Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010,

–    der henviser til den offentlige høring om EU 2020, som Kommissionen har lanceret, og resultatet heraf (SEK(2010)0116),

–    der henviser til Kommissionens evaluering af Lissabonstrategien (SEK(2010)114),

–    der henviser til Det Europæiske Råds dokument ”Syv skridt, for at den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse kan levere resultater",

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om EU 2020,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU 2020-strategien bør fremme økonomisk vækst og skabe beskæftigelse, og som påpeger, at faldet på 4 % i BNP, den dalende industrielle produktion og det faktum, at over 23 millioner kvinder og mænd uden arbejde, er en social og økonomisk udfordring,

B.   der henviser til, at den nuværende finansielle krise i visse af Den Europæiske Unions medlemsstater ikke ville være opstået, hvis medlemsstaterne havde efterlevet stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser,

C.  der henviser til, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturreformer med sigte på at nedbringe de offentlige udgifter, mindske bureaukratiet, gøre borgerne mere ansvarlige for sig selv, fremme iværksætterånd og innovation, gøre lovgivningen mere SMV-venlig og give folk mulighed for at udnytte deres potentiale maksimalt i stedet for at være afhængige af social velfærd,

Europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme til sikring af stabilitet i eurozonen – et første vigtigt skridt

1.   finder, at aftalen indgået den 9. maj 2010 om at indføre en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme med henblik på at hjælpe såvel eurozonelande som ikke-eurozonelande, der har finansielle vanskeligheder, er en vigtig milepæl i Europas historie; beklager, at de politiske beslutningstagere i Europa har spildt måneder og milliarder af euro, fordi de ikke på et tidligere tidspunkt har truffet afgørende foranstaltninger;

2.   minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at Europa-Parlamentet skal give sin godkendelse, hvis Kommissionen og Rådet ønsker at forhøje den fond, der skal redde de internationale kapitalmarkeder;

3.   mener, at aftalen er et vigtigt første skridt med henblik på at skabe en robust og bæredygtig ramme for Den Europæiske Unions monetære politik; mener endvidere, at programmets succes i høj grad vil afhænge af, om de medlemsstater, der har finansielle vanskeligheder, kan reformere deres arbejdsmarkeder, skabe ordnede forhold i deres banksektor, øge produktiviteten og fremskynde finanspolitiske justeringer;

4.   understreger, at de seneste begivenheder har vist, at eurozonen har brug for en mere håndfast økonomisk styring; påpeger, at en monetær søjle uden en socioøkonomisk søjle er dømt til at mislykkes;

Den Europæiske Union skal være bedre forberedt på fremtidige kriser

5.   glæder sig over Kommissionens forslag forelagt af kommissær Olli Rehn, der tager sigte på at styrke styringen i eurozonen på mellemlang og lang sigt for at undgå en gentagelse af den nuværende valutakrise;

6.   henstiller indtrængende til Kommissionen at arbejde for indførelse af en styrket sanktionsmekanisme for eurozonen (f.eks. angivelse ved navn af dem, der ikke overholder deres forpligtelser (naming and shaming), tilbagetrækning af stemmeret, nedsatte tilskud fra strukturfondene og bøder) for at tvinge medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten;

7.   opfordrer til, at der indføres en europæisk valutafond, som eurozonelandene skal bidrage til alt efter størrelsen af deres BNP og, i givet fald, via bøder baseret på deres for store gæld og underskud; mener, at enhver medlemsstat skulle kunne trække på denne valutafond op til det beløb, de har indtil da har indskudt; mener endvidere, at et land, hvis det skulle have behov for yderligere ressourcer eller garantier, dog ville være nødt til at acceptere et skræddersyet reformprogram, og at Kommissionen skulle føre tilsyn med overholdelsen heraf;

8.   er af den opfattelse, at eurozonen har brug for et fælles eurobondmarked med henblik på at reducere spredningen i afkast i forhold til "benchmark bonds" og gøre det lettere for medlemsstater at få adgang til midler; understreger, at mange lande har brug for at bringe deres finanspolitik i orden og i betydelig grad nedbringe deres underskuds- og gældsniveau;

9.   påpeger, at Eurostat bør have øgede beføjelser; er af den opfattelse, at let tilgængelige og gennemsigtige statistiske data bør være en forudsætning for at få støtte via strukturfondene;

10. understreger, at der er behov for en fælles europæisk tilsynsmyndighed, der kan føre tilsyn på mikro- og makroplan, for at sikre et effektivt tilsyn;

11. opfordrer Kommissionen til at forenkle tildelingen af midler og sikre, at disse stilles til rådighed hurtigere med henblik på således at tackle krisen bedre;

Styringstrukturen i Europa 2020-strategien er fortsat for svag

12. mener, at den nuværende Europa 2020-strategi bør være mere håndfast, hvis den ikke skal lide samme skæbne som Lissabonstrategien, der slog fejl på grund af en svag styringsstruktur og mangel på såvel ansvarlighedsgørelse som fokus og gennemsigtighed;

13. beklager derfor dybt, at Kommissionen og Rådet ikke har styrket styringsstrukturen i Europa 2020-strategien til trods for, at Europa-Parlamentet stillede et utvetydigt krav herom i sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020;

14. understreger endnu en gang, at den åbne koordineringsmetode inden for den økonomiske politik har slået fejl og bør erstattes af bindende foranstaltninger;

15. mener, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen bør udarbejde nationale handlingsplaner, der overholder en europæisk konvergenskodeks med maksimums- og minimumsværdier, der finder anvendelse på visse makroøkonomiske aspekter af deres økonomi; er af den opfattelse, at denne konvergenskodeks skal udarbejdes af Kommissionen og vedtages af Det Europæiske Råd;

16. henstiller indtrængende til Kommissionen at bruge sin initiativret til at forelægge en økonomisk strategi for et økonomisk genopsving, som først og fremmest er baseret på EU-instrumenter og ikke udelukkende på mellemstatslige initiativer;

17. mener, at en reel økonomisk styring indebærer, at Kommissionen får tildelt et egentligt og mere omfattende forvaltningsansvar, som giver den mulighed for at bruge de allerede eksisterende værktøjer såvel som de nye værktøjer, som der er skabt grundlag for i Lissabontraktatens artikel 121, 122, 136, 172, 173 og 194, i henhold til hvilke Kommissionen har fået pålagt at samordne reformplaner og foranstaltninger samt fastlægge en fælles strategi;

18. henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd og Kommissionen at fastlægge en gulerods- og stokkemetode og anvende håndhævelsesmekanismer inden for rammerne af traktatens artikel 136, såsom økonomiske incitamenter (f.eks. ekstra EU-midler) og sanktioner, der tager sigte på at støtte en udbygget økonomisk styring på EU-plan, og mere specifikt en øget styring som led i Europa 2020-strategien;

EU-budgettet afspejler ikke samme ambitionsniveau som Kommissionens meddelelse om Europa 2020

19. gør opmærksom på, at Europa-Parlamentet ikke vil tilslutte sig budgetforslaget for 2011, før dette afspejler samme ambitionsniveau som Europa 2020-strategien; beklager, at der i budgetforslaget for 2011 ikke er afsat tilstrækkelige midler til flagskibsprogrammerne i Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for forholdet mellem budgetposterne og de dertil knyttede specifikke mål i Europa 2020-strategien;

20. anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til en ambitiøs gennemgang af EU-budgettet i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme i juni med henblik på at højne ambitionsniveauet og dermed gøre Europa 2020-strategien til en succes;

Europa-Parlamentet vil tage alle til rådighed stående værktøjer i brug for at styrke Europa 2020-strategien

21. beklager, at både Kommissionen og Det Europæiske Råd ikke har vist større vilje til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet for at gøre Europa 2020-strategien til en succes;

22. understreger, at Parlamentet vil træffe afgørelse om retningslinjerne for beskæftigelsen, efter at det har modtaget et tilfredsstillende svar vedrørende styringsstrukturen og den budgetmæssige ramme for Europa 2020-strategien;

23. understreger, at Kommissionens årlige politikhenstillinger og advarsler i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse af Europa 2020-målsætningerne bør danne grundlaget for Det Europæiske Råds afgørelser, og at rapporterne herom bør drøftes i Europa-Parlamentet inden drøftelserne i Det Europæiske Råd;

24. mener, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de landespecifikke henstillinger skal være tilstrækkeligt detaljerede for at få reel virkning;

25. forventer, at Rådet og Kommissionen hører Parlamentet om disse overordnede retningslinjer; mener, at de overordnede retningslinjer bør fokusere på politikhenstillinger, der tackler både den makro- og mikroøkonomiske udvikling i Unionen som helhed og de enkelte medlemsstater, og at der bør lægges særlig vægt på vækstfremmende strukturreformer på mellemlang og lang sigt;

