Procedure : 2010/2154(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0216/2011

Indgivne tekster :

A7-0216/2011

Forhandlinger :

PV 05/07/2011 - 16
CRE 05/07/2011 - 16

Afstemninger :

PV 06/07/2011 - 6.9
CRE 06/07/2011 - 6.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0329

BETÆNKNING     
PDF 272kWORD 174k
1. juni 2011
PE 450.741v02-00 A7-0216/2011

om luftfartssikkerhed med særlig fokus på securityscannere

(2010/2154(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Luis de Grandes Pascual

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om luftfartssikkerhed med særlig fokus på securityscannere

(2010/2154(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne (KOM(2010)0311),

- der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om indvirkningen af luftfartssikkerhedsforanstaltninger og bodyscannere på menneskerettighederne, privatlivets fred, den personlige værdighed og databeskyttelse(1),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart(2),

- der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til forordning (EF) nr. 300/2008(3),

- der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 185/2010 af 4. marts 2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed(4),

- der henviser til den femte rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2320/2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (KOM(2010)0725),

- der henviser til sin holdning af 5. maj 2010 i betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter(5),

- der henviser til Rådets henstilling af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz)(6),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i direktiv 89/391/EØF)(7),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(8),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(9),

- der henviser til Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(10),

- der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0216/2011),

Securityscannere

A. der henviser til, at securityscanner er den generiske betegnelse for en teknologi, der kan spore metalgenstande og andre genstande, som er skjult i tøjet; der henviser til, at detektionsegenskaberne er den kapacitet, som securityscannerne har til at spore alle former for forbudte genstande, som den undersøgte person bærer skjult i tøjet,

B. der henviser til, at EU’s regler om luftfartssikkerhed omfatter flere undersøgelsesmetoder og -teknologier, der anses for at kunne spore forbudte genstande, der er skjult i tøjet, og heraf vælger medlemsstaterne en eller flere; der henviser til, at securityscannere i øjeblikket ikke står på denne liste,

C. der henviser til, at adskillige medlemsstater i øjeblikket anvender securityscannere midlertidigt – i en maksimumsperiode på 30 måneder – i deres lufthavne, idet de gør brug af deres ret til at gennemføre forsøg med nye teknologier (punkt 12.8 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010),

D. der henviser til, at medlemsstaterne har ret til at anvende strengere foranstaltninger end de fælles grundlæggende normer, der kræves i henhold til EU-retten, og de kan derfor indføre securityscannere på deres område; der henviser til, at de i så tilfælde skal basere sig på en risikovurdering og overholde fællesskabslovgivningen; der henviser til, at disse foranstaltninger skal være relevante, objektive og ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til den risiko, der søges begrænset (art. 6 i forordning (EF) nr. 300/2008),

E. der henviser til, at medlemsstaternes indførelse af securityscannere i et af de to nævnte tilfælde umuliggør en reel "one-stop-sikkerhedskontrol"; der henviser til, at hvis den nuværende situation fortsætter, vil bestemmelsernes anvendelse i medlemsstaterne, ikke være ens, og derfor ikke være til fordel for passagerne,

F. der henviser til, at diskussionen om securityscannere ikke bør føres uafhængigt af den generelle debat om en integreret overordnet sikkerhedspolitik for Europas lufthavne,

G. der henviser til, at sundhed er et aktiv, der skal bevares, og en ret, der skal beskyttes, der henviser til, at udsættelse for ioniserende stråling udgør en risiko, der bør undgås, der henviser til, at scannere med ioniserende stråling, hvis virkning er kumulativ og skadelig for menneskers sundhed, derfor bør ikke være tilladt i EU,

H. der henviser til, at både EU’s og medlemsstaternes lovgivning allerede indeholder regler om beskyttelse mod sundhedsrisici, der kan opstå i forbindelse med anvendelse af teknologier, hvor der udsendes ioniserende stråling, samt vedrørende grænseværdier for eksponeringen for denne form for stråling, der henviser til, at scannere, der anvender ioniserende stråling, bør forbydes i EU,

I. der henviser til, at Kommissionen har konsulteret Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Artikel 29-Gruppen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og at svarene fra dem indeholder vigtige elementer vedrørende betingelserne for, at anvendelsen af securityscannere opfylder bestemmelserne om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder,

J. der henviser til, at man er nødt til at forholde sig til bekymringer over sundheden, retten til privatlivets fred, tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, retten til ikke-forskelsbehandling og databeskyttelse, både hvad angår den involverede teknologi og anvendelsen heraf, inden det kan overvejes at indføre securityscannere,

