Procedure : 2010/2592(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0178/2010

Indgivne tekster :

B7-0178/2010

Forhandlinger :

PV 10/03/2010 - 12
CRE 10/03/2010 - 12

Afstemninger :

PV 11/03/2010 - 8.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0063

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 107kDOC 61k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0169/2010
8.3.2010
PE439.694v01-00
 
B7-0178/2010

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om Orlando Zapata Tamayos død i Cuba


Franziska Katharina Brantner og Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Orlando Zapata Tamayos død i Cuba  
B7‑0178/2010

Europa-Parlamentet,

- der henviser til den erklæring, der den 25. februar 2010 blev afgivet af EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Cathrine Ashtons talsmand,

- der henviser til Rådets konklusioner vedrørende Cuba af 15. juni 2009,

- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Orlando Zapata Tamayo døde i fængsel efter en hungerstrejke, og der henviser til, at hans død kunne have været undgået,

B. der henviser til, at alle stater har pligt til og ansvar for at beskytte deres egne borgere og personer, som bor inden for deres grænser, uanset hvilke forhold de befinder sig under,

C. der henviser til, at Rådet har indledt en politisk dialog med Cuba og har genoptaget udviklingssamarbejdet med Cuba, og der henviser til, at Cuba er medlem af Gruppen af AVS-stater,

D. der henviser til, at EU i sin eksterne politik følger en generel fremgangsmåde, der er baseret på dialog og støtte i stedet for isolation, og der henviser til, at talrige europæiske udviklingsorganisationer og -fonde er aktive i Cuba,

1. beklager dybt Orlando Zapagta Tamayos død og udtrykker sin medfølelse over for hans familie og venner;

2. afviser den tanke, at noget land i verden skal have politiske fanger, anmoder om løsladelse af alle sådanne fanger, og insisterer på, at fanger, ligegyldigt hvad de er anklaget for, skal behandles humant og holdes under forhold, hvor deres helbred beskyttes;

3. gentager, at ytrings- og informationsfriheden er en grundlæggende ret, og at internettet i løbet af næsten to årtier blevet et af de vigtigste redskaber til at sikre ytrings- og informationsfriheden; opfordrer Kommissionen til at tilbyde økonomisk og teknisk støttet med henblik på at sikre, at alle cubanske borgere får adgang til internettet;

4. mener, at Cubas undertegnelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i Washington i februar 2008 giver cubanske borgere de grundlæggende redskaber til at stræbe efter sociale og politiske fremskridt, sådan som de forstår det, og opfordrer dem til at gøre brug af disse redskaber; fordømmer i lyset af disse konventioner den cubanske regerings holdning over for Orlando Zapata Tamayo;

5. mener, at den eksisterende embargo ikke på nogen måde bidrager til at opnå sådanne fremskridt, og opfordrer indtrængende alle involverede parter til at afholde sig fra at iværksætte sådanne embargoer, herunder økonomiske embargoer;

6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og den cubanske regering.

 

Seneste opdatering: 12. maj 2010Juridisk meddelelse