Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og den tilhørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling,

–   der henviser til Den Afrikanske Unions konvention fra september 1969 om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika, som Libyen tiltrådte den 17. juli 1981,

–   der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og dets protokol om etablering af en afrikansk menneskerettighedsdomstol, som blev ratificeret af Libyen hhv. den 26. marts 1987 og den 19. november 2003,

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 19, stk. 2,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 med opfordring til et moratorium for dødsstraf og resolution 63/168 af 18. december 2008 med opfordring til gennemførelse af resolution 62/149 fra 2007,

–   der henviser til det aftalememorandum, som blev undertegnet af kommissær Ferrero-Waldner og minister for europæiske anliggender El Obeidi den 23. juli 2007,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 15. oktober 2007 og den officielle iværksættelse af forhandlingerne om en EU-libysk rammeaftale den 12.-13. november 2008,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om udviklingen i de sydlige nabolande,

–   der henviser til den højtstående repræsentant Catherine Ashtons udtalelser den 22. februar ved afslutningen på hendes besøg i Ægypten, hvor hun bekendtgjorde suspenderingen af forhandlingerne med de libyske myndigheder om en EU-libysk rammeaftale,

–   der henviser til den højtstående repræsentants erklæring af 23. februar 2011 om Libyen, hendes kommentarer til forsvarsministrenes uformelle møde den 25. februar 2011, hendes udtalelse på vegne af EU den 27. februar 2011 om FN's Sikkerhedsråds resolution og den seneste udvikling vedrørende situationen i Libyen, hendes tale på mødet i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) den 28. februar 2011 og hendes pressemeddelelse af 6. marts 2011 om at udsende en undersøgelsesdelegation til Libyen,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelse om Libyen af 22. februar 2011 og Sikkerhedsrådets enstemmigt vedtagne resolution om Libyen af 26. februar 2011 (UNSCR 1970/2011),

–   der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1970/2011,

–   der henviser til Rådets afgørelse af 2. marts 2011 om at vedtage en forordning om gennemførelse af afgørelsen af 28. februar om sanktioner mod Libyen, der trådte i kraft ved offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende den 3. marts 2011,

–   der henviser til Det Europæiske Råds formands beslutning af 1. marts 2011 om at indkalde til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd fredag den 11. marts 2011 i lyset af udviklingen i de sydlige nabolande, navnlig Libyen,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen og især sin beslutning af 17. juni 2010 om henrettelser i Libyen og sin henstilling af 20. januar 2011 til Rådet om forhandlingerne om en EU-libysk rammeaftale (2010/2268(INI),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at efter demonstrationer i nabolandene med krav om frihed og gennemgribende reformer, startede en bølge af protestdemonstrationer i byen Benghazi den 15. februar og spredte sig ud over landet til Al Bayda, Al-Quba, Darnah og Az Zintan; der henviser til, at demonstranterne tog magten i en lang række byer, især i det østlige Libyen,

B.  der henviser til, at de fleste demonstrationer med deltagelse af regeringsfjendtlige demonstranter blev mødt med brutal modstand fra regimets styrkers side, herunder angreb på demonstranterne med kampfly og helikoptere fra det libyske luftvåben og indsættelse af lejesoldater, udenlandske krigere og frigivne fanger til at dæmme op for protestbølgen,

C. der henviser til, at regimets mest højtstående repræsentanter gentagne gange frem til i dag har opildnet til had gennem offentlige udtalelser, har fremsat trusler mod demonstranterne, organiseret moddemonstrationer og advaret om massakrer, såfremt protestdemonstrationerne fortsatte,

D. der henviser til, at Den Arabiske Liga den 22. februar 2011 midlertidigt udelukkede den libyske delegation fra sine møder og fordømte Muammar Gaddafis styrkers voldelige fremfærd over for befolkningen,

E.  der henviser til, at regimets voldelige og brutale reaktion over for den libyske befolkning ikke blot førte til frafald blandt mange af soldaterne i landet, men også til at medlemmer af regimet trådte tilbage,

F.  der henviser til, at efter at FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) på sin 15. ekstraordinære samling den 25. februar enstemmigt vedtog en resolution om menneskerettighedssituationen i Libyen, der fordømmer de voldsomme og systematiske menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i landet, og påpeger, at nogle af disse måske udgør forbrydelser mod menneskeheden, besluttede FN's Generalforsamling den 2. marts 2011 at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC på henstilling fra samme,

G. der henviser til, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) imødekom FN's Sikkerhedsråds resolution af 26. februar 2011 om at forelægge situationen for ICC ved den 3. marts 2011 at iværksætte en undersøgelse af de forbrydelser mod menneskeheden, der angiveligt er begået i Libyen, herunder af Muammar Gaddafi og medlemmer af regimet; der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolution 1970 samtidig bemyndiger alle FN's medlemsstater til at beslaglægge og bortskaffe alt militærmateriel, der er omfattet af forbud,

H. der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om at indføre yderligere restriktive foranstaltninger, især visumforbud og indefrysning af aktiver, mod de ansvarlige for den voldelige fremfærd over for civilbefolkningen i Libyen, hvormed gennemføres FN's Sikkerhedsråds resolution om Libyen af 26. februar,

I.   der henviser til, at USA har sendt to krigsskibe, heriblandt et landgangsskib, til Middelhavet for at følge udviklingen i Libyen,

J.   der henviser til, at de fortsatte voldshandlinger og den brutale undertrykkelse i Libyen skaber voksende flygtningestrømme ved grænsen mellem Libyen og Tunesien, hvoraf størsteparten er migrantarbejdstagere fra Egypten, Nordafrika og Afrika syd for Sahara, såvel som libyske statsborgere; der henviser til, at ifølge visse kilder skulle der opholde sig ca. 80 000 pakistanere, 50 000 bangladeshere og 2000 nepalesere i Libyen; der henviser til, at omfanget af denne udvandring forventes at vokse i de kommende dage og uger; der henviser til, at Italien, Frankrig, Spanien, Det Forenede Kongerige og Tyskland har meddelt, at de vil sende orlogsfartøjer og fly til den tunesisk-libyske grænse for at lette evakueringen af egyptiske statsborgere til Egypten; der henviser til, at USA også har meddelt, at det vil sende militære og civile fly til bistand for hjemsendelsesindsatsen,

K. der henviser til, at det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd fredag den 11. marts 2011 forventes at foretage en grundig gennemgang af den højtstående repræsentants og Kommissionens rapport om hurtig tilpasning af EU-instrumenterne såvel som af den højtstående repræsentants rapport om støtte til overgangs- og forandringsprocesserne,

1.  udtrykker dyb bekymring over situationen i Libyen og fordømmer kraftigt den brutale undertrykkelse af fredelige demonstrationer, herunder væbnede, vilkårlige angreb på civile, hvilket har resulteret i tusinder af civile omkomne og et stort antal sårede; tager afstand fra de opfordringer til angreb på civilbefolkningen, som er fremsat af regimets top, fra Muammar Gaddafi og hans søn Saif al-Islam;

2.  støtter fuldt op om FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, som fordømmer de voldsomme og systematiske menneskerettighedskrænkelser i Libyen og indeholder beslutning om at forelægge situationen for Den Internationale Straffedomstol og samtidig indføre våbenembargo mod landet og et indrejseforbud og indefrysning af aktiver for Muammar Gaddafis familie; støtter kraftigt, at ICC's anklagemyndighed har iværksat en undersøgelse af de påståede forbrydelser mod menneskeheden begået af Muammar Gaddafi og hans regime;

3.  opfordrer den højtstående repræsentant og Rådet til, inden for rammerne af Sikkerhedsrådets resolution 1970 og resolution 1674 vedrørende ansvaret for beskyttelse af civilbefolkningen, at overveje indførelsen af en flyveforbudszone, efter anmodning fra det libyske nationale overgangsråd i samarbejde med Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, der skal have til formål at forhindre regimet i at angribe civilbefolkningen;

4.  udtrykker sin uforbeholdne støtte til det libyske folks kamp for frihed, demokratiske reformer og for at gøre en ende på det autoritære regime; opfordrer EU til at etablere direkte forbindelser til det nationale overgangsråd og støtte dem i de befriede områder for således at komme befolkningen til undsætning og opfylde de basale humanitære behov, herunder behovet for lægehjælp;

5.  støtter fuldt op om UNHRC's beslutning om at sende en uafhængig international undersøgelseskommission til Libyen for at efterforske overtrædelser af den internationale menneskerettighedsret og om FN's Generalforsamlings beslutning af 2. marts 2011 om at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC;

6.  beklager, at Rådet ikke har reageret hurtigt på den voldelige undertrykkelse i Libyen, især hvad angår koordinering af evakueringen af EU-borgere og det presserende behov for humanitær hjælp til den libyske befolkning såvel som indførelse af hensigtsmæssige, målrettede sanktioner; bemærker i denne forbindelse de nylige foranstaltninger og initiativer, som nogle medlemsstater har truffet for at bistå evakueringen af egyptiske migrantarbejdstagere til Egypten; fremhæver, at det haster med få lægehjælp frem til Benghazi-regionen;

7.  er dybt bekymret over den voksende humanitære krise, eftersom mere end 170 000 udlændinge er drevet på flugt fra voldshandlingerne i Libyen, hvoraf mange sidder fast ved grænsen mellem Libyen og Tunesien, mens andre er strandet i transitlejre i Tunesien, Egypten og Niger; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne til at mobilisere de rette ressourcer til at imødegå denne nødsituation og tage hensigtsmæssige skridt til at støtte dem, der flygter fra død og undertrykkelse eller kæmper for frihed og demokrati i Libyen;

8.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at forsyne de tunesiske og egyptiske myndigheder med alle de ressourcer, der er nødvendige for at håndtere den igangværende humanitære krise, der er særlig akut for de mennesker, der flygter fra Libyen mod den tunesiske og den egyptiske grænse; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at stille yderligere finansieringsmidler fra ECHO og EU's beredskabsfond til rådighed til støtte for internationale og civile organisationer, der udfører humanitære opgaver;

9.  kritiserer kraftigt den tilgang, som visse EU-medlemsstater har slået til lyd for, om at overspille risikoen for en massiv tilstrømning af migranter i stedet for at vedtage en reel samlet EU-plan som reaktion på denne humanitære krise; opfordrer den højtstående repræsentant og Rådet til at intensivere samordningen med medlemsstaterne for dermed at effektivisere EU's indsats i forhold til Libyen;

10. opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at evakuere og modtage de mennesker, der ikke kan vende tilbage til deres eget land, og tage særligt hensyn til de mest udsatte personer, såsom migranter og flygtninge fra Afrika syd for Sahara; opfordrer derfor medlemsstaterne til at oplyse deres modtagelseskapacitet med henblik på at aktivere direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse og tage fælles ansvar for at videresende personer, der falder ind under denne beskyttelsesordning, til andre medlemsstater, og opfordrer Rådet til at vedtage det fælles EU-genbosættelsesprogram hurtigst muligt med det formål at gennemføre dette planlagte genbosættelsesprogram; minder om, at den fælles asylpolitik, immigrationen og kontrollen ved de ydre grænser er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter;

11. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at Frontex-operationer, herunder nationale operationer, der finder sted til havs, ikke medfører, at personer sendes tilbage til Libyen eller andre lande, hvor deres liv vil være i fare, i overensstemmelse med princippet om non-refoulement, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder; fastholder, at enhver har ret til at søge asyl og have adgang til en prioriteret behandlingsprocedure i fuldt samarbejde med UNHCR og de relevante organisationer;

12. glæder sig over Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om at forbyde tilførslen af våben, ammunition og dertil hørende materiel til Libyen; gør opmærksom på, at ifølge uafhængige kilder blev der af Italien i 2009 leveret lette våben til en værdi af 79 mio. EUR til den libyske regering, og disse våben blev dagligt brugt af det libyske politi og militær til nedkæmpelse af den libyske befolknings fredelige demonstrationer; fremhæver, at Belgien, Bulgarien, Portugal, Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige også har solgt våben til Libyen, lige fra små og lette våben til flyvemaskiner og elektronisk støjsenderudstyr, og at nogle af disse leverancer er i modstrid med kriterierne i EU's adfærdskodeks for våbeneksport;

13. opfordrer i denne forbindelse Rådet til at undersøge, hvorvidt der er sket brud på EU's adfærdskodeks for våbeneksport og til at indføre konsekvente foranstaltninger til at sikre, at denne kodeks efterleves af alle medlemsstaterne;

14. glæder sig samtidig over beslutningen om at indefryse aktiverne tilhørende den libyske diktator Muammar Gaddafi og fem medlemmer af hans familie såvel som 20 andre personer, der er ansvarlige for den voldelige fremfærd over for civilbefolkningen siden den 15. februar; opfordrer til, at der snarest foretages en nøjagtig søgen efter og gennemgang af disse aktiver; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at ingen EU-baserede virksomheder fortsætter med at importere olie og gas fra Libyen og til øjeblikkeligt at indstille alle betalinger;

15. tager til efterretning, at EU har besluttet at suspendere forhandlingerne med Libyen om en rammeaftale, hvilket omfatter samarbejde på migrations- og asylområdet; beklager dybt, at visse EU-regeringer har haft meget tætte forbindelser til Muammar Gaddafi og kritiserer på det kraftigste, at nogle af dem har modsat sig en hurtig vedtagelse af sanktioner mod det libyske regime; beklager dybt udtalelsen fra kommissær Dalli, som har svækket EU's position;

16. fordømmer, at tre nederlandske soldater for nylig blev taget til fange og holdt som gidsler af Gaddafis militærstyrker, mens de var i færd med at evakuere en nederlandsk statsborger, og kræver, at de løslades øjeblikkeligt;

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en fuldstændig fornyet dialog med partnerlandene i Middelhavsområdet på migrationsområdet med det formål at vedtage en Euro-Middelhavspagt om mobilitet, herunder med en ambitiøs tilgang, der rækker ud over målrettet visumlempelse, under hensyntagen til, at EU's migrationspolitik ikke længere kan baseres på samarbejde med autoritære regimer; understreger, at en sådan revideret politik kan øge EU's støtte til den igangværende overgang til demokrati yderligere;

18. bemærker, at "venskabsaftalen", der blev indgået mellem Libyen og Italien i 2008, bl.a. om samarbejde på migrationsområdet, blev erklæret for suspenderet af den italienske regering den 26. februar 2011; sætter spørgsmålstegn ved denne aftale og fremhæver, at den udgør et brud på de internationale konventioner, navnlig hvad angår overholdelsen af asylansøgningsprocedurerne;

19. er af den opfattelse, at så snart den provisoriske regering har fået kontrol over situationen, skal den højtstående repræsentant og Kommissionen bistå de libyske myndigheder med at oprette en fond til forvaltning af indtægterne fra olie- og gassalget og fastlægge klare og gennemsigtige regler for denne forvaltning således, at fonden kommer hele befolkningen til gode;

20. opfordrer Rådet og Kommissionen til, forud for den strategiske revision af ENP, at vedtage de nødvendige foranstaltninger og bevillinger, hvormed Libyen kan inddrages fuldstændigt i den europæiske naboskabspolitik og være en del af Euro-Middelhavsprocessens værdier, grundlæggende principper og målsætninger;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Libyens nationale overgangsråd, FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling, FN's Menneskerettighedsråd, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.