Procedure : 2011/2616(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0170/2011

Indgivne tekster :

B7-0170/2011

Forhandlinger :

PV 09/03/2011 - 6
CRE 09/03/2011 - 6

Afstemninger :

PV 10/03/2011 - 9.2
CRE 10/03/2011 - 9.2

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 141kWORD 77k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0169/2011
7.3.2011
PE459.713v01-00
 
B7-0170/2011

på baggrund af redegørelsen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om de sydlige nabolande, navnlig Libyen


Martin Schulz, Ana Gomes, Kader Arif, Juan Fernando López Aguilar, María Muñiz De Urquiza, Roberto Gualtieri, Vincent Peillon, Harlem Désir, Sylvie Guillaume, Kristian Vigenin for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om de sydlige nabolande, navnlig Libyen  
B7‑0170/2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970/2011 vedtaget den 26. februar 2011,

–   der henviser til resolution af 1. marts 2011 fra FN's Generalforsamling, som enstemmigt har vedtaget at suspendere Libyens medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd,

–   der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-15/2 vedtaget den 25. februar 2011,

–   der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om indførelse af en våbenembargo og målrettede sanktioner mod Libyen,

–   der henviser til sine anbefalinger til Rådet af 20. januar 2011 med kritiske betingelser for forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen,

–   der henviser til resolution fra FN's Generalforsamling af 24. oktober 2005 (Resultatet af 2005-Verdenstopmødet) om forpligtelsen til at beskytte befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden, og resolution fra FN's Generalforsamling af 7. oktober 2009 om forpligtelsen til at beskytte,

–   der henviser til resolution fra Sikkerhedsrådet af 28. april 2006, der i punkt 4 bekræfter punkt 138 og 139 i dokumentet vedrørende resultatet af Verdenstopmødet om forpligtelsen til at beskytte befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Gaddafis diktatur, der har styret Libyen de seneste 41 år, med vold undertrykker de legitime politiske protester og modsætter sig det libyske folks og det internationale samfunds krav om omgående at træde tilbage og standse blodsudgydelserne, og til, at det libyske militær har bombet byer som al Zawya, Sabratah, al-Brega og Ajdabiya,

B.  der henviser til, at det internationale samfund demonstrerede fuldstændig enighed i FN's Sikkerhedsråd omkring sanktioner mod Den Libyske Arabiske Jamahiriya ved at vedtage resolution 1970/2011, og at talrige af verdens ledere siden opstandens begyndelse har opfordret Gaddafi til at træde tilbage,

C. der henviser til, at Gaddafis regime iværksætter luftangreb mod civile og sender lejesoldater ud for at skyde i flæng,

D. der henviser til, at mere end 200 000 mennesker ifølge UNHCR er flygtet fra Libyen til nabolandene Tunesien, Egypten og Niger inden for de seneste dage, og at mange hundrede tusinde flygtninge og udenlandske arbejdstagere er stillet over for dramatiske vilkår, når de forsøger at forlade Libyen,

E.  der henviser til, at den seneste tids begivenheder i Libyen, Egypten og Tunesien understreger, hvor vigtigt det er, at EU ændrer sin eksterne aktion over for Middelhavsområdet,

F.  der henviser til, at Den Arabiske Liga suspenderede Libyen den 22. februar, og at dennes generalsekretær den 3. marts erklærede, Ligaen eventuelt ville indføre flyveforbud i det libyske luftrum i samarbejde med Den Afrikanske Union, såfremt kampene i Libyen fortsætter,

G. der henviser til, at Det Nationale Libyske Råd i byen Benghazi anmodede om udenlandsk intervention for at standse regeringens luftangreb på oprørerne, mens det midlertidige Nationale Overgangsråd i en erklæring af 5. marts anmodede det internationale samfund om at opfylde sin forpligtelse til at beskytte det libyske folk mod folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden uden nogen form for direkte militær intervention på libysk territorium,

H. der henviser til, at det i den 12. årsberetning i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets fælles holdning 2008/944/ESFP af 8. december 2008, hvori fastlægges fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (2011/C-9/01), der blev offentliggjort i januar, bekræftes, at EU's medlemsstater i 2009 alene har udstedt våbeneksportlicenser til Libyen til en værdi af 343 mio. EUR,

I.   der henviser til, at Gaddafi-regimet ganske vist har givet afkald på sit program for masseødelæggelsesvåben i 2004, men stadig har et lager på 9,5 tons sennepsgas,

J.   der henviser til, at det amerikanske finansministerium har båndlagt libyske aktiver til en værdi af 30 mia. USD, den største sum, der nogen sinde er blevet indefrosset,

K. der henviser til, at tre hollandske marineinfanterister er blevet taget til fange i Libyen under et forsøg på at hjælpe med at evakuere udlændinge,

L.  der henviser til, at det 3. topmøde mellem Afrika og EU, herunder et parlamentarisk formøde, blev afholdt i Tripoli den 29.-30. november 2010, og at man i begge tilfælde understregede betydningen af menneskerettigheder, demokrati og konfliktforebyggelse,

M. der henviser til suspensionen af forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen, som meddelt af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen den 22. februar,

1.  giver udtryk for sin solidaritet med det libyske folk, glæder sig over disse folks mod og beslutsomhed og erklærer sin fulde støtte til deres legitime demokratiske forhåbninger; fordømmer på det kraftigste den strafbare brug af vold mod demonstranter fra Gaddafi-regimets side og beklager det usikre, men store antal dræbte og sårede i Libyen, siden de fredelige protester indledtes; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og med de kvæstede;

2.  understreger, at Gaddafi-regimet ikke har nogen legitimitet og derfor straks bør træde tilbage eller afsættes, så et nyt og repræsentativt lederskab kan træde til og opfylde det libyske folks legitime krav om frihed, demokrati, sikkerhed og god regeringsførelse;

3.  kan i fuldt omfang tilslutte sig UNSCR 1970/2011 og de foranstaltninger, Sikkerhedsrådet har truffet for at gennemføre den, nemlig våbenembargo, forbud mod internt undertrykkelsesudstyr samt indrejserestriktioner og indefrysning af formuer, der ejes af personer, der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder angreb mod civilbefolkningen;

4.  understreger, at EU og medlemsstaterne skal håndhæve forpligtelsen til at beskytte for at redde den libyske civilbefolkning fra storstilede væbnede angreb; mener derfor ikke, at man kan udelukke nogen af de alternativer, der er indeholdt i FN's charter; understreger, at enhver foranstaltning, der vedtages af EU og medlemsstaterne, bør være dækket af et FN-mandat og koordineres med Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, og begge organisationer bør opfordres til at styre de internationale bestræbelser;

5.  understreger, at lejesoldaters aktiviteter er en trussel mod den globale fred og sikkerhed og en forbrydelse mod menneskeheden og derfor bør stoppes; opfordrer Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen til at udsende kraftige advarsler med henblik på at afskrække enhver regering fra at sende lejesoldater, væbnede styrker eller militærudstyr til støtte for Gaddafi-regimets undertrykkelse af det libyske folk; henstiller til Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen at presse på for at få vedtaget effektive internationale juridiske instrumenter, der forbyder benyttelse af lejesoldater på globalt plan, herunder benyttelse af private styrker og sikkerhedsfirmaer i konfliktområder;

6.  udtrykker dyb bekymring over den humanitære krise, som tusindvis af mennesker står over for i forbindelse med deres flugt fra Libyen, og som øger de risici og trængsler, som i forvejen har ramt 6 mio. indbyggere i Libyen og en million udlændinge, der er strandet i Libyen, navnlig mennesker, der stammer fra lande syd for Sahara, og som risikerer forfølgelse, fordi de antages at være lejesoldater; er særlig foruroliget over dem, der af sikkerhedsmæssige eller politiske grunde ikke kan vende tilbage til deres hjemlande, som f.eks. mennesker fra Eritrea, Etiopien og Sudan og henstiller til medlemsstaterne at hjælpe med at evakuere dem og genbosætte dem i sikkerhed;

7.  opfordrer Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen til at stille alle midler til rådighed til støtte for en håndfast humanitær aktion og bistå UNHCR og andre relevante organer, såsom Den Internationale Organisation for Migration (IOM), Verdensfødevareprogrammet (WFP), Internationalt Røde Kors og Røde Halvmåne og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) med hurtigst muligt at iværksætte passende nødhjælp ved Libyens grænser og åbne sikre korridorer med henblik på at yde bistand i Libyen samt at yde beskyttelse og hjælp til alle i nød; henstiller til EU og medlemsstaterne at tilvejebringe transport med fly og skib for at hjælpe med hjemtransport eller genbosættelse af indvandrere, asylsøgere og flygtninge fra Libyen og yde økonomisk bistand som reaktion på den fælles UNHCR-IOM-appel, der blev udsendt den 3. marts;

8.  er af den opfattelse, at EU i forbindelse med håndteringen af tilstrømningen af personer, der flygter fra konflikten i Libyen skal lade sig lede af en humanitær tilgang og aktivt støtte nødhjælp og beskyttelse af dem, der har behov i Libyen og nabolandene; opfordrer medlemsstaterne og Libyens naboer til uden forskelsbehandling at give adgang for mennesker, der flygter fra forfølgelse og vold i Libyen; fordømmer på det kraftigste angreb på humanitære hjælpearbejdere og understreger de såredes og syges ret til at søge medicinsk bistand;

9.  mener, at en konsekvent EU-Middelhavsstrategi kræver en integreret indvandringspolitik på grundlag af principperne om byrdefordeling og solidaritet; mener ikke, at nogen medlemsstat vil kunne klare udfordringerne alene i tilfælde af en sådan tilstrømning fra Nordafrika og Mellemøsten;

10. minder om, at medlemsstaterne skal respektere princippet om non-refoulement; bemærker, at Frontex ikke er udstyret til og ikke kan være det vigtigste værktøj til håndtering af migrationsstrømme i tilknytning til den politiske og humanitære krise i det nordlige Afrika; giver udtryk for, at EU har brug for en prompte og koordineret reaktion som led i en konsekvent og langsigtet strategi for de politiske forandringer i den nordlige del af Afrika, så de bagvedliggende årsager til indvandringen fra denne region behandles;

11. opfordrer på baggrund af Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om situationen i Nordafrika den 11. marts EU til:

•   i fuldt omfang og i overensstemmelse med solidaritetsklausulen i EUF-traktatens artikel 80 at tage højde for vanskelighederne i de medlemsstater, der er udsat for en uforholdsvis stor massetilstrømning af fordrevne, eventuelt under anvendelse af bestemmelserne i direktiv 2001/55 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf

•   om nødvendigt at oprette en særlig solidaritetsfond med henblik på den humanitære krise

•   at indføre en handlingsplan for byrdefordeling med henblik på genbosættelse af flygtninge fra regionen på grundlag af princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne

•   hurtigst muligt at få vedtaget et fælles asylsystem, herunder rimelige og effektive procedurer for international beskyttelse;

12. opfordrer Rådet til at afslutte den fælles beslutningsprocedure i tilknytning til indførelsen af et fælles EU-genbosættelsesprogram og Den europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som anbefalet af EP i maj 2010, så hasteprocedurerne kan gennemføres straks i lyset af den humanitære krise i Libyen;

13. tilslutter sig UNSCR 1970/2011 og henvisningen af ·Gaddafi og alle ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser med menneskeheden i Libyen til Den Internationale Straffedomstol, og glæder sig over, at anklagemyndigheden ved Domstolen agter at indlede undersøgelserne; opfordrer alle medlemsstater til i fuldt omfang at samarbejde og yde den nødvendige bistand til Domstolen og anklagemyndigheden; minder om, at Gaddafi-regimet har begået en lang række alvorlige og massive menneskerettighedsovertrædelser mod det libyske folk og har støttet den internationale terrorisme og myrdet i hundredvis af udenlandske statsborgere;

14. glæder sig over Rådets afgørelse om at gennemføre UNSCR 1970/2011 og indføre yderligere restriktive foranstaltninger mod dem, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser med menneskeheden i Libyen;

15. beklager, at medlemsstaterne har solgt våben, militær- og sikkerhedsudstyr til Libyen siden 2001, til trods for, at Gaddafi-regimet i lang tid har været diktatorisk og terroristisk, og at dette er i modstrid med EU's principper og mål; opfordrer Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen til øjeblikkeligt at foretage en gennemgang af gennemførelsen af Rådets fælles holdning 2008/944/ESFP, hvori fastlægges fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og –udstyr, og aflægge beretning til Parlamentet;

16. minder om, ledere i EU og Afrika i den fælles strategi fra 2007 forpligtede sig til at træffe foranstaltninger for at sikre, at ulovligt erhvervede aktiver, herunder penge, undersøges og returneres til oprindelseslandet; henstiller til medlemsstaterne at handle i overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med FN-konventionen mod korruption for at sikre, at de indefrosne aktiver returneres til det Libyske folk; understreger, at en koordineret EU-aktion er nødvendig for at gennemføre en indefrysning af aktiver, der tilhører Gaddafi-familien og kendte fæller i Europa eller i europæiske kreditinstitutter, der opererer i skattely, for at sikre, at EU-bankerne overholder identifikationskravene i henseende til midler, der potentielt overføres ulovligt fra Libyen; understreger, at foranstaltningerne bør omfatte alle aktiver, herunder den statsfond, der forvaltes af den libyske investeringsmyndighed, og som anslås til 60-80 mia. USD på verdensplan; kræver, at en indefrysning af aktiver omfatter indtægter fra salg af olie og gas; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til i fuldt omfang at fremlægge detaljer om alle indefrsone aktiver;

17. henstiller til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen at tage kontakt til de nye politiske kræfter i Libyen, især De Nationale Råd, der er oprettet i Benghazi og andre områder med henblik på at fremme overgangen til demokrati med deltagelse af et bredt spektrum af repræsentanter for det libyske samfund og inddrage kvinder og mindretal i overgangsprocessen; opfordrer EU til at bidrage til demokratiske reformer og institutioner, der kan handhæve retsstatsprincipperne i Libyen ved at yde støtte til udviklingen af frie medier og uafhængige civilsamfundsorganisationer, navnlig demokratiske politiske partier, for at der kan finde demokratiske valg sted i fremtiden;

18. understreger, at den folkelige opstand i Libyen og i andre lande i regionen er en afgørende faktor for, at befolkningerne kan få del i de grundlæggende frihedsrettigheder, overgang til demokrati, sikkerhed og fremskridt, hvilket også er afgørende for Europas egen sikkerhed, stabilitet og velstand; understreger det presserende behov for mere ambitiøse og effektive EU-politikker og instrumenter samt styrkelse af deres budgetmæssige grundlag med henblik på fremme af og støtte til politiske, økonomiske og sociale reformer i EU's sydlige nabolande; understreger, at den igangværende strategiske revision af den europæiske naboskabspolitik skal afspejle den aktuelle udvikling i regionen og nå frem til nye forbedrede metoder til at opfylde befolkningernes behov og demokratiske forhåbninger;

19. opfordrer til, at der foretages en gennemgang og bedre koordinering og skabes sammenhæng i EU's politik over for nabolandene i det sydlige Middelhavsområde for at sikre, at der ikke er nogen uoverensstemmelser mellem de mål, som EU forsøger at opnå på menneskerettighedsområdet og med hensyn til fremme af demokrati; gentager sit krav om, at EU ændrer sin politik for støtte til demokrati og menneskerettigheder, således at der skabes en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelsen i alle aftaler med tredjelande, bl.a. i en kommende rammeaftale mellem EU og Libyen; mener, at naboskabspolitikken skal prioritere kriterier vedrørende respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, ligestilling, domstolenes uafhængighed, pluralisme og pressefrihed og bekæmpelse af korruption;

20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union, regeringerne i Libyens nabolande og de Nationale Råd, der repræsenterer de nye kræfter i Libyen.

Seneste opdatering: 10. marts 2011Juridisk meddelelse