på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Gunnar Hökmark
for PPE-DE-Gruppen
om resultatet af G20-mødet i London den 2. april 2009
Europa-Parlamentets beslutning om resultatet af G20-mødet i London den 2. april 2009
B6‑0187/2009
Europa-Parlamentet,
-
der henviser til G20-landenes erklæring af 2. april 2009 om den globale plan for genoprejsning og reform,
-
der henviser til G20-landenes erklæring af 2. april 2009 om styrkelse af det finansielle system,
-
der henviser til den handlingsplan, der blev vedtaget på G20-mødet i New York i september 2008,
-
der henviser til OECD's liste over lande, der ikke opfylder de internationale standarder for udveksling af skatteoplysninger, som blev offentliggjort den 2. april 2009,
-
der henviser til mødet mellem stats- og regeringscheferne i Eurogruppen, der blev afholdt den 12. oktober 2008, med henblik på vedtagelse af en samordnet redningsplan til afhjælpning af den økonomiske krise,
-
der henviser til rapporten fra gruppen af eksperter på højt plan vedrørende EU's finanstilsyn, under ledelse af Jacques de Larosière, og dens rapport af 25. februar 2009 til Kommissionen i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i foråret 2009,
-
der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan(1),
-
der henviser til resultatet af Det Europæiske Råds forårsmøde,
-
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A.
der henviser til, at der verden over er en hurtig tilbagegang i de økonomiske resultater i 2009, at der i de mest optimistiske prognoser kun forventes en langsom bedring i 2010, og at en alvorlig social krise derfor rykker nærmere,
B.
der henviser til, at de største udfordringer i forbindelse med håndteringen af nedgangen i den internationale økonomi og EU's økonomi er den manglende tillid til finans- og kapitalmarkederne samt den stigende arbejdsløshed, og at det endvidere er nødvendigt at handle for at sikre interbanklåntagning og kreditmarkedernes funktion,
C.
der henviser til, at det har vist sig, at medlemskab af euroområdet øger den økonomiske stabilitet i de berørte medlemsstater, hvilket først og fremmest skyldes deres bestræbelser på at overholde Maastrichtkriterierne og stabilitets- og vækstpagten, og at de har været værnet mod valutakursudsving,
D.
der henviser til, at adskillige medlemsstater er stødt på alvorlige betalingsbalanceproblemer, og at nogle af dem derfor har måttet søge støtte hos IMF,
E.
der henviser til, at den globale plan for genoprejsning og reform indeholder følgende mål: (1) genskabe tillid, vækst og job, (2) reparere det finansielle system med henblik på at genoprette lånesystemet, (3) styrke reguleringen af finansmarkederne med henblik på at genopbygge tillid, (4) finansiere og reformere de internationale finansielle institutioner med henblik på at overvinde krisen og forhindre fremtidige kriser, (5) fremme global handel og investering og afvise protektionisme med henblik på at danne grundlag for velfærd og (6) opbygge en omfattende, grøn og bæredygtig økonomi,
1.
hilser G20-topmødets globale plan for genoprejsning og reform velkommen; er tilfreds med, at den globale plan er i overensstemmelse med de bestræbelser, der allerede er truffet inden for EU med henblik på at anvende en mere global tilgang og undgå modstridende politikker, hvis virkninger gensidigt udelukker hinanden;
2.
roser den førende rolle, som EU indtog på topmødet ved at være retningsgivende og udforme praktiske løsninger;
3.
glæder sig over den fælles tilgang til en bedre regulering af finanssektoren og et forbedret finanstilsyn, opfordrer indtrængende alle regeringer til at handle i overensstemmelse med de forpligtelser, de indgik på G20-mødet;
4.
opfordrer det nyoprettede nævn for finansiel stabilitet og IMF til at forelægge deres rapport om overvågning af gennemførelsen af handlingsplanen for styrkelse af den finansielle sektor for Europa-Parlamentet;
5.
henleder opmærksomheden på, at de ofte robuste foranstaltninger, der træffes i den finansielle sektor, ikke skal hindre bestemte virksomheder i at lukke, men skal hindre sektorens nedsmeltning, som ville medføre en katastrofal dominoeffekt både i resten af den finansielle sektor og realøkonomien;
6.
går ind for en fordobling fra 25 mia. euro til 50 mia. euro af EU-mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til ikke-euro medlemsstater;
7.
tilskynder indtrængende alle medlemsstater uden undtagelsesbestemmelse, som stadig er uden for euroomådet, til at koncentrere sig om at opfylde Maastrichtkriterierne og til at planlægge indførelsen af euroen så hurtigt som muligt med henblik på at være mere effektivt værnet mod eventuelle fremtidige kriser;
8.
glæder sig over Den Europæiske Centralbanks successive rentenedsættelser med henblik på øget vækst og dens hurtige kortfristede finansielle mekanismer med henblik på at sætte låntagningen bankerne imellem i gang igen;
9.
noterer sig, at regeringernes massive gældsætninger efterhånden begynder at belaste kapitalmarkederne, da disse er ved at udtørre, og der optræder crowding-out-effekter, og de mellemlange og lange renter kryber opad, hvilket sandsynligt vil tilintetgøre centralbankernes bestræbelser på at sætte renterne ned; opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til så snart som muligt at vende tilbage til et sundt niveau for de offentlige underskud;
10.
er klar over, at den aktuelle stærke stigning i de offentlige udgifter kan medføre en tilsvarende stærk stigning i skatterne i fremtiden; advarer imod håbet om, at inflation vil mindske virkningen på statskasserne, eftersom det hovedsagelig ville blive på bekostning af pensionister og fremtidige generationer;
11.
roser G20 for i vid udstrækning at have valgt løsninger baseret på lån og garantier, som vil optimere de økonomiske virkninger og samtidig bidrage til at reducere den langsigtede virkning, som programmerne på over 1 000 mia. US-dollar har på statskasserne;
12.
er forskrækket over divergensen i produktiviteten i euroområdets lande og opfordrer indtrængende til, at der træffes korrigerende foranstaltninger på nationalt plan, hvor det måtte være nødvendigt;
13.
afviser enhver form for protektionisme både i realøkonomien og finanssektoren som en reaktion på den økonomiske nedgang og den faldende verdenshandel; understreger, at alle foreslåede reguleringer bør undgå protektionistiske og grænseoverskridende konsekvenser;
14.
glæder sig over den betydelige forhøjelse af midlerne til IMF, som er den vigtigste leverandør af finansiel støtte til lande med betalingsbalanceproblemer, herunder EU's medlemsstater, og som gennem dens handlinger støtter væksten i vækstmarkederne og udviklingslandene;
15.
anmoder Kommissionen om at vurdere størrelsen af det yderligere beløb for IMF's særlige trækningsrettigheder, der måske bliver nødvendigt, og anmoder ligeledes om ECB's vurdering af denne udvidelses indvirkning på prisstabiliteten verden over;
16.
glæder sig over, at de fire resterende lande er blevet fjernet fra OECD's sorte liste over skattely, eftersom de har indvilget i gennemsigtige skatteregler kort efter G20-topmødet;
17.
anmoder Kommissionen om i forbindelse med overvejelserne om den bæredygtige udviklingsstrategis fremtid at iværksætte de nødvendige processer for at tage fuld højde for konsekvenserne af klimaændringerne i alle de eksisterende politikker; anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for at oprette et effektivt indre marked for vedvarende energi;
18.
betoner nødvendigheden af en effektiv gennemførelse af klima- og energipakken og af flere investeringer i vedvarende energi, kulstoffattig energi og energieffektivitet, som bør udgøre en central del af energihandlingsplanen for 2010-2014;
19.
understreger nødvendigheden af at lade økoinnovation indgå i alle relevante politikker med henblik på en hurtig og bred spredning, og anmoder Kommissionen om at gennemgå både lovgivningsrammer og lovgivningshindringer og markedsskævheder, som måske hindrer indførelsen af miljøteknologi og yderligere innovation.
20.
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ECB, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, G20-medlemsstaterne og IMF.