Procedure : 2011/2616(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0171/2011

Indgivne tekster :

B7-0171/2011

Forhandlinger :

PV 09/03/2011 - 6
CRE 09/03/2011 - 6

Afstemninger :

PV 10/03/2011 - 9.2
CRE 10/03/2011 - 9.2

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 141kWORD 78k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0169/2011
7.3.2011
PE459.714v01-00
 
B7-0171/2011

på baggrund af redegørelsen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om de sydlige nabolande, navnlig Libyen, herunder humanitære aspekter


Kristiina Ojuland, Marielle De Sarnez, Marietje Schaake, Sonia Alfano, Leonidas Donskis, Edward McMillan-Scott, Alexandra Thein, Ramon Tremosa i Balcells for ALDE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om de sydlige nabolande, navnlig Libyen, herunder humanitære aspekter  
B7‑0171/2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og den tilhørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling,

–   der henviser til Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention fra september 1969 om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika, som Libyen tiltrådte den 17. juli 1981,

–   der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og dets protokol om etablering af en afrikansk menneskerettighedsdomstol, som blev ratificeret af Libyen hhv. den 26. marts 1987 og den 19. november 2003,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 19, stk. 2,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 med opfordring til et moratorium for dødsstraf og resolution 63/168 af 18. december 2008 med opfordring til gennemførelse af resolution 62/149 fra 2007,

–   der henviser til det aftalememorandum, som blev undertegnet af kommissær, Ferrero-Waldner, og minister for europæiske anliggender, El Obeidi, den 23. juli 2007,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 15. oktober 2007 og den officielle indledning af forhandlinger om rammeaftalen mellem EU og Libyen den 12.-13. november 2008,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om udviklingen i de sydlige nabolande,

–   der henviser til udtalelserne af 22. februar 2011 fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton ved afslutningen på hendes besøg i Egypten, hvor hun meddelte, at forhandlingerne med de libyske myndigheder om en rammeaftale mellem Libyen og EU var suspenderet,

–   der henviser til den højtstående repræsentants Catherine Ashtons erklæring af 23. februar 2011 om Libyen, hendes erklæringer i forbindelse med forsvarsministrenes uformelle møde den 25. februar 2011, hendes erklæring på Den Europæiske Unions vegne af 27. februar 2011 om FN's Sikkerhedsråds resolution og den seneste udvikling i situationen i Libyen og hendes tale i FN's Menneskerettighedsråd den 28. februar 2011,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelse om Libyen af 22. februar 2011 og Sikkerhedsrådets enstemmigt vedtagne resolution om Libyen af 26. februar 2011 (UNSCR 1970/2011),

–   der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1970/2011,

–   der henviser til Rådets afgørelse af 2. marts 2011 om at vedtage en forordning om gennemførelse af beslutningen af 28. februar om sanktioner mod Libyen, der trådte i kraft ved offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende den 3. marts 2011,

–   der henviser til Det Europæiske Råds formands afgørelse af 1.marts 2011 om at indkalde et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd fredag den 11. marts 2011 i lyset af udviklingen i de sydlige nabolande, navnlig Libyen,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen og især sin beslutning af 17. juni 2010 om henrettelser i Libyen og sin henstilling af 20. januar 2011 til Rådet om forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen (2010/2268(INI),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at efter demonstrationer i nabolandene med krav om frihed og gennemgribende reformer, startede en bølge af protestdemonstrationer i byen Benghazi den 15. februar, og som spredte sig ud over landet til Al Bayda, Al-Quba, Darnah og Az Zintan; der henviser til, at demonstranterne tog magten i en lang række byer, især i det østlige Libyen,

B.  der henviser til, at de fleste demonstrationer med deltagelse af regeringsfjendtlige demonstranter blev mødt med brutal modstand fra regimets styrker, herunder angreb på demonstranterne med kampfly og helikoptere fra det libyske luftvåben og indsættelse af lejesoldater, udenlandske krigere og frigivne fanger til at dæmme op for protestbølgen,

C. der henviser til, at regimets mest højtstående repræsentanter gentagne gange frem til i dag har opildnet til had gennem offentlige udtalelser, har fremsat trusler mod demonstranterne, organiseret moddemonstrationer og advaret om massakrer, såfremt protestdemonstrationerne fortsatte,

