Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
30. november 2010
H-0624/2010
Spørgsmål til spørgetiden
til Rådet
Mødeperiode: januar 2011
jf. forretningsordenens artikel 116
Vilija Blinkevičiūtė (S&D)

 Om: Beskyttelse af ofre for handel med børn
 Svar 

Det af Rådet vedtagne Stockholmprogram indeholder de vigtigste foranstaltninger til forebyggelse, anvendelse af loven og beskyttelse af ofrene i forbindelse med bekæmpelsen af menneskehandel. Der bør lægges særlig vægt på beskyttelsen af børn. Eftersom børn er samfundets svageste medlemmer, bør der gøres uhyre store bestræbelser på at beskytte dem.

Der sælges børn for at få dem til at udføre tvangsarbejde og for at få dem til at begå ulovligheder. Desuden sælges der børn med henblik på ulovlig handel med organer.

For at forbedre koordineringen af de forskellige europæiske politikker for bekæmpelse af menneskehandel har Rådet besluttet at udnævne en EU-koordinator for bekæmpelsen af menneskehandel. Kan Rådet oplyse, om denne EU-koordinator for bekæmpelsen af menneskehandel også vil være ansvarlig for bekæmpelsen af handlen med børn? Hvilke konkrete foranstaltninger regner den udpegede koordinator for beskyttelsen af ofre for handlen med børn at træffe?

Forespørgslens originalsprog: LT
Seneste opdatering: 9. december 2010Juridisk meddelelse