Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, som Kommissionen har udarbejdet, har til formål at give personer, som ønsker at etablere eller udvikle egen virksomhed, men støder på vanskeligheder med at opnå banklån, adgang til finansiering (op til 25.000 EUR). Offentlige eller private mikrofinansieringsinstitutter i medlemsstaterne, som ønsker en garanti, kan ansøge herom hos Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som forvalter mikrofinansieringsfaciliteten Progress på Kommissionens vegne.
Har Kommissionen oplysninger om, hvordan denne foranstaltning gennemføres i medlemsstaterne, og kan den oplyse, om personerne i målgruppen har mulighed for at opnå denne type finansiering?