D. der henviser til, at Den Arabiske Liga den 22. februar 2011 midlertidigt udelukkede den libyske delegation fra sine møder og fordømte Muammar Gaddafis styrkers voldelige fremfærd over for befolkningen,

E.  der henviser til, at regimets voldelige og brutale reaktion mod den libyske befolkning ikke blot førte til frafald blandt mange af soldaterne i landet, men også til at medlemmer af regimet trådte tilbage,

F.  der henviser til, at efter UNHRC's enstemmige vedtagelse af en resolution om menneskerettighedssituationen i Libyen på dens 15. ekstraordinære samling den 25.februar, der fordømmer de voldsomme og systematiske menneskerettighedskrænkelser i Libyen, og påpeger, at nogle af disse måske udgør forbrydelser mod menneskeheden, besluttede FN's Generalforsamling den 2. marts 2011 at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC på henstilling fra UNCHR,

G. der henviser til, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) den 26. februar 2011 som reaktion på FN's Sikkerhedsråds resolution af 26. februar 2011 besluttede at henvise spørgsmålet til ICC, der den 3. marts 2011 iværksatte en undersøgelse af de påståede forbrydelser mod menneskeheden, der er begået i Libyen, herunder af Muammar Gaddafi og personer tæt på ham; der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolution 1970 samtidig bemyndiger alle FN's medlemsstater til at beslaglægge og bortskaffe alt forbudt militærrelateret materiel,

H. der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om at indføre yderligere restriktive foranstaltninger, især visumforbud og indefrysning af aktiver, mod de ansvarlige for den voldelige fremfærd over for civilbefolkningen i Libyen, hvormed gennemføres FN's Sikkerhedsråds resolution om Libyen af 26. februar,

I.   der henviser til, at USA har sendt to af landets krigsskibe, heriblandt et landgangsskib, til Middelhavet for at følge udviklingen i Libyen,

 

J.   der henviser til, at de fortsatte voldshandlinger og den brutale undertrykkelse i Libyen skaber voksende flygtningestrømme ved grænsen mellem Libyen og Tunesien, hvoraf størsteparten er vandrende arbejdstagere fra Egypten, Nordafrika og Afrika syd for Sahara, såvel som libyske statsborgere; der henviser til, at der ifølge visse kilder skulle opholde sig ca. 80 000 pakistanere, 50 000 bangladeshere og 2 000 nepalesere i Libyen; der henviser til, at omfanget af denne udvandring forventes at øges i de kommende dage og uger; der henviser til, at Italien, Frankrig, Spanien, Det Forenede Kongerige og Belgien har meddelt, at de vil sende orlogsfartøjer og fly til den tunesisk-libyske grænse hovedsagelig for at lette evakueringen af egyptiske statsborgere til Egypten,

 

K. der henviser til, at det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd fredag den 11. marts 2011 forventes at foretage en grundig gennemgang af den højtstående repræsentants og Kommissionens rapport om hurtig tilpasning af EU-instrumenterne såvel som af den højtstående repræsentants rapport om støtte til overgangs- og forandringsprocesserne,

1.  udtrykker dyb bekymring over situationen i Libyen og fordømmer kraftigt den brutale undertrykkelse af fredelige demonstrationer, herunder vilkårlige væbnede angreb på civile, hvilket har resulteret i tusinder af civile omkomne og et stort antal sårede; fordømmer den tilskyndelse til fjendtlighed mod civilbefolkningen, som kommer til udtryk på regimets højeste niveau ved Muammar Gaddafi og hans søn Saif al-Islam;

2.  støtter fuldt ud FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, der fordømmer de grove og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Libyen, og beslutter at henvise spørgsmålet til Den Internationale Straffedomstol, mens der indføres en våbenembargo mod landet og et rejseforbud og indefrysning af familien Muammar Gaddafis aktiver; støtter kraftigt, at Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed har iværksat en undersøgelse af de påståede forbrydelser mod menneskeheden begået af Muammar Gaddafi og hans inderste kreds;

3.  opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen og Rådet til nøje at overveje inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 og FN's Sikkerhedsråds resolution 1674 om ansvaret for at beskytte befolkningen, indførelse af en flyveforbudszone i samarbejde med FN, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, der har til formål at forhindre regimet i at angribe befolkningen;

4.  udtrykker sin uforbeholdne støtte til det libyske folks kamp for frihed, demokratiske reformer og for at gøre en ende på det autoritære regime; opfordrer EU til at indlede en dialog med oppositionsstyrkerne og støtte dem i de befriede områder for således at komme befolkningen til undsætning og opfylde de basale humanitære behov, herunder behovet for lægehjælp;

5.  støtter fuldt ud UNHRC's beslutning om at sende en uafhængig international undersøgelseskommission til Libyen for at efterforske overtrædelser af den internationale menneskerettighedsret og om FN's Generalforsamlings beslutning af 2. marts 2011 om at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC;

6.  beklager, at Rådet ikke har reageret hurtigt på den voldelige undertrykkelse i Libyen, især hvad angår koordinering af evakueringen af EU-borgere og det presserende behov for humanitær hjælp til den libyske befolkning såvel som indførelse af hensigtsmæssige, målrettede sanktioner; bemærker i denne forbindelse de nylige foranstaltninger og initiativer, som nogle medlemsstater har truffet for at bistå evakueringen af egyptiske vandrende arbejdstagere til Egypten;

7.  er dybt bekymret over den voksende humanitære krise, eftersom mere end 170 000 migranter er drevet på flugt fra voldshandlingerne i Libyen, hvoraf mange sidder fast ved grænsen mellem Libyen og Tunesien, mens andre er strandet i flygtningelejre i Tunesien, Egypten og Niger; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne til at mobilisere de rette ressourcer til at imødegå denne nødsituation og tage hensigtsmæssige skridt til at støtte dem, der flygter fra død og undertrykkelse eller kæmper for frihed og demokrati i Libyen;

8.  glæder sig over Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om at forbyde tilførslen af våben, ammunition og dertil hørende materiel til Libyen; gør opmærksom på, at Italien ifølge uafhængige kilder i 2009 leverede lette våben til en værdi af 79 mio. EUR til den libyske regering, og at disse våben blev daglig brugt af det libyske politi og militær til nedkæmpelse af den libyske befolknings fredelige demonstrationer; fremhæver, at Belgien, Bulgarien, Portugal, Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige også har solgt våben til Libyen, lige fra små og lette våben til luftfartøjer og elektronisk støjsenderudstyr, og at nogle af disse leverancer er i modstrid med kriterierne i EU's adfærdskodeks;

9.  opfordrer i denne forbindelse Rådet til at undersøge, hvorvidt der er sket overtrædelser af EU's adfærdskodeks for våbeneksport og til at vedtage konsekvente foranstaltninger således, at denne kodeks efterleves fuldt ud af alle medlemsstaterne;

10. glæder sig samtidig over beslutningen om at indefryse aktiverne tilhørende den libyske diktator Muammar Gaddafi og fem medlemmer af hans familie såvel som 20 andre personer, der er ansvarlige for den voldelige fremfærd over for civilbefolkningen siden den 15. februar; opfordrer til, at der snarest foretages en nøje eftersøgning efter og gennemgang af disse aktiver;

11. er af den opfattelse, at så snart den provisoriske regering har fået kontrol over situationen, bør Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen og Kommissionen bistå de libyske myndigheder med at oprette en fond til forvaltning af indtægterne fra olie- og gassalget og fastlægge klare og gennemsigtige regler for dens forvaltning således, at den kommer hele befolkningen til gode;

12. opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen og Rådet til at intensivere samordningen med medlemsstaterne for dermed at effektivisere EU's indsats i forhold til Libyen og undgå unødvendig overlapning;

13. påpeger, at hvis et demokrati skal være stabilt, kræver det betydelige valg- og forfatningsmæssige bestanddele; minder om, at EU har betydelig erfaring i at støtte udviklingen af forfatningsmæssige strukturer og af retsstatsprincippet gennem sine krisestyringsmissioner, især i Kosovo og Afghanistan, og har fulgt og støttet adskillige valg; opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen til at starte forberedelserne til EU's deltagelse i de sydlige nabolande, navnlig at støtte udviklingen af retsstaten, forfatningsmæssige og valgtekniske forudsætninger for et stabilt demokrati i regionen;

14. støtter det amerikanske forslag om at overveje muligheden for eksil for Muammar Gaddafi og opfordrer medlemsstaterne til at vurdere muligheden for at gennemføre et sådant forslag;

15. glæder sig over, at EU har besluttet at suspendere forhandlingerne med Libyen om en rammeaftale, hvilket omfatter samarbejde på migrations- og asylområdet;

16. fordømmer kraftigt den bilaterale venskabs-, partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Italien og Libyen; understreger, at denne aftale udgør et brud på de internationale konventioner, navnlig hvad angår overholdelsen af asylansøgningsprocedurerne, og opfordrer indtrængende Italien til snarest muligt at genforhandle aftalen med de provisoriske libyske myndigheder for at bringe den i overensstemmelse med folkeretten;

17. kritiserer kraftigt, at visse EU-regeringer har modsat sig en hurtig vedtagelse af sanktioner mod det libyske regime, og opfordrer disse lande, som havde meget tætte forbindelser med regimet, til at bruge deres privilegerede forbindelser til at få Gaddafi til straks at forlade magten;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en fuldstændig fornyet dialog med partnerlandene i Middelhavsområdet på migrationsområdet med det formål at vedtage en Euro-Middelhavspagt om mobilitet, der tager hensyn til, at EU's migrationspolitik som princip ikke kan baseres på samarbejde med autoritære regimer; understreger, at en sådan revideret politik yderligere kan øge EU's støtte til den igangværende overgang til demokrati;

19. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forsyne de tunesiske og egyptiske myndigheder med alle de ressourcer, der er nødvendige for at håndtere den igangværende humanitære krise, der er særlig akut for de mennesker, der flygter fra Libyen mod den tunesiske og den egyptiske grænse; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at støtte internationale og civile organisationer i deres humanitære indsats;

20. opfordrer Rådet til at gøre hurtige fremskridt hen imod et effektivt EU-asylsystem baseret på folkeretten, god ledelse og solidaritet;

21. opfordrer derfor medlemsstaterne til at oplyse deres modtagelseskapacitet med henblik på at aktivere direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse og tage fælles ansvar for at videresende personer, der falder ind under denne beskyttelsesordning, til andre EU-medlemsstater, og opfordrer Rådet til at vedtage det fælles EU-genbosættelsesprogram hurtigst muligt med henblik på at gennemføre den planlagte genbosættelsesordning; minder om, at den fælles asylpolitik, immigration og kontrol ved de ydre grænser er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter;

22. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at være klar til at møde nødsituationer og mobilisere de nødvendige midler både på europæisk og nationalt plan, og samtidig undgå at overspille risikoen for en massiv tilstrømning af flygtninge med det formål at modtage EU-midler for at klare den nuværende situation, som kunne være både en pullfaktor, skabe urimeligt hysteri og et tegn på manglende reel støtte til dem, der kæmper for demokrati og søger at undslippe død og forfølgelse i Libyen; mener, at kriminalisering af ulovlige indvandrere, der flygtede fra uro, forfølgelse og død ikke er det rigtige svar, som EU bør give i en sådan krisesituation, og opfordrer til suspension af anvendelsen af disse foranstaltninger;

23. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Frontex-operationer, herunder nationale operationer, der finder sted til havs, ikke medfører, at personer sendes tilbage til Libyen eller andre lande, hvor deres liv vil være i fare, i overensstemmelse med princippet om non-refoulement, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en revision af Frontex' mandat, der omfatter en særlig uddannelse af Frontex-ansatte i EU's og den internationale lovgivning om beskyttelse;

24. opfordrer Rådet og Kommissionen til i lyset af den strategiske revision af ENP at vedtage de nødvendige foranstaltninger og bevillinger, hvormed Libyen kan inddrages fuldstændigt i den europæiske naboskabspolitik og være en del af Euro-Middelhavsprocessens værdier, grundlæggende principper og målsætninger.

Seneste opdatering: 10. marts 2011Juridisk meddelelse