Forslag til beslutning - B7-0151/2010Forslag til beslutning
B7-0151/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om EU-2020 – opfølgning på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010

3.3.2010

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0000/2010
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

Martin Schulz, Stephen Hughes for S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0151/2010

Procedure : 2010/2543(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0151/2010
Indgivne tekster :
B7-0151/2010
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0151/2010

Europa-Parlamentets beslutning om EU-2020 – opfølgning på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010,

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, 2001, 2005, 2006, 2007 og december 2009,

–   der henviser til den offentlige høring om EU-2020, som Kommissionen har lanceret, og resultatet heraf (SEK(2010)116),

–   der henviser til Kommissionens evaluering af Lissabonstrategien (SEK(2010)114),

–   der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at den globale finansielle, økonomiske og sociale krise på dramatisk vis har påvist skrøbeligheden af utilstrækkeligt regulerede markeder og har bragt solidariteten og den sociale retfærdighed i vores samfund og mellem medlemsstaterne i fare,

B.  der henviser til, at medlemsstaterne står over for en stadig stigende arbejdsløshed med mere end 23 mio. kvinder og mænd uden arbejde, hvilket giver meget store sociale og menneskelige problemer,

C. der henviser til, at der med klimaændringerne er sat spørgsmål ved nutidens produktions-, distributions og forbrugsmønstre, der ikke er bæredygtige, og som giver affaldsproblemer, hvilket en ny bæredygtig udviklingsmodel skal tage fat på,

D. der henviser til, at Lissabon-strategien indeholder en målsætning om opnåelse af en stærkt konkurrencedygtig videnbaseret økonomi, der kan skabe en holdbar vækst med flere og bedre job, større social samhørighed og respekt for miljøet,

E.  der henviser til, at Lissabonstrategien lider under en over-ambitiøs målsætning og en uklar central målsætning, fordi den samler mange forskellige delmål til en enkelt særdeles kompliceret målsætning, hvorved den mister fokus og klarhed,

F.  der henviser til, at Lissabonstrategien bør afløses af en ny 2020-strategi om en stærk, integreret og sammenhængende udvikling af EU i løbet af det næste årti, idet der skal ske en fuldstændig genopretning efter den økonomiske krise og skabes en ny europæisk økonomisk og social model, baseret på bæredygtighed og solidaritet,

1.  opfordrer Det Europæiske Råd til at gribe denne historiske mulighed i forbindelse med revisionen af den nuværende Lissabonstrategi til at ændre EU's dagsorden for udvikling på en sådan måde, at der i fuldt omfang tages fat på de begrænsninger og svagheder ved den nuværende finansielle, økonomiske og sociale model, som på dramatisk vis er blevet udstillet af krisen; minder i den forbindelse om, at Kommissionens formand, José Manuel Barroso, allerede har forpligtet sig til en forandringsdagsorden og forventer, at den nye Europa-Kommission forelægger forslag for Det Europæiske Råd og Parlamentet inden for både det økonomiske, sociale og miljømæssige område, som fuldt ud er i overensstemmelse med disse ambitioner;

2.  mener, at den skrøbelige genopretningsproces, som nu er undervejs, fuldt ud skal fremgå af den nye 2020-strategi, idet der skal formuleres en sammenhængende og omfattende politisk dagsorden, som fuldt ud integrerer den makroøkonomiske politiske tilgang, således at det sikres, at en nødvendig budgetmæssig konsolidering ikke kommer til at underminere virkeliggørelsen af strategien, navnlig med hensyn til bekæmpelsen af arbejdsløsheden samt tilstrækkelige og velkoordinerede investeringer i infrastrukturer og viden;

3.  er af den opfattelse, at EU's strategi for det næste årti ikke blot skal fokusere på økonomiske vækstrater, men også på, hvordan vækst kan bidrage til at opbygge en bedre, mere retfærdig og bæredygtig økonomi med mere, ligeligt fordelt velstand for alle, og med beskyttelse mod den finansielle sektors grådighed og excesser;

4.  mener, at EU har behov for en enkelt udviklingsstrategi, der klart fastlægger det langsigtede hovedformål og integrerer de overlappende strategier, som Unionen for øjeblikket formodes at følge, navnlig Lissabonstrategien, strategien om bæredygtig udvikling og stabilitets- og vækstpagten;

5.  ønsker en ny udviklingsstrategi, som klart fastlægger de centrale målsætninger samt angiver, hvilke midler der skal anvendes, og hvilke tiltag der er behov for til opfyldelse af målsætningerne; mener, at bæredygtighed, fuld beskæftigelse af høj kvalitet med anstændigt arbejde og social inklusion for mænd og kvinder, bekæmpelse af fattigdom og ulighed, en højproduktiv videnøkonomi baseret på uddannelse, færdigheder og faglig udvikling, social og territorial samhørighed og en retfærdig globalisering bør være den nye strategis hovedmålsætninger;

Genopretning og overgang

6.  er af den opfattelse, at 2020-strategien bør have til formål at skabe en europæisk genopretning så hurtigt som muligt, efterfulgt af bæredygtig og vedvarende vækst på mellemlang og lang sigt med henblik på en forvaltning af overgangen fra krisestyring til langvarig bæredygtig økonomisk vækst;

7.  mener, at strategien først og fremmest bør give et sammenhængende og effektivt svar på den økonomiske og finansielle krise, og opstille nye ambitioner og skabe langt større europæisk sammenhæng i EU's genopretningsproces gennem en mobilisering og koordinering af alle nationale og europæiske instrumenter til genopretning, med tilstrækkelige finansiering; bekræfter på ny, at hovedmålsætningen skal være en genopretning af beskæftigelsen, herunder en tilstrækkelig investering i almen og faglig uddannelse; understreger, at der indbyrdes mellem medlemsstaterne skal ske en nøje koordinering af de nødvendige nationale budgetmæssige konsolideringer, der bør foretages på en sådan måde, at der ydes støtte til større vækst og skabelsen af nye jobs, uden at dette sker på bekostning af vore sociale systemer og offentlige ydelser;

8.  minder om, at et af de primære formål med Rådets afgørelse om en revision af stabilitets- og vækstpagten i 2005 var at give medlemsstaterne større råderum i økonomiske nedgangstider; mener i overensstemmelse med nævnte afgørelse, at det er nødvendigt fuldt ud at udforske, hvor stor en fleksibilitet den reviderede stabilitets- og vækstpagt rummer, således at det sikres, at en tilbagevenden til sunde offentlige finanser hverken vil underminere social beskyttelse eller solidaritet eller bringe vækstperspektiverne i fare;

9.  mener endvidere, at den omstændighed, at flere medlemsstater i eurozonen ikke overholder de reviderede kriterier i stabilitets- og vækstpagten, fremhæver manglerne ved den økonomiske koordinering inden for ØMU'en; er overbevist om, at eurozonen bedst kan komme ud af den nuværende krise ved en styrkelse af den økonomiske koordinering og ved etableringen af en stærk økonomisk styring, der skal gøre det muligt at yde en vedvarende, styrket og koordineret europæisk indsats, at reducere efterslæbet i konkurrenceevnen mellem de europæiske økonomier og at bidrage til processen henimod en stabil og bæredygtig økonomisk og social sammenhørighed;

10. mener, at en styrkelse af solidaritetsprincippet er absolut nødvendig, da dette er direkte forbundet med eurozonens centrale formål, da det styrker eurozonens evne til at imødegå asymmetriske chok og angreb i spekulationsøjemed;

11. understreger, at de seneste angreb mod Grækenland i spekulationsøjemed har ført til en ekstrem stigning i statsobligationerne og har frataget landet muligheden for at låne til samme rente som andre medlemmer af eurozonen; understreger, at det primære mål for disse angreb, der kan skade Grækenlands bestræbelser på at genskabe sunde offentlige finanser og at gennemføre foranstaltninger til en nedbringelse af det ekstremt store offentlige underskud, var selve euroen og eurozonens økonomiske konvergens; beklager, at der ikke findes mekanismer til at sikre euroens stabilitet, og mener, at dette gør behovet for en koordineret og effektiv regulering af og kontrol med de finansielle markeder i Europa endnu mere påtrængende;

12. understreger, at eurozonens problemer bør løses gennem eurozone løsninger; opfordrer derfor indtrængende til, at der fastsættes en sammenhængende ramme til sikring af, at eurozonen internt har midlerne til at forhindre enhver risiko for misligholdelse ved at kombinere national budgetdisciplin med en mekanisme til, i sidste instans, ydelse af finansiel støtte;

13. mener, at krisen giver mulighed for at opbygge en stærkere strategi for bæredygtig vækst baseret på social retfærdighed og økoeffektivitet, således at det sikres, at fordelingen af velfærden bliver mere retfærdig, hvorved der økonomisk set kan opnås en mere effektiv og en socialt set mere retfærdig indkomstfordeling; advarer i den forbindelse mod, at der primært fokuseres på instrumenter til løntilbageholdenhed, da det vil skade en retfærdig fordeling af genopretningsbyrden og vil virke som en bremse på væksten i husstandsindkomsten og dermed på privatforbruget; bemærker, at krisen klart har påvist, at den dereguleringspolitik, der har været ført i de seneste år, er slået fejl; understreger, at der er behov for en ny strategi for det indre marked for at kunne levere mere håndgribelige resultater for borgerne navnlig i form af en mere forbrugerorienteret tilgang til regulering;

14. opfordrer til, at der fastsættes retlige og tilsynsmæssige rammer for finansielle tjenesteydelser, der skal yde beskyttelse mod nye finansielle fiaskoer, forhindre spekulationsbobler og genskabe den finansielle sektors historiske formål, der er at yde finansiering til realøkonomien for at støtte investeringer og jobskabelse, navnlig gennem en anden handlingsplan for finansielle tjenesteydelser;

En ny kurs for bæredygtighed og solidaritet

15. mener, at EU's indsats over for klimaændringer og den økonomiske krise skal ske i form af udviklingen af bæredygtige former for produktion, handel, transport, distribution og forbrug, som vil understøtte rigtig bæredygtig velstand baseret på nye grønne jobs, økoeffektive økonomier, lighed og fairtrade;

16. minder om, at EU, som aftalt i december 2008, har forpligtet sig til inden 2020 at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 %, at øge energiforbruget fra vedvarende energikilder med 20 % og at formindske energiforbruget med 20 % i kraft af effektiv energiudnyttelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til præcisere, hvordan virkeliggørelsen heraf vil blive suppleret med en ny generation af politikker og lovgivning for at sikre en grundlæggende ændring af produktionen, distributionen og forbruget henimod sand bæredygtighed, uden at dette er til fare for velstand og jobs;

17. understreger, i forhold til udformningen af disse nye politikker for bæredygtighed, vigtigheden af investeringer i hensigtsmæssige infrastrukturer, bæredygtige transportløsninger og politikker til støtte for SMV'er, ikke mindst i relation til den store betydning de har for bekæmpelsen af høj arbejdsløshed;

18. understreger, at EU ved at leve op til klima- og energimålene for 2020 kan skabe nye "grønne" jobs inden for områder såsom vedvarende energi, transport og energieffektivitet, forudsat at den finansielle støtte og incitamentet til forskning, innovation, almen og faglig uddannelse inden for området er tilstrækkelig til, at vi kan udnytte denne situation og finde nye områder, hvor EU kan gøre sig gældende i den globale konkurrence;

19. mener, at overgangen til en økologisk økonomi bør være baseret på en bæredygtig industripolitik, på innovationsfremme til udvikling af økologiske produktionsmåder, på tilstrækkelige EU-politikker navnlig til omskoling af arbejdstagere til grønne jobs og om nødvendigt en midlertidig kompensation til en grønnere EU-industri i forhold til det globale marked;

20. mener, at der i EU, med henblik på en løsning af problemet med den høje og voksende arbejdsløshed, navnlig blandt unge mennesker og handicappede, og af problemet med den voksende ulighed og den udstrakte fattigdom, er behov for en ny ambitiøs social dagsorden inden for en 2020-strategi, baseret på fuld beskæftigelse af høj kvalitet, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse; opfordrer til, at denne nye sociale dagsorden inden for strategien baseres på et sæt ambitiøse målsætninger for fattigdomsbekæmpelse, herunder for børn og ældre, samt for fattigdom hos personer i beskæftigelse, for skolefrafald og for de unge mennesker, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og for en øget deltagelse i livslang læring, således at der kan fremtvinges effektive fremskridt inden for disse centrale områder; insisterer i den forbindelse på, at der tages udgangspunkt i den relative fattigdom ved fastsættelsen af EU's og nationale målsætninger på dette område;

21. gentager på ny, at bæredygtig fuld beskæftigelse af høj kvalitet bør være højt prioriteret i 2020-strategien; opfordrer derfor til en strategi for optagelse på arbejdsmarkedet, der er baseret på inklusion, anstændigt arbejde og særlige mål for jobskabelse kombineret med finansielle incitamenter for medlemsstaterne, samt en ny dagsorden på det lovgivningsmæssige område til styrkelse af arbejdstagernes rettigheder og til forbedring af arbejdsvilkårene, herunder en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere og nye eller reviderede direktiver om mindstelønsordninger, arbejdstid, uberettigede afskedigelser af enkeltpersoner, information og høring, anerkendelse af fagforeninger, kollektive overenskomster på tværs af grænser, ligebehandling af atypiske arbejdstagere, ligeløn og arbejdstilsyn;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle ungdomsarbejdsløsheden gennem strukturelle beskæftigelsesforanstaltninger, der skal sikre, at alle unge får erhvervsuddannelse eller jobmuligheder, samt beskytte dem mod urimelige ansættelsesforhold gennem en lov for praktikanter;

23. opfordrer til fastsættelsen af et lovgivningsprogram for ligestilling mellem mænd og kvinder, der skal fjerne de eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder, sikre kvindernes fulde deltagelse på arbejdsmarkedet og fremme kvinders karrieremuligheder;

24. fastslår atter, at det er uacceptabelt, at mennesker lever i fattigdom, herunder mange kvinder og børn samt beskæftigede personer og pensionister; opfordrer til, at der fastlægges en langsigtet strategi mod fattigdom med tilstrækkelige kvantitative målsætninger på EU-plan og nationalt plan, herunder en løsning på problemet med hjemløshed i 2015, støttet af en koordineret boligstrategi i Europa.

25. fastslår atter, at lige adgang til uddannelse, kultur og frie medier – hvilket ikke blot skal ses ud fra en økonomisk synsvinkel – uanset den enkeltes sociale baggrund og finansielle vilkår skal forbedres og forblive sikret i en EU-2020-strategi; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en aktiv europæisk uddannelses- og kulturpolitik, rammebetingelser for beskyttelse af mangfoldigheden inden for kulturen og medierne, der går ud over snævre økonomiske og nationale bekymringer, og politiske instrumenter til fremme af talenter og færdigheder, herunder programmer for livslang læring;

26. minder om, at økonomisk, social og territorial samhørighed er en hjørnesten for det europæiske projekt, der for øjeblikket trues af konsekvenserne af den økonomiske krise; er af den opfattelse, at 2020-strategien giver en historisk mulighed for at bevare og styrke den europæiske samhørighed, primært gennem en gennemskuelig, enkel og klog samhørighedspolitik, der er beskyttet mod alle forsøg på renationalisering, en langsigtet bæredygtig finansiel plan for transeuropæiske net og fri og lige adgang til ITK og bredbånd, der skal sætte folk, især de unge, i stand til let at anvende moderne kommunikation og med selvkritik;

27. opfordrer til vedtagelsen af lovgivningsmæssige rammer for offentlige tjenesteydelser som et centralt element i den europæiske model, idet de nye traktatbestemmelser anses for at give et solidt retsgrundlag for sådanne rammer;

28. mener, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 skal støtte 2020-strategien med henblik på etableringen af en miljømæssig og økonomisk bæredygtig landbrugspolitik med fokus på fødevaresikkerhed, vækst og jobs i landområder og som bidrag til den territoriale samhørighed;

29. understreger vigtigheden af, at der i Lissabontraktaten er indsat et nyt retsgrundlag for EU's politik for territorial samhørighed, og opfordrer til fastsættelse af makro-regionale strategier, såsom EU-strategien for Østersøområdet og EU-strategien for Donauregionen, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne kan fremskyndes;

Sikring af tilstrækkelige finansielle midler

30. erkender, at en af manglerne ved Lissabonstrategien har været misforholdet mellem ambitionerne og de midler, der blev stillet til rådighed; understreger, at 2020-strategien kun kan være troværdig, hvis den er tilstrækkeligt finansieret; mener derfor, at EU's budget bør tilpasses med henblik på gennemførelsen af den nye strategi;

31. opfordrer til, at der sker en gennemgribende midtvejsrevision af den nuværende flerårige finansielle ramme 2007-2013, idet den nuværende ramme har vist sig at have visse mangler (manglende finansiering til centrale EU-programmer såsom Galileo og den europæiske økonomiske genopretningsplan), og den imødekommer ikke i tilstrækkeligt omfang behovet for en reel finansiering af de nye EU-kompetencer i henhold til Lissabontraktaten, samt visse påtrængende politiske prioriteringer såsom energi og klimaændringer;

32. mener, at EU's budget for tiden efter 2013 skal fokusere på de centrale politiske prioriteringer i den nye 2020-strategi, som har til formål at øge niveauet for EU's udgifter til det aftalte loft på 1,24 % af bruttonationalindkomsten og at indføre et nyt system for ressourcer;

33. opfordrer til fastlæggelse af en langsigtet investeringsstrategi baseret på en højere grad af koordinering mellem EU's og den nationale indsats på det budgetmæssige område; opfordrer til, at Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling får en stærkere rolle med hensyn til at støtte investeringer i infrastruktur, grøn teknologi, innovation og SMV'er, forudsat at bankernes politik er i overensstemmelse med EU's politik, og at de på demokratisk vis står til ansvar for deres handlinger over for Parlamentet; opfordrer til, at der fastsættes hensigtsmæssige europæiske rammer for offentlig-private partnerskaber, og at der sker en klog og investeringsvenlig gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten;

34. påpeger behovet for nye EU finansieringsinstrumenter, såsom euroobligationer, samt et nyt finansieringssystem for EU's budget, herunder en skat på finansielle transaktioner og grønne skatter, der skal bidrage til opnåelsen af 2020-målene;

Ny styringspolitik for at opnå mere åbenhed, demokrati og effektivitet

35. erkender, at Lissabonstrategien har været hæmmet af det demokratiske og politiske ejerskabs beskedne eksistens på nationalt og regionalt niveau; mener derfor, at der er brug for et nyt styringssystem baseret på de nye bestemmelser i Lissabontraktaten;

36. understreger i den forbindelse, at der er behov for bedre koordinering og samarbejde mellem de forskellige politiske institutioner, der er involveret i en vellykket gennemførelse af en 2020-strategi, bl.a. ved at kæde den nye strategis fremtidige varetagelse og revision sammen med fremtidige nye Kommissioners og Parlamenters mandater, så strategiens (om)formulering hen ad vejen kan passes ind i den europæiske politiske kalender;

37. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at erkende Parlamentets afgørende rolle ved gennemførelsen af en 2020-strategi og lade dette komme til udtryk i en interinstitutionel aftale, hvori der fastlægges og formaliseres en demokratisk og effektiv kurs fremad, og hvori Rådet bør forpligte sig til ikke at acceptere ændringer i strategien de kommende år uden formelt at have hørt Parlamentet;

38. mener, at Kommissionen i højere grad skal sørge for at sikre strategiens gennemførelse, samtidig med at Rådet i sine forskellige sammensætninger også skal inddrages stærkere i denne gennemførelse;

39. understreger, at der er behov for en mere aktiv kontrol fra de nationale parlamenters side i forbindelse med strategiens udformning og gennemførelse og i kraft af bidrag til dens virkeliggørelse på nationalt plan, kombineret med større inddragelse af regionale og lokale regeringsorganer, arbejdsmarkedsparter og andre sociale aktører;

40. mener, at der i højere grad skal gøres brug af retligt bindende foranstaltninger, såsom forordninger og direktiver, samt eventuelle sanktioner eller tilskyndende tiltag over for medlemsstater i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at gennemføre den nye strategi;

41. opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til under den endelige optakt til Det Europæiske Råds møde i juni 2010 at forelægge Rådet og Parlamentet en fuldstændig liste over direktiver og forordninger til opfyldelse af den nye strategis mål, som skal fastlægges på det kommende forårstopmøde i marts 2010;

42. understreger, at det er nødvendigt at udarbejde et nyt indikatorsæt til måling af velstand og trivsel som led i et nyt tværgående livskvalitetsbegreb, som spænder over diverse politikområder som miljø, socialpolitik, uddannelse og sundhed samt arbejdskvalitet i hele EU og i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at udvikle en ny måltavle med målelige indikatorer, hvori indgår begrebet livskvalitet for borgerne;

Omformning af globaliseringen

43. understreger, at EU ikke kan opfylde de mål, der skal indgå i en 2020-strategi, uden en bredere og mere generelt omfattende politik udadtil med sammenlægning af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, handels-, udviklings- og samarbejdspolitikken, således at globaliseringen fra at være en kilde til et nedadrettet pres på de miljømæssige og sociale normer gøres til et globalt værktøj til forbedring af disse; henviser til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten om koordinering af EU's politik udadtil, der vil kunne bidrage til denne nye generelt omfattende strategi og bør bruges som et middel til at fremme politiksammenhæng med henblik på udvikling;

44. kræver en gennemgribende revision af strategien for det globale Europa, således at den internationale handel gøres til et middel til jobskabelse, fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling i hele verden, idet det vigtigste skal være en multilateral tilgang - i stedet for den nuværende udbredelse af bilaterale frihandelsaftaler - og sammenkædning af handelsmæssige mål med sociale og miljømæssige fremskridt samt en indsats for menneskerettighederne;

45. understreger, at det er vigtigt at have en fælles europæisk strategi i alle internationale institutioner og fora med henblik på at udforme bedre regler for fairtrade, anstændigt arbejde og regulerede finansmarkeder; påpeger, at dette bør indebære, at EU fører an i WTO-forhandlingerne for at få afsluttet Doha-udviklingsrunden hurtigst muligt;

46. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.