26. understreger, at det er vigtigt, at der er en tættere sammenhæng mellem instrumenterne i stabilitets- og vækstpagten og de nationale reformprogrammer, og at dette kan opnås ved at fremlægge disse på en konsekvent måde rent tidsmæssigt, hvilket indebærer bedre muligheder for at sammenligne de nationale budgetter, for så vidt angår forskellige udgiftskategorier;

FLAGSKIBSPROGRAMMER

Flagskibsinitiativet "Innovation i EU"

27. påpeger, at en vellykket gennemførelse af det nye flagskibsinitiativ "Innovation i EU" er af afgørende betydning for en styrkelse af den videnbaserede økonomi; opfordrer Kommissionen til at øge den samlede finansieringsramme, der er forbeholdt forskning og innovation på EU-budgettet;

28. opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske omfanget af administrative hindringer; opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre vilkårene for innovation, f.eks. ved at indføre et fælles EU-patent; understreger, at velmente programmer, der har til formål at øge konkurrenceevnen og forme en bæredygtig økonomi ikke fungerer ordentligt, fordi SMV'er, universiteter og multinationale selskaber ikke føler sig tilskyndet til at deltage i EU-programmer;

Flagskibsinitiativet "Unge på vej"

29. understreger, at der for at løse problemet med høj arbejdsløshed blandt unge bør lægges mere vægt på indførelse af EU-programmer, der fremmer iværksætterånden blandt unge på alle stadier af deres uddannelse;

Flagskibsinitiativet "En digital dagsorden for Europa"

30. henviser til det enorme jobpotentiale i ikt-sektoren; minder om, at konkurrencen i denne sektor fremmer innovation, og understreger behovet for frie, konkurrencedygtige markeder, der er åbne for nye aktører, hvilket vil bidrage til udviklingen af nye, innovative teknologier; understreger, at det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne hen imod en generelt let tilgængelig og meget hurtig adgang til faste og mobile bredbåndsforbindelser på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser for alle borgere og forbrugere, uanset hvor de befinder sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle tilgængelige politikinstrumenter med henblik på at give alle EU-borgere adgang til bredbånd, og i den forbindelse tage hensyntagen til de nationale mål for bredbånds- og højhastighedsdækning;

31. henviser til, at Europas digitale dagsorden vil få betydelig indvirkning på områderne kultur, medier og uddannelse; påpeger, at dette kræver en integreret snarere end en opsplittet strategi; understreger endvidere, at det er vigtigt at være opmærksom på følgerne af nye medier, f.eks. ved at forpligte sig til at fremme e-færdigheder, samt på online-indhold kombineret med hensynet til det indre marked og de tekniske og økonomiske forhold i alle politiske initiativer vedrørende den digitale dagsorden; gør opmærksom på, at harmoniseringen af den europæiske ophavsret vil bidrage til innovation og iværksættervirksomhed i kultur- og mediesektoren;

32. påpeger, at pluralistiske og uafhængige medier er en af søjlerne i europæisk demokrati, som må og skal beskyttes, og at dette ligeledes gælder medier på internettet, og som desuden mener, at en afhængig EU-journalistik og kommunikationspolitikken om EU-spørgsmål skal styrkes;

Flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa med lave CO2-emissioner"

33. henviser til, at miljøaspekterne i Europa 2020-strategien generelt er for svage og skal styrkes; påpeger, at der i strategiens vigtigste målsætninger bør indbygges klare og kvantificerbare miljømål, der sigter mod at standse tabet af biodiversitet;

34. understreger, at 2020-strategien bør være rettet mod opfyldelse af EU's langsigtede mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 80 % inden 2050, navnlig ved at øge energieffektiviteten og reducere affald for at forbedre Europas konkurrenceevne og reducere omkostningerne;

35. henviser til, at øget ressourceeffektivitet bør være en prioritet hele Europa 2020-strategiens løbetid; mener, at opmærksomheden især skal være rettet mod følgerne af de stadig stigende oliepriser og det begrænsede udbud af ædle metaller, der er altafgørende for elektronikindustrien i almindelighed og batteriproduktionen til elbiler i særdeleshed;

36. påpeger, at innovation skal fremmes for at nå målene om miljøforbedringer, en effektiv ressourceudnyttelse og omkostningsreduktion, og at der skal fastsættes juridiske mål og indføres regulerende foranstaltninger som det mest effektive middel til at fremme en sådan innovation;

37. mener, at reglerne for fordeling af strukturfondsmidlerne bør tilpasses, så de tager hensyn til behovet for at fremme innovation, der reducerer omkostningerne og forbedrer ressourceudnyttelsen;

Flagskibsinitiativet "Ren og effektiv energi"

38. minder om, at energieffektivitet ikke alene er det mest omkostningseffektive middel til at reducere udledningen af drivhusgasser og øge energisikkerheden, men også vil kunne skabe en million nye arbejdspladser inden 2020, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at opføre energieffektivitet øverst på EU's dagsorden, herunder også på dagsordenen for EU-budgettet; opfordrer mere specifikt til en intensivering af gennemførelsen af den eksisterende lovgivning og til et rettidigt og ambitiøst forslag som led i den nye europæiske effektivitetshandlingsplan, herunder en revision af direktivet om tjenesteydelser på energiområdet og et bindende mål for energieffektivitet;

39. bemærker, at der vil være behov for betydelige investeringer i energiinfrastruktur indtil 2020 og derefter for at tage klimaudfordringen op, opgradere Europas energinet, herunder transeuropæiske energinet, fremme et europæisk superforsyningsnet, udvikle intelligente net og etablere sammenkoblinger, der er væsentlige for at stimulere det indre energimarked og integrere en stigende andel af vedvarende energikilder samt videreudvikle store infrastrukturprojekter i tredjelande, navnlig i Middelhavsområdet og de eurasiske regioner; minder, at de vedvarende energikilder er vort kontinents bedste energiressourcer, og kræver derfor en ambitiøs gennemførelse af medlemsstaternes forpligtelser på området vedvarende energi;

Flagskibsinitiativet "En industripolitik for en globaliseret verden"

40. gør opmærksom på, at ambitionen om at tilskynde industri og SMV'er til innovation ikke vil kunne opnås alene ved at sikre bedre adgang til kapital generelt, men at det også bør tilstræbes at sikre en bred vifte af finansieringskilder;

41. mener i forbindelse med reformen af samhørighedspolitikken efter 2013, at den finansielle støtte til SMV'er som led i denne politik bør styrkes i form af flere udlån på lokalt plan, at anvendelsen af venturefonde og samarbejdet med EIB bør udbygges, at unødige administrative byrder bør elimineres for at tilskynde SMV'er til at deltage i projekter og at øremærkning af F&U og innovation bør øges markant i alle programmer;

Flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye job"

42. påpeger, at det er vigtigt at se nærmere på Europas dalende konkurrenceevne på globalt plan; påpeger endvidere, at det i betragtning af den forventede mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt er vigtigt at se ud over krisen og undersøge mulighederne for EU-ordninger, der kan bidrage til tilførsel af viden og forhindre europæisk hjerneflugt;

Flagskibsinitiativet "Nye kvalifikationer til nye job"

43. er af den opfattelse, at der bør fokuseres på at tackle ungdomsarbejdsløsheden og fremme en effektiv matchning af kvalifikationer og markedets behov; mener, at der bør udvikles offentlig-private partnerskaber inden for uddannelse; mener endvidere, at grænseoverskridende mobilitet for studerende og forskere som led i udvekslinger og praktikforløb vil kunne bidrage til at gøre de videregående uddannelsesinstitutioner i EU mere attraktive på internationalt plan; slår til lyd for at bevare målet om at anvende 3 % af BNP til F&U, da dette vil fremme innovation gennem forskning videregående uddannelse; finder, at EU's tilsagn på uddannelsesområdet bør antage konkret form i Europa 2020-strategien; påskønner Kommissionens initiativ med hensyn til at medtage måltal for uddannelse i Europa 2020-strategien;

Flagskibsinitiativet "En europæisk platform mod fattigdom"

44. insisterer på, at Europa 2020-strategien kommer til at omfatte et mål for nedbringelse af fattigdommen i EU til det halve; henviser til, at flertallet af de europæere, der i dag lever eller risikerer at komme til at leve i fattigdom, er kvinder, især ældre kvinder, indvandrerkvinder, enlige mødre og personer, der plejer andre; mener endvidere, at der bør indføres et livsforløbsperspektiv, idet forældres fattigdom har direkte konsekvenser for et barns liv, udvikling og fremtid;

45. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at nå op på en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for såvel mænd som kvinder inden 2020 ved at mindske segmenteringen på arbejdsmarkedet og øge indsatsen for at forene arbejde, plejeansvar og familieliv;

46. henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen i fuldt omfang at anvende princippet om lige løn for lige arbejde ved at nedbringe den kønsrelaterede lønforskel til 0-5 % inden 2020, forelægge et lovgivningsforslag om ændring af den gældende lovgivning og indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, som ikke overholder traktaterne;

47. mener, at der for at sikre en bedre benchmarking og øget politisk synlighed bør indføjes et særskilt kapitel om ligestilling mellem kønnene i Europa 2020-strategien med angivelse af specifikke mål;

48. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et EU-direktiv om fædre-, forældre- og adoptionsorlov for at gøre det lettere at forene arbejde og familieliv;

49. mener imidlertid, at den åbne koordinationsmetode i beskæftigelsesmæssige og sociale anliggender er et nyttigt redskab, som skal ændres og styrkes, især gennem udvikling af kvantificerbare mål på EU-plan såvel som på nationalt plan;

FLASKEHALSE

Behov for mere håndfaste initiativer til gennemførelse af det indre marked

50. understreger, at et velfungerende indre marked er EU's mest værdifulde værktøj i en global og konkurrencepræget verden; mener, at det er nødvendigt for EU at supplere det indre marked med et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked og med reel patientmobilitet mellem medlemsstaterne på det sundhedsmæssige område; understreger, at der bør oprettes et digitalt indre marked;

51. påpeger, at der er behov for mere håndfaste initiativer for i fuldt omfang at kunne føre det indre marked ud i livet og gøre det mere accepteret blandt borgerne;

52. påskønner rapporten udarbejdet af Mario Monti på anmodning af kommissionens formand, som indeholder interessante forslag med sigte på at opbygge, opnå enighed om og levere et stærkere indre marked;

53. anmoder Kommissionen om at tage stilling til forslagene i rapporten og på grundlag heraf forelægge Parlamentet initiativer, som bygger på samme ånd;

54. mener, at det for at etablere et effektivt indre marked er nødvendigt, at Kommissionen fremlægger en række klare politiske prioriteringer gennem vedtagelse af en "lov om det indre marked", som bør omfatte såvel lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der sigter på at skabe en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

55. opfordrer Kommissionen til at anvende forordninger i stedet for direktiver for at undgå problemer ved gennemførelsen i medlemsstaterne;

56. henstiller, at Kommissionen gennemfører en uafhængig undersøgelse for på området indre marked at identificere de 20 største kilder til utilfredshed og frustration, som borgerne støder på hver dag, især i relation til e-handel på tværs af grænserne lægehjælp, og gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer;

57. opmuntrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om indførelse af en ”sunrise-klausul”, der sikrer, at EU’s love omkring det indre marked automatisk træder i kraft på et givet tidspunkt, hvis ikke medlemsstaterne gennemfører dem i tide;

58. tilskynder desuden Kommissionen til at overveje at indføre automatiske ophørsklausuler (”sunset clauses”) for at sikre, at al lovgivning revideres med henblik på at afgøre, om den fungerer eller giver fordele, og hvis det ikke er tilfældet, til at trække den tilbage;

59. mener ikke, at fremskridt på det indre marked bør baseres på den laveste fællesnævner; tilskynder derfor Kommissionen til at gå foran og fremsætte modige forslag; tilskynder medlemsstaterne til at anvende metoden med udvidet samarbejde på områder, hvor bestræbelserne på at nå til enighed blandt de 27 slår fejl; understreger, at andre lande bør have lov til at deltage i disse banebrydende initiativer på et senere stadium;

60. mener, at nogle af de mest åbenlyse problemer, som forbrugerne møder, navnlig i servicesektoren, og som kræver en prioriteret indsats for at opnå hurtige resultater, er: 1) adgang til sikre produkter og kvalitetstjenesteydelser, 2) adgang til pålidelige, sammenlignelige og objektive oplysninger, herunder prissammenligninger, 3) øget retssikkerhed og klarhed i kontraktretlige forhold, 4) forbedring af betalingssikkerheden, 5) adgang til hensigtsmæssige, overkommelige og effektive klagemekanismer og 6) bedre kendskab og større tillid til systemet;

61. mener, at en korrekt gennemførelse af tjenestedirektivet og direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, markedsovervågning inden for rammerne af de nye lovgivningsrammer og samarbejde mellem forbrugerbeskyttelsesmyndigheder er presserende sager;

62. opfordrer medlemsstaterne til endelig at acceptere sammenligningstabeller om gennemførelse af lovgivningen med henblik på at gøre lovgivningsmangler mere gennemskuelige;

63. understreger, at et velfungerende marked for offentlige indkøb er afgørende for det indre marked; er dog fortsat bekymret over, at de offentlige myndigheder stadig har betydelige problemer med at nå deres politiske mål inden for rammerne af et komplekst sæt af regler, samt med at sikre SMV'ers adgang til markederne for offentlige indkøb;

Investering i vækst: mobilisering af EU-budgettet og privat finansiering

64. understreger den centrale rolle, samhørighedspolitikken spiller med henblik på at nå målene i EU2020, men erkender, at samhørighedspolitikken bør forblive en langsigtet politik, som ikke reagerer på kortsigtede ændringer som følge af en forværring af den økonomiske situation;

65. mener i forbindelse med reformen af samhørighedspolitikken efter 2013, og for at sikre EU's konkurrenceevne på verdensplan, at den finansielle støtte til SMV'er som led i denne samhørighedspolitik bør styrkes i form af flere udlån på lokalt plan, at anvendelsen af venturefonde og samarbejdet med EIB bør udbygges, at unødige administrative byrder bør elimineres for at tilskynde SMV'er til at deltage i projekter og at øremærkning af F&U og innovation bør øges markant i alle programmer; understreger, at en stærk territorial samhørighed i EU med en øget fokus på territorialt samarbejde i fælles projekter (energi, transport osv.) ville forbedre EU's position globalt i hold til de globale partnere;

66. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et sæt centrale resultatindikatorer baseret på en forsvarlig økonomisk forvaltning for alle EU-programmer og -projekter og hvert år forelægge dem for Europa-Parlamentet;

67. påpeger den vigtige rolle, som byerne spiller i at nå disse mål; opfordrer til, at der bliver taget hensyn til deres erfaringer og bidrag ved gennemførelsen af EU 2020-prioriteringer;

68. kræver en grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik med det formål at tilpasse landbrugets andel af det samlede EU-budget og forberede sektoren på nye udfordringer, såsom at finde løsninger for klimaændringer og leverer offentlige goder, der bør betragtes som en produktion, der forventes betalt; understreger behovet for at fokusere på forskning og udvikling inden for den nye strategi; kræver, at samhørighedsfondene bliver mere målrettet mod de fattigste europæiske regioner; mener, at større budgetfleksibilitet er påkrævet i den forbindelse;

69. minder om sin anmodning om, at der sikres tilstrækkelig finansiering til støtte for rene, effektive og bæredygtige energiteknologier med lav CO2-udledning, hvilket vil sige, at der fra 2010 og i årene derefter i alt årligt anvendes mindst 2 mia. EUR fra EU's budget ud over det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation; kræver i denne sammenhæng, at der snarest muligt udarbejdes en finansieringstidsplan af Kommissionen og medlemsstaterne for de midler, de agter at forpligte, for at sikre, at midlerne fra 2010 begynder at strømme ud til de forskellige initiativer i SET-planen, samt til de supplerende initiativer;

70. mener, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 kan spille en rolle i forbindelse med opfyldelsen af EU 2020-strategiens mål ved at placere bæredygtighed, klimaændringer og grøn vækst i centrum af den nye politik;

71. opfordrer EU til at gå i gang med specifikke, fælles økonomiske projekter, såsom et ægte europæisk superforsyningsnet og intelligente net, færdiggørelse af Galileo-projektet, grøn teknologi, e-sundhed, transeuropæiske transportnet (TEN-T-programmet) og fri og lige adgang til IKT og bredbånd;

Uforbeholden implementering vores udenrigspolitiske instrumenter

72. opfordrer Kommissionen til at forfølge målene i forhandlingsmandatet vedrørende beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser og intellektuel ejendomsret, markedsadgang for industrivarer og tjenesteydelser og offentlige indkøb i både industrilande og udviklingslande samt mindstekrav til miljømæssige og sociale standarder;

73. mener, at EU's handelspolitik skal fremme EU's grundlæggende værdier såsom fremme af menneskerettighederne, demokratiet, retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelse af miljøet;

74. mener, at Kommissionen skal sikre sammenhæng mellem den europæiske handels- og udviklingspolitik, således at handelen bidrager til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene;

75. opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at gribe effektivt ind for at beskytte forbrugernes legitime rettigheder og forventninger, når der er beviser for, at importører og ikke-EU-producenter har anvendt svigagtig eller vildledende oprindelsesmærkning;

76. mener også, at Europa bør overtale sine handelspartnere til at opgive protektionistiske foranstaltninger som eksportafgifter og bestemmelser om at "købe kinesisk" eller "købe amerikansk";

77. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen.