FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om den fælles fiskeripolitiks bidrag til produktionen af offentlige goder
14.2.2012
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
PPE (B7‑0579/2011)
S&D (B7‑0584/2011)
Verts/ALE (B7‑0065/2012)
ECR (B7‑0066/2012)
ALDE (B7‑0067/2012)
Maria do Céu Patrão Neves for PPE-Gruppen
Ulrike Rodust, Guido Milana, Dolores García-Hierro Caraballo, Estelle Grelier, Iliana Malinova Iotova, Catherine Trautmann, Antolín Sánchez Presedo for S&D-Gruppen
Pat the Cope Gallagher, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Giommaria Uggias for ALDE-Gruppen
Isabella Lövin for Verts/ALE-Gruppen
Marek Józef Gróbarczyk, Struan Stevenson for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om den fælles fiskeripolitiks bidrag til produktionen af offentlige goder
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1],
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)244),
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring" (COM(2011)0363),
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Europa 2020" (COM(2010)2020),
– der henviser til havstrategirammedirektivet (2008/56/EF)[2],
– der henviser til reformpakken for den fælles fiskeripolitik, som blev forelagt af Kommissionen den 13. juli 2011,
– der henviser til FN's havretskonvention af 10. december 1982,
– der henviser til FAO's adfærdskodeks for et ansvarligt fiskeri, vedtaget den 31. oktober 1995,
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at fiskeri er en af de ældste menneskelige aktiviteter, og at fisk er et vigtigt og uundværligt element i menneskets ernæring, som bør sikres, og hvis betydning bør anerkendes og værdsættes behørigt i forbindelse med den fælles fiskeripolitik (FFP);
B. der henviser til, at fiskerisektoren, som omfatter både fangst af vilde fisk og akvakultur, inkluderer aktiviteter, der bidrager til produktionen af uundværlige fælles goder inden for tre hovedområder: fiskeri, forarbejdning og afsætning; der henviser til, at sunde fiskebestande, sunde havøkosystemer og bevarelsen af havets biodiversitet udgør vigtige fælles goder, der skal bevares;
C. der henviser til, at bæredygtig akvakultur, hvad enten den udøves til havs eller i ferskvand, kystnært eller på åbent hav, er en vigtig del af fiskerisektoren;
D. der henviser til, at småfiskeri spiller en særlig vigtig rolle i det økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle liv, hvilket må anerkendes og værdsættes behørigt i forbindelse med den fælles fiskeripolitik; der henviser til, at kystsamfundene er blevet ramt hårdt af den samlede nedgang i fiskerisektoren, og at denne har haft alvorlige følger for mindre fiskerihavne i hele EU;
E. der henviser til, at den reviderede fælles fiskeripolitik bør garantere fiskerisektorens miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed i de forskellige afvandingsområder, også ved indførelse af en decentraliseret forvaltningsmodel, der bringer beslutningscentrene tættere på aktivitetsområderne og i højere grad ansvarliggør aktørerne;
F. der henviser til, at fiskerisektoren omfatter aktiviteter, der er afhængige af velfungerende økosystemer i og med at der kræves rigelige fiskebestande og havøkosystemer med god miljøtilstand for at den langsigtede bæredygtighed af fangst, forarbejdning og afsætning af fiskevarer kan sikres;
G. der henviser til, at den europæiske fiskerisektor bidrager til den sociale udvikling ved direkte eller indirekte at skabe beskæftigelse og til den økonomiske vækst i Europa ved at producere 6,4 mio. ton fisk om året;
H. der henviser til, at fiskerisektorens multifunktionalitet afspejles inden for forskellige områder, f.eks. gennem den indflydelse den har på socioøkonomiske, historiske, kulturelle, videnskabelige og miljømæssige spørgsmål;
I. der henviser til, at fiskerivirksomhed hovedsageligt har indvirkning på kystområder og øer, og at den bidrager til en effektiv forvaltning af disse områder og til deres sociale og økonomiske dynamik; der henviser til, at dette er særlig vigtigt for deres samfund, som ofte er ugunstigt stillet som følge af mangel på arbejdspladser og svag lokaløkonomi;
J. der henviser til, at den reviderede fælles fiskeripolitik bør kædes nøje sammen med andre centrale EU-initiativer inden for maritime anliggender, navnlig dem, der skitseres i Kommissionens meddelelse "En integreret EU-havpolitik" (COM(2007)575), hvori det konstateres, at den europæiske fiskerisektor også kan igangsætte og fremme en bred vifte af videnskabelige undersøgelser, der uddyber kendskabet til havområdernes dynamik, økosystemer og biologien hos de akvatiske arter, der direkte eller indirekte berøres af fiskeriet;
K. der henviser til, at en dynamisk, velforvaltet fiskerisektor i stadigt stigende omfang kan bidrage til det europæiske samfund og den europæiske økonomi og dermed spille en væsentlig rolle i Europa 2020-strategien;
1. understreger, at fiskerisektoren er en vigtig branche i EU, som forsyner EU-borgere med fødevarer af høj kvalitet og skaber økonomisk og social merværdi for Den Europæiske Union; indtager derfor det standpunkt, at den reviderede fælles fiskeripolitik er nødt til at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne samt opretholdelse af fiskebestandene på et sundt niveau, således at fiskeriaktiviteterne kan videreføres inden for deres traditionelle områder og lokalsamfund på lang sigt;
2. mener, at miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed er vigtige mål for den fælles fiskeripolitik, og understreger, at dennes hovedprioritet bør være etableringen af en bæredygtig fiskerisektor med henblik på at sikre, at nulevende og kommende generationer fortsat kan nyde de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved fiskeri;
3. fremhæver, at fiskeri, hvis det forvaltes ordentligt, kan yde et større bidrag til det europæiske samfund med hensyn til fødevaresikkerhed, beskæftigelse, opretholdelse af dynamiske fiskersamfund og på mange andre områder; understreger, at eksistensen af sunde fiskebestande, sunde havøkosystemer og bevarelsen af biodiversitet i havene i sig selv udgør vigtige fælles goder, som kun produceres, hvis fiskebestandene forvaltes på en bæredygtig måde, og unødvendig skadelig indvirkning på miljøet minimeres;
4. anser det for meget vigtigt at anerkende havet – som dækker mere end to-tredjedele af vores planets overflade – som en ressource, der spiller en afgørende rolle for produktionen af andre naturlige ressourcer (f.eks. fiskeri); anser det også for strategiske meget vigtigt, at den fælles fiskeripolitik indeholder klare og præcise foranstaltninger med henblik på at sikre, at den kan udfylde sin strategiske rolle gennem en økosystemtilgang;
5. understreger, at den fælles fiskeripolitik bidrager til opnåelsen af målene i EU's 2020-biodiversitetsstrategi og EU's målsætning om at standse tabet af biodiversitet og ødelæggelsen af økosystemtjenesterne inden 2020 ved at indføre foranstaltninger, der skal sikre bæredygtigt fiskeri, ved at træffe sikkerhedsforanstaltninger til eliminering af destruktivt fiskeri, ved at sikre genopretning af overfiskede fiskebestande og ved at træffe foranstaltninger til beskyttelse af arter, der ikke fiskes efter;
6. minder om, at fiskerisektoren (herunder akvakultur) på det økonomiske plan anslås til at generere besparelser på 34,2 mia. EUR om året, og at den på det sociale plan skaber mere end 350 000 job, herunder opad og nedad i sektorkæden inden for fiskeri-, fiskeriforarbejdnings- og afsætningssektoren, navnlig i kystnære områder, de fjerntliggende områder og på ørene;
7. understreger, at fiskerisektoren har en multifunktionel dimension, og at den bag dens tre traditionelle aktivitetsområder og de mere synlige virkninger på økonomisk, miljømæssigt og socialt plan også spiller en relevant rolle på flere andre områder, som f.eks. det miljømæssige, det kulturelle og rekreative område samt for turisme, videnskab, energi og uddannelse, og understreger navnlig betydningen heraf for den ikke-industrielle sektor;
8. opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til, at fiskerisektoren spiller en vigtig rolle inden for følgende områder:
i) kulturen – i form af bidrag til gastronomi, etnografi, historie, litteratur, museologi osv.
ii) det rekreative område og turismen – i form af mange forskellige aktiviteter som f.eks. ture på havet med lokale fiskere, observation af hvaler og havfugle, miljøvenlig dykning osv.
iii) videnskaben – i form af assistance til marineforskere og andre til deres forskning
iv) energiområdet – ved at fremme udvikling af nye teknologier, der på sigt kan anvendes til gavn for hele samfundet
v) miljøet – ved at beskytte biologisk følsomme geografiske områder samt ruge- og yngleområder på kysterne og ved at rense havene;
vi) uddannelsesområdet – ved at udvikle folks smag for friluftsliv og indgyde respekt for havet
9. understreger, at fiskerisektoren i kraft af sin multifunktionelle dimension leverer fælles goder til forskellige samfundsgrupper til gavn for de europæiske borgere generelt og ikke kun for dem, der har direkte eller indirekte tilknytning til fiskeriet, hvilket skal anerkendes og værdsættes; bemærker endvidere, at et betydeligt antal europæiske borgere, navnlig de, der bor i kystområder, har gavn af fiskeriaktiviteternes multifunktionalitet; mener, at der bør tages fuldt hensyn til fiskerisektorens multifunktionalitet ved finansieringen af den fælles fiskeripolitik; understreger, at produktionen af disse ekstra offentlige goder ikke må benyttes som en undskyldning for at forsinke nødvendige reformer af den fælles fiskeripolitik;
10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå de små fiskerihavne, der allerede er blevet hårdt ramt af en nedgang i fangstmængden som følge af overfiskeri;
11. understreger, at fiskerisektoren (som omfatter både bæredygtige vilde fiskebestande og akvakultur) er en af de vigtigste søjler for fødevaresikkerheden i Den Europæiske Union, og at dens bæredygtighed og stabilitet derfor skal sikres gennem reformen af den fælles fiskeripolitik, således at den fremover kan levere fiskeriprodukter af tilstrækkeligt høj kvalitet og i en tilstrækkelig mængde til at kunne imødekomme efterspørgslen fra mere end en halv million EU-borgere;
12. fremhæver den potentielle betydning af marin akvakultur og ferskvandsakvakultur som supplement til fiskeriets rolle for at sikre en vigtig del af fødevaresikkerheden i EU; understreger, at der er behov for en særlig politik med henblik på at sikre akvakultursektorens miljømæssige bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at fastlægge generelle kvalitative kriterier vedrørende akvakultur, som bør efterleves i hele EU, og som tager højde for akvakulturens miljømæssige og sociale virkninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at importerede akvakulturprodukter er produceret i overensstemmelse med de relevante europæiske bæredygtigheds- og kvalitetsstandarder, dvs. miljømæssige eller dyrevelfærdsmæssige standarder;
13. bemærker, at fritidsfiskeri ikke blev behandlet i Kommissionens forslag af 13. juli 2011; understreger, at det bør behandles særskilt i som led i reformen af den fælles fiskeripolitik;
14. fremhæver, at en yderligere diversificering af aktiviteter, der direkte eller indirekte er forbundet med fiskeriet, kunne bidrage til at bremse afvandringen af arbejdstagere fra sektoren, holde liv i forskellige regioners sædvaner og traditioner og standse affolkningen af visse kystområder;
15. understreger, at fiskeriforvaltning i stigende grad er baseret på videnskabelige data, hvilket stimulerer den forskning, der anvendes på området, fremmer viden og skaber teknologisk udvikling og innovation i overensstemmelse med Europa 2020-strategien om fremme af intelligent vækst;
16. understreger, at fiskerisektoren er afhængig af, at bestandene er sunde, og at der er balance i økosystemet, hvorfor reformen af den fælles fiskeripolitik må flytte fokus tilbage på sektorens rolle som vogter og forvalter af havets ressourcer med henblik på at skabe en mere effektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi i overensstemmelse med 2020-strategien om fremme af bæredygtig vækst;
17. understreger, at fiskerivirksomhed, når alle dens dimensioner tages i betragtning, herunder bæredygtig akvakultur, deres direkte og indirekte virkninger og de fælles goder, der produceres gennem fiskeriaktiviteter, garanterer social og territorial samhørighed, fremmer erhvervsuddannelse og en social og økonomisk dynamik i overensstemmelse med Europa 2020-strategien for fremme af inklusiv vækst;
18. understreger, at fiskerisektoren, både i sig selv og gennem den integrerede havpolitik (IMP), skal bidrage til at nå Rio+20-målene for en åben økonomi samt til at skabe arbejdspladser og bekæmpe fattigdom;
19. erklærer, at fiskerivirksomhed spiller en vigtig rolle i den integrerede havpolitiks bredere kontekst og udgør et centralt element i såvel den fysiske planlægningspolitik for havene som inden for rammerne af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;
20. anmoder Kommissionen om at anerkende fiskerisektorens multifunktionalitet og værdien af dens omfattende og varierede produktion af fælles goder;
21. anmoder Kommissionen om i sine fremtidige politiske forslag og beslutninger at sikre, at den fælles fiskeripolitik bidrager til de overordnede politiske målsætninger, såsom Europa 2020-strategien; mener, at den fælles fiskeripolitik i denne afgørende revision af samme må anerkendes som kilde til udvikling inden for rammerne af det europæiske vækstprojekt, og at det må sikres, at de nødvendige betingelser er til stede for at udvikle dens fulde potentiale; anmoder Kommissionen om at tage fiskeriets og kystregionernes særlige karakteristika i betragtning i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af disse politikker;
22. anmoder Kommissionen om i den reviderede fælles fiskeripolitik at indføre konditionalitetsprincippet, der allerede anvendes inden for den fælles landbrugspolitik, og således sikre positiv særbehandling af miljøvenlige fiskerimetoder, f.eks. i form af bedre adgang til støttemidler;
23. anmoder Kommissionen om at finde en juridisk løsning, der gør fiskerne i stand til at udvikle andre indkomstkilder inden for den brede vifte af "fiskerelaterede aktiviteter" uden at blive straffet økonomisk, for at fremme udviklingen af parallelle aktiviteter;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.