Forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414), som Parlamentet skal behandle i april, indeholder fælles bestemmelser om vilkårene for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i udlandet. Målet for Parlamentets medlemmer er så vidt muligt at tillade patienter i EU-landene at modtage sundhedsydelser i udlandet (f.eks. gennem forudgående godtgørelse af bekostelige sundhedsydelser for at sikre, at disse ydelser ikke forbeholdes de velhavende), hvorimod tendensen i Rådet er at begrænse disse rettigheder og lade medlemsstaterne selv afgøre, hvilke behandlinger i udlandet de ønsker at godtgøre.

Hvordan mener Rådet, at disse modstridende holdninger i Europa-Parlamentet og Rådet kan forenes? Hvilke kompromiser er realistiske?