Forslag til beslutning - B6-0025/2009Forslag til beslutning
B6-0025/2009

FORSLAG TIL BESLUTNING

7.1.2009

på baggrund af Rådets redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Salvatore Tatarella, Ryszard Czarnecki, Konrad Szymański, Hanna Foltyn-Kubicka og Adam Bielan
for UEN-Gruppen
om højtideligholdelse af den 11. juli som mindedag for ofrene for massakren i Srebrenica den 11. juli 1995

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0022/2009

Procedure : 2009/2502(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0025/2009
Indgivne tekster :
B6-0025/2009
Vedtagne tekster :

B6‑0025/2009

Europa-Parlamentets beslutning om højtideligholdelse af den 11. juli som mindedag for ofrene for massakren i Srebrenica den 11. juli 1995

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 827 af 25. maj 1993, nr. 1244 af 10. juni 1999, nr. 1551 af 9. juli 2004 og nr. 1575 af 22. november 2004,

–  der henviser til rapporten fra chefanklageren ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), Carla del Ponte, til FN's Sikkerhedsråd den 13. juni 2005,

–  -der henviser til sine tidligere beslutninger om Bosnien-Hercegovina og især beslutningen af 7. juli 2005 om Balkans fremtid ti år efter Srebrenica,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at byen Srebrenica i den østlige del af Bosnien, som FN's Sikkerhedsråd i sin resolution af 16. april 1993 havde erklæret som sikkert område, den 11. juli 1995 faldt i hænderne på de bosnisk-serbiske styrker under ledelse af general Ratko Mladić og den daværende præsident for Republika Srpska, Radovan Karadžić,

B.  der henviser til, at bosnisk-serbiske styrker efter Srebrenicas fald under ledelse af general Mladić og med støtte fra paramilitære enheder, herunder irregulære serbiske politistyrker, der var gået ind på bosnisk område fra Serbien, i løbet af flere dages massakre myrdede omkring 8000 bosniske muslimske mænd og drenge, som havde søgt tilflugt i dette område, der stod under FN's internationale styrkes (UNPROFOR) beskyttelse,

C.  der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker også begik en række overtrædelser af Genève-konventionen i forhold til den muslimske civilbefolkning i Srebrenica, bl.a. ved at deportere flere tusinde kvinder, børn og ældre og voldtage et stort antal kvinder,

D.  der henviser til, at denne massakre, der af ICTY er blevet defineret som folkedrab, viser, at det internationale samfund ikke er i stand til at gribe ind i konflikten og beskytte uskyldige mennesker, og også viser, hvilken ekstrem grusomhed og foragt for menneskeliv, det kan opstå i bevæbnede konflikter,

E.  der henviser til, at indførelsen af en mindedag synes at være den bedste måde, hvorpå man kan ære mindet om ofrene for massakren og sende et tydeligt signal til kommende generationer,

1.  fordømmer på det skarpeste Srebrenica-massakren; mindes og ærer ofrene for grusomhederne; udtrykker sin medfølelse over for og solidaritet med ofrenes familier, som i mange tilfælde ikke med sikkerhed ved, hvilken skæbne der er overgået deres kære;

2.  understreger, at alle parter, der på en eller anden måde er involveret i denne tragiske begivenhed, herunder NATO, kan lære af Srebrenica-massakren og dermed i fremtiden undgå de samme fejltagelser og rædsler som i juli 1995;

3.  anmoder Rådet og Kommissionen om på passende vis at mindes folkedrabet i Srebrenica-Potočari, og forslår, at den 11. juli fremover bliver mindedag for ofrene for massakren i Srebrenica;

4.  håber, at indførelsen af denne mindedag også vil være med til at forhindre så ekstremt umenneskelige handlinger i alle fremtidige konflikter, og at den i Bosnien-Hercegovina vil blive fortolket som et forsøg på at reflektere over landets fortid og nå frem til en definitiv forsoning mellem de to etniske samfund, som stadig er i opposition til hinanden og er uenige om Bosnien-Hercegovinas fremtidige politiske form;

5.  anerkender de fremskridt, som ICTY har gjort i sit vanskelige arbejde, og som har ført til, at nogle af ophavsmændene til disse massakrer er blevet retsforfulgt; mener ikke desto mindre, at arbejdet skal gøres færdigt, og opfordrer i den forbindelse de nye demokratiske regeringer på Balkan, og især den serbiske og den bosniske regering, til at arbejde fuldt ud sammen med ICTY, da et sådant samarbejde for alle landene i regionen er en betingelse for tættere forbindelser til EU;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Bosnien-Hercegovinas regering og parlament, regeringerne og parlamenterne i de øvrige lande på det vestlige Balkan og FN's generalsekretær.