K. der henviser til, at securityscannere foruden at sikre en højere grad af sikkerhed end det nuværende udstyr forventes at gøre sikkerhedskontrollen af passagererne hurtigere og nedbringe ventetiden,

Finansiering af luftfartssikkerheden

L. der henviser til, at Rådet endnu ikke har taget stilling til Parlamentets holdning vedrørende direktivet om luftfartssikkerhedsafgifter,

Sikkerhedsforanstaltninger for fragt

M. der henviser til, at de seneste planlagte terrorhandlinger, der er blevet afsløret af efterretningsvæsenet, havde til formål at bruge fragttransporten som middel til at gennemføre angrebene,

N. der henviser til, at ikke kun passagerer, men også fragt og post er og bør være underkastet passende sikkerhedsforanstaltninger,

O. der henviser til, at fragt og post, der lastes på passagerfly, udgør et mål for terrorangreb, og at det, i betragtning af at sikkerhedskontrollen for fragt og post er langt mindre streng end for passagerer, er nødvendigt at skærpe sikkerhedsforanstaltningerne for fragt og post, der lastes på passagerfly,

P. der henviser til, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke kun vedrører lufthavnene, men hele forsyningskæden,

Q. der henviser til, at i forbindelse med luftfartssikkerhed spiller posttjenesterne en vigtig rolle med hensyn til forvaltningen af forsendelsen af post og pakker, og at de i overensstemmelse med europæiske regler har investeret store beløb og indført ny teknologi for at sikre opfyldelse af internationale og europæiske sikkerhedsstandarder,

Internationale forbindelser

R. der henviser til, at det er nødvendigt med international koordination af luftfartsikkerhedsforanstaltninger for at sikre et højt beskyttelsesniveau, således at man undgår at kontrollere passagerne flere gange med deraf følgende begrænsninger og ekstraomkostninger,

Uddannelse af sikkerhedspersonalet

S. der henviser til, at den oprindelige uddannelse og videreuddannelsen af sikkerhedspersonalet er et grundlæggende element for at sikre høj luftfartssikkerhed, som til gengæld skal kunne forenes med en behandling af passagerne, der beskytter deres værdighed som personer og deres personoplysninger,

Generelle betragtninger

1. mener, at der er behov for en integreret fremgangsmåde i forbindelse med luftfartssikkerheden, hvor der foretages "one-stop-sikkerhedskontrol" én gang, således at passagerer, bagage og fragt, der kommer til en lufthavn i EU fra en anden lufthavn i EU, ikke behøver at blive kontrolleret igen;

2. mener, at i betragtning af hvor lang tid, der anvendes ved kontrolpunkterne, vil metoder med effektive og hurtige scannere til passagerne være af stor værdi for luftfartssikkerheden;

3. opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsen af andre teknikker til at spore sprængstoffer, herunder faste stoffer, inden for luftfartssikkerhedsområdet;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et integreret risikoanalysesystem for passagerer, som med god grund kan mistænkes for at udgøre en sikkerhedsrisiko, og til kontrol af bagage og fragt, som er baseret på alle disponible, pålidelige oplysninger, især oplysninger fra politi, efterretningstjenester, toldvæsen og transportvirksomheder; mener, at hele systemet skal være baseret på effektiv søgen efter information, men også på respekt for princippet om ikkeforskelsbehandling;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et effektivt samarbejde, sikkerhedsstyring og en effektiv udveksling af oplysninger mellem alle involverede myndigheder og tjenester samt mellem myndigheder, sikkerhedsfirmaer og lufttransportselskaber, både på europæisk og nationalt niveau;

6. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere listen over autoriserede kontrolmetoder og betingelserne og minimumsstandarderne for deres anvendelse under hensyntagen til eventuelle problemer, praktisk erfaring og teknologiske fremskridt med henblik på at sikre en høj detektionseffektivitet og beskyttelse af passagerernes og arbejdstagernes rettigheder og interesser i takt med dette fremskridt;

7. understreger betydningen af kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, der udgør en trussel mod sikkerheden i EU, som allerede anført i Stockholmprogrammet, og støtter udelukkende i denne forbindelse anvendelsen af sådanne sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af terrorhændelser, som er foreskrevet ved lov, som er effektive, som er nødvendige i et frit og åbent demokratisk samfund, som står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål, og som fuldt ud overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention; henleder opmærksomheden på, at det er meget vigtigt, at borgerne har tillid til deres institutioner, og at der derfor bør være en rimelig balance mellem behovet for sikring af sikkerhed og sikringen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

