Procedure : 2010/3006(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0723/2010

Indgivne tekster :

B7-0723/2010

Forhandlinger :

PV 15/12/2010 - 18
CRE 15/12/2010 - 18

Afstemninger :

PV 16/12/2010 - 6.7

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0492

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 100kDOC 65k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0707/2010
13.12.2010
PE450.555v01-00
 
B7-0723/2010

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om Côte d'Ivoire


Isabelle Durant for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Côte d'Ivoire  
B7‑0723/2010

Europa-Parlamentet,

 der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at der afholdtes præsidentvalg i Côte d'Ivoire den 28. november 2010, og de to kandidater Ouattara og Gbagbo begge hævder at have vundet,

 

B.  der henviser til, at Côte d'Ivoires uafhængige valgkommission (CEI) bekendtgjorde, at Ouattara havde vundet valget, men at landets forfatningsråd tilsidesatte resultatet med påstande om valgsvindel i nogle områder, og erklærede Gbagbo som vinder,

 

C.  der henviser til det dødvande, der er opstået, efter at CEI's offentliggjorde resultatet og erklærede Ouattara som vinder af præsidentvalget,

 

D.  der henviser til, at formålet med valget var at afslutte ti års politisk krise, der har splittet landet,

 

E.  der henviser til, at det internationale samfund, herunder FN, Den Afrikanske Union og Ecowas har anerkendt Ouattara som vinder af præsidentvalget i Côte d’Ivoire,

F.  der henviser til, at Den Afrikanske Union har suspenderet Côte d'Ivoire, indtil Laurent Gbagbo overdrager magten til Alassane Ouattara,

 

G. der henviser til, at regelmæssige valg er en af demokratiets måder at udtrykke politisk pluralisme på og skal afholdes i overensstemmelse med internationalt anerkendte regler,

 

H.  der henviser til, at den politiske uro vil få negativ virkning på landets økonomi og befolkningen vil lide i en sådan situation,

 

1. fordømmer ethvert forsøg på at omgå befolkningens vilje, idet der var en massiv valgdeltagelse på ca. 80 % ved valget til præsidentposten den 28. november;

 

2. opfordrer Gbagbo til at træde tilbage og overdrage magten til Alassane Ouattara;

 

3. opfordrer Ouattara og Gbagbo til at leve op til deres ansvar for dermed at forhindre vold i landet og at vise, at de er indstillet på at opnå en fredelig løsning på den konflikt, der er opstået efter valget,

 

4.  beklager dybt, at Côte d'Ivoires forfatningsråd erklærede CEI's resultat, der viste at Ouattara havde vundet med 54 % af stemmerne, for ugyldigt,

 

5. opfordrer repræsentanter for Côte d'Ivoires civilsamfund, traditionelle ledere og det internationale samfund til at intensivere deres bestræbelser på at afslutte den politiske polarisering i landet;

 

6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Laurent Gbagbo og Alassane Ouattara, FN, Den Afrikanske Union og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

 

Seneste opdatering: 14. januar 2011Juridisk meddelelse