Procedure : 2009/2518(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0113/2009

Indgivne tekster :

B6-0113/2009

Forhandlinger :

PV 11/03/2009 - 16
CRE 11/03/2009 - 16

Afstemninger :

PV 12/03/2009 - 7.13
CRE 12/03/2009 - 7.13
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0137

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 110kDOC 52k
9. marts 2009
PE420.374
 
B6‑0113/2009
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0026/2009
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Thijs Berman
for Udviklingsudvalget
om vand i forbindelse med det femte verdensvandsforum i Istanbul fra den 16. til den 22. marts 2009

Europa-Parlamentets beslutning om vand i forbindelse med det femte verdensvandsforum i Istanbul fra den 16. til den 22. marts 2009 
B6‑0113

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sluterklæringerne fra de fire første verdensvandsfora i Marrakesh (1997), Haag (2000), Kyoto (2003) og Mexico City (2006),

–   der henviser til erklæringen fra Dublin-konferencen (1992), som anbefaler, at der indføres en integreret forvaltning af vandressourcerne i anerkendelse af vands værdi for alle dets anvendelsesformer, og som indfører princippet om vandafgifter,

–  der henviser til oprettelsen i 1996 af World Water Council, der har til opgave at stimulere overvejelserne over de internationale politiske interesser vedrørende vand,

–  der henviser til ministererklæringen fra den internationale vandkonference i Bonn i 2001, der understreger det presserende behov for at fremme nye finansieringskilder fra alle tænkelige kategorier af investorer, og nødvendigheden af at styrke den offentlige finansiering af vandforsyningen ved hjælp af bidrag fra privat kapital, samtidig med at der tilskyndes til initiativer på lokalt niveau,

–  der henviser til konferencen i Monterrey, der introducerede begrebet om globale vandpartnerskaber (GWP), som er en flerdimensionel dialog mellem ligeværdige partnere, inklusive virksomheder, finansinstitutioner og civilsamfundet, og som er videreført af NEPAD og G8 i Genova i 2001 og af forummet for partnerskab med Afrika i 2003,

–  der henviser til konventionen mellem EU og FN, der blev vedtaget i Helsinki i 1992 og trådte i kraft i 1996, og som opstiller de juridiske rammer for det regionale samarbejde om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandveje og internationale søer,

–  der henviser til konferencen i New York om årtusindudviklingsmålene, der opererer med en halvering frem til 2015 af den procentandel af befolkningen, der ikke har vedvarende adgang til drikkevand,

–  der henviser til FN's globale rapport om forvaltningen af vandressourcerne med titlen "Water, a shared responsibility" (Vand – et fælles ansvar),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om lokale myndigheder og udviklingssamarbejde,

–  der henviser til sin beslutning om det fjerde verdensvandsforum i Mexico den 16.–22. marts 2006,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen til mundtlig besvarelse om det femte verdensvandsforum i Istanbul, fra den 16.–22. marts 2009,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at vandknaphed og manglende rensning hvert år medfører otte millioner dødsfald, at mere end én milliard mennesker ikke har let eller økonomisk overkommelig adgang til drikkevand, og at næsten 2,5 milliarder mennesker ikke råder over metoder til rensning af vand,

B.  der henviser til, at 2,8 milliarder mennesker lever på steder med en kritisk vandsituation, og at dette tal vil stige til 3,9 milliarder frem mod 2030,

C.  der henviser til, at de fattige befolkninger er mere sårbare over for klimaændringer og også dårligere i stand til at tilpasse sig disse ændringer,

D.  der henviser til, at 70 % af vandforbruget i verden ikke er relateret til de finansielle mekanismer, eftersom ingen i landbrugssektoren betaler den pris for vandet, som er dets værdi som ressource,

E.  der henviser til, at de tjenesteydelser, som knytter sig til vandforbrug og en rationel forvaltning heraf, bør være afgørende for fastsættelse af en pris, der kan forhindre visse sektorers overudnyttelse og muliggøre investeringer i vedligeholdelse og forbedring af infrastrukturer kombineret med supplerende foranstaltninger til sikring af en ligelig vandfordeling og det offentliges støtte med det formål at sikre, at fattige familier har råd til at betale for deres grundlæggende vandbehov,

F.  der henviser til, at altomfattende vandstøtteordninger, der fører til kunstigt lave priser på vand, resulterer i, at visse sektorer overudnytter denne ressource, hvilket er en af de vigtigste årsager til knapheden på vand,

G.  der henviser til, at fordelingen af vand er ekstremt ulige, selv om den burde være grundlæggende og universel ret, og som det ville være mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge og styre på lokalt niveau,

H.  der henviser til, at liberaliseringen og afviklingen af den offentlige regulering af vandforsyningen i udviklingslandene, og især i de mindst udviklede lande, i mangel af en konsekvent regelramme omkring disse tiltag kan resultere i prisstigninger for de allerfattigste og begrænser deres adgang til vand,

I.  der derimod henviser til, at offentlig-private partnerskaber, der knytter konsekvent og gennemskuelig lovgivning sammen med offentligt ejerskab og private investeringer, kan bidrage til at forbedre adgangen til og rensningen af vand, såvel som til en mere effektiv udnyttelse i forhold til omkostningerne,

J.  der henviser til, at de største forhindringer for en effektiv vandforvaltning er: at vandspørgsmålet ikke prioriteres højt politisk; at forvaltningen er dårlig; at lovgivningsrammerne er utilstrækkelige; at kontraktforhandlinger og -tildelinger er gennemskuelige; at der foregår korruption; og at der ikke bliver ført drøftelser om prisfastsættelser,

K.  der henviser til, at ifølge OECD udgør den officielle udviklingsbistand (ODA), der anvendes på vand og vandrensning, kun 9 % af den bilaterale ODA og 4,5 % af den multilaterale ODA, og at den er dårligt fordelt, eftersom de mindst udviklede lande kun modtager 24 % af midlerne, selvom de er de mest trængende,

L.  der henviser til, at verdensvandforummet, der forsamles hvert tredje år, er et forum for drøftelser og fastlæggelse af retningslinjer vedrørende internationale politiske beslutninger om vandforvaltning og vandressourcer,

1.  erklærer, at vand er menneskehedens fælles gode og bør være en grundlæggende og universel rettighed; kræver, at der gøres den nødvendige indsats for at sikre adgang til vand for den fattigste del af befolkningerne inden 2015;

2.  erklærer, er eftersom vand betragtes som et fælles gode, bør forvaltningen heraf undergives offentlig kontrol, hvad enten forvaltningen foretages helt eller delvist af den private sektor;

3.  understreger, at vandforvaltningspolitikken også bør integrere hensynet til den offentlige sundhed og beskyttelsen af miljøet, og at verdensvandsforummet bør bidrage til at udvikle strategier, der kan fremme et udviklingsmønster inden for økonomi og landbrug, der vil sikre en høj vandkvalitet;

4.  håber på, at de altomfattende støtteordninger for vandforsyning afvikles, idet de undergraver incitamentet til at forvalte vandforsyningen effektivt og medfører overforbrug, så der i stedet kan frigøres midler til målrettede støtteformål, især for fattige grupper og landbefolkninger, så alle får økonomisk overkommelig adgang til vand;

5.  understreger betydningen af at etablere fælles organer for vandforsyningen mellem lande, der grænser op til de samme vandområder med henblik på at skabe eller forstærke solidaritetsmekanismer, der er hensigtsmæssige i forhold til afspænding eller konfliktløsning;

6.  minder om kvinders afgørende betydning for fremskaffelsen af vand og forvaltning og bevarelse af vandressourcer;

7.  anmoder medlemsstaterne om, trods finanskrisen, at forhøje deres bidrag til ODA med henblik på at nå årtusindudviklingsmålene vedrørende drikkevandsforsyningen, idet behovene på investeringssiden beløber sig til 180 milliarder USD årligt;

8.  anmoder om, at midlerne til "EU-vandfonden" til fordel for AVS-landene styrkes inden for rammerne af den tiende EUF og at der udvikles nye finansieringsmetoder, herunder inddragelse af private midler, og innovative partnerskaber, især solidarisk finansiering;

9.  ønsker, at den bilaterale ODA anvendes til støtte for visse multilaterale tiltag såsom det afrikanske initiativ om vand;

10.  mener, at ODA bør anvendes sammen med de lokale myndigheders ressourcer, frivillige bidrag, banklån og privat kapital, for at vandsektoren kan sikres så fuldstændig en finansiering som muligt;

11.  opfordrer indtrængende til, at finansierings- og udviklingsorganer udvikler og indfører garantimekanismer, der kan imødegå investorernes tilbageholdenhed på vandmarkedet;

12.  fremhæver, at staten, idet den står for formuleringen af politiske tiltag og nødvendige foranstaltninger, valg af partnerskaber og fordeling af ansvar, og samtidig uddelegerer det udøvende ansvar til de lokale myndigheder, er en af de vigtigste aktører inden for vandforsyningspolitikken;

13.  understreger, at forvaltningen af vandressourcer er baseret på en decentral, deltagerorienteret og integreret tilgang, der knytter brugere og beslutningstagere til formuleringen af vandpolitikken på lokalt niveau;

14.  anmoder Kommissionen om at udvikle programmer, der kan udbrede kendskabet til vandforsyningsspørgsmålet både i EU og i Unionens partnerlande;

15.  betoner nødvendigheden af at give opbakning til lokalmyndighederne i deres bestræbelser på at gennemføre en demokratisk vandforvaltning, der både er effektiv, gennemskuelig, reguleret og overholder de bæredygtige udviklingsmål med henblik på at imødekomme befolkningens behov;

16.  anmoder Kommissionen og Rådet om at anerkende den grundlæggende betydning, som de lokale myndigheder har for beskyttelsen og forvaltningen af vandressourcerne, således at de overalt bliver ansvarlige for forvaltningen af vandsektoren, og beklager, at lokalmyndighederne i EU kun gives begrænsede kompetencer gennem EU-programmerne til samfinansiering;

17.  anmoder derfor Kommissionen og Rådet om at tilskynde lokalmyndighederne i EU til at afsætte en del af de skatteindtægter, der opkræves hos brugerne for offentlig forsyning og rensning af vand, til decentrale samarbejdsinitiativer;

18.  anmoder i forbindelse med opretholdelsen af det offentlige ejerskab og opstillingen af fyldestgørende lovgivnings- og reguleringsrammer om, at der gøres en øget indsats for at inddrage den private sektor i vandforsyningen med det formål at drage fordel af dennes kapital, ekspertise og teknologi til forbedring af adgangen til og rensningen af vand;

19.  mener, at det er medlemsstaternes opgave at inddrage de mindre private udbydere af tjenesteydelser i de nationale strategier for vandforsyning;

20.  er af den opfattelse, at systemerne til offentlig-private partnerskaber, hvorunder det offentlige bibeholder ejerskabet af infrastrukturen, men indgår kontrakter om forvaltning med den private sektor, kan være en metode til forbedring af den økonomisk overkommelige adgang til vand og vandrensning;

21.  lægger vægt på fremme af nye tilgange, såsom kunstvanding i landdistrikter og anlæggelsen af grønne bælter omkring byer, for således at styrke fødevaresikkerheden og det lokale selvstyre;

22.  mener, at ngo'ers rolle i landdistrikterne som mellemled med befolkningerne er en uerstattelig faktor til sikring af, at projekter i fattige lande bliver vellykket;

23.  ønsker en udjævning af prissatserne, således at de mest ugunstigt stillede grupper kan forsynes med vand til overkommelige priser;

24.  er overbevist om, at der også bør anvendes lokal opsparing, velvidende at dette forudsætter, at staten fjerner alle retlige, skattemæssige og administrative forhindringer for udviklingen af lokale finansmarkeder;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en bistandspolitik om vandforvaltning, baseret på princippet om universel, rimelig og ligelig adgang til rent vand;

26.  anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne letter og støtter udviklingslandenes indsats for at tilpasse sig og begrænse virkningerne af klimaændringerne; minder i den forbindelse om betydningen af hurtigst muligt at gennemføre den globale alliance mod klimaændringer;

27.  understreger betydningen af at tage hensyn til de fattiges behov i udarbejdelsen af vandforsynings- og vandforvaltningspolitikker, især med blik for de befolkningsgrupper, der er mest sårbare over for klimaændringerne;

28.  kræver, at formandskabet repræsenterer EU ved det kommende forum i Istanbul på grundlag af følgende mandat:

   at anse adgangen til drikkevand som en vital rettighed, der er grundlæggende for mennesket og ikke blot er et økonomisk handelsobjekt, der udelukkende er underlagt markedskræfterne,
   at forsvare de holdninger, der er udtrykt i nærværende beslutning;

29.  ønsker, at der indledes forhandlinger i FN-regi, der kan munde ud i en international traktat, der anerkender denne rettighed;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS‑EU‑Ministerrådet, FN's generalsekretær og generalsekretariatet for udvalgene under World Water Contract.

Seneste opdatering: 10. marts 2009Juridisk meddelelse