Procedure : 2011/2656(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0262/2011

Indgivne tekster :

B7-0262/2011

Forhandlinger :

PV 06/04/2011 - 17

Afstemninger :

PV 07/04/2011 - 6.7

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0152

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 107kDOC 65k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0256/2011
4.4.2011
PE459.799v01-00
 
B7-0262/2011

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om situationen i Elfenbenskysten


Charles Goerens, Marielle De Sarnez, Ramon Tremosa i Balcells, Marietje Schaake, Kristiina Ojuland, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Elfenbenskysten  
B7‑0262/2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Europa-Parlamentets tidligere beslutninger om Elfenbenskysten, navnlig beslutningen af 16. december 2010(1),

–    der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt til beslutningerne vedtaget af Den Afrikanske Union og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at efter måneder med en "snigende" borgerkrig og status quo skete der i slutningen af marts en total omvæltning, og at de styrker, som er tro mod Alassane Ouattara, har fået kontrol over næsten hele landet og nu forbereder iværksættelsen af det endelige angreb på præsidentpaladset i Abidjan,

B. der henviser til, at der er sket en mangedobling af voldelige overgreb, repressalier og hævntogter, hvilket varsler dårligt for de kommende uger, især hvis der ikke findes en politisk løsning,

C. der henviser til, at Røde Kors og Caritas har omtalt massakren på mindst 800 personer i den vestlige del af landet i Duékoué, som kunne være rettet mod Guéré-samfundet,

D. der henviser til, at det internationale samfund har anerkendt Alassane Ouattara som legitim vinder af præsidentvalget den 28. november 2010, og at den nuværende situation er opstået, fordi den afgående præsident, Laurent Gbagbo, nægter at opgive magten,

E. der henviser til, at mere end et halvt tusinde mennesker har mistet livet siden fjendtlighedernes begyndelse, og at mere end en million er blevet fordrevet,

F. der henviser til, at de seneste fire måneders begivenheder har haft ekstremt negative økonomiske følger for Elfenbenskysten og hele Vestafrika,

G. der henviser til artikel 12, stk. 3, i Elfenbenskystens regeringserklæring af 1. oktober 2003, ifølge hvilken Elfenbenskysten accepterer Den Internationale Straffedomstols kompetence for så vidt angår de forbrydelser, som er begået i landet siden den 19. september 2002,

1. mener, at beskyttelse af civilbefolkningen bør prioriteres på grund af tilstedeværelsen af udisciplinerede militser, som kan forventes at opføre sig ukontrolleret; kræver, at FN-styrkerne i Elfenbenskysten, som har mandat hertil, handler i overensstemmelse hermed, også ved at anvende magt for navnlig at undgå "kollektiv afstraffelse" på etnisk grundlag; fremhæver FN's generalsekretærs, Ban Ki Moon, indtrængende opfordring til konfliktparterne om ikke at lade sig fange ind af hævngerrighed;

2. opfordrer de lovlige myndigheder i Elfenbenskysten til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at genetablere retsstatsforhold, navnlig ved at forhindre og straffe ulovlige hævnakter og kræver, at der indføres sanktioner mod dem, som ulovligt anvender eller opfordrer til vold;

3. gentager sin fordømmelse af den afgående præsident Laurent Gbagbos afvisning af at anerkende resultatet af præsidentvalget, hvilket har kostet Elfenbenskystens befolkning flere hundrede dræbte og tusindvis af fordrevne, og opfordrer ham til øjeblikkeligt at træde tilbage og overgive sig til de lovlige myndigheder;

4. kræver genoprettelse af de demokratiske tilstande i Elfenbenskysten og respekt for folkets stemme og gentager det internationale samfunds støtte til Alassane Ouattara som legitim vinder af præsidentvalget i november 2010;

5.  henviser til, at de ansvarlige for disse overgreb vil blive stillet til regnskab for deres handlinger, og understreger, at Den Internationale Straffedomstol har udtrykt, at den er klar til at gribe hurtigt ind over for de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden; erindrer om, at Elfenbenskysten fortsat er underlagt den indledende undersøgelse fra Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed;

6. kræver, at de skyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ikke opnår straffrihed; glæder sig over FN's beslutning om at nedsætte en uafhængig international kommission til undersøgelse af krænkelser af menneskerettighederne fra de forskellige styrkers side og ønsker, at FN' Sikkerhedsråd indbringer sagen for Den Internatonale Strafferetsdomstol;

7. fordømmer navnlig anvendelsen af tunge våben mod civilbefolkningen og overgrebene på FN's fredsbevarende styrker, henrettelserne uden rettergang, voldtægterne og volden generelt, som parterne har gjort sig skyldig i, og som vil kunne betegnes som forbrydelser mod menneskeheden, der kan indbringes for Den Internationale Strafferetsdomstol;

8.  glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution af 30. marts 2011 om at underkaste Laurent Gbagbo sanktioner og de målrettede foranstaltninger over for personer og enheder, som modsætter sig den nationale forsonings- og fredsproces, og opfordrer Den Afrikanske Union til at gøre det samme; understreger vigtigheden af hurtigt og effektivt at gennemføre disse foranstaltninger, også i tilfælde af landeflugt;

9. er af den opfattelse, at det efter konfliktens afslutning er absolut nødvendigt at få nedsat en "sandheds- og forsoningskommission" i stil med den, som har været nedsat i Sydafrika, for at kaste lys over menneskerettighedsovertrædelserne og for at forsvare ofrenes rettigheder;

10. insisterer på betydningen af at indfri løfterne om humanitær bistand og støtte til genopbygningen af landet for at imødekomme den ivorianske befolknings behov og håndtere stigningen i antallet af indenlandske fordrevne og flygtninge;

11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, De Forenede Nationers Sikkerhedsråd og De Forenede Nationers generalsekretær, De Forenede Nationers operation i Côte d'Ivoire (ONUCI), Den Afrikanske Unions institutioner, herunder Det Panafrikanske Parlament, Ecowas, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og EU's medlemsstater.

 

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0492.

Seneste opdatering: 9. maj 2011Juridisk meddelelse