Forslag til beslutning - B7-0687/2011Forslag til beslutning
B7-0687/2011
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om forholdene under frihedsberøvelse i EU (2011/2897(RSP))

7.12.2011

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7‑0659/2011, B7–0664/2011, B7–0663/2011, B7–0666/2011, B7–0661/2011, B7–0662/2011, B7–0667/2011, B7–0658/2011, B7–0665/2011 og B7‑0660/2011
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

Salvatore Iacolino, Manfred Weber, Simon Busuttil, Carlos Coelho, Elena Oana Antonescu, Georgios Papanikolaou, Roberta Angelilli, Mario Mauro, Erminia Mazzoni for PPE-Gruppen
Birgit Sippel, Claude Moraes, Sylvie Guillaume, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Roberto Gualtieri, Tanja Fajon, Carmen Romero López, Silvia Costa for S&D-Gruppen
Niccolò Rinaldi, Renate Weber, Sarah Ludford, Nathalie Griesbeck, Cecilia Wikström, Ramon Tremosa i Balcells, Andrea Zanoni, Leonidas Donskis, Louis Michel for ALDE-Gruppen
Judith Sargentini, Jan Philipp Albrecht, Tatjana Ždanoka, Rui Tavares, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Timothy Kirkhope for ECR-Gruppen
Kyriacos Triantaphyllides, Cornelis de Jong, Cornelia Ernst, Miguel Portas, Nikolaos Chountis, Marisa Matias for GUE/NGL-Gruppen


Procedure : 2011/2897(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0687/2011
Indgivne tekster :
B7-0687/2011
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0687/2011

Europa-Parlamentets beslutning om forholdene under frihedsberøvelse i EU (2011/2897(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til EU’s juridiske instrumenter vedrørende beskyttelse af menneskerettigheder, navnlig artikel 2, 6 og 7 i Traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, navnlig artikel 4, 19, 47, 48 og 49,

–       der henviser til internationale juridiske instrumenter vedrørende menneskerettigheder og forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, navnlig verdenserklæringen om menneskerettigheder (artikel 5), den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (artikel 7), konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og den valgfri protokol til denne konvention om etablering af et system med regelmæssige besøg foretaget af uafhængige internationale og nationale instanser på steder, hvor personer tilbageholdes,

–       der henviser til Europarådets juridiske instrumenter vedrørende menneskerettigheder og forebyggelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) (artikel 3), protokollerne til denne konvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, den europæiske konvention af 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, hvorved Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (CPT) blev etableret, samt til samt CPT’s rapporter,

–       der henviser til de juridiske instrumenter, der mere specifikt vedrører de rettigheder, som frihedsberøvede personer har, navnlig: på FN-niveau, standardminimumsregler om behandling af fanger samt erklæringer og principper vedtaget af Generalforsamlingen; på Europarådsniveau, ministerkomitéens henstillinger, nemlig henstilling (2006)2 om de europæiske fængselsregler, henstilling (2006)13 om anvendelse af varetægtsfængsling, forhold under varetægtsfængsling og sikkerhedsbestemmelser mod misbrug, henstilling (2008)11 om de europæiske regler for unge lovovertrædere, der er underlagt sanktioner eller foranstaltninger, henstilling (2010)1 om Europarådets regler om prøveløsladelse[1] samt de henstillinger, der er vedtaget af Europarådets parlamentariske forsamling,

–       der henviser til sine beslutninger af 18. januar 1996 om dårlige forhold i Den Europæiske Unions fængsler[2] og af 17. december 1998 om fængselsforholdene i Den Europæiske Union: Indretning og alternativer til straf[3] og til sine gentagne opfordringer til Kommissionen og Rådet om at stille forslag om en rammeafgørelse om indsattes rettigheder, der indgår i dets beslutning af 6. november 2003 om Europa-Parlamentets forslag til henstilling til Rådet om minimumsstandarder for retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU[4], i dets henstilling af 9. marts 2004 to Rådet om indsattes rettigheder i Den Europæiske Union[5] og i dets beslutning af 25. november 2009 om det flerårige program 2010-2014 for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Stockholm-programmet)[6],

 

–       der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne[7],

 

–       der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union[8],

 

–       der henviser til forslag til Rådets rammeafgørelse af 29. august 2006 om den europæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (KOM(2006) 468 endelig),

 

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved anholdelse (KOM(2011)0326),

 

–       der henviser til Kommissionens grønbog ”Styrkelse af den gensidige tillid inden for det europæiske retlige område – en grønbog om anvendelse af EU-lovgivningen om frihedsberøvelse på det strafferetlige område” (KOM(2100) 327 endelig),

 

–       der henviser til de mundtlige forespørgsler om forholdene under frihedsberøvelse i EU fra grupperne ALDE, GUE/NGL, PPE, Verts/ALE og S&D,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.     der henviser til, at EU har sat sig for at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og der henviser til, at EU i henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union anerkender menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og dermed påtager sig positive forpligtelser, som den må opfylde for at leve op til dette tilsagn;

 

B.     der henviser til, at forholdene under frihedsberøvelse og fængselsforvaltning først og fremmest er medlemsstaternes ansvar, men at mangler såsom overfyldte fængsler og påstande om dårlig behandling af indsatte kan underminere den tillid, der skal ligge til grund for det strafferetlige samarbejde, som er baseret på princippet om EU-medlemsstaternes gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser;

 

C.     der henviser til, at det strafferetlige samarbejde skal være baseret på respekt for normerne for grundlæggende rettigheder og den nødvendige tilnærmelse af mistænktes og tiltaltes rettigheder og af proceduremæssige rettigheder i straffesager, hvilket er af afgørende betydning for at sikre gensidig tillid mellem medlemsstaterne inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, navnlig fordi antallet af statsborgere fra en medlemsstat, der tilbageholdes i en anden medlemsstat, kan stige som følge af et sådant samarbejde;

 

D.     der henviser til, at det samlede antal indsatte i fængslerne i EU i 2009-2010 blev skønnet til at være 633 909[9]; der henviser til, at Kommissionens grønbog, som indeholder dette tal, tegner et alarmerende billede af

         - overfyldte fængsler[10]

         - en stigning i antallet af indsatte

         - en stigning i antallet af indsatte udenlandske statsborgere[11]

         - et stort antal varetægtsfængslede[12]

         -            indsatte med mentale og psykiske forstyrrelser

         - talrige tilfælde af dødsfald og selvmord[13];

E.     der henviser til, at artikel 3 i EMRK og ECHR’s retspraksis ikke blot pålægger medlemsstaterne negative forpligtelser ved at forbyde dem at underkaste fanger umenneskelig og nedværdigende behandling, men også positive forpligtelser ved at forlange, at de skal sikre, at fængselsforholdene er i overensstemmelse med den menneskelige værdighed, og at der gennemføres grundige, effektive undersøgelser, hvis disse rettigheder krænkes;

 

F.     der henviser til, at en stor del af de indsatte i nogle medlemsstater består af varetægtsfængslede; der henviser til, at varetægtsfængsling er en undtagelsesforanstaltning, og at for lange perioder med varetægtsfængsling har en skadelig virkning på den pågældende, kan skade det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og er i modstrid med EU’s værdier[14]; der henviser til, at et betydeligt antal medlemsstater gentagne gang er blevet dømt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) for krænkelser af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) i forbindelse med varetægtsfængsling;

 

G.     der henviser til, at et af de problemer, som medlemsstaterne ofte henleder opmærksomheden på, er manglen på ressourcer til at forbedre fængselsforholdene, og der henviser til, at det kan blive nødvendigt at oprette en ny budgetpost med henblik på at anspore dem til at leve op til de høje standarder;

 

H.     der henviser til, at hvis de indsatte lever under anstændige forhold og har adgang til ordninger, der skal forberede dem på at vende tilbage til samfundet, vil det formindske sandsynligheden for, at de begår nye lovovertrædelser;

 

I.      der henviser til, at Rådet har vedtaget beslutninger og henstillinger (som ikke altid gennemføres af medlemsstaterne) om det specifikke problem med stofmisbrug og om nedbringelse af de dermed forbundne risici, og som navnlig vedrører behandling af stofmisbrug i og uden for fængsler;

 

J.      der henviser til, at kun 16 medlemsstater har ratificeret den valgfri protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, medens syv har undertegnet, men endnu ikke ratificeret den[15];

 

K.     der henviser til, at nogle medlemsstater giver nationale parlamentsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) ret til at besøge fængsler, og der henviser til, at Europa-Parlamentet har opfordret til, at denne ret gives til MEP’er overalt på EU's område[16];

 

L.     der henviser til, at børn befinder sig i en særlig sårbar situation i forbindelse med frihedsberøvelse, navnlig varetægtsfængsling;

 

M.    der henviser til, at Rådet den 30.november 2009 vedtog en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, som indgår i Stockholm-programmet og indeholder afgørende sikkerhedsbestemmelser, der vil bidrage til at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres i bestræbelserne på at udvide samarbejdet mellem medlemsstaterne på det strafferetlige område;

 

N.     der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort en meddelelse – som svar på Rådets udtrykkelige anmodning og i overensstemmelse med Stockholm-programmet, og som Parlamentet gentagne gange har efterlyst – med titlen ”Styrkelse af den gensidige tillid inden for det europæiske retlige område – en grønbog om anvendelse af EU-lovgivningen om frihedsberøvelse på det strafferetlige område”[17], der giver stødet til en åben dialog mellem de parter, som er involveret i EU’s foranstaltninger til forbedring af forholdene for frihedsberøvede med henblik på at sikre gensidig tillid til det retlige samarbejde, der påpeger forbindelserne mellem forholdene under frihedsberøvelse og adskillige af EU’s juridiske instrumenter såsom den europæiske arrestordre og den europæiske kontrolordre, og gør det klart, at forholdene under frihedsberøvelse, varetægtsfængsling og børns situation under frihedsberøvelse er områder, hvor EU kunne tage initiativer;

 

1.      glæder sig over grønbogen; er bekymret over den alarmerende situation med hensyn til forholdene under frihedsberøvelse i EU og opfordrer medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger til at sikre, at indsattes grundlæggende rettigheder, navnlig sårbare personers rettigheder, respekteres og beskyttes, og mener, at der bør anvendes fælles minimumsstandarder for forholdene under frihedsberøvelse i alle medlemsstater[18];

 

2.      gentager, at forholdene under frihedsberøvelse er af central betydning for anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelse i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og mener, at det i denne forbindelse er af afgørende betydning at have et fælles grundlag for tillid mellem de retlige myndigheder samt et bedre kendskab til de nationale strafferetlige systemer;

 

3.      opfordrer Kommissionen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at overvåge situationen vedrørende forholdene under frihedsberøvelse i EU, og støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre, at deres love og politikker er i overensstemmelse med de højeste standarder på dette område[19];

 

4.      opfordrer Kommissionen og EU-institutionerne til at fremsætte lovgivningsmæssige forslag om frihedsberøvede personers rettigheder, herunder de personer, som EP peger på i sine betænkninger og henstillinger[20], og til at udvikle og gennemføre minimumsstandarder for fængselsforhold og forholdene under frihedsberøvelse samt ens standarder for kompensation til personer, der uberettiget tilbageholdes eller dømmes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte dette spørgsmål højt på deres politiske agenda og til at afsætte passende menneskelige og økonomiske ressourcer til at gøre noget ved denne situation;

 

5.      understreger betydningen af at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres, navnlig retten til forsvar og ret til adgang til advokatbistand, og at mistænkte og tiltalte personers rettigheder garanteres, herunder retten til ikke at blive underkastet umenneskelig eller nedværdigende behandling; erindrer i denne forbindelse om betydningen af Kommissionens forslag om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved anholdelse;

 

6.      understreger, at forhold under frihedsberøvelse, der opfattes som dårlige, eller forhold, der risikerer at ligge under de standarder, der kræves i Europarådets europæiske fængselsregler, kan være en hindring for overførsel af fanger;

 

7.      opfordrer medlemsstaterne til at øremærke passende ressourcer til omstrukturering og modernisering af fængsler, til at beskytte indsattes rettigheder, til at rehabilitere og forberede indsatte til deres løsladelse og sociale integration, til at uddanne politi og fængselspersonale på grundlag af moderne fængselsforvaltningspraksis og europæiske menneskerettighedsstandarder, til at overvåge fanger med mentale og psykiske forstyrrelser og til at oprette en særlig EU-budgetpost med henblik på at tilskynde til sådanne projekter;

 

8.      gentager, at det er nødvendigt at fremme forbedring af forholdene i fængslerne i medlemsstaterne med henblik på at udstyre dem med passende teknisk udstyr og udvide den plads, der er til rådighed, og gøre dem funktionelt egnede til at forbedre de indsattes levevilkår, samtidig med at der er et højt sikkerhedsniveau;

 

9.      opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at varetægtsfængsling vedbliver at være en undtagelsesforanstaltning, der kun anvendes, når det er absolut nødvendigt og forholdsmæssigt og kun i et begrænset tidsrum, i overensstemmelse med det grundlæggende princip om uskyldsformodning og retten til ikke at blive frihedsberøvet; erindrer om, at varetægtsfængsling skal efterprøves regelmæssigt af en retslig myndighed, og at alternativer såsom den europæiske kontrolordre skal anvendes i tværnationale sager; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt om minimumsstandarder på dette område baseret på artikel 82, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), på charteret om grundlæggende rettigheder, på den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

10.    gentager, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne opfylder de forpligtelser, de har påtaget sig i internationale og EU-fora, til i større omfang at gøre brug af prøveløsladelsesforanstaltninger og sanktioner, der frembyder et alternativ til fængsling, herunder beslutninger, der er truffet i Europarådet[21];

 

11.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forebygge selvmord i fængsler og til at foretage tilbundsgående og upartiske undersøgelser i alle tilfælde, hvor en fange dør i fængsel;

 

12.    opfordrer medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at undertegne og ratificere den valgfri protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, der indeholder bestemmelser om en ordning med regelmæssige besøg foretaget af uafhængige internationale og nationale instanser på steder, hvor personer tilbageholdes, og giver disse instanser til opgave at besøge og inspicere fængsler og høre fangernes klager samt at udarbejde en offentlig årlig beretning til de relevante parlamenter; tilskynder EU til at gøre en opfordring til at undertegne og ratificere den valgfri protokol til en del af sin politik over for tredjelande; opfordrer EU og dets medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde med og støtte disse instanser, herunder med passende ressourcer og midler;

 

13.    mener, at der bør træffes foranstaltninger på EU-niveau, således at nationale parlamentsmedlemmer er sikret ret til at besøge fængsler, og at denne ret også gives til MEP’er inden for EU’s område;

 

14.    opfordrer Kommissionen til at undersøge den indvirkning, som forskelle i straffe- og procesretten har på forholdene under frihedsberøvelse i EU-medlemsstaterne, og til at fremsætte henstillinger om disse spørgsmål, navnlig i forbindelse med anvendelse af alternative foranstaltninger, kriminaliserings- og afkriminaliseringspolitikker, varetægtsfængsling, amnesti og benådning, navnlig på områder som migration, narko og unge lovovertrædere;

 

15.    gentager betydningen af at sikre, at børn behandles på en måde, der bedst varetager deres tarv, herunder at de holdes adskilt fra voksne og har ret til at opretholde kontakt med deres familier;

 

16.    mener, at alle frihedsberøvede børn bør have ret til omgående adgang til juridisk bistand og anden passende bistand samt ret til at lade lovligheden af frihedsberøvelsen prøve ved en domstol eller en anden kompetent myndighed;

 

17.    mener, at medlemsstaterne bør gennemføre effektive og uafhængige nationale kontrolforanstaltninger for fængsler og interneringscentre;

 

18.    støtter Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur’s (CPT’s) og Europarådets menneskerettighedskommissærs fortsatte arbejde med og besøg i medlemsstaternes interneringscentre;

 

19.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Europarådets parlamentariske forsamling, Europarådets menneskerettighedskommissær, Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN’s Menneskerettighedskomité, FN's Komité mod Tortur, FN's særlige rapportør om tortur og FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik