Procedure : 2012/2694(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0376/2012

Indgivne tekster :

B7-0376/2012

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/07/2012 - 13.5

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 151kWORD 89k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0373/2012
27.6.2012
PE491.991v02-00
 
B7-0376/2012

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem (2012/2964(RSP))


Kyriacos Triantaphyllides, Patrick Le Hyaric, Willy Meyer, Nikolaos Chountis, Jacky Hénin, João Ferreira, Sabine Lösing for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem (2012/2964(RSP))  
B7‑0376/2012

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–   der henviser til de relevante FN-resolutioner, især FN's Generalforsamlings resolution 181 (1947) og FN's Sikkerhedsråds resolutioner 242 (1967), 252 (1968), 338 (1973), 476 (1980), 478 (1980), 1397 (2002), 1515 (2003), og 1850 (2008),

–   der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–   der henviser til Den Internationale Domstols responsum af 9. juli 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig af 29. september 2011 om situationen i Palæstina og af 10. september 2010 om situationen ved Jordanfloden, især vedrørende flodens nedre løb,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 samt 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten,

–   der henviser til talen om den seneste udvikling i Mellemøsten og Syrien, som blev holdt af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Parlamentets plenarmøde den 12. juni 2012,

–   der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, navnlig erklæring af 8. juni 2012 om udvidelse af bosættelser, erklæring af 25. april om de israelske myndigheders afgørelse vedrørende status for bosættelserne i Sansana, Rechelim og Bruchin i det besatte palæstinensiske område og erklæring af 22. februar 2012 om godkendelser af israelske bosættelser,

–   der henviser til EU-missionschefernes rapport fra januar 2012 om Østjerusalem,

–   der henviser til EU-missionschefernes rapport ”Område C og opbygning af en palæstinensisk stat” fra juli 2011,

–   der henviser til den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads toårige regeringsplan fra august 2009 ”Palæstina, afslutning af besættelsen, etablering af staten”,

–   der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995,

–   der henviser til Oslo-aftalen (”Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements”) af 13. september 1993,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Vestbredden og Østjerusalem sammen med Gazastriben er besatte områder; der henviser til, at den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention finder fuld anvendelse på disse områder; der henviser til, at Israel som besættelsesmagt bl.a. er forpligtet til i god tro at sikre, at den besatte palæstinensiske befolknings basale behov bliver opfyldt, at administrere sin besættelse på en måde, der gavner den lokale befolkning, at beskytte og bevare civile mål og undgå såvel at overføre sin egen befolkning til det besatte område som befolkningen i det besatte område til sit eget område;

B.  der henviser til, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved palæstinensernes umistelige ret til selvbestemmelse og til at få deres egen stat og ej heller ved Israels ret til at leve bag sikre grænser; der henviser til, at et vigtigt element for varig fred, stabilitet og velstand i regionen er at lytte til den palæstinensiske befolknings ønske om en stat og både israelernes og palæstinensernes ønske om udvikling under sikre forhold;

C. der henviser til, at de israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en enorm hindring for fredsbestræbelserne; der henviser til, at de israelske regeringsplanlagte og -ledede bosættelser og udvidelser udgør en væsentlig trussel for tostatsløsningens holdbarhed, således som det også er anført i EU-missionschefernes seneste rapport om "område C og opbygning af en palæstinensisk stat” og om Østjerusalem, der begge blev lækket til pressen;

D. der henviser til, at den igangværende udvidelse af ulovlige bosættelser, vold blandt bosættere, planlægningsrestriktioner og deraf følgende akut boligmangel, ødelæggelse af huse, udsættelser og fordrivelser, konfiskering af land, vanskelig adgang til vand og andre naturressourcer, mangel på basale sociale ydelser og bistand osv. har en betydelig negativ indvirkning på levevilkårene for palæstinenserne på Vestbredden, navnlig for så vidt angår område C og Østjerusalem; der henviser til, at den økonomiske situation i disse områder, som forværres af restriktionerne for adgang, bevægelse og planlægning, stadig er en kilde til stor bekymring;

E.  der henviser til, at 53,5 % af de unge kvinder og 32,3 % af de unge mænd i alderen 15 til 24 år på Vestbredden ifølge den årlige ILO-rapport er arbejdsløse, primært på grund af vilkår, som skyldes besættelsen;

F.  der henviser til, at Oslo-aftalen af 1993 delte Vestbredden op i tre zoner: Område A, B og C; der henviser til, at område C, som er underlagt israelsk civil og sikkerhedsmæssig kontrol, udgør 62 % af området og er det eneste sammenhængende område med den mest frugtbare og ressourcerige jord på Vestbredden; der henviser til, at det i interimsaftalen fra 1995 om Vestbredden og Gazastriben hed, at område C gradvist ville blive underlagt palæstinensisk jurisdiktion, hvilket endnu ikke er sket;

G. der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse i område C er blevet undermineret af israelske regeringspolitikker; der henviser til, at kun 5,8 % af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden som et resultat af disse politikker bor i område C, mens antallet af israelske bosættere, som anslås at udgøre 310 000, er mere end dobbelt så højt som den anslåede palæstinensiske befolkning i område C; der henviser til, at beskyttelse af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C derfor er af allerstørste betydning for en holdbar tostatsløsning;

H. der henviser til, at Israel i sin grundlov: “Jerusalem, Staten Israels hovedstad” fra 1980 i strid med folkeretten erklærede, at ”Jerusalem, komplet og forenet, er hovedstaden i Israel”; der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråds resolution 478 (1980) fastslog, at alle lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og tiltag truffet af Israel som besættelsesmagt, og som havde ændret eller hævdet at have ændret Jerusalems karakter og status, i særdeleshed basisloven, var ugyldige og straks skulle ophæves; der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 på ny påpeger, at der skal findes en løsning gennem forhandling på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater;

I.   der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem, hvilket også understreges i EU’s missionschefers rapport, gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater stadig mere usandsynlig og uhåndterlig, idet den underminerer tostatsløsningen; der henviser til, at Østjerusalem i stigende grad adskilles fra Vestbredden, mens det historiske område (Historic Basin) i Jerusalem i stigende grad adskilles fra resten af Østjerusalem med palæstinensere, der bor i bydele som Silwan og Sheikh Jarrah, hvor de permanent udsættes for truslen om at blive bortvist og eksproprieret;

J.   der henviser til, at sammenhængen mellem områderne forværres yderligere som følge af, at der anlægges veje, som kun er til brug for bosætterne, der samtidig deler den palæstinensiske jord yderligere op og berøver den besatte befolkning adgang til deres egen jord, vand og andre ressourcer samt til de omkringliggende samfund, hvilket påvirker deres daglige liv i alvorlig grad;

K. der henviser til, at antallet af palæstinensere, som bor i Østjerusalem, udgør 37 % af Jerusalems samlede befolkning og tegner sig for 36 % af kommunens skatteindtægter, mens kun 10 % af det kommunale budget anvendes i Østjerusalem i form af levering af tjenesteydelser, som er yderst mangelfulde; der henviser til, at de fleste palæstinensiske institutioner, herunder ”Orient House”, er blevet lukket af de israelske myndigheder i Østjerusalem, hvilket skaber et institutionelt og lederskabsmæssigt tomrum i den lokale palæstinensiske befolkning og fortsat er en stor kilde til bekymring; der henviser til, at de israelske myndigheder forfølger en politik og taktik, der tilsigter at udslette den palæstinensiske tilstedeværelse i Jerusalem, såsom landsforvisning af PLC-medlemmer fra Jerusalem;

L.  der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem, har status af permanent bosiddende, som kun kan overføres til børn på særlige betingelser og ikke automatisk overføres gennem ægteskab, hvilket forhindrer ægtefæller og børn af mange permanent bosiddende i Østjerusalem i at bo sammen med deres familiemedlemmer; der henviser til, at der derimod bor omkring 200 000 israelske bosættere i og omkring Østjerusalem;

M. der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse i område C og i Østjerusalem er blevet undermineret af israelske regeringspolitikker; der henviser til, at et centralt element i disse politikker er bygning og udvidelse af bosættelser; der henviser til, at israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en betydelig hindring for fredsbestræbelserne, men at de understøttes af den israelske regering med betragtelige incitamenter på områderne for beskatning, boliger, infrastruktur, veje, adgang til vand, uddannelse, sundhedsforsorg m.m.; der henviser til, at 2011 var vidne til den største ekspansion af bosættelser i Jerusalem-området siden 1967; der henviser til, at volden fra bosætternes side og chikane mod palæstinensiske civile under israelsk militærbeskyttelse har resulteret i alvorlige hændelser og dødelige kvæstelser; der henviser til, at produkter fra de israelske bosættelser i mangel af en effektiv EU-kontrolmekanisme fortsat importeres til det europæiske marked under en præferencetoldordning;

N. der henviser til, at den israelske mur, som blev bygget af Israel, ikke følger ”den grønne linje”, afskærer en betragtelig del af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem og adskiller samfund og familier, børn fra deres skoler samt voksne fra deres erhvervsaktiviteter; der henviser til, at Den Internationale Domstols i sit responsum af 9. juli 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område erklærede, at bygningen af den mur, som er opført af besættelsesmagten Israel i det besatte palæstinensiske område, herunder i og omkring Østjerusalem, og den ordning, der er forbundet hermed, strider imod folkeretten;

O. der henviser til artikel 2 i associeringsaftalen EU-Israel, hvori det hedder, at forholdet mellem EU og Israel vil være baseret på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som styrer deres interne og eksterne politikker som et væsentligt element i aftalen;

P.  der henviser til, at over 4 500 palæstinensiske fanger, heriblandt kvinder og børn og visse tilbageholdt i over 20 år, herunder 27 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og mere end 300 administrativt tilbageholdte palæstinensere, fortsat tilbageholdes i israelske fængsler og detentioner;

Q. der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, især i område C, og i Østjerusalem lider under alvorlig vandmangel; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det vand, der er til rådighed, bruges af Israel og af israelske bosættere; der henviser til, at tilgængeligheden til tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig;

R.  der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben fortsætter trods talrige opfordringer fra det internationale samfund om øjeblikkelig, vedvarende og betingelsesløs åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza, hvilket også blev gentaget i Rådets konklusioner af 14. maj 2012;

S.  der henviser til, at arabiske beduiner er et indfødt folk, der fører en fastboende og traditionel tilværelse baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduinsamfund, der trues af israelske politikker, der underminerer deres eksistensgrundlag, herunder ved tvangsflytninger, er en særlig sårbar befolkning i såvel det besatte palæstinensiske område som i Negev (Naqab); der henviser til, at den israelske hær har besluttet at udstede nedrivningsordrer mod Jahalin-beduinerne (2 300 mennesker, hvoraf 2/3 er børn) i bosættelsen Ma'ale Adumim, hvilket kan føre til ødelæggelse af mere end 90 % af alle boliger og andre anlæg, herunder to skoler i Khan al-Ahmar og i Wadi Abu Hindi med omkring 200 Jahalin-børn som elever, og dermed effektivt afskære dem fra uddannelsessystemet; der henviser til, at Israels intention er at flytte beduinsamfundet til et område kun 300 meter væk fra lossepladsen i nærheden af den palæstinensiske by Abu Dis;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Union er den største donor til Den Palæstinensiske Myndighed; der henviser til, at den humanitære bistand og den udviklingsbistand, der ydes af det internationale samfund og navnlig EU og dets medlemsstater ikke fritager Israel som besættelsesmagt fra dets forpligtelser i henhold til folkeretten; der henviser til, at over 60 projekter finansieret af EU eller dets medlemsstater er blevet beskadiget eller ødelagt af israelske styrker siden januar 2011, og at over 100 lignende projekter er i fare for at blive ødelagt;

U. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat ville leve side om side i fred og sikkerhed, opfordret til genoptagelse af de direkte fredsforhandlinger mellem parterne og erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, herunder med hensyn til Jerusalem, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt;

1.  gentager sin stærke støtte til en tostatsløsning baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat ville leve side om side i fred og sikkerhed; glæder sig over Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredsprocessen i Mellemøsten, hvori det gentoges, at EU ikke vil anerkende nogen ændringer af grænserne fra før 1967, herunder med hensyn til Jerusalem, andre end dem, som parterne bliver enige om, og opfordrer EU til straks at anerkende eksistensen af en uafhængig palæstinensisk stat;

2.  understreger atter, at de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem er ulovlige i henhold til folkeretten; opfordrer til, at al israelsk nybyggeri og udvidelsen af aktiviteter, som ændrer områdets faktiske forhold og demografien, og derfor udgør en stor trussel for såvel tostatsløsningens holdbarhed som afviklingen af alle bosættelser, der er opført siden marts 2001, indstilles øjeblikkeligt, fuldstændigt og på permanent vis; glæder sig over og støtter fuldt ud punkt 6 og 7 i Rådets konklusioner af 14. maj 2012, der fokuserer på spørgsmålet om bosættelser i Østjerusalem og i område C; anmoder om, at disse israelske overtrædelser tages op på højeste politiske plan, herunder på associeringsrådsmøderne mellem EU og Israel;

3.  understreger betydningen af at beskytte den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C og i Østjerusalem for at overholde folkeretten og den humanitære folkeret, hvilket er af allerstørste betydning for en holdbar tostatsløsning;

4.  fordømmer på det kraftigste alle former for ekstremisme blandt bosætterne samt vold og chikane mod palæstinensiske civile, og opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at trække de ansvarlige tilbage, ophøre med at beskytte dem, retsforfølge gerningsmændene for disse handlinger samt holde dem ansvarlige, eftersom manglende ansvarsplacering skaber straffrihed;

5.  gentager sin opfordring til omgående, vedvarende og betingelsesløs ophævelse af blokaden af Gazastriben og iværksættelse af tiltag, som gør genopbygning af og økonomisk genopretning i området muligt; understreger det presserende behov for at genoprette den politiske og kommunikationsmæssige forbindelse mellem Gazastriben og Vestbredden;

6.  opfordrer til, at associeringsaftalen EU-Israel i overensstemmelse med artikel 2 indstilles øjeblikkeligt, fuldstændigt og på permanent vis; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der tilføjes en lignende beskyttelsesklausul og -mekanisme i reglen for deltagelse i Horisont 2020 (efterfølgeren til RP7); giver udtryk for sin absolutte modstand mod Israels deltagelse i EDA-programmer og militære projekter; opfordrer medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i EU 's fælles holdning om våbenhandel (som bestemmer, at der bør tages hensyn til, om et importland overholder den humanitære folkeret, før der udstedes tilladelse til at eksportere til det pågældende land);

7.  opfordrer til en fuldstændig og effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning i forbindelse med gennemførelsen af bilaterale aftaler mellem EU og Israel samt til, at Kommissionen etablerer en effektiv EU-kontrolmekanisme for at undgå, at produkter fra de israelske bosættelser fortsat når frem til det europæiske marked under en præferencetoldordning; opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve korrekt og passende mærkning;

8.  opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at overholde deres forpligtelser som besættelsesmagt, navnlig ved

–   omgående at sætte en stopper for nedrivning af huse, udsættelser og fordrivelser af palæstinensere

–   at fremme palæstinensiske planlægnings- og byggeaktiviteter samt gennemførelse af palæstinensiske udviklingsprojekter

–   at lette adgang og bevægelse

–   at ophæve forbudet mod genforening af familier i Østjerusalem

–   øjeblikkeligt at sætte en stopper for beslaglæggelse af palæstinensisk jord i område C og andet byggeri

–   at lette palæstinenseres adgang til landbrugs- og græsningsområder

–   at sikre en retfærdig fordeling af vand, der dækker den palæstinensiske befolknings behov

–   forbedring af den palæstinensiske befolknings adgang til passende sociale tjenesteydelser og assistance, navnlig på områderne for uddannelse og offentlig sundhed, og

–   ved at lette den humanitære indsats i område C og i Østjerusalem;

9.  opfordrer til genåbning af de palæstinensiske institutioner i Østjerusalem, navnlig hvad angår "Orient House";

10. opfordrer til, at der sættes en stopper for de israelske myndigheders administrative tilbageholdelser og til, at palæstinensiske politiske fanger og administrativt tilbageholdte omgående løslades;

11. opfordrer til beskyttelse af de arabiske beduinsamfund, der lever i det besatte palæstinensiske område og i Negev (Naqab); opfordrer til, at der omgående sættes en stopper for al tvangsflytning, konfiskering og nedrivning begået imod denne befolkning, og til forbedring af deres levevilkår ved at yde dem en passende service i de områder, hvor de har levet i generationer; opfordrer i denne forbindelse til, at den israelske regering trækker Prawerplanen tilbage;

12. understreger endnu engang det presserende behov for at opnå retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; opfordrer Israel til straks at sætte en stopper for al bosætteraktivitet med henblik på at genoptage de direkte fredsforhandlinger mellem begge parter;

13. støtter fortsat præsident Abbas' politik med ikke-voldelig modstand og med at tilskynde den internt palæstinensiske forsoning og opbygningen af en palæstinensisk stat, idet præsidentvalg og parlamentariske valg er vigtige elementer i denne proces;

14. opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte og levere bistand til de palæstiensiske institutioner og udviklingsprojekter i område C og i Østjerusalem med det formål at støtte og styrke den palæstinensiske befolkning; opfordrer endvidere til, at Israel holdes økonomisk ansvarlig for ødelæggelsen af projekter, der finansieres af EU og medlemsstaterne i det besatte palæstinensiske område; understreger, at der bør lægges pres på Israel for at få landet til at sætte en stopper for tilbageholdelsen af de told- og skatteindtægter, der tilhører Den Palæstinensiske Myndighed;

15. opfordrer Kommissionen og Rådet til at kræve, at de israelske myndigheder gennemfører FN’s børnerettighedskonvention (1990) i sin helhed for palæstinensiske børn i såvel Israel som på Vestbredden og i Østjerusalem med særlig vægt på artikel 37 om afstraffelse, frihedsberøvelse og fængsling af børn;

16. opfordrer alle medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af de nationale parlamenter til med deres kolleger i Knesset at rejse spørgsmålet om de israelske krænkelser i de besatte palæstinensiske områder;

17. opfordrer atter EU og dens medlemsstater til at spille en mere aktiv politisk rolle i bestræbelserne på at nå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere;

18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU’s særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

Seneste opdatering: 29. juni 2012Juridisk meddelelse