Brændstofpriserne stiger alle vegne, også for fiskerfartøjer. Visse dele af fiskeindustrien er meget stærkt afhængige af fossile brændstoffer, og omkostningerne til disse kan udgøre over halvdelen af deres driftsomkostninger. Andre dele er mindre berørte, da deres fangstmetoder er langt mindre energiintensive.
På globalt plan er fiskeindustrien ansvarlig for mindst 4 % af det totale olieforbrug og en tilsvarende mængde CO2-udledninger. Industrien har klart behov for at vænne sig fra sin afhængighed af fossil brændstofenergi.
Fiskeindustrien nyder allerede godt af en stor brændstofstøtte i kraft af industriens afgiftsfritagelse og de nye minimumsregler.
Agter Kommissionen at reducere eller fjerne brændstofafgiftsfritagelsen med det formål at nedbringe fiskeindustriens energiafhængighed?