Procedure : 2010/2775(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B7-0484/2010

Indgivne tekster :

RC-B7-0484/2010

Forhandlinger :

PV 08/09/2010 - 13
CRE 08/09/2010 - 13

Afstemninger :

PV 09/09/2010 - 5.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0314

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 127kDOC 71k
6.9.2010
PE446.564v01-00}
PE446.565v01-00}
PE446.566v01-00}
PE446.567v01-00}
PE446.568v01-00} RC1
 
B7-0484/2010}
B7-0485/2010}
B7-0486/2010}
B7-0487/2010}
B7-0488/2010} RC1

jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

til erstatning af beslutningsforslag af:

Verts/ALE (B7‑0484/2010)

S&D (B7‑0485/2010)

PPE (B7‑0486/2010)

GUE/NGL (B7‑0487/2010)

ALDE (B7‑0488/2010)


om situationen ved Jordanfloden, især vedrørende flodens nedre løb


Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Ioannis Kasoulides, Cristian Dan Preda, Hans-Gert Pöttering for PPE-Gruppen
Paolo De Castro, Véronique De Keyser, Jo Leinen, Adrian Severin, Proinsias De Rossa, Saïd El Khadraoui, Olga Sehnalová, Thijs Berman, Richard Howitt, Maria Eleni Koppa, María Muñiz De Urquiza, Raimon Obiols, Luís Paulo Alves for S&D-Gruppen
Annemie Neyts-Uyttebroeck, Ivo Vajgl, Graham Watson for ALDE-Gruppen
Hélène Flautre, Nicole Kiil-Nielsen, Margrete Auken, Jan Philipp Albrecht, Raül Romeva i Rueda, Malika Benarab-Attou, Frieda Brepoels for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Michał Tomasz Kamiński, Tomasz Piotr Poręba for ECR-Gruppen
Kyriacos Triantaphyllides, Patrick Le Hyaric, Willy Meyer, Nikolaos Chountis for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen ved Jordanfloden, især vedrørende flodens nedre løb  

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten,

–   der henviser til fredstraktaten af 1994 mellem Staten Israel og Det Hashemitiske Kongerige Jordan,

–   der henviser til fælleserklæringen fra Middelhavstopmødet i Paris den 13. juli 2008,

–   der henviser til den israelsk-palæstinensiske midlertidige aftale om Vestbredden og Gazastriben af 1995 (Oslo II-aftalen) og især artikel 12 og 40 i bilag III hertil,

–   der henviser til den fjerde Genèvekonvention af 1949,

–   der henviser til UNESCO-konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, der undertegnedes den 16. november 1972,

–   der henviser til henstillingen af 14. marts 2010 om situationen i Jordandalen fra ad hoc-udvalget for energi, miljø og vand under Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet, som vedtoges på Den Parlamentariske Forsamlings sjette plenarforsamling i Amman den 12.-14. marts 2010,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.  der henviser til, at Jordanfloden og særlig flodens nedre løb er et kulturlandskab af universel interesse og med stor historisk, symbolsk, religiøs, miljømæssig, landbrugsmæssig og økonomisk betydning både i og uden for Mellemøsten,

B.  der henviser til, at Jordanfloden er blevet ødelagt ved overudnyttelse, forurening, dårlig forvaltning og fravær af regionalt samarbejde; der henviser til, at ca. 98 % af flodens ferskvandsressourcer er blevet omdirigeret af Israel, Jordan og Syrien med et deraf følgende tab af biodiversitet på 50 %,

C.  der henviser til, at nye rensningsanlæg, der er beregnet til at fjerne det forurenede spildevand, der på nuværende tidspunkt strømmer gennem flodens nedre løb, ifølge planen skal påbegynde driften i slutningen af 2011; der henviser til, at hvis der ikke indføres en fornuftig og bæredygtig vandforvaltningspraksis, og der ikke ledes ferskvandskilder ud i flodens nedre løb i forbindelse med disse anlægs funktion, vil lange strækninger af floden formentlig tørre ud frem til udgangen af 2011,

D.  der henviser til, at en genopretning af Jordanfloden, i særdeleshed flodens nedre løb, er af den største betydning for israelske, jordanske og palæstinensiske lokalsamfund, der står over for ensartede udfordringer vedrørende vandbehov, og kan resultere i enorme fordele, hvad angår økonomi og opbygning af tillid; der henviser til, at aktivt samarbejde mellem statsmagt, civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund kan yde et betydeligt bidrag til fredsbestræbelserne i regionen,

E.  der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden er ramt af alvorlig vandmangel; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det pågældende vand anvendes af Israel og af israelske bosættere på Vestbredden; der henviser til, at tilgængeligheden af tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig,

F.  der henviser til, at EU-midler har bidraget til forsøg på at imødegå de miljømæssige udfordringer i området omkring Jordanflodens nedre løb,

1.  opfordrer til opmærksomhed på og giver udtryk for sin bekymring over ødelæggelsen af Jordanfloden, og flodens nedre løb i særdeleshed;

2.  opfordrer myndighederne i alle de lande, som Jordanfloden gennemløber, til at samarbejde og genoprette flodens økologiske balance ved at udarbejde og gennemføre politiske tiltag, der sigter mod håndgribelige resultater inden for forvaltningen af vandbehov i bolig og landbrug, vandbevaring og forvaltning af spildevand fra kloakker, landbrug og industri, samt til at sikre at tilstrækkelige mængder ferskvand ledes ud i flodens nedre løb;

3.  glæder sig over samarbejdet mellem israelske, jordanske og palæstinensiske lokalsamfund, der er fælles om at skulle håndtere de vandrelaterede udfordringer ved flodens nedre løb; opfordrer Israel og Jordan til i fuld udstrækning at efterleve de forpligtelser, de har indgået gennem fredsaftalen vedrørende genopretningen af Jordanfloden;

4.  glæder sig over, at den israelske miljøminister har taget initiativ til udarbejdelse af en generalplan for landskabsudvikling omkring Jordanflodens nedre løb; opfordrer indtrængende den jordanske regering og Den Palæstinensiske Myndighed til at tage lignende initiativer med det formål at vedtage generalplaner for genopretningen af de dele af floden, som flyder gennem deres respektive territorier; understreger betydningen af, at alle berørte parter har adgang til floden, og bemærker, at sådanne generalplaner kan danne grundlag for en altomfattende regional plan for genopretning og beskyttelse af området omkring flodens nedre løb;

5.  glæder sig over Israels anvendelse af avancerede vandforvaltningsmetoder og -teknologier og opfordrer til en rimelig anvendelse af disse metoder og udbredelse af teknologierne til alle landene i regionen; opfordrer det internationale samfund, heriblandt EU, til at intensivere indsatsen for at tilvejebringe yderligere finansiel og teknisk støtte til samarbejdsprojekter inden for dette område;

6.  opfordrer den israelske og jordanske regering og Den Palæstinensiske Myndighed til at samarbejde om at redde flodens nedre løb, og tilskynder dem til med hjælp fra EU at oprette en Kommission for Jordandalen, der skal være åbent for andre lande, som floden gennemløber;

7.  opfordrer Rådet, Kommissionen og EU's medlemsstater til at opfordre til og støtte en omfattende plan til at genoprette Jordanfloden, og til at fortsætte med at give finansiel og teknisk støtte til genopretning af floden, især dens nedre løb, også inden for rammerne af initiativet om Middelhavsunionen;

8.  understreger atter, at spørgsmålet om vandforvaltning, og især en rimelig fordeling af vandet i overensstemmelse med behovene hos alle befolkningerne i regionen, er af afgørende betydning for varig fred og stabilitet i Mellemøsten;

9.  mener samtidig, at der i den europæiske naboskabspolitiks handlingsplaner, der udarbejdes i fællesskab med Israel, Jordan og Den Palæstinensiske Myndighed, bør henvises klart og konkret til genopretningsprocessen i dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en fælles undersøgelse af Jordanfloden;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Kvartettens særlige udsending til Mellemøsten, Knesset og den israelske regering, Jordans parlament og regering, Libanons parlament og regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og Syriens parlament og regering.

 

 

Seneste opdatering: 7. september 2010Juridisk meddelelse