Europa-Parlamentet,

–   der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at der i en lang række lande i Nordafrika, Mellemøsten og på den Arabiske Halvø har været og fortsat er betydelige bevægelser blandt arbejdstagere og borgere, der kræver bedre leveforhold og en indsats mod uretfærdighed, arbejdsløshed og korruption, og mere demokrati og flere rettigheder, social retfærdighed og at der gøres en ende på udnyttelse, undertrykkelse og krig,

B.  der henviser til, at befolkningerne tydeligvis tager afstand fra et system, der har frataget mennesker deres grundlæggende rettigheder og har gjort sig skyldig i en række alvorlige krænkelser, herunder udbredt brug af tortur,

C. der henviser til, at de forskellige tilpasningspolitikker (liberalisering af fødevarepriserne, privatiseringer og spareforanstaltninger), som IMF og internationale organisationer i årtier har pålagt, udgør en betydelig faktor i de sociale og økonomiske problemer, herunder arbejdsløshed og fattigdom (f.eks. lever 40 % af egypterne under fattigdomsgrænsen),

D. der henviser til, at EU og navnlig nogle af medlemsstaternes regeringer og tillige USA, der i årtier har støttet disse udemokratiske regimer, bærer et særligt ansvar med hensyn til den aktuelle krise,

1.  udtrykker sin solidaritet med kampen og de folkelige opstande i Nordafrika, Mellemøsten og på Den Arabiske Halvø til fordel for bedre leveforhold, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og for frihed og demokrati;

2.  fastslår atter sit engagement for at forsvare friheden, demokratiet og FN-pagten, især de heri fastsatte principper om fredelig løsning på konflikter, respekt for folkenes selvbestemmelsesret og for staternes uafhængighed og territoriale integritet;

3.  fordømmer den udenlandske militære intervention, der har ført til krig i Libyen, og opfordrer til, at den voldelige fremfærd mod det libyske folk og alle militære aktioner udført af NATO-landene og deres allierede indstilles øjeblikkeligt; glæder sig over Den Afrikanske Unions engagement; opfordrer alle parter i den interne konflikt i Libyen til at indgå og effektuere en øjeblikkelig våbenhvile, som skal være første betingelse for opstillingen af forhandlingsrammer, der kan føre til en fredelig, politisk løsning, som sikrer respekt for menneskerettighederne og frihedsrettighederne for alle libyske borgere og for landets suverænitet og territoriale integritet;

4.  understreger Gaddafi-regimets store ansvar for skabelsen af den interne konflikt;

5.  fordømmer kraftigt regimets magtanvendelse over for fredelige demonstranter og beklager dybt det store antal dræbte og sårede; udtrykker sin medfølelse med ofrenes og de såredes familier; kræver, at blodsudgydelserne straks standses, og at alle anholdte løslades; kræver undersøgelse af drabene, anholdelserne og den påståede brug af tortur;

6.  fordømmer den støtte, som EU og især visse medlemsstaters regeringer i årtier har givet til disse regimer; modsætter sig derfor kraftigt ethvert forsøg på indblanding udefra eller ethvert forsøg på at destabilisere den demokratiske proces, der finder sted i disse lande;

7.  gør opmærksom på, at disse opstande har tydeliggjort den europæiske naboskabspolitiks fiasko og det presserende behov for at revidere EU's udenrigspolitik; opfordrer EU til at etablere nye rammer for forbindelserne med disse lande og regioner, baseret på ikke-intervention i deres interne anliggender og respekt for deres suverænitet, med det formål at støtte udviklingen i naboregioner og fremme beskæftigelse og uddannelse i stedet for "associeringsaftaler", der fortrinsvist er baseret på etableringen af frihandelsområder til fordel for selskabsinteresser på EU-siden;

8.  opfordrer Bashar al-Assad og hans myndighedsapparat til øjeblikkeligt at indstille enhver form for magtanvendelse mod civile og fredelige demonstranter og til at tage alle nødvendige skridt til at imødekomme de rimelige og legitime folkelige krav; gør opmærksom på de farer, der består for landets uafhængighed og territoriale integritet, idet der advares om manøvrer anført af en række fremmede magter, hvilket giver grund til bekymring over risikoen for fremmed intervention;

9.  opfordrer til, at der i Syrien sammenkaldes en national konference med deltagelse af alle politiske parter, herunder oppositionen, fagforeningerne og civilsamfundet, med det formål at indgå en aftale, der bringer konflikten til ophør og fører frem til en imødekommelse af de legitime folkelige mål og til sikkerhed for landets fortsatte enhed;

10. er stærkt foruroliget over situationen i Bahrain, især de metoder der anvendes til at stække oppositionen og anklagerne om tortur og behandling af sårede; er bekymret over den måde, hvorpå Golfstaternes Samarbejdsråd, fortrinsvist Saudi-Arabien, var indblandet;

11. opfordrer kong Hamad og hans regering til at indstille retsforfølgelserne og til at indkalde til et bredt forum med henblik på at bane vejen for en fredelig, politisk løsning på konflikten ved at imødekomme de rimelige folkelige krav;

12. opfordrer til, at den 5. amerikanske flåde, der har base i Bahrain, forlader området; opfordrer til en nedlæggelse af samtlige udenlandske militærbaser;

13. glæder sig over bevægelserne i Yemen, der ønsker bedre leveforhold, præsident Ali Abdullah Salahs afgang, demokratiske reformer, pressefrihed og løsladelse af alle samvittighedsfanger; udtrykker i denne henseende sin tilslutning til demonstrationerne og teltlejren på Forandringspladsen; fordømmer, at disse bevægelser er blevet brugt til at starte en borgerkrig mellem forskellige stammer og Ali Abdullah Salahs regime; kræver, at volden ophører øjeblikkeligt og at der findes en politisk forhandlingsløsning;

14. fordømmer udnyttelsen af religiøse forskelle til anstiftelse af en politisk krise;

15. kritiserer kraftigt EU's medlemsstaters intensive våbenhandel med flere af landene i regionen; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at undersøge, hvorvidt der er sket brud på EU's adfærdskodeks for våbeneksport og til at indføre konsekvente foranstaltninger til at sikre, at denne kodeks efterleves fuldt ud af alle medlemsstaterne;

16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, regeringerne og parlamenterne i XXX, Den Afrikanske Union og Golfstaternes Samarbejdsråd.