Rådet nåede den 16. december 2011 frem til en politisk aftale om fastsættelse af fiskerimuligheder for det følgende år i form af en ”TAC- og kvoteforordning”, den tredje af sin art der er vedtaget siden TEUF trådte i kraft, på grundlag af artikel 43, stk. 3, heri. Proceduren, som er fastsat i denne artikel og som ikke inddrager Parlamentet, finder kun anvendelse i forbindelse med ”fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder” og udelukker således alle øvrige foranstaltninger, der træffes til fremme af den fælles fiskeripolitiks mål, idet sådanne skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure som fastsat i artikel 43, stk. 2. For tredje år i træk har Kommissionen valgt at foreslå, og Rådet valgt at vedtage, at der træffes foranstaltninger inden for rammerne af TAC- og kvoteforordningen, der klart overskrider grænserne for, hvad det er muligt at vedtage med hjemmel i artikel 43, stk. 3, herunder vigtige tekniske foranstaltninger såsom forbuds- eller restriktionszoner og -perioder, begrænsede fiskeridybder og specifikke krav vedrørende fiskeriudstyr.

1. Eftersom artikel 43, stk. 2, i TEUF fastsætter den almindelige lovgivningsprocedure som retsgrundlaget for alle foranstaltninger vedrørende den fælles fiskeripolitiks formål, udgør artikel 43, stk. 3, en undtagelse og bør derfor fortolkes som sådan. Hvordan retfærdiggør Rådet at anlægge en så bred fortolkning af artikel 43, stk. 3, at den indbefatter andre områder end blot fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, navnlig foranstaltninger der tidligere er blevet kategoriseret som tekniske foranstaltninger som defineret i artikel 4, stk. 2, litra g), i Rådet forordning (EF) nr. 2371/2002?

2. Hvilke(n) bestemmelse(r) i TEUF lægger Rådet til grund for i betragtning (3) i TAC- og kvoteforordningen at indsætte en henvisning til "visse forhold, der er funktionelt knyttet til fastsættelsen og fordelingen af fiskerimuligheder”?

3. Agter Rådet at fortsætte med at inkludere foranstaltninger, der rækker ud over simpel ”fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder” i de TAC- og kvoteforordninger, der fremover vedtages på grundlag af artikel 43, stk. 3?

4. Nærer Rådet noget oprigtigt ønske om at sikre, at enhver ny procedure, der iværksættes inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, til vedtagelse af denne type tekniske foranstaltninger, vil være i nøje overensstemmelse med TEUF og respektere Parlamentets rettigheder?