Procedure : 2007/2567(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B6-0205/2007

Indgivne tekster :

RC-B6-0205/2007

Forhandlinger :

PV 22/05/2007 - 18
CRE 22/05/2007 - 18

Afstemninger :

PV 24/05/2007 - 9.4

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0215

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 104kWORD 61k
23. maj 2007
PE 389.527v01-00}
PE 389.536v01-00}
PE 389.537v01-00}
PE 389.542v01-00} RC1
 
B6‑0205/2007}
B6‑0214/2007}
B6‑0215/2007}
B6‑0220/2007} RC1
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 4, af
   Tunne Kelam, Charles Tannock, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Christopher Beazley, Anna Ibrisagic og Bogdan Klich for PPE-DE-Gruppen
   Andres Tarand og Hannes Swoboda for PSE-Gruppen
   Toomas Savi, Siiri Oviir, Margarita Starkevičiūtė og Georgs Andrejevs for ALDE-Gruppen
   Cristiana Muscardini, Inese Vaidere, Ģirts Valdis Kristovskis, Guntars Krasts, Roberts Zīle, Konrad Szymański, Hanna Foltyn-Kubicka, Ryszard Czarnecki, Gintaras Didžiokas, Adam Bielan, Michał Tomasz Kamiński, Mieczysław Edmund Janowski, Wojciech Roszkowski og Marcin Libicki for UEN-Gruppen
til erstatning af beslutningsforslag af:
   PSE (B6‑0205/2007)
   UEN (B6‑0214/2007)
   PPE-DE (B6‑0215/2007)
   ALDE (B6‑0220/2007)
om Estland

Europa-Parlamentets beslutning om Estland 

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. maj 2007 om situationen foran den estiske ambassade i Moskva,

–  der henviser til erklæringen om situationen i Estland fra dets formand, Hans-Gert Pöttering, og drøftelsen den 9. maj 2007 på plenarmødet

–  der henviser til de talrige støtteerklæringer til Estland fra Rådet, Kommissionen og regeringerne i EU's medlemsstater,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.  der henviser til, at demonstranter, der i Estlands hovedstad og i dele af det nordøstlige Estland mellem den 26. og 28. april 2007 protesterede mod den estiske regerings beslutning om at flytte det sovjetiske "mindesmærke for Tallinns befriere" fra Tallinns centrum til en militærkirkegård nogle få kilometer væk, var ansvarlige for to nætter præget af vold, der startede med demonstranternes overgreb mod politiet og resulterede i omfattende hærværk i Tallinns centrum,

B.  der henviser til, at politiet kun blev set anvende magt i ekstreme situationer, og at den estiske justitskansler ikke har fundet tegn på fejl eller forsømmelser i politiet arbejde,

C.  der gør opmærksom på, at Estlands regering på forhånd havde gjort Den Russiske Føderations regering bekendt med årsagerne til denne beslutning, og at den havde tilbudt Rusland at samarbejde under flytningen af mindesmærket og opfordret russiske repræsentanter til at overvære ekshumeringen, hvilket de russiske myndigheder havde afvist,

D.  der understreger, at ekshumeringen blev foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale normer for værdig adfærd, og at monumentet er blevet genåbnet på kirkegården ved en officiel ceremoni og med deltagelse af repræsentanter for den estiske modstandsbevægelse mod Hitler,

E.  der bemærker, at de voldelige demonstrationer og anslag mod lov og orden blev tilrettelagt og gennemført i aktivt samarbejde med kræfter uden for Estland,

F.  der fremhæver, at der er afgivet adskillige erklæringer på højt niveau i Rusland, i hvilke den estiske regering er blevet opfordret til at træde tilbage, bl.a. en officiel erklæring fra Statsdumaens delegation om dens besøg i Tallinn,

G.  der noterer sig, at den estiske premierminister har erklæret, at disse begivenheder udgør "en veltilrettelagt og åbenlys indgriben i Estlands interne anliggender",

H.  der henviser til, at fjendtlige demonstranter fra den russiske regeringsvenlige ungdomsorganisation "Nasjij" umiddelbart efter optøjerne i Tallinn blokerede den estiske ambassade i Moskva og forhindrede den i at udføre sine normale funktioner i syv dage, hvilket resulterede i fysiske overgreb mod den estiske og svenske ambassadør og trusler om at ødelægge ambassadebygningen, nedrivning af det estiske flag på ambassadens område og stempling af Estland som et "fascistisk" land,

I.  der henviser til, at der er blevet organiseret systematiske cyber-angreb, fortrinsvis fra steder uden for Estland, i et forsøg på at blokere den estiske regerings officielle kommunikationslinjer og websider, at disse angreb er kommet fra IP-adresser i den russiske forvaltning, og at de intensive propagandaangreb er fortsat via internettet og sms-beskeder med opfordring til væbnet modstand og yderligere vold,

J.  der henviser til, at der kun få dage efter begivenhederne i Tallinn blev indført omfattende restriktioner for Estlands eksport til Rusland, hvorefter russiske firmaer har suspenderet kontrakter med estiske firmaer, at Estlands energiforsyning er blevet truet, og at togforbindelsen mellem Estland og Skt. Petersborg vil blive suspenderet fra slutningen af juni,

K.  der henviser til, at de russiske myndigheder, herunder Statsdumaens delegation, beklageligvis har afvist at gå i dialog med de estiske myndigheder og enddog har nægtet at deltage i en fælles pressekonference i udenrigsministeriet,

L.  der anfører, at Metropolite Kornelius fra den russisk-ortodokse kirke i Estland har udtalt, at der ikke er nogen baggrund for konflikter mellem befolkningsgrupperne, og at han ikke ser nogen grund til at fremlægge urolighederne som en konflikt mellem den estisktalende og den russisktalende befolkning,

M.  der henviser til, at begivenhederne tog yderligere fart som følge af russiske mediekanalers misinformation, hvilket fremprovokerede yderligere protester,

N.  der gør opmærksom på, at kun en meget lille del af den etnisk russiske befolkning deltog i demonstrationerne og urolighederne, at det store antal politifolk med russisk baggrund udførte deres opgaver på eksemplarisk vis, og at langt hovedparten af alle adspurgte bifaldt den estiske regerings handlinger,

O.  der minder om, at Estland som uafhængigt medlem af EU og NATO har suveræn ret til at forholde sig til sin umiddelbare tragiske fortid, der blev indledt med landets tab af uafhængighed som følge af pagten mellem Hitler og Stalin i 1939, og som først blev afsluttet i 1991,

P.  der fremhæver, at Sovjetunionens besættelse og annektering af de baltiske lande aldrig blev anerkendt af de vestlige demokratier,

Q.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2005 konkluderede, at "for nogle nationers vedkommende medførte anden verdenskrigs ophør et nyt tyranni, som var påført dem af Stalins Sovjetunion", og lykønskede de central- og østeuropæiske lande med deres frihed "efter så mange årtier under sovjetisk [...] herredømme eller besættelse",

R.  der konstaterer, at kun Sovjetunionens juridiske efterfølger, Den Russiske Føderation, fortsat benægter den ulovlige indlemmelse af de baltiske stater i Sovjetunionen,

1.  giver udtryk for sin støtte til og solidaritet med den demokratisk valgte regering i Estland i dens bestræbelser på at sikre orden og stabilitet samt overholdelse af de retsstatslige principper for alle indbyggere i Estland;

2.  betragter angrebene mod en af de mindste EU-medlemsstater som en test af Den Europæiske Unions solidaritet;

3.  finder de russiske myndigheders forskellige forsøg på indblanding i Estlands indre anliggender utilstedelige;

4.  er forfærdet over de russiske myndigheders utilstrækkelige beskyttelse af den estiske ambassade i Moskva og over "Nasjij"-demonstranternes fysiske overgreb mod den estiske ambassadør; opfordrer den russiske regering til uden undtagelse at respektere Wienerkonventionen om beskyttelse af diplomater;

5.  fordømmer Ruslands forsøg på at lægge økonomisk pres på Estland som et udenrigspolitisk instrument og opfordrer den russiske regering til at genoprette normale økonomiske forbindelser mellem de to lande;

6.  erindrer de russiske myndigheder om, at vilkårlig og åbenlyst fjendtlig retorik fra de russiske myndigheders side over for Estland står i skærende kontrast til principperne for international adfærd og vil få konsekvenser for forholdet mellem Rusland og EU;

7.  opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at bidrage til analyserne af cyber-angrebet på estiske websider og forelægge en undersøgelse, hvoraf det fremgår, hvorledes denne form for angreb og trusler kan tackles på EU-plan, og opfordrer Rusland til at bidrage fuldt ud til disse undersøgelser;

8.  opfordrer den russiske regering til at gå ind i en åben og fordomsfri dialog med de øst- og centraleuropæiske demokratier om det 20. århundredes historie og om forbrydelserne mod menneskeheden, herunder de forbrydelser, der dengang blev begået af den totalitære kommunisme;

9.  glæder sig over, at den estiske præsident, Toomas Hendrik Ilves, har understreget, at folk, der kom til Estland i Sovjettiden og nu lever i Republikken Estland, såvel som deres børn og børnebørn, alle er estiske medborgere, at alle estere uanset herkomst har fået deres egen meget smertefulde historiske livserfaring under tre på hinanden følgende besættelsesmagter i løbet af det sidste århundrede, og at der er behov for at kunne se og forstå andres tragedie, samt har mindet alle berørte parter om, at den interne dialog i Estland derfor skal intensiveres, således at der slås bro over eksisterende kløfter mellem de forskellige samfund og skabes nye muligheder for at integrere navnlig russisktalende estere;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Estlands og Den russiske Føderations regering og parlament.

Seneste opdatering: 23. maj 2007Juridisk meddelelse