Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, særlig beslutningerne af 25. november 2010 og af 20. maj 2010,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2011/504/FUSP af 16. august 2011 om ændring af afgørelse 2010/232/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar,

–   der henviser til EU's Udenrigsråds konklusioner af 23. januar 2012 om Burma/Myanmar,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 12. april 2011 om den midlertidige ophævelse af suspensionen af møder på højt niveau samt af suspensionen af sanktionerne over for nye civile regeringsmedlemmer (Rådets afgørelse 2011/239/FUSP),

–   der henviser til formanden for Det Europæiske Råds erklæring af 30. januar 2012 om reformvejen i Myanmar,

–   der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant og i særdeleshed erklæring af 13. november 2010 om frigivelsen af Aung San Suu Kyi, af 13. januar 2011 og 12. oktober 2011 om løsladelse af politiske fanger samt af 2. april 2012 om gennemførelsen af suppleringsvalg,

–   der henviser til erklæringen fra ASEAN-topmødet af 3. april 2012 om resultatet af suppleringsvalget den 1. april 2012 og opfordringen til ophævelse af sanktioner,

–   der henviser til beslutningen om, at Myanmar vil være vært for De Sydøstasiatiske Lege i 2013 og vil overtage formandskabet for ASEAN i 2014,

–   der henviser til talen om Unionens tilstand af præsident Thein Sein i forbindelse med etårsdagen for hans regering den 1. marts 2012, hvori han erkendte, at til trods for de bestræbelser, der var blevet gjort, var der stadig meget at gøre,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at præsident Thein Seins regering i løbet af sit første år har gjort flere fremskridt i retning af demokrati og fred end i de sidste årtier;

B.  der henviser til, at oppositionspartiet NLD under sin leder Aung San Suu Kyi ved et historisk suppleringsvalg vandt 43 ud af 45 pladser i parlamentet til trods for de uregelmæssigheder, som valgovervågningsteamet havde konstateret;

C. der henviser til, at hovedparten af de politiske fanger, siden den nye regering tiltrådte i marts 2011, er blevet løsladt, og at en række af dem er blevet valgt til parlamentet ved suppleringsvalget, at der er blevet opnået en foreløbig våbenhvile med alle undtagen en af de 13 væbnede etniske grupper, og at mange politiske systemkritikere i eksil er vendt tilbage til Myanmar med tilsagn om forsoning;

D. der henviser til, at parlamentet, selv om det blev valgt ved tvivlsomme procedurer, har startet sit arbejde med et ambitiøst lovgivningsprogram, der baner vejen for en gennemsigtig budgetprocedure og valutakursordning, oprettelse af fagforeninger, bedre arealforvaltning, miljøbevarelse og decentralisering af magt;

E.  der henviser til, at regeringen har taget adskillige initiativer til at øge de borgerlige rettigheder i landet, som f.eks. informations- og ytringsfriheden, navnlig ved en ophævelse af forbuddet mod ca. 30 000 internetsider og ca. 54 publikationer, forsamlingsfriheden, nedsættelse af en national menneskerettighedskommission og den planlagte nedlæggelse af censurorganet inden udgangen af 2012;

F.  der henviser til, at handlinger for første gang i årtier som f.eks. standsning af upopulære og potentielt miljømæssigt og socialt ødelæggende elforsyningsprojekter som f.eks. Myitsone-vandkraftdæmningen og det kulfyrede kraftværk nær Dawei er et tegn på regeringens reelle interesse for befolkningens bekymringer og giver håb om dens hensigt til at bekæmpe fattigdom, fremme udviklingen i landdistrikterne, gennemføre en jordreform og indføre en generel sygesikringsordning;

G. der henviser til, at regeringen har meddelt, at den vil følge en proces i tre faser for fredsopbygning, som starter med en våbenhvile, efterfulgt af socioøkonomiske, kulturelle og politiske processer til en altomfattende aftale – der indebærer ændringer til forfatningen – om etniske spørgsmål, herunder demobilisering og integration af tidligere kombattanter, ressourcedeling og større autonomi;

H. der henviser til, at de diskriminerende politikker mod Rohingya-mindretallet imidlertid fortsætter med uformindsket styrke;

I.   der henviser til, at forskellen mellem de politiske beslutninger og den begrænsede institutionelle og tekniske kapacitet på stedet bevirker, at ændringer langsomt indvirker på livet for hovedparten burmesiske borgere, som fortsat er stillet over for dyb fattigdom, høje gældsbyrder, mangel på beskæftigelse og sociale tjenesteydelser;

1.  udtrykker sin store lettelse over de meget positive tegn på ændringer i Myanmar og omfanget af de fremsatte reformforslag;

2.  udtrykker stor tilfredshed med den indsats, som regeringen, parlamentet såvel som lederen af de væbnede styrker har gjort for at bringe den årtier gamle interne væbnede konflikt til ophør, lede Myanmar til demokrati og tage beslutsomme skridt til at bekæmpe det forhold, at landets borgere ikke nyder godt af resultaterne af den socioøkonomiske udvikling;

3.  gentager sin store respekt for den årtier lange kamp, som er blevet ført af oppositionslederen og modtageren af Sakharovprisen Aung San Suu Kyi, som fik frataget sin demokratiske ret til at danne en regering i 1989, og lykønsker hende med hendes partis jordskredssejr ved suppleringsvalget i april;

4.  ser frem til at modtage Aung San Kuu Kyi i Europa-Parlamentet for officielt at tildele hende Sakharovprisen, som hun modtog i 1990;

5.  støtter EU-udenrigsministrenes ophævelse af forbuddet mod udstedelse af visum i januar, og mener, at EU yderligere bør understrege sin støtte til den hidtil usete reformindsats ved gradvist at ophæve de sanktioner, som ikke har nogen militære konsekvenser, eller som vil gøre militærets kontrol over ressourcer permanent, navnlig begrænsninger for udviklingsbistand og forbud mod investeringer, eksport/import og lån;

6.  mener, at Myanmar også bør blive berettiget til GSP+, hvis landet fortsætter sine reformbestræbelser, navnlig ved at afskaffe myndighedernes langvarige systematiske anvendelse af tvangsarbejde og indføre arbejdstagerrettigheder, som er i overensstemmelse med ILO's standarder;

7.  glæder sig over meddelelsen om, at EU vil yde 150 mio. EUR i udviklingsbistand de næste tre år, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte de burmesiske myndigheder med kapacitetsopbygning, bistand og handel for hurtigt at mindske manglen på institutionel og teknisk kapacitet i Myanmar;

8.  opfordrer FN til at overveje alle mulige måder til at støtte den burmesiske regering i overgangsfasen og glæder sig over UNESCO's støtte til reformen af medielovene;

9.  noterer sig med bekymring, at den positive omdannelse på regeringsplan langsomt forplanter sig i den brede befolkning, og at der stadig skal gøres meget;

10. opfordrer navnlig regeringen til at afslutte fredsforhandlingerne med Shan-staten og opfordrer myndighederne til at fortsætte i retning af at opnå en altomfattende fredsplan, som uigenkaldeligt vil bringe alle væbnede konflikter i landet til ophør;

11. kræver, at alle politiske fanger løslades, og at ICRC og internationale menneskerettighedsorganer får adgang til Myanmars fængsler;

12. fastholder, at Rohingya-mindretallet ikke kan holdes uden for den nyligt udviklede åbenhed for et multikulturelt Burma, og opfordrer myndighederne til at give Rohingyas borgere rettigheder og ligebehandling i forhold til andre burmesiske borgere;

13. glæder sig over oprettelsen af den nationale menneskerettighedskommission, men beklager at der kan sættes spørgsmålstegn ved dens uafhængighed, idet dens medlemmer vælges af regeringen, og dens mandat er baseret på den burmesiske forfatning fra 2008, ikke på de universelle med universelle menneskerettighedsstandarder; opfordrer indtrængende til sikring af, at dens mandat omfatter tilfælde af misbrug fra militærets side; glæder sig over EU's tekniske og finansielle bistand at øge kommissionens kapaciteter;

14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til den højtstående repræsentant, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, Myanmars regering og parlament og andre ASEAN-medlemsstaters regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.