Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0399/2014Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0399/2014
Europa-Parlamentet

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Pakistan: Seneste tilfælde af forfølgelse

16.4.2014 - (2014/2694(RSP))

jf. forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4
til erstatning af beslutningsforslag af:
ECR (B7‑0399/2014)
S&D (B7‑0401/2014)
PPE (B7‑0403/2014)
ALDE (B7‑0405/2014)
Verts/ALE (B7‑0410/2014)

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Eija-Riitta Korhola, Cristian Dan Preda, Bernd Posselt, Filip Kaczmarek, Michael Gahler, Tunne Kelam, Elena Băsescu, Monica Luisa Macovei, Eduard Kukan, Philippe Boulland, Jean Roatta, Roberta Angelilli, Petri Sarvamaa, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Sari Essayah, Laima Liucija Andrikienė, Dubravka Šuica, Anne Delvaux, Salvador Sedó i Alabart, László Tőkés, Bogusław Sonik for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, Ana Gomes, Joanna Senyszyn, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mitro Repo, Richard Howitt, Liisa Jaakonsaari, Antigoni Papadopoulou for S&D-Gruppen
Marietje Schaake, Alexander Graf Lambsdorff, Sarah Ludford, Louis Michel, Jelko Kacin, Kristiina Ojuland, Izaskun Bilbao Barandica, Robert Rochefort, Hannu Takkula, Ramon Tremosa i Balcells, Johannes Cornelis van Baalen, Marielle de Sarnez for ALDE-Gruppen
Jean Lambert, Nicole Kiil-Nielsen, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Peter van Dalen, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Adam Bielan, Ryszard Czarnecki, Konrad Szymański, Marek Józef Gróbarczyk for ECR-Gruppen

Procedure : 2014/2694(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0399/2014
Indgivne tekster :
RC-B7-0399/2014
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om Pakistan: Seneste tilfælde af forfølgelse

(2014/2694(RSP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og demokrati i Pakistan, især beslutning af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU[1], af 10. oktober 2012 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, navnlig i Peshawar[2], af 10. marts 2011 om Pakistan, navnlig mordet på Shahbaz Bhatti[3], af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed[4] og af 20. maj 2010 om religionsfrihed i Pakistan[5],

–   der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–   der henviser til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–   der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, af 23. september 2013 om angrebet på det kristne samfund i Peshawar og af 2. marts 2011 om mordet på Shahbaz Bhatti,

–   der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–   der henviser til rapporter fra FN 's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

–   der henviser til rapporten fra FN 's særlige rapportør om religions- og trosfrihed og fra FN' s særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed (Addendum: Rejse til Pakistan), fra april 2013,

–   der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området, der fordømmer forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal[6],

–   der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement, der blev vedtaget i marts 2012 og indeholder prioriteter såsom god regeringsførelse og dialog om menneskerettigheder samt den nært tilknyttede anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, der fandt sted den 25. marts 2014,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 11. marts 2013 om Pakistan, hvori det gentager sine forventninger vedrørende fremme af og respekt for menneskerettighederne og fordømmer alle voldshandlinger, herunder vold mod religiøse mindretal[7],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A. der henviser til at et kristent par, Shafqat Emmanuel and Shagufta Kausar, den 4. april 2014 blev dømt til døden for angiveligt at have sendt en tekstbesked, der fornærmede profeten Muhammed, der henviser til, at parret nægtede at være ansvarlige og erklærede, at telefonen, som tekstbeskeden blev afsendt fra, var forsvundet inden beskeden blev sendt;

B.  der henviser til, at Sawan Masih, en pakistansk kristen fra Lahore, den 27. marts 2014 blev dømt til døden for blasfemi mod profeten Muhammed; der henviser til, at meddelelsen om påstandene mod Masih udløste voldsomme optøjer i det kristne kvarter Joseph Colony i byen Lahore og medførte at mange bygninger, herunder 2 kirker, blev brændt ned;

C. der henviser til, at Asia Bibi, en kristen kvinde fra Punjab, blev arresteret i juni 2009 og dømt til døden for blasfemi i november 2010; der henviser til, at hendes appel endelig efter flere år nåede til High Court i Lahore; der henviser til, at de siddende dommere under de to første retsmøder i januar og marts 2014 tilsyneladende var på ferie;

D. der henviser til, at den 14-årige kristne pige Rimsha Masih, der uretmæssigt blev beskyldt for at vanhellige Koranen, blev frikendt efter at være blevet anset for at have været offer for et komplot, og den ansvarlige blev anholdt; bemærker imidlertid, at hun og hendes familie var nødt til at forlade landet;

E.  der henviser til, at de kristne, som udgør omkring 1,6 % af befolkningen i Den Islamiske Republik Pakistan, er ofre for fordomme og sporadiske udbrud af pøbelvold; der henviser til, at størstedelen af de pakistanske kristne frister en usikker tilværelse, ofte i frygt for beskyldninger om blasfemi, som er et tema, der kan fremprovokere offentlige voldshandlinger; der henviser til, at flere andre kristne i øjeblikket er i fængsel på grund af anklager om blasfemi;

F.  der henviser til, at Mohammad Asghar, en britisk statsborger med en psykisk sygdom bosiddende i Pakistan, blev anholdt efter angiveligt at have sendt breve til forskellige embedsmænd, hvori han hævdede, at han var en profet, og dømt til døden i januar 2014;

G. der henviser til, at en anden britisk statsborger, den 72-årige Massud Ahmad, medlem af det religiøse samfund Ahmadiya, først for nylig blev løsladt mod kaution efter at have været blevet arresteret i 2012 anklaget for at citere fra Koranen, hvilket anses for blasfemi, da et medlemmer af Ahmadiyya-menigheden ikke anerkendes som muslimer og har forbud mod at "opføre sig som muslimer" i henhold til straffelovens artikel 298-C;

H. der henviser til, at fem hinduistiske templer er blevet angrebet forskellige steder i Sindh (Tharparkar, Hyderabad og Larkana) i løbet af de seneste måneder og at tre hinduistiske drenge er blevet beskyldt for blasfemi og er i øjeblikket anholdt i Badin (Sindh), da de havde sprøjtemalet nogle tegn i anledning af Holi (Hindu farvefestival);

I.   der henviser til, at navnlig medlemmer af Shia- og Hazara-samfundet dagligt nu er ofre for drab og tvungen migration som følge af den kraftige stigning i sekterisk vold i Pakistan; der henviser til, at det forlyder, at mere end 10.000 hinduer også er flygtet fra provinsen, da bortførelser-for-løsepenge er blevet rutine i løbet af de sidste tre år;

J.   der henviser til, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal til at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter; der henviser til, at deres anvendelse i årevis har givet anledning til global bekymring, da beskyldningerne ofte er motiveret af opgør, økonomisk vinding eller religiøs intolerance, og fremmer en kultur af selvtægt, der giver pøbler en platform for chikane og angreb; der henviser til, at FN's menneskerettighedsmekanismer har anmodet Pakistan om at ophæve blasfemilovene eller i det mindste straks at indføre beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at loven misbruges til at forfølge borgere, der ofte kommer fra minoritetssamfund;

K. der henviser til, at der alene i 2013 er blevet rapporteret om hundreder af æresdrab; der henviser til at disse kun udgør den mest synlige aggression mod kvinder i betragtning af den konstant høje hyppighed af vold i hjemmet og tvangsægteskaber;

L.  der henviser til, at Pakistan spiller en vigtig rolle med henblik på at styrke stabiliteten i det sydlige Asien og bør derfor foregå med et godt eksempel ved at styrke retsstaten og menneskerettighederne;

M. der henviser til, at Den Europæiske Union for nylig har indrømmet GSP +-status til Pakistan på betingelse af gennemførelsen af gældende menneskerettighedskonventioner;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over den markante stigning i sekterisk vold og religiøs intolerance over for mindretal, og angreb på religiøse samlingssteder, herunder kristne kirker, og den fortsatte undertrykkelse af kvinder i Pakistan;

2.  er bekymret over de virkninger, som en sådan vold har på den fremtidige udvikling af det pakistanske samfund som helhed i lyset af de samfundsøkonomiske udfordringer, som landet står over for; understreger, at det er i Pakistans langsigtede interesse, at alle dets borgere oplever større sikkerhed;

3.  udtrykker alvorlig betænkelighed ved det forhold, at de kontroversielle blasfemilove er åbne for et misbrug, som kan ramme folk af alle trosretninger i Pakistan; udtrykker særlig bekymring over, at disse blasfemilove, som den nu afdøde minister Shahbaz Bhattiand og den ligeledes afdøde guvernør Salman Taseer offentligt tog afstand fra, nu i stigende grad bliver anvendt som våben mod kristne og andre religiøse mindretal i Pakistan;

4.  minder de pakistanske myndigheder om deres forpligtelse i henhold til folkeretten til at respektere ytringsfriheden og tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden. opfordrer de pakistanske myndigheder til at løslade fanger, som er dømt på grund af blasfemi, og at underkende appellerede dødsdomme; opfordrer de pakistanske myndigheder til at garantere domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder for retlige procedurer; opfordrer desuden de pakistanske myndigheder til at yde tilstrækkelig beskyttelse til alle dem, der er involveret i blasfemi-sager, bl.a. ved at beskytte dommerne fra pres udefra, ved at beskytte den anklagede og dennes familie og lokalsamfund fra pøbelvold og ved at tilbyde løsninger for dem, der er blevet frikendt, men som ikke kan vende tilbage til deres hjemegn;

5.  fordømmer under alle omstændigheder på det kraftigste anvendelsen af dødsstraf; opfordrer den pakistanske regering til hurtigst muligt at ændre de facto-moratoriet for dødsstraf til en virkelig afskaffelse af dødsstraffen;

6.  opfordrer den pakistanske regering til at foretage en grundig gennemgang af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse - som er indeholdt i artikel 295 og 298 i den pakistanske straffelov - for påståede tilfælde af blasfemiske handlinger, især i lyset af de seneste dødsdomme; opfordrer regeringen til at modstå pres fra religiøse grupper og dele af den politiske opposition til at opretholde disse love;

7.  appellerer til regeringen om at fremskynde madrassa-reformen ved at fastsætte en grundlæggende læseplan, der lever op til internationale standarder, med særlig vægt på at fjerne hadefuldt materiale fra læseplanerne og indføre undervisning i samfundmæssig og religiøs tolerance i det grundlæggende pensum; opfordrer Kommissionen til at følge op på tidligere krav om ændring af EU-finansierede lærebøger, der indeholder hadefulde udtalelser;

8.  opfordrer indtrængende regeringen og parlamentet i Pakistan til at indføre reformer af det formelle retssystem for at modvirke anvendelse af uformelle strukturer såsom jirgas og panchayats, og at øge de finansielle og menneskelige ressourcer i retsvæsenet væsentligt, især for så vidt angår retterne, der træffer afgørelse i første instans;

9.  fordømmer kraftigt alle voldshandlinger mod religiøse samfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro; opfordrer den pakistanske regering til at gribe ind for at beskytte ofre for religiøst motiveret pøbelvold og navnlig at forbyde offentlig hadefuld tale, og opfordrer alle pakistanere til at arbejde sammen for at fremme og sikre tolerance og gensidig forståelse; opfordrer indtrængende de pakistanske myndigheder til at retsforfølge dem, der er ansvarlige for at tilskynde til aggressiv adfærd og falske beskyldninger om blasfemi;

10. minder om, at religionsfrihed og mindretalsrettigheder er garanteret af Pakistans forfatning; påskønner de foranstaltninger, som Pakistans regering siden november 2008 har truffet til fordel for religiøse mindretal, som f.eks. oprettelse af en kvote på fem procent for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendelse af ikke-muslimske helligdage og indførelse af en dag for nationale mindretal;

11. opfordrer dog indtrængende den pakistanske regering til at øge bestræbelserne på at opnå en bedre forståelse mellem religionerne, aktivt at imødegå religiøs fjendtlighed af samfundsmæssige aktører, at bekæmpe religiøs intolerance, vold og intimidering og sætte ind mod opfattelsen af straffrihed;

12. er dybt bekymret over situationen for kvinder og piger fra minoriteter, som ofte lider dobbelt, navnlig i forbindelse med tvungen konvertering og målrettet seksuel vold; opfordrer indtrængende den pakistanske regering til at forbedre beskyttelsen, retsforfølgningen og afhjælpningen;

13. understreger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed; udtrykker sin bekymring over den seneste tendens i Pakistan til at bremse tanke-, ytrings- og informationsfriheden ved at blokere og kontrollere hyppigt benyttede internettjenester; opfordrer regeringen til at stoppe censur af internettet og til at revidere både udkastet til lovgivningen om anti-terrorisme og ngo'er, som i væsentlig grad vil indskrænke ngo'ernes uafhængighed og frihed til at udøve deres aktiviteter, og som kan føre til et sammenbrud af det arbejde, der udføres af internationalt forbundne ngo'er i Pakistan;

14. understreger den vigtige rolle, som Pakistan spiller i at fremme stabiliteten i hele regionen; opfordrer Pakistan til at spille en konstruktiv rolle i at fremme et sikkert Afghanistan, og opfordrer derfor indtrængende den pakistanske regering til at styrke respekten for de grundlæggende menneskerettigheder i dets eget land såvel som i hele regionen;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Pakistan.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik