Procedure : 2011/2616(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0173/2011

Indgivne tekster :

B7-0173/2011

Forhandlinger :

PV 09/03/2011 - 6
CRE 09/03/2011 - 6

Afstemninger :

PV 10/03/2011 - 9.2
CRE 10/03/2011 - 9.2

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 139kWORD 75k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0169/2011
7.3.2011
PE459.716v01-00
 
B7-0173/2011

på baggrund af redegørelsen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om situationen i Libyen


José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Ioannis Kasoulides, Cristian Dan Preda, Mario Mauro, Marietta Giannakou, Hans-Gert Pöttering, Gabriele Albertini, Tunne Kelam, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Lena Kolarska-Bobińska, Elena Băsescu, Michael Gahler, Alf Svensson, Laima Liucija Andrikienė, Inese Vaidere, Vito Bonsignore, Simon Busuttil, Joachim Zeller, Tokia Saïfi, Michèle Striffler, Andrzej Grzyb, Krzysztof Lisek, Vytautas Landsbergis, Artur Zasada, Salvatore Iacolino, Dominique Vlasto, Alfredo Pallone, Philippe Juvin, Traian Ungureanu, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Ernst Strasser, Roberta Angelilli, Véronique Mathieu, Nadezhda Neynsky, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska for PPE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen  
B7‑0173/2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011) af 26. februar 2011,

–   der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution og om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger mod de ansvarlige for de voldelige overgreb på civilbefolkningen,

–   der henviser til suspensionen af forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen den 22. februar,

–   der henviser til de seneste udtalelser fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Catherine Ashton om Libyen (20. februar, 23. februar og 27. februar),

–   der henviser til den tale, Štefan Füle, medlem af Kommissionen med ansvar for udvidelse og naboskabspolitik, holdt om de seneste begivenheder i Nordafrika på mødet i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg i Bruxelles den 28. februar 2011(1),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at de nylige demonstrationer i flere arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten har krævet, at der gøres en ende på de autoritære regimer og gennemføres politiske, økonomiske og sociale reformer og skabes frihed, demokrati og bedre levevilkår for borgerne,

B.  der henviser til, at de oprindeligt fredelige protester mod det libyske styre siden den 15. februar har været udsat for angreb af en hidtil uset voldelig karakter, og at oberst Gaddafi har sat de libyske væbnede styrker og militstropper ind for at knuse protesterne med magt, bl.a. ved hjælp af vilkårlig brug af maskingeværer, snigskytter og militære kampfly mod civile, hvilket har resulteret i et stejlt stigende antal dræbte og mange sårede og arresterede,

C. der henviser til, at demonstranterne efter flere dage med blodige sammenstød mellem demonstranter og regeringsstyrker nu har overtaget kontrollen med flere vigtige byer, herunder Benghazi, og at oprøret mod landets leder Muammar Gaddafi, efter at have befriet den østlige del af landet, nu nærmer sig hovedstaden Tripoli, hvor der foregår kampe,

D. der henviser til, at Gadaffi-styrets modstandere har overtaget kontrollen med de fleste af de libyske olie- og gasfelter, og at energisanktioner mod Libyen derfor ville virke mod hensigten,

E.  der henviser til, at over 140 000 mennesker ifølge FN's Menneskerettighedsråd er flygtet til nabolandene (fortrinsvis til Egypten og Tunesien) inden for de seneste dage, og at mange tusinde sidder fast ved grænserne og har et presserende behov for hjælp, hvilket skaber en humanitær nødsituation, der gør det påkrævet med en hurtig reaktion fra EU's side,

F.  der henviser til, at de systematiske og udbredte angreb på civile i Libyen ifølge FN's Sikkerhedsråd muligvis kan betragtes som forbrydelser mod menneskeheden,

G. der henviser til, at Sikkerhedsrådet i medfør af kapitel VII i FN-pagten med sin resolution 1970(2011) af 26. februar har indført en våbenembargo og vedtaget sanktioner mod Muammar Gadaffi og de personer, der er ansvarlige for undertrykkelsen, og samtidig har indbragt situationen for Den Internationale Straffedomstol,

H. der henviser til, at EU med virkning fra den 22. februar har suspenderet de igangværende forhandlinger om rammeaftalen mellem EU og Libyen og alle samarbejdskontrakter med Libyen, og at Rådet den 28. februar vedtog yderligere restriktive foranstaltninger mod Libyen,

I.   der henviser til, at ytringsfriheden og retten til at forsamles fredeligt er umistelige menneskerettigheder, som skal respekteres og beskyttes,

J.   der henviser til, at den humanitære situation i Libyen forværres i takt med, at oprøret fortsætter, og at forsyningerne med såvel lægemidler som brændsel og fødevarer er ved at være udtømt, samt at over 140 000 mennesker ifølge FN's Flygtningeagentur er flygtet fra Libyen til nabolandene Tunesien og Egypten,

K. der henviser til, at den massive og ustandselige strøm af fordrevne har ført til dramatiske situationer også på sundhedsområdet, og at nogle medlemsstater med humanitære interventioner har reageret effektivt på den nødlidende befolknings behov,

L.  der henviser til, at EU har en vital interesse i et demokratisk, stabilt, velstående og fredeligt Nordafrika,

M. der henviser til, at de massive protester i mange arabiske lande har vist, at udemokratiske og autoritære regimer ikke kan sikre troværdig stabilitet, og at demokratiske værdier ikke kan adskilles fra økonomiske og politiske partnerskaber,

1.  udtrykker sin solidaritet med det libyske folk og især med de libyske unge, som har været drivkraften i bestræbelserne hen imod demokrati og systemændring, og sin støtte til deres legitime demokratiske, økonomiske og sociale forhåbninger; fordømmer på det kraftigste de åbenlyse og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Libyen og især Gaddafi-styrets voldelige undertrykkelse af fredelige demokratisk sindede demonstranter, journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

2.  fordømmer kraftigt den forsætlige og uforholdsmæssige magtanvendelse og beklager dybt det heraf følgende store tab af liv og det høje antal sårede; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier;

3.  opfordrer på baggrund heraf til, at der øjeblikkelig sættes en stopper for oberst Gaddafis brutale diktatorstyre, og opfordrer ham til straks at træde tilbage for at forhindre yderligere blodsudgydelser og åbne mulighed for en fredelig politisk overgang; opfordrer de libyske myndigheder til straks at standse volden og åbne mulighed for en fredelig løsning, der imødekommer det libyske folks legitime forhåbninger; opfordrer de libyske myndigheder til at respektere menneskerettighederne og international humanitær ret, ophæve alle begrænsninger af ytringsfriheden, herunder på internettet, og øjeblikkelig give uafhængige menneskerettighedsobservatører og udenlandske medier adgang til landet;

4.  opfordrer EU og det internationale samfund til at træffe alle mulige foranstaltninger for helt at isolere Gaddafi og hans styre både på nationalt og på internationalt plan;

5.  opfordrer til, at der gennemføres en uafhængig international undersøgelse af de episoder, der har resulteret i død, lemlæstelse og fængsling under de begivenheder, der har fundet sted i Libyen siden den 15. februar; understreger, at de, der har begået overgreb på civile, hver især har pådraget sig et straffeansvar i henhold til folkeretten, at de skal stilles for en domstol, og at der ikke kan blive tale om straffrihed; glæder sig i denne forbindelse over, at Sikkerhedsrådet har henvist situationen i Libyen Den Internationale Straffedomstol, og opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med domstolen og dens anklager, så retten hurtigt kan ske fyldest;

6.  glæder sig over FN's Generalforsamlings resolution af 1. marts 2011, som suspenderer Libyens medlemsrettigheder i FN's Menneskerettighedsråd, som var et paradoks lige fra begyndelsen, og fordømmer de systematiske menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Libyen;

7.  mener, at situationen i Libyen er så alvorlig, at den kræver beslutsom og samordnet handling fra det internationale samfunds side; glæder sig derfor over vedtagelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1970(2011), der omfatter en våbenembargo, indefrysning af aktiver og forbud mod udstedelse af visum til Muammar Gaddafi og andre personer, der har været involveret i den voldelige undertrykkelse af protesterne; bemærker, at EU har været den første til at gennemføre de sanktioner, som Sikkerhedsrådet har vedtaget, og at EU's foranstaltninger går endnu videre og omfatter egne sanktioner; glæder sig derfor over, at Rådet har besluttet at forbyde salg til Libyen af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, samt over udvidelsen af listen over personer, der er omfattet af indefrysning af aktiver og visumforbud;

8.  nærer alvorlig frygt for, at forværringen af situationen i Libyen kan udløse en folkefordrivelse af hidtil uset omfang, hvor folk flygter såvel til den tunesiske og den egyptiske grænse som til Europa;

9.  opfordrer Kommissionen og Frontex til at sørge for, at alle nødvendige forholdsregler er truffet, herunder tilvejebringelsen af tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer, med henblik på at sikre, at EU kan reagere på passende vis i tilfælde af en massemigration i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF;

10. kræver, at sanktionernes effektivitet evalueres løbende; ser i den forbindelse gerne, at drøftelser om yderligere EU-sanktioner også kommer til at omfatte indefrysning af aktiver tilhørende libyske selskaber, der har forbindelser til Gaddafi-styret;

11. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at fortsætte den tætte overvågning af situationen og forberede sig på i nært samarbejde med FN at vedtage skrappere foranstaltninger, herunder flyveforbudszoner og eventuelt andre militære foranstaltninger, for at forhindre yderligere blodsudgydelser og isolere Gaddafi-styret;

12. er dybt bekymret over den stadige forværring af den humanitære situation i Libyen også med hensyn til de flygtninge, der befinder sig rundt om i landet og ved dets grænser; understreger, at tusindvis af mennesker sidder fast på den libyske og egyptiske side af grænsen til Tunesien og nægtes tilladelse til at krydse den, hvilket skaber en humanitær nødsituation; opfordrer de nuværende og kommende libyske myndigheder til at give humanitære organisationer adgang til landet og garantere de humanitære hjælperes sikkerhed; understreger, at EU hurtigst muligt må vurdere de humanitære behov i Libyen og nabolandene og stille den nødvendige finansielle og humanitære bistand til rådighed; glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, der er stillet til rådighed indtil nu af kommissær Georgieva og ECHO samt over den humanitære bistand, som nogle medlemsstater har ydet som reaktion på denne udfordring;

13. glæder sig over indkaldelsen til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 11. marts om udviklingen i Libyen og de sydlige nabolande; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at udarbejde en omfattende og sammenhængende strategi for den humanitære og politiske reaktion på situationen i landet;

14. opfordrer EU til at påtage sig en førende rolle også i forbindelse med den langsigtede politiske, økonomiske og sociale udvikling i Libyen; opfordrer i denne forbindelse til, at man prioriterer bistanden til institutionsopbygning og til reformer til fremme af menneskerettighederne, retsstatslige forhold og god regeringsførelse samt et pluralistisk, demokratisk og fredeligt Libyen; anmoder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om fuldt ud at udnytte alle EU's relevante eksterne finansielle instrumenter;

15. opfordrer i denne forbindelse EU til at opretholde en permanent dialog med den libyske opposition;

16. er af den opfattelse, at de revolutionære forandringer i Nordafrika og Mellemøsten har gjort det klart, at EU's positive indflydelse og langsigtede troværdighed i regionen vil afhænge af dets evne til at føre en sammenhængende fælles udenrigspolitik, som er værdibaseret, og som klart stiller sig på de nye demokratiske kræfters side; gentager sit krav om, at EU ændrer sin politik for støtte til demokrati og menneskerettigheder, således at der skabes en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelsen i alle aftaler med tredjelande;

17. gentager sin anmodning om at blive tæt involveret i arbejdet i den taskforce, der er oprettet med henblik på at koordinere EU's reaktion på krisen i Libyen og andre steder i Middelhavsområdet;

18. understreger endnu en gang, at begivenhederne i Libyen og i andre lande i regionen understreger det presserende behov for mere ambitiøse og effektive politikker og instrumenter med henblik på fremme af og støtte til politiske, økonomiske og sociale reformer i EU's sydlige nabolande; understreger, at den igangværende strategiske revision af den europæiske naboskabspolitik skal afspejle den aktuelle udvikling i regionen og skal nå frem til nye forbedrede metoder til at opfylde befolkningernes behov og forhåbninger; insisterer på, at revisionen af naboskabspolitikken skal prioritere kriterier vedrørende domstolenes uafhængighed, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption; kræver en bedre koordinering med EU's øvrige politikker over for disse lande;

19. er enig i, at Middelhavsunionen hurtigst muligt må tilpasse sig den nye æra og de nye forhold og reagere på de nylige begivenheder med henblik på at fremsætte forslag til, hvordan demokrati og menneskerettigheder bedst kan fremmes i Middelhavsunionens medlemsstater, og til mulige reformer for at gøre dens egen rolle stærkere og mere konsekvent og effektiv;

20. mener, at bekæmpelse af korruption og styrkelse af retsstatsprincipper i tredjelande er grundlæggende forudsætninger for at opfylde befolkningernes forventninger og tiltrække udenlandske investeringer;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen samt de libyske myndigheder og den libyske opposition.

(1)

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=SPEECH/11/130&language=en.

Seneste opdatering: 10. marts 2011Juridisk meddelelse