på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7‑0010/2010 og B7‑0009/2010
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
om traktaten om ikke-spredning af kernevåben
Elmar Brok, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ioannis Kasoulides
for PPE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om traktaten om ikke-spredning af kernevåben
B7‑0137/2010
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen og Angelika Beer for Verts/ALE-Gruppen om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (B6-0421/2008),
– der henviser til den kommende gennemgangskonference i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1887 (2009) om NPT,
– der henviser til erklæringen fra topmødet mellem EU og USA den 3. november 2009 (bilag 3),
– der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. februar 2004(1), 10. marts 2005(2), 17. november 2005(3) og 14. marts 2007(4) om ikke-spredning af kernevåben og nuklear nedrustning,
– der henviser til sin beslutning af 5. juni 2008 om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og ESFP(5),
– der henviser til Den Europæiske Unions strategi imod spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD), som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003,
– der henviser til Rådets erklæring af 8. december 2008 om styrkelse af den internationale sikkerhed og især punkt 6, 8 og 9 i denne erklæring, der udtrykker, at "EU er forenet i (sin) beslutsomhed om at bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler",
– der henviser til den afgørende rolle, som Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale spiller i forbindelse med ikke-spredning,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1540 (2004) og 1673 (2006) om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD),
– der henviser til traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger, IAEA's omfattende sikkerhedsaftaler og tillægsprotokoller, konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme, Haag-adfærdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler, traktaten om reduktion af strategiske våben (START I), der udløb i 2009, og traktaten om reduktion af strategiske offensive våben (SORT),
– der henviser til rapporten om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 11. december 2008,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0234/2009),
– der henviser til forespørgsler af 21. december 2009 til Kommissionen og Rådet om traktaten om ikke-spredning (O-0170/2009 – B7 0010/2010, O-0169/2009 – B7 0009/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at ikke-spredningstraktaten fortsat er hjørnestenen i ordningen for nuklear ikke-spredning og det essentielle grundlag for indsatsen til fordel for atomnedrustning og udnyttelse af atomenergi til fredelige formål,
B. der endnu engang bekræfter, at alle parter i NPT har en umistelig ret til at udvikle, forske, producere og anvende atomenergi til fredelige formål i overensstemmelse med artikel IV i traktaten om ikke-spredning,
C. der understreger nødvendigheden af yderligere at styrke alle tre søjler af NPT, nemlig ikke-spredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af atomteknologi i energiøjemed,
D. der endnu engang fastslår, at spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler til både statslige og ikke-statslige aktører er en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed,
E. der henviser til den overvældende konsensus i EU om at genoplive og styrke ikke-spredningstraktaten i perioden frem til den kommende gennemgangskonference, som finder sted fra den 3. til 28. maj 2010 i New York,
F. der opfordrer til ydereligere udvikling af alle aspekter vedrørende nedrustning for at øge den globale sikkerhed,
G. der understreger nødvendigheden af at styrke NPT som hjørnestenen i den globale ikke-spredningsordning, og anerkender, at der er akut behov for dristigt politisk lederskab og en række progressive på hinanden følgende skridt for yderligere at bekræfte værdien af NPT og for at styrke de aftaler, traktater og agenturer, der udgør den nuværende ikke-sprednings- og nedrustningsordning, herunder især traktaten om et altomfattende forbud mod atomvåbenforsøg (CTBT) og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA),
H. der understreger IAEA's vigtige rolle i forbindelse med at løse spørgsmålet om Irans atomprogram, og bekræfter endnu engang, at IAEA er rede til fortsat at arbejde for en diplomatisk løsning på Irans atomprogram,
I. der henviser til det manglende fremskridt i retning af at nå nogle af de konkrete mål (såsom de såkaldte "13 steps"(6)) i bestræbelserne på at nå ikke-spredningstraktatens mål som vedtaget på de tidligere gennemgangskonferencer, især nu, hvor trusler opstår fra en række forskellige kilder, herunder øget spredning, som går hånd i hånd med større efterspørgsel efter og øget tilstedeværelse af atomteknologi, samt risikoen for, at denne teknologi og radioaktivt materiale falder i hænderne på kriminelle organisationer og terrorister,
J. der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gøre brug af alle de instrumenter, som det har til rådighed, for at forhindre, afskrække fra, standse og om muligt afskaffe spredningsprogrammer, der vækker bekymring på globalt plan, som det klart kommer til udtryk i EU's strategi imod spredning af masseødelæggelsesvåben vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
K. der understreger nødvendigheden af, at EU intensiverer sine bestræbelser på at modarbejde spredningsstrømme og -finansiering, indføre sanktioner imod spredning og udvikle foranstaltninger til at forhindre immateriel overførsel af viden og knowhow via alle de instrumenter, der er til rådighed, herunder multilaterale traktater og verifikationsmekanismer, nationalt og internationalt koordineret eksportkontrol, fælles programmer for trusselsreduktion samt politiske og økonomiske "løftestænger",
L. der henviser til den generaliserede indføjelse af "ikke-spredningsbestemmelser" i de aftaler, der er indgået mellem EU og tredjelande siden 2003,
M. der understreger nødvendigheden af tæt koordination og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens partnere, herunder USA og Rusland, med henblik på at genoplive og styrke ikke-spredningsordningen,
N. der glæder sig over erklæringen om ikke-spredning og nedrustning (bilag 3), som blev vedtaget på topmødet mellem EU og USA den 3. november 2009, og som understregede behovet for at bevare og styre de relevante multilaterale foranstaltninger og navnlig ikke-spredningstraktaten, udtrykte støtte til ikrafttrædelsen af traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger, samt opfordrede til at indlede forhandlinger vedrørende traktaten om forbud mod fremstilling af fissilt materiale i januar 2010, der endvidere noterer, at erklæringen gentager nødvendigheden af, at Iran og Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) opfylder sine internationale nukleare forpligtelser,
O. der bifalder det faktum, at Kommissionen har observatørstatus i Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og på NPT-gennemgangskonferencen, og at Rådssekretariatet også deltager i NPT-konferencen, enten som en del af EU-delegationen eller med EU-formandskabet,
P. der glæder sig over atomvåbenreduceringen og de bestræbelser på nedrustning, som med held er blevet iværksat og gennemført af atomvåbenstaterne, og understreger behovet for yderligere bestræbelser inden for området for atomnedrustning i overensstemmelse med artikel VI i ikke-spredningstraktaten,
Q. der bifalder de nye nedrustningsforslag såsom dem, som Henry Kissinger, George P. Shultz, William J. Perry og Sam Nunn slog til lyd for i januar 2007 og januar 2008, modellen for en kernevåbenkonvention og Hiroshima-Nagasaki protokollen, som er blevet fremmet på verdensplan af borgerorganisationer og politiske ledere, og kampagner som "Global Zero", der bygger på argumentet om, at en afgørende metode til at sikre forebyggelsen af nuklear spredning og opnåelse af sikkerhed overalt i verden er at arbejde hen imod fjernelse af atomvåben,
1. opfordrer alle involverede parter til at udnytte muligheden for på FN's kommende NPT-gennemgangskonference at nærme sig målet om fuldstændig atomnedrustning på grundlag af en international traktat om gradvis afvikling af atomvåben i hele verden;
2. understreger behovet for at udvikle strategier på NPT-gennemgangskonferencen i 2010 med sigte på at nå frem til en aftale om en traktat, der standser produktionen af fissilt materiale til våbenformål på en måde, der ikke er diskriminerende, hvilket betyder, at den således forhandlede traktat bør kræve, at ikke-atomvåbenstater eller stater, der på nuværende tidspunkt ikke er parter i NPT, afstår fra produktion af fissilt materiale til våben samt demonterer alle deres etablerede faciliteter til fremstilling af fissile materialer til sådanne våben;
3. understreger, at de fem medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, der alle besidder atomvåben, bør tilstræbe at afstå fra at producere fissilt materiale til våben og demontere alle deres etablerede faciliteter til fremstilling af fissilt materiale til sådanne våben, og samtidig anerkende, at den nedrustningsproces, som visse stater har påbegyndt, ikke har nogen direkte indflydelse på, hvorvidt andre stater vælger at stoppe eller fortsætte deres spredningsprogrammer, hvilket betyder, at der er brug for en effektiv tilgang for så vidt angår stater eller organisationer, som er rede til at iværksætte eller allerede har iværksat programmer til ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben;
4. gentager sin opfordring om at revidere og ajourføre Rådets fælles holdning 2005/329/FUSP af 25. april 2005 vedrørende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben(7) med henblik på at bane vej for et vellykket resultat af NPT-gennemgangskonferencen i 2010, der yderligere vil styrke alle tre eksisterende søjler i NPT og forpligte parter til at sigte efter en eventuel fuldstændig atomnedrustning, som det er beskrevet i forslaget til en kernevåbenkonvention;
5. tilskynder til at sikre, at der udvikles fredelige anvendelsesmuligheder for atomenergi af lande, der ønsker at bibeholde eller udvikle deres kapacitet på dette område inden for rammer, der mindsker risikoen for spredning og bekender sig til de højeste internationale standarder for kontrolmekanismer og sikkerhed;
6. opfordrer indtrængende Rådet til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om alle forberedende møder under optakten til NPT-gennemgangskonferencen i 2010, og at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger vedrørende ikke-sprednings- og nedrustningsspørgsmål i forbindelse med denne konference;
7. gentager vigtigheden af, at Rådet i samarbejde med sine partnere aktivt støtter konkrete forslag til at bringe produktion, anvendelse og oparbejdning af alt nukleart brændsel under IAEA's kontrol, herunder skabelsen af en international bank for nukleart brændsel; støtter også andre initiativer til multilateralisering af det nukleare brændstofkredsløb med sigte på fredelig anvendelse af atomenergi med tanke på, at Parlamentet bifalder, at Rådet og Kommissionen er parate til at bidrage med op til 25 000 000 EUR til skabelse af en bank for nukleart brændsel under IAEA's kontrol, og ønsker at se en hurtig godkendelse af den fælles aktion på dette område;
8. støtter IAEA og dets vigtige arbejde inden for området nukleare sikkerhedsforanstaltninger og nuklear sikkerhed;
9. støtter yderligere bestræbelser på at styrke IAEA’s mandat, herunder generaliseringen af tillægsprotokollerne til IAEA’s sikkerhedsaftaler, og andre skridt, der er udformet med henblik på at udvikle tillidsopbyggende foranstaltninger, herunder sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for denne organisation, så den kan opfylde sit vigtige mandat med henblik på at gøre nukleare aktiviteter sikre;
10. støtter fuldt ud styrkelsen og forbedringen af verifikationsredskaber, der er i overensstemmelse med alle de ikke-spredningsinstrumenter, der er til rådighed;
11. opfordrer til at intensivere bestræbelserne på at sikre universaliseringen og den effektive implementering af ikke-spredningsbestemmelserne og ikke-spredningsinstrumenterne, især ved at forbedre verifikationsredskaberne;
12. anmoder om en evalueringsundersøgelse af effektiviteten af brugen af bestemmelser om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) i aftalerne indgået mellem EU og tredjelande;
13. støtter kampen mod nuklear terrorisme, alle foranstaltninger, der har til formå at forhindre terrorister i at få adgang til masseødelæggelsesvåben, samt det globale initiativ til bekæmpelse af nuklear terrorisme (GICNT) og initiativet til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben (PSI);
14. opfordrer alle medlemsstater til at udveksle bedste praksis for så vidt angår forbedrede sikkerhedsstandarder og nuklear sikkerhedspraksis samt hæve standarderne for nuklear sikkerhed for at mindske risikoen for nuklear terrorisme;
15. støtter en hurtig ikrafttrædelse af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) og indtil da fortsat iagttagelse af forbuddet mod atomprøvesprængninger;
16. opfordrer til at uddybe dialogen med USA's nye regering og alle atomvåbenstater med henblik på at fremme en fælles dagsorden med sigte på gradvis nedbringelse af beredskabslagrene af atomsprænghoveder; støtter i særdeleshed de skridt, som USA og Rusland har taget, til væsentligt at reducere deres atomvåbenbeholdning som vedtaget i START 1 og i SORT, og opfordrer indtrængende til en ratificering af CTBT og fornyelse af START-aftalen;
17. bifalder i den forbindelse Den Russiske Føderations og USA's beslutning om at føre forhandlinger om en ny, omfattende, juridisk bindende aftale til erstatning af traktaten om reduktion af strategiske våben (START), der udløb i december 2009, og præsident Obamas og præsident Medvedevs undertegnelse af et fælles aftalememorandum vedrørende en opfølgningsaftale til START-1 i Moskva den 6. juli 2009;
18. glæder sig over de seneste fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Rusland og ser frem til at opnå en endelig aftale i forbindelse med den næste forhandlingsrunde den 9. marts i Geneve;
19. glæder sig over, at præsident Obama har tilkendegivet, at han vil gå videre med ratificeringen af CTBT; opfordrer Rådet til at bidrage positivt og proaktivt til forberedelserne til den næste NPT-gennemgangskonference i 2010 i tæt samarbejde med USA og Rusland;
20. opfordrer indtrængende Iran til at samarbejde med IAEA om at løse alle uafklarede spørgsmål vedrørende Irans atomprogram og med henblik herpå samarbejde fuldt ud med IAEA ved at sørge for, at agenturet får den nødvendige adgang og information, som det måtte anmode om i dets bestræbelser på at løse disse spørgsmål;
21. støtter de tostrengede bestræbelser vedrørende Irans atomprogram; anmoder endnu engang indtrængende Iran om fuldt ud og uden yderligere forsinkelser at leve op til sine forpligtelser i henhold til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og IAEA og navnlig overholde de krav, der er fastsat i resolutionen af 27. november 2009 fra IAEA's styrelsesråd; opfordrer indtrængende Rådet til at støtte de skridt, som FN's Sikkerhedsråd måtte tage, såfremt Iran vedholdende nægter at samarbejde med det internationale samfund om dets atomprogram; opfordrer Rådet til at være rede til at træffe de nødvendige "intelligente", målrettede og ikke-spredningsfokuserede foranstaltninger for at understøtte denne proces, som FN's Sikkerhedsråd står for;
22. opfordrer det internationale samfund til at hurtigt at udvikle en signifikant ordning om nye sanktioner over for Iran på grund af dets atomprogram, såfremt Iran fortsat afviser at acceptere en foreslået aftale fra andre lande om at bytte hovedparten af dets lavt berigede uran for en mere beriget grad af uran til medicinske formål, og hvis IAEA's rapport efter inspektion i Isfahan bekræfter, at der er risiko for våbenproduktion samt for, at Iran afviser at overholde FN's resolution i denne henseende;
23. understreger, at uvished omkring arten af det iranske atomprogram bringer ikke-spredningssystemet og stabiliteten i regionen og verden i fare; støtter målsætningen om at nå frem til en forhandlingsløsning sammen med Iran ud fra den tosidede strategi med dialog og sanktioner koordineret med andre medlemmer af Sikkerhedsrådet og IAEA;
24. opfordrer Iran til at indlede en alvorlig og konstruktiv dialog med Kina, Frankrig, Tyskland, Den Russiske Føderation, Det Forenede Kongerige og USA med støtte fra Unionens højtstående repræsentant (P-5+1) med henblik på at fremme dialogen om det nukleare spørgsmål, der blev indledt i Geneve i oktober 2009;
25. gentager sit tilsagn om at forsøge at finde en omfattende, langsigtet og passende løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram ved hjælp af dialog og forhandlinger, der er baseret på Irans overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner;
26. opfordrer Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at leve op til sine forpligtelser, som opfordret til i den fælles erklæring fra september 2005, og til at tage skridt til en uigenkaldelig og kontrollerbar afnuklearisering, samt gentager vigtigheden af en fuldstændig og gennemsigtig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1718 og 1874 med henblik på at begrænse DPRK's spredningsaktiviteter og overtale DPRK til at vende tilbage til sekspartsforhandlingerne og afnuklearisering;
27. støtter indkaldelsen til verdenstopmødet om atomsikkerhed i april 2010 i erkendelse af, at uautoriseret handel med og brug af atommateriale udgør en umiddelbar og alvorlig fare for den globale sikkerhed, og ser frem til konkrete forslag til at øge sikkerheden i forbindelse med sårbare nukleare materialer, som kunne inkludere foranstaltninger, der effektivt efterforsker tilfælde, hvor materiale på ulovlig vis er blevet omdirigeret og retsforfølger de ansvarlige;
28. anerkender vigtigheden af IAEA's adfærdskodeks for sikkerhed i forbindelse med radioaktive kilder og IAEA's retningslinjer for import og eksport af radioaktive kilder med henblik på at undgå et radioaktivt angreb og vil arbejde hen imod en global gennemførelse af disse;
29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, formanden for NPT-gennemgangskonferencen i 2010 og generaldirektøren for IAEA.