Procedure : 2011/2538(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0119/2011

Indgivne tekster :

B7-0119/2011

Forhandlinger :

PV 16/02/2011 - 11
CRE 16/02/2011 - 11

Afstemninger :

PV 17/02/2011 - 6.11
CRE 17/02/2011 - 6.11

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0071

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 119kDOC 67k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0114/2011
9.2.2011
PE459.651v01-00
 
B7-0119/2011

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om stigende fødevarepriser


Nirj Deva, James Nicholson, Jan Zahradil, Janusz Wojciechowski, Michał Tomasz Kamiński for ECR-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om stigende fødevarepriser  
B7‑0119/2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 39,

–   der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet fra 2005 og Accra-handlingsplanen fra 2008,

–   der henviser til anbefalingerne fra FN's Landbrugspanel (IAASTD) fra april 2008,

–   der henviser til rapporten om landbrugsprognoser 2008-2017, som FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har offentliggjort,

–   der henviser til konklusionerne og erklæringen fra FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed i Rom den 16.-18. november 2009,

–   der henviser til FN's generalsekretærs rapport fra 2010 om gennemførelsen af årtusindeerklæringen,

–   der henviser til UNDP's rapport "Beyond the Midpoint: achieving the Millennium Development Goals (MDGs)", som blev offentliggjort i januar 2010,

–   der henviser til resultaterne af sundhedstjekket af EU’s fælles landbrugspolitik fra den 20. november 2008,

–   der henviser til resultaterne af FN-plenarmødet på højt niveau om 2015-målene i New York den 20.-22. september 2010,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene,

–   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om de stigende foder- og fødevarepriser samt sin beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene,

–   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed,

–   der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om FAO-topmødet og fødevaresikkerhed,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Den Europæiske Union som helhed, inklusive dens medlemsstater, fortsat er verdens førende udviklingsbistandsdonor og tegner sig for 56 % af den samlede udviklingsbistand, hvilket beløb sig til 49 mia. EUR i 2009, hvilket bekræftes af EU-regeringernes samlede tilsagn om at nå op på at bruge hhv. 0,56 % og 0,70 % af bruttonationalindkomsten på officiel udviklingsbistand (BNI/ODA) i hhv. 2010 og 2015,

B.  der henviser til, at EU fortsat er en førende fødevareproducent og står for 17 % af verdens hvedeproduktion, 25 % af verdens mælkeproduktion, 13 % af verdens fjerkræproduktion, 20 % af verdens svinekødsproduktion og 30 % af verdens oksekødsproduktion; der henviser til, at Den Europæiske Union også er storimportør af landbrugsprodukter, fordi den langt fra er selvforsynende med en lang række landbrugsråvarer,

C. der henviser til, at verdens befolkning forventes at overstige 9 mia. i 2050, og at fødevareefterspørgslen på verdensplan forventes at blive fordoblet i samme periode; der henviser til, at FAO forventer, at verdens landbrugsproduktion vil skulle stige med 70 % fra nu af til 2050, og at dette skal ske med et lavere forbrug af vand og pesticider og med et mindre tilgængeligt landbrugsareal på grund af konsekvenserne af klimaændringerne,

D. der henviser til, at den globale økonomiske afmatning og de stigende fødevare- og brændstofpriser har forværret fødevaresituationen i mange udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, hvilket betyder, at det seneste årtis fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse delvis er tabt på gulvet,

E.  der henviser til, at fødevarekrisen på verdensplan har tvunget flere millioner mennesker ud i fattigdom og sult; der henviser til, at de stigende fødevarepriser på verdensplan i 2008 forårsagede uroligheder i en række udviklingslande, herunder Haiti og dele af Asien; der henviser til, at nylige uroligheder i dele af det nordlige Afrika også er blevet tilskrevet bekymring over de stigende fødevarepriser,

F.  der henviser til, at prisstigningerne på landbrugsprodukter i 2008 skyldtes en række strukturelle faktorer, såsom global befolkningstilvækst, stigende indtægter i de nye vækstøkonomier samt udvikling af nye afsætningsmuligheder og lavere produktivitetsvækst; der henviser til, at midlertidige faktorer, såsom ugunstige vejrforhold, handelsrestriktioner og valutakursudviklingen, også spillede en rolle,

G. der henviser til, at mange udviklingslande ikke fuldt ud udnytter deres fødevareproduktionspotentiale,

H. der henviser til, at en større landbrugsproduktion i udviklingslandene i alvorlig grad hindres af, at små landbrugere ofte mangler adgang til mikrokredit til investeringer i bedre former for såsæd, gødningsstoffer og vandingssystemer samt de fornødne værktøjer til beskyttelse af afgrøderne mod skadedyr og sygdomme, hvilket undertiden skyldes, at de pågældende ikke selv ejer jorden og derfor ikke kan stille nogen lånesikkerhed,

I.   der henviser til, at klimaændringernes konsekvenser for landbruget, især lavere høstudbytte på grund af gentagen vandmangel og tørke eller oversvømmelser og jordskred, er en tung byrde for landbrugsaktiviteter i EU og udviklingslandene, og at begge parter er et betydeligt stykke vej fra at være selvforsynende hvad en lang række landbrugsråvarer angår,

J.   der henviser til, at ikke-bæredygtige produktionsmetoder, som f.eks. ukontrolleret afskovning, bidrager direkte til manglen på landbrugsarealer af god kvalitet til produktion af sunde fødevarer,

Udfordringer og EU’s udviklingspolitik

1.  understreger, at sund økonomisk forvaltning har altafgørende betydning for så vidt angår al EU’s udviklingsbistand og humanitære bistand, og at det skal sikres, at den anvendes, hvor behovet er størst, navnlig fordi EU-institutioner, der er involveret i beslutningstagningen og gennemførelsen af denne bistand, fuldt ud skal kunne stilles til ansvar over for EU’s borgere og skatteydere;

2.  bemærker, at virkningerne af den langvarige underinvestering i landbrug og udvikling af landdistrikter i den seneste tid er blevet forværret yderligere af bl.a. fødevarekrisen samt den finansielle og økonomiske krise, og understreger, at det, selv om der er sket fremskridt, samlet set ikke er lykkedes at gennemføre 2015-målene og forpligtelserne fra verdensfødevaretopmøderne; bemærker, at der er blevet truffet kollektive foranstaltninger for at ændre denne tendens;

3.  understreger behovet for at give mindre landbrugere i udviklingslandene bedre adgang til ejendomsret, mikrokreditter, herunder ikke-kommercielle mikrokreditordninger, der drives i tæt overensstemmelse med de lokale fødevareproducenters behov, samt til indkøb af gødning, navnlig i fattige udviklingslande;

4.  opfordrer EU og udviklingslandene til at udvikle fælles forskning‑ og uddannelseskapacitet inden for bæredygtige dyrkningsmetoder og nye teknologier, især gennem offentlig-private partnerskaber og joint ventures, herunder frembringelse af værdiforøgelse i den fase, hvor fødevarer indsamles og opbevares, gennem emballering og forarbejdning;

5.  opfordrer indtrængende EU’s medlemsstater og det internationale samfund til at bistå WFP med at håndtere nye udfordringer i forbindelse med bekæmpelsen af sult som følge af kraftigt stigende fødevare- og oliepriser, klimachok og svindende fødevarelagre;

6.  glæder sig over støtten fra den fødevarefacilitet, som EU har oprettet med et budget på 1 mia. EUR, og som fra 2009 til 2011 har skullet yde hurtig støtte til over 50 prioriterede lande over hele verden, der kæmper med stigende fødevarepriser, for at øge den lokale fødevareproduktionskapacitet og udbuddet af lokale fødevarer samt etablere bedre opbevaringsfaciliteter, så de nuværende ekstremt høje tabsrater kan nedbringes, og dermed forbedre mulighederne for lokale landbrugssamfund; mener dog, at yderligere udvidelse af denne fødevarefacilitet eller tildeling af yderligere bevillinger til denne ikke bør ske automatisk, men bør baseres på en uafhængig konsekvensanalyse af støtteudbetalingernes effektivitet med hensyn til forbedring af fødevaresikkerheden i alle modtagerlandene;

Bæredygtig fødevareproduktion og international handel

7.  bemærker, at de nylige oversvømmelser i Queensland, Australien, som ødelagde mange hektar produktivt landbrugsland sammen med andre klimabegivenheder rundt omkring i verden vil få alvorlige følger for dette års høst på verdensplan;

8.  bemærker, at den globale fødevaresikkerhed er et særdeles presserende problem i EU, og opfordrer til, at der gøres en omgående og konsekvent indsats til sikring af fødevaresikkerheden både for EU’s borgere og på verdensplan; anser det for vigtigt at anerkende værdien af alle verdens landbrugs- og fødevarekulturer; understreger, at fødevarer bør være tilgængelige til rimelige priser for forbrugerne;

9.  anerkender, at de nuværende internationale og regionale aftaler har vist sig at være utilstrækkelige til at normalisere markedsforsyningen og handelen, hovedsageligt fordi der i landbrugssektoren stadig er væsentlige hindringer for den internationale handel, hvilket fremgår af de protektionistiske foranstaltninger, som mange lande har truffet som følge af de seneste stigninger i fødevarepriserne; mener, at de stigende fødevarepriser bør tjene som advarsel for regeringer i hele verden om, at landbrugsproduktionen ikke skal tages for givet, og at urimelige hindringer for handel i væsentlig grad bidrager til et utilstrækkeligt udbud af landbrugsprodukter på verdensplan,

10. bemærker med bekymring de stigende omkostninger til rå- og hjælpestoffer til landbruget (prisstigninger på gødning, såsæd og brændstof), der har udmøntet sig i omkostningsstigninger, som ikke alle landbrugere (navnlig i husdyrsektoren) har fået lige stor kompensation for, og som i høj grad har undergravet enhver potentiel indkomstforøgelse som følge af de højere råvare- og fødevarepriser, hvilket igen underminerer motivationen til at øge produktionen; er bekymret for, at de kraftige stigninger i priserne på rå- og hjælpestoffer vil resultere i mindre anvendelse heraf og dermed potentielt faldende produktion, hvilket vil forværre fødevarekrisen i Europa og på verdensplan;

11. bemærker, at landbrugsproduktionen for at kunne mætte en verdensbefolkning, der forventes at runde 9 milliarder i 2050, indtil da skal stige med 70 % med et mindre areal til rådighed og et lavere forbrug af vand og pesticider;

12. opfordrer Kommissionen til at lægge pres på EU’s handelspartnere, som f.eks. Rusland, så de afstår fra at træffe protektionistiske foranstaltninger som svar på de stigende fødevarepriser;

13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

Seneste opdatering: 11. februar 2011Juridisk meddelelse