Procedure : 2009/2558(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B6-0185/2009

Indgivne tekster :

RC-B6-0185/2009

Forhandlinger :

PV 23/04/2009 - 13
CRE 23/04/2009 - 13

Afstemninger :

PV 24/04/2009 - 7.22
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0330

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 127kWORD 70k
21. april 2009
PE423.105
PE423.108
PE423.109
PE423.110
 
B6‑0185/2009}
B6‑0187/2009}
B6‑0188/2009}
B6‑0189/2009} RC1
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 4, af
   Gunnar Hökmark for PPE-DE-Gruppen
   Pervenche Berès og Elisa Ferreira for PSE-Gruppen
   Wolf Klinz for ALDE-Gruppen
   Cristiana Muscardini, Roberta Angelilli, Guntars Krasts, Inese Vaidere og Robert Zile for UEN-Gruppen
til erstatning af beslutningsforslag af:
   UEN (B6‑0185/2009)
   PPE-DE (B6‑0187/2009)
   ALDE (B6‑0188/2009)
   PSE (B6‑0189/2009)
om G20-topmødet i London den 2. april 2009

Europa-Parlamentets beslutning om G20-topmødet i London den 2. april 2009 

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til ledernes udtalelse på G20-topmødet i London og deres erklæring om at styrke det finansielle system og tildele ressourcer gennem internationale institutioner,

–  der henviser til OECD's liste over lande, der ikke opfylder de internationale standarder for udveksling af skatteoplysninger, som blev offentliggjort den 2. april 2009,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts 2009,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 om fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009)114),

–  der henviser til rapporten fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn under ledelse af Jacques de Larosière,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag, (KOM(2008)706),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan (A6-0063/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen (KOM(2009)160),

–  der henviser til den nyligt offentliggjorte IMF-rapport "The Implications of the Global Financial Crisis for Low-Income Countries",

–  der henviser til FN's millenniumudviklingsmål og EU-medlemsstaternes støtteforpligtelser med henblik på bekæmpelse af sult og fattigdom,

–  der henviser til UNEP's rapport "Out of Crisis – Opportunity" af 16. februar 2009, hvori G20 indtrængende opfordres til at fremlægge en global grøn New Deal,

–  der henviser til ILO's rapport om den finansielle og økonomiske krise, A Decent Work Perspective" fra 24. marts 2009, hvori G20 indtrængende opfordres til at fremlægge en koordineret stimuleringspakke vedrørende social beskyttelse og jobskabelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.  der henviser til, at verden bliver ramt af en stadig dybere recession, hvis konsekvenser intet land og ingen sektor kan undgå, og til, at der verden over er en stærk tilbagegang i de økonomiske resultater i 2009, og at der i de mest optimistiske prognoser kun forventes en langsom bedring i 2010,

B.  der henviser til, at finanskrisens konsekvenser for realøkonomien medfører ekstraordinære økonomiske forhold, der kræver rettidige, målrettede og forholdsmæssige beslutninger og handling med det formål at finde løsninger på en hidtil uset verdensomspændende økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation,

C.  der henviser til, at den største udfordring i forbindelse med håndteringen af den nuværende nedgang inden for den internationale og europæiske økonomi er den manglende tillid til finans- og kapitalmarkederne og den stigende arbejdsløshed samt nedgangen i den internationale samhandel,

D.  der henviser til, at den aktuelle recession bør udnyttes som lejlighed til at fremme Lissabon-Göteborg-målene og den globale forpligtelse til at bekæmpe klimaændringen og reducere energiforbruget,

E.  der henviser til, at den globale plan for genoprejsning og reform omfatter følgende mål: (1) genskabelse af tillid, vækst og job, (2) reparation af det finansielle system med henblik på at genoprette mulighederne for udlån, (3) styrkelse af reguleringen af finansmarkederne med henblik på at genopbygge tilliden, (4) finansiering og reformering af de internationale finansielle institutioner med henblik på at overvinde krisen og forhindre fremtidige kriser, (5) fremme af global handel og investering og afvisning af protektionisme, understøttelse af velfærdsgrundlaget og (6) opbygning af en omfattende, grøn og bæredygtig økonomi,

F.  der henviser til, at international koordinering er yderst vigtig både med hensyn til at genoplive og dernæst genopbygge den globale økonomi,

G.  der henviser til, at medlemskab af euroområdet har vist sig at øge den økonomiske stabilitet i de relevante medlemsstater, hvilket først og fremmest skyldes deres bestræbelser på at overholde Maastrichtkriterierne samt stabilitets- og vækstpagten, og at de har været forskånet for valutakursudsving,

H.  der henviser til, at adskillige medlemsstater er stødt på alvorlige betalingsbalanceproblemer, og at nogle af dem derfor har måttet søge støtte hos IMF og EU,

I.  der henviser til, at millenniumudviklingsmålene, navnlig udryddelse af ekstrem fattigdom og sult må ligge til grund for AVS/EU-samarbejdet inden for Cotonou-partnerskabsaftalens rammer,

J.  der henviser til, at visse donorlande som følge af finanskrisen har reduceret deres finansielle bidrag til den statslige udviklingsbistand (ODA) til udviklingslande, og dermed har bragt millenniummålene i fare,

K.  der henviser til, at AVS-landene er afhængige af deres eksport af basisprodukter, der tegner sig for mere end 50 % af deres tilførsel af fremmed valuta, og at finanskrisen medfører fald i eksporten fra og pengestrømmene til mange udviklingslande, begrænset adgang til kredit, færre direkte udenlandske investeringer og fald i råvarepriser,

L.  der henviser til, at offshorecentre giver mulighed for korrupt undgåelse og omgåelse af både skattebestemmelser og finansielle bestemmelser,

M.  der henviser til, at væksten i den internationale handel er lavere som følge af manglen på lån og finansiering samt den generelle nedgang i verdensøkonomien,

N.  der henviser til, at intenst multilateralt samarbejde er nødvendigt for at undgå de protektionistiske foranstaltninger, som den finansielle/økonomisk krise eventuelt kan fremprovokere,

Generelle bemærkninger

1.  hilser G20-topmødets globale plan for genopretning og reform velkommen; bemærker, at den globale plan er i overensstemmelse med de bestræbelser, der allerede er truffet inden for EU med henblik på at undgå modstridende politikker, hvis virkninger gensidigt udelukker hinanden; bifalder erkendelsen i G20 af, at en global krise kræver en global løsning og en integreret strategi for at genskabe tillid, vækst og arbejdspladser; mener, at en sådan erkendelse kræver en seriøs opfølgning på det kommende møde i G20, der vil blive afholdt i det tidlige efterår;

2.  mener ikke, at verdensledernes kommende opgave består i at lappe på det aktuelle finansielle og økonomiske system, men erkende, at der skal skabes en ny balance i reguleringsrammen, som tager højde for den miljømæssige og sociale holdbarhed, muligheder, genoprettet økonomisk vækst og jobskabelse; kræver bedre og altomfattende regulering og kontrol og indførelse af en ny regulerings- og styringsramme; mener, at G20 skulle have behandlet problematikken omkring den globale ubalance inden for handels- og finanssektoren, hvilket spillede en afgørende rolle i den aktuelle økonomiske krise;

3.  understreger, at alle indgåede forpligtelser skal respekteres fuld ud, indføres hurtigt og mere udførligt på nationalt og internationalt plan med henblik på at genopbygge tilliden og bevirke størst mulig effektivitet; noterer sig, at Financial Stability Board (FSB) og IMF har forpligtet sig til at overvåge udviklingen i forbindelse med den vedtagne handlingsplan, og opfordrer dem til at fremlægge deres rapport for Europa-Parlamentet;

4.  understreger, at den umiddelbare prioritering må være at få gang i realøkonomien igen, at sikre kapitalmarkedernes og långivningens funktion, at bevare og fremme beskæftigelsen og beskytte mennesker mod de negative følger af krisen med særlig hensyntagen til de fattigste og mest sårbare;

5.  roser G20 for i vid udstrækning at have valgt løsninger baseret på lån og garantier, som vil optimere de økonomiske virkninger og samtidig bidrage til at reducere den langsigtede virkning, som programmerne på over 1 000 mia. USD har på statskasserne;

Genskabelse af tillid og arbejdspladser

6.  bifalder aftalen om at stille 832 mia. euro supplerende finansielle midler til rådighed for IMF, andre finansielle institutioner og til finansiering af handel og forpligtelsen til at gøre en holdbar fiskal indsats for at genskabe långivning, vækst og arbejdspladser i verdensøkonomien, samtidig med, at den fiskale holdbarhed sikres; bemærker imidlertid, at der ikke blev truffet aftale om supplerende europæiske skatteincitamenter; erkender, at dispositionsmargenen er forskellig for de enkelte lande, men at det enkelte land skal udnytte sine muligheder fuldt ud;

7.  anerkender centralbankernes vigtige rolle i forbindelse med disse bestræbelser og deres hurtige rentenedsættelser, og hilser G20's forpligtelse til at afholde sig fra at foretage konkurrencebetingede devalueringer af de nationale valutaer, hvilket ville kunne starte en ond cirkel; glæder sig over ECB's på hinanden følgende rentesænkninger for at fremme vækst, og dens hurtige vedtagelse af kortsigtede finansielle instrumenter, der tager sigte på at genoplive lånevirksomheden bankerne imellem; minder om nødvendigheden af at skabe betingelser, som vil gøre det lettere for låntagerne at drage fordel af rentesænkningerne; kræver, at alle foranstaltninger skal sikre, at de finansielle markeder kommer til at fungere korrekt igen, herunder en hurtig genopretning af den indenlandske långivning og de internationale kapitalstrømme;

8.  bemærker med bekymring den hurtige stigning i offentlig gæld og budgetunderskud; understreger betydningen af hurtigst muligt at etablere sunde offentlige finanser og garantere langsigtet skattemæssig holdbarhed for at undgå, at fremtidige generationer pålægges for tunge byrder, dog således, at dette skal ses i lyset af den totale gæld i det enkelte tilfælde;

9.  beklager, at G20-topmødet ikke behandlede de globale ubalancer, som er den egentlige årsag til den finansielle krise; minder om, at det er nødvendigt at behandle de underliggende årsager (f.eks. et usædvanlig stort US-underskud, som finansieres af usædvanligt store kinesiske handelsoverskud), hvis finansielle kriser skal undgås i fremtiden, og at det har følger, der rækker langt videre end bankvirksomhed og regulering af finansmarkederne og institutionel forvaltning; mener, at en effektiv multilateral løsning på krisen kræver en multilateral håndtering af årsagerne til ubalancen i valutakurserne og volatilitet i forbindelse med råvarepriser; opfordrer derfor indtrængende Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning med henblik på at løse disse spørgsmål på det næste G20-topmøde i New York;

Styrkelse af finanstilsynet og -reguleringen

10.  glæder sig over den fælles tilgang til en bedre regulering af finanssektoren og et forbedret finanstilsyn på basis af større konsekvens og et systematisk samarbejde mellem landene, opfordrer indtrængende alle regeringer til at handle i overensstemmelse med de forpligtelser, de indgik på G20-mødet; mener, at G20-topmødets beslutninger og forpligtelser repræsenterer et minimum og ikke et maksimum; glæder sig over, at EU er mere ambitiøs, hvad angår reguleringens og tilsynets omfang og krav;

11.  understreger vigtigheden af at genopbygge tilliden til den finansielle sektor, som er nøglen til at genoprette långivningen til realøkonomien og de internationale kapitalstrømme; insisterer på behovet for omgående at håndtere de forringede bankaktiver, som forhindrer långivning; opfordrer indtrængende EU's regeringer og kompetente myndigheder til at sørge for, at bankerne på fuldstændig og gennemsigtig vis angiver alvorlige regnskabsforværringer under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer om behandlingen af dårlige aktiver inden for Fællesskabets banksektor, og at de samarbejder under overholdelse af konkurrencereglerne; opfordrer G20-regeringerne til at fremlægge, hvorledes deres programmer for dårlige aktiver fungerer, og hvilke resultater de har opnået hermed; anbefaler, at det internationale samarbejdes øges mest muligt, og afviser finansiel og lovgivningsmæssig protektionisme;

12.  bifalder beslutningen om at regulere og overvåge alle systemisk vigtige markeder og instrumenter (herunder hedgefonde), men mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at eliminere overdreven spekulation, og at regulering og overvågning skal omfatte aktiviteter, hvis størrelse individuelt kan anses for at være ikke-systemiske, men som taget samlet udgør en potentiel risiko for den finansielle stabilitet; insisterer på behovet for at udvikle effektive mekanismer for samarbejde og informationsudveksling nationale myndigheder imellem for at sikre et effektivt grænseoverskridende tilsyn og samtidig værne om åbne markeder;

13.  bifalder G20-landenes beslutning om at vedtage Basel II-rammeaftalen om kapitalkravsregler og deres bestræbelser på at styrke tilsyns- og lovgivningsstandarder hurtigst muligt;

14.  anser det for yderst vigtigt, at der hurtigst muligt gennemføres overordnede principper for grænseoverskridende samarbejde på højt plan i forbindelse med krisehåndtering; opfordrer i lyset af den stigende interaktion mellem nationale finanssystemer indtrængende relevante myndigheder til at samarbejde på internationalt plan og forberede sig på, hvorledes finansielle kriser skal håndteres;

15.  hilser G20's beslutning om at fremme integriteten og gennemsigtigheden på de finansielle markeder og øge ansvarligheden hos de finansielle aktører velkommen; bifalder G20's løfte om at reformere aflønningsordninger på en mere bæredygtig måde som et led i revideringen af de finansielle regler, og insisterer på vigtigheden af at sammenkoble incitamenter for langsigtede resultater, undgå incitamenter, som tilskynder til uansvarlighed, og garantere brancheomfattende anvendelse af de nye principper med sigte på at sikre fælles spilleregler; agter at være yderst årvågen over for en effektiv gennemførelse af principperne for vederlag og aflønning i finansielle institutioner og opfordrer EU til at vedtage mere stringente foranstaltninger på dette område, herunder lovgivningsmæssige forslag;

16.  hilser foranstaltningerne i forbindelse med kreditvurderingsinstitutternes, der har til formål at øge gennemsigtigheden og fremme samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder, velkommen; er fortsat bekymret over manglen på konkurrence inden for denne sektor og opfordrer til, at hindringerne for markedsadgangen reduceres betydeligt;

17.  bifalder ønsket om at nå til enighed om et enkelt sæt regnskabsstandarder, men beklager, at FASB har ændret definitionen på dagsværdi for markedsaktører i USA og henstiller til Kommissionen at tilpasse IAS 39 til disse ændringer uden at afvente IASB's afgørelse;

18.  opfordrer det kommende G20-topmøde til at vedtage en koordineret og konkret foranstaltning for både at eliminere alle skatte- og reguleringsly og lukke "onshore" skatte- og reguleringshuller, der muliggør udbredt skatteunddragelse, endog inden for større finanscentre; bifalder G20's erklæring om bankhemmeligheden; anbefaler, at EU for eget vedkommende vedtager en passende lovgivningsmæssig ramme for skattely, og opfordrer sine internationale partnerne til at gøre det samme;

Styrkelse af de globale finansielle institutioner

19.  støtter fuldt ud beslutningen om at tildele det nyligt omdøbte og udvidede FSB den centrale rolle i forbindelse med koordineringen af den aftalte dagsorden; støtter G20's beslutning om at tildele FSB et stærkere institutionelt fundament og øgede beføjelser; understreger betydningen af at dele fælles principper og sikre konsekvente regler inden for sektoren for finansielle tjenester i forhold til de globale markedsaktører;

20.  bifalder G20's plan om at reformere internationale finansielle institutioner og opfordrer til, at disse reformer indledes hurtigst muligt; forventer vidtrækkende reformer af den globale økonomiske og finansielle styring, som skal fremme demokrati, gennemskuelighed og ansvarlighed og sikre sammenhæng mellem politikker og procedurer inden for internationale økonomiske og finansielle institutioner, og henstiller til en revision af de betingelser, der opstilles for de fleste lån fra IMF og Verdensbanken;

21.  kræver endvidere, at udviklingslandenes repræsentation i internationale finansielle institutioner skal forbedres; bifalder løftet om en åben, gennemskuelig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste, når der skal udnævnes ledere til de internationale finansielle institutioner; henstiller til, at EU som konsekvens heraf taler med en stemme;

22.  anmoder Kommissionen om at evaluere forhøjelsen af IMF's særlige trækningsrettigheder, der måske bliver nødvendig, og anmoder ligeledes om ECB's vurdering af denne udvidelses indvirkning på prisstabiliteten verden over;

Bekæmpelse af protektionisme og fremme af global handel og investering

23.  bifalder G20's løfte om at øge de globale finansielle institutioners tilgængelige ressourcer med 850 mia. USD for at støtte væksten på nye markeder og i udviklingslandene; glæder sig over den betydelige forhøjelse af midlerne til IMF, som er den vigtigste leverandør af finansiel støtte til lande med betalingsbalanceproblemer, herunder EU's medlemsstater, og som gennem dens handlinger støtter væksten i vækstmarkederne og udviklingslandene;

24.  hilser de fremskridt velkommen, som IMF har opnået med den nye fleksible kreditlinje, der fjerner sig fra de hidtidige fastlagte, strenge udlåns- og betingethedsrammer, hvilket fremgår af IMF's nylige rapport om følgerne af den globale finanskrise for lavindkomstlande ("The implications of the global financial crisis for low-income countries"), hvori IMF udtaler, at man ved udarbejdelsen af udgiftspolitikker bør prioritere at beskytte eller udvide sociale programmer eller fremskynde godkendte investeringer, og generelt opretholde tempoet med hensyn til at opnå 2015-udviklingsmålene;

25.  hilser den bekræftede forpligtelse til at overholde millenniumudviklingsmålene og løftet om at stille yderligere 50 mia. USD til rådighed for at støtte den sociale beskyttelse, accelerere handelen samt sikre udviklingen i lavindkomstlande velkommen; kræver, at disse midler ikke kun uddeles som lån, men også i form af direkte tilskud, hvor dette er muligt, for at fremme den sociale beskyttelse og sætte gang i handlen;

26.  beklager, at G20's løfter om støtte til handel (Aid for Trade) og udviklingsbistand (ODA) har været utilstrækkelige; understreger, at der til trods for, at erklæringen indeholder en række finansielle foranstaltninger, som har til formål at øge midlerne til udviklingslandene gennem Verdensbanken og IMF, ikke blev afgivet nogen specifikke løfter om, at Aid for Trade indebærer, at der vil blive stillet yderligere midler til rådighed;

27.  glæder sig over løftet om at fremme den globale handel og investering; er imidlertid foruroliget over nedgangen i verdenshandlen, der truer med at forværre den globale recession; understreger betydningen af at nå frem til en hurtig og positiv afslutning af Doha-runden, der skal afhjælpe ubalancen i verdenshandelssystemet, der har skadet udviklingslandene;

28.  afviser enhver form for protektionisme både i realøkonomien og finanssektoren som en reaktion på den økonomiske nedgang og den faldende verdenshandel;

29.  opfordrer det næste G20-møde til også at beskæftige sig med reformen af verdenshandelssystemet og styringen af WTO med henblik på at fremme fair handel, vende den tiltagende ulighed mellem nord og syd, forbedre sammenhængen mellem handels-, social- og miljøpolitikken og gøre WTO mere demokratisk, gennemskuelig og ansvarlig;

30.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at redegøre for de foranstaltninger og instrumenter, de har indført som reaktion på krisen i udviklingslandene, så EU kan reagere koordineret; kræver, at gennemførelsen af de identificerede foranstaltninger evalueres i den næste Monterrey-rapport om finansiering af udvikling;

31.  henleder opmærksomheden på den vedvarende fødevarekrise, som kræver omgående vedtagelse af foranstaltninger og reformer for at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i udviklingslandene;

Fair og holdbar genopretning for alle

32.  hilser G20's anerkendelse af, at det er vigtigt at gøre den globale økonomi mere bæredygtig, velkommen; påpeger endvidere, at det er absolut nødvendigt at indgå en bindende aftale om klimaændringer på FN's kommende konference i København; understreger imidlertid, at G20-lederne bør anerkende den brede karakter af udfordringerne i forbindelse med at skabe global bæredygtighed, bl.a. for så vidt angår kriser i forbindelse med fiskeriet, skovene og havene, som hovedsageligt påvirker befolkningerne i udviklingslandene;

33.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med overvejelserne om den bæredygtige udviklingsstrategis fremtid at iværksætte de nødvendige processer for at tage fuld højde for konsekvenserne af klimaændringerne i alle de eksisterende politikker;

34.  understreger nødvendigheden af en effektiv gennemførelse af klima- og energipakken og af flere investeringer i vedvarende energi, kulstoffattig energi og energieffektivitet, som bør udgøre en central del af energihandlingsplanen for 2010-2014;

35.  opfordrer det næste G20-topmøde til at behandle en dagsorden for anstændigt arbejde, som foreslået af ILO, som navnlig bør indeholde en forpligtelse på almindelig respekt for menneskerettighederne på arbejdspladsen, kernestandarder på arbejdsmarkedet og afskaffelse af børnearbejde;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ECB, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, G20-medlemsstaterne og IMF.

Seneste opdatering: 22. april 2009Juridisk meddelelse