8. understreger med hensyn hertil, at antiterrorforanstaltninger bør være i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder og forpligtelser, som er nødvendige i et demokratisk samfund, og at de skal stå i et rimeligt forhold til risiciene samt være strengt nødvendige og fastsat ved lov og således kun anvendes til opfyldelse af deres specifikke målsætninger;

Securityscannere

9. opfordrer Kommissionen til at foreslå, at securityscannere medtages på listen over autoriserede kontrolmetoder, forudsat at de ledsages af passende regler og minimumsstandarder for deres anvendelse, som det fremgår af denne beslutning, og forudsat at den konsekvensanalyse, som Europa-Parlamentet anmodede om i 2008, er blevet gennemført og viser, at disse apparater ikke udgør en risiko for passagerernes sundhed, personoplysninger, personlige værdighed og privatliv og at disse scannere er effektive;

10. mener, at anvendelsen af securityscannere skal være reguleret i henhold til fælles regler, procedurer og standarder, der ikke blot fastsætter detektionsegenskaber, men også indeholder de nødvendige bestemmelser om beskyttelse af de rejsendes, arbejdstagernes, besætningsmedlemmernes og sikkerhedspersonalets sundhed og grundlæggende rettigheder og interesser;

11. mener, at securityscannere bør bruges til at øge lufthavnskontrollernes hastighed og tempo og mindske besværet for passagererne, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for dette aspekt i den foreslåede lovgivning;

12. foreslår mere konkret, at Kommissionen, når den har fastsat fælles regler om anvendelse af securityscannere, reviderer disse regler regelmæssigt, og når det er nødvendigt, med henblik på at tilpasse bestemmelserne om beskyttelse af sundhed, privatlivets fred, personoplysninger og grundlæggende rettigheder til det teknologiske fremskridt;

Nødvendighed og proportionalitet

13. mener, at de offentlige myndigheder på grund af den stigende terrortrussel skal iværksætte de beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger, som kræves i et demokratisk samfund;

14. mener, at securityscannernes detektionseffektivitet er større end de nuværende metaldetektorers, navnlig med hensyn til genstande, der ikke er af metal, og væsker, og at kropsvisitering sandsynligvis vil skabe større irritation, tidsspilde og modvilje end scannere;

15. mener, at anvendelse af securityscannere, forudsat at man har passende sikkerhed, er at foretrække frem for andre mindre krævende metoder, der ikke garanterer den samme grad af beskyttelse; minder om, at inden for luftfartssikkerhed bør efterretninger i bred forstand og veluddannet sikkerhedspersonale i lufthavnene fortsat være vores hovedprioriteter;

16. mener, at bekymringer og krav vedrørende privatlivets fred og sundhed kan afhjælpes med den teknologi og de metoder, der er til rådighed; mener, at den teknologi, der er under udvikling i øjeblikket, er lovende, og at man bør anvende den bedste, der findes;

17. skønner, at spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres securityscannere eller ej, hører under EU-medlemsstaternes ansvarsområde, og at de har frihed til at træffe bestemmelse herom; mener imidlertid, at der er behov for yderligere harmonisering af anvendelsen af scannere for at få skabt et sammenhængende europæisk luftfartssikkerhedsområde;

18. mener, at når EU-medlemsstater installerer securityscannere, skal disse være overholde de standarder og mindstekrav, som EU har fastsat for alle EU-medlemsstater, dog med forbehold af medlemsstaternes ret til at anvende strengere foranstaltninger;

19. mener, at medlemsstaterne bør øge antallet af kontrolpunkter og ansætte mere sikkerhedspersonale for at sikre, at passagererne ikke berøres af anvendelsen af securityscannere;

20. mener, at de personer, der kontrolleres, selv skal kunne bestemme, om de vil anvende securityscannere, og at de, hvis de afviser det, skal være forpligtede til at underkaste sig alternative kontrolforanstaltninger, der kan garantere samme sikkerhedsniveau som securityscannere og fuldstændig respekt for deres rettigheder og værdighed; understreger, at en sådan afvisning ikke bør give anledning til mistænkeliggørelse af den pågældende passager;

Sundhed

21. erindrer om, at EU-lovgivningen og den nationale lovgivning skal anvendes i overensstemmelse med især princippet om at lovgive så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt, ALARA-princippet;

22. opfordrer medlemsstaterne til at anvende den teknologi, som er mindst skadelig for den menneskelige sundhed, og som er acceptabel for offentligheden med hensyn til respekten for privatlivets fred;

23. mener, at eksponering for kumulerede doser af ioniserende stråling ikke kan accepteres; mener derfor, at enhver form for teknologi, der anvender ioniserende stråling, udtrykkeligt bør udelukkes fra anvendelse ved sikkerhedsscreening;

24. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med næste rammeprogram for forskning at undersøge mulighederne for at anvende teknologi, som er fuldstændig uskadelig for offentligheden, og som samtidig kan garantere luftfartssikkerhed;

25. anmoder medlemsstaterne om regelmæssigt at overvåge de langsigtede virkninger af eksponeringen i forbindelse med securityscannere, idet der tages højde for nye videnskabelige fremskridt, og om at kontrollere, at apparaterne er korrekt installeret og anvendes og betjenes efter hensigten;

26. kræver, at der tages passende hensyn til særlige forhold i forbindelse med og gives en retfærdig og individualiseret behandling af passagerer, der er sårbare med hensyn til helbred og evne til at kommunikere såsom gravide kvinder, børn, ældre og handicappede samt personer med indopererede medicinske anordninger (f.eks. ortopædiske proteser eller pacemaker), såvel som personer, der medbringer medicin og/eller medicinske anordninger til sikring af deres helbred (f.eks. injektionssprøjter og insulin);

Billeder af kroppen

27. mener, at der kun bør anvendes tændstiksfigurer, og at der ikke bør fremstilles billeder af kroppen;

28. insisterer på, at data fremstillet under scanningsprocessen ikke må anvendes til andre formål end at spore forbudte genstande, kun må anvendes i den tid, det tager at gennemføre screeningen, skal destrueres øjeblikkeligt, når hver enkelt person har passeret sikkerhedskontrollen, og ikke må lagres;

Forbud mod forskelsbehandling

29. mener, at driftsnormerne skal sikre, at der sker en tilfældig udvælgelse, og at de passagerer, der skal passere en securityscanner, ikke udvælges på grundlag af diskriminerende kriterier;

30. understreger, at enhver form for profilfastlæggelse baseret på f.eks. køn, race, farve, etnisk tilhørsforhold, genetiske træk, sprog, religion eller tro er uacceptabel som led i proceduren for udvælgelse til eller afvisning af sikkerhedsscanning;

Databeskyttelse

31. mener, at alle securityscannere bør anvende tændstikfigurer for at beskytte passagerernes identitet og sikre, at de ikke kan identificeres gennem billeder af nogen del af deres krop;

32. understreger, at den anvendte teknologi ikke må gøre det muligt at lagre eller gemme data;

33. erindrer om, at anvendelsen af securityscannere skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger;

34. understreger, at de medlemsstater, der beslutter at anvende securityscannere, i henhold til nærhedsprincippet bør have mulighed for at anvende strengere bestemmelser end de i fællesskabsretten fastsatte bestemmelser om beskyttelse af borgerne og deres personoplysninger;

Information til de scannede personer

35. mener, at de kontrollerede personer på forhånd skal modtage omfattende oplysninger, navnlig om den pågældende scanners funktion, foranstaltningerne til beskyttelse af den personlige integritet, privatlivets fred og persondata samt om muligheden for at afvise at passere gennem scanneren;

36. henstiller, at der i Kommissionens informationskampagner om flypassagerers rettigheder indføjes et afsnit med detaljerede oplysninger om passagernes rettigheder i forbindelse med sikkerhedsscreening og securityscannere;

Behandling af scannede personer

37. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at sikkerhedspersonalet modtager særlig uddannelse i at betjene securityscannerne på en sådan måde, at de respekterer passagerernes grundlæggende rettigheder, personlige integritet, personlige data og sundhed; mener i denne forbindelse, at en adfærdskodeks kunne være et yderst nyttigt redskab for sikkerhedspersonale med ansvar for scannerne;

Finansiering af luftfartssikkerheden

38. erindrer om sin holdning af 5. maj 2010 om luftfartssikkerhedsafgifter;

39. mener, at sikkerhedsafgifterne skal være gennemskuelige, at de kun må anvendes til at dække sikkerhedsomkostninger, og at medlemsstater, der beslutter at anvende strengere krav, skal finansiere de ekstra omkostninger, som det medfører;

40. opfordrer Rådet til øjeblikkeligt at fastlægge en førstebehandlingsholdning om luftfartssikkerhedsafgifter, eftersom lovgivningen om luftfartssikkerhed og lovgivningen om luftfartssikkerhedsafgifter er nært forbundet;

41. anbefaler, at udgifterne til sikkerhedsforanstaltninger anføres på hver enkelt passagers billet;

Forbud mod væsker, aerosoldåser og geléer

42. gentager og fastholder sin holdning til fordel for en ophævelse af forbuddet mod at transportere væsker i 2011 og 2013, som fastlagt i EU-bestemmelserne; opfordrer derfor alle berørte parter, Kommissionen, medlemsstaterne og luftfartssektoren til at arbejde tæt sammen for at sikre, at restriktionerne angående transport af væsker om bord på fly ophæves til fordel for passagererne;

43. opfordrer medlemsstater og lufthavne til at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at disponere over passende teknologi i tide, således at ophævelsen af forbuddet mod at transportere væsker på de planlagte tidspunkter ikke indebærer nogen forringelse af sikkerheden;

44. mener i denne forbindelse, at alle involverede bør gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre overgangen fra et forbud mod transport af væsker, aerosoldåser og geléer til kontrol heraf på en så tilfredsstillende og ensartet måde som muligt, således at passagerernes rettigheder til enhver tid garanteres;

Sikkerhedsforanstaltninger for fragt

45. mener, at kontrollen af fragt og post, der er baseret på en risikoanalyse, bør stå i rimeligt forhold til de trusler, som transporten heraf indebærer, og at der bør være den nødvendige sikkerhed, navnlig når fragt og post transporteres i passagerfly;

46. erindrer om, at det ikke er muligt at foretage en 100 % scanning af fragten; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at gennemføre forordning (EF) nr. 300/2008 såvel som den tilsvarende kommissionsforordning (EF) nr. 185/2010 for at forbedre sikkerheden inden for hele forsyningskæden;

47. mener, at sikkerhedsniveauet for fragt stadig er forskelligt i de forskellige medlemsstater, og at de for at opnå "one-stop-sikkerhedskontrol" skal sikre korrekt anvendelse af de eksisterende foranstaltninger for europæisk fragt og post og anerkendelse af fragtagenter, der er sikkerhedsgodkendt i andre medlemsstater;

48. mener, at medlemsstaternes sikkerhedsforanstaltninger for luftfragt og -post og Kommissionens inspektion af disse foranstaltninger er blevet styrket, og anser det derfor for fuldstændigt afgørende at udarbejde en teknisk rapport med henblik på at kortlægge svaghederne i det nuværende fragtsystem og eventuelle løsninger til at afhjælpe disse svagheder;

49. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke screening og inspektioner vedrørende luftfragt, bl.a. i forbindelse med valideringen af sikkerhedsgodkendte fragtagenter for kendte befragtere; understreger i den forbindelse behovet for at have flere inspektører på nationalt niveau;

50. understreger toldoplysningernes potentiale, hvad angår beregningen af risikoen i forbindelse med specifikke forsendelser, og anmoder Kommissionen om at fortsætte sit arbejde vedrørende mulighederne for at anvende toldrelaterede elektroniske systemer til luftfartssikkerhedsformål, især ved hjælp af EU's importkontrolsystem til forbedring af samarbejdet mellem toldmyndighederne;

51. opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere sikkerheden i forbindelse med forsendelse af fragt fra tredjelande allerede i oprindelseslufthavnen og opstille kriterier for identificering af højrisikofragt og de forskellige agenters ansvar;

52. anmoder Kommissionen om, at der i sikkerhedsprogrammet tages hensyn til alle de berørte aktørers særlige forhold, og om at forlige hensynet til sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med udveksling af post og fragt og behovet for at sikre en økonomisk dynamik, der fortsat tilgodeser samhandel, tjenesteydelser af høj kvalitet og udvikling af e-handlen;

53. opfordrer Kommissionen til at foreslå et harmoniseret system til oprindelig uddannelse og videreuddannelse af sikkerhedspersonalet i forbindelse med fragt, således at det kan holde sig underrettet om den seneste tekniske udvikling på sikkerhedsområdet;

Internationale forbindelser

54. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og tredjelande om en risikovurdering og om efterretningssystemer på luftfartsikkerhedsområdet;

55. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme globale normative standarder inden for rammerne af ICAO for at støtte tredjelandenes bestræbelser på at gennemføre disse standarder, for at nå frem til gensidig anerkendelse af sikkerhedsforanstaltninger og for at forfølge målet om en fælles effektiv sikkerhedskontrol;

o

o         o

56. mener, at det er uhensigtsmæssigt at anvende komitologiproceduren i forbindelse med luftfartssikkerhedssektoren, i det mindste for så vidt angår foranstaltninger, der indvirker på borgernes rettigheder, og kræver fuld inddragelse af Europa-Parlamentet gennem den fælles beslutningstagning;

57. forventer, at Kommissionen i løbet af indeværende valgperiode forlægger et forslag til retsakt om tilpasning af forordning (EF) nr. 300/2008, således at den tager hensyn til Kommissionens erklæring af 16. december 2010 i forbindelse med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

58. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 71.

(2)

EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.

(3)

EUT L 91 af 3.4.2009, s. 7.

(4)

EUT L 55 af 5.3.2010, s. 1.

(5)

P7_TA(2010)0123.

(6)

EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59.

(7)

EUT L 184 af 24.5.2004, s. 1.

(8)

EUT L 114 af 27.4.2006, s. 3.

(9)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(10)

EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.


BEGRUNDELSE

Samlet vision for luftfartsikkerheden

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af securityscannere, der oprindeligt var genstand for denne betænkning om luftfartssikkerhed, er med hensyn til indholdet blevet overhalet af begivenheder, der er sket efter dens udarbejdelse.

De gentagne terroralarmer, først i Det Forenede Kongerige, hvor der blev fundet en pakke med sprængstoffer i et fragtfly, og senere da det græske politi opsnappede adskillige pakkebomber, der var adresseret til en højtstående person og til ambassader i Athen, har tvunget EU til at træffe foranstaltninger, der svarer til de nye former for risici, som er blevet påvist.

Som følge heraf tager Europa-Parlamentet udfordringen op med at analysere de trufne foranstaltninger og med om nødvendigt at foreslår andre, der kan føre til risikoforebyggelse, ud fra et samlet billede af luftfartssikkerheden;

I denne betænkning vil vi derfor behandle securityscannere, analysen af de afgørelser, der er truffet om væsker, aerosoldåser og geléer, og sikkerhedsforanstaltninger for fragt og post;

Terrorbekæmpelse og den civile luftfartssikkerhed

Vi lever i tider, hvor globaliseringen ikke er en arbejdshypotese, men en indiskutabel kendsgerning. Inden for denne ramme af tætte forbindelser i verden er terrorisme desværre ikke noget isoleret fænomen, der kun berører nogle lande og ikke andre. I et demokratisk samfund er enhver form for terrorisme uberettiget, og der er ingen sag, som kan retfærdiggøre den.

Når det er sagt, har de kompetente demokratiske institutioner en uomgængelig forpligtelse til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere borgernes sikkerhed. Ofte indebærer de beslutninger, der træffes af sikkerhedshensyn, tab af visse friheder og under alle omstændigheder skaber de gener, besvær og ændring af reglerne for normal adfærd.

Trist nok fremstår sikkerhed i de moderne samfunds værdihierarki som en værdi, der skal beskyttes, fordi den ikke er garanteret. De demokratiske samfund giver deres repræsentanter i institutionerne mandat til at beskytte sig, men samtidig beder de dem om, at det ikke skal ske med alle midler og ikke for enhver pris. EU-borgerne kræver, at iværksættelse af sikkerhedsforanstaltninger ikke må indskrænke deres grundlæggende rettigheder.

Behovet for forbedring af den civile luftfartssikkerhed

Den civile luftfartssikkerhed er uden tvivl en af de største bekymringer for Den Europæiske Union. Siden attentaterne den 11. september 2001 er der blevet udarbejdet en række foranstaltninger, som er blevet udmøntet i EU-forordninger, der på den ene side har til formål at forebygge og i givet fald undgå enhver form for terrorattentat eller ethvert anslag mod borgernes sikkerhed.

Lovgivningen om luftfartssikkerhed har således udviklet sig på følgende måde:

· Efter terrorangrebene den 11. september 2001 blev grunden lagt til en EU-politik, som tidligere hørte til den nationalt sfære, og forordning 2310/2002 blev vedtaget.

· I december 2001 forsøgte den såkaldte skobombemand at skjule sprængstoffer i hælen på sine sko, og dermed blev der på europæisk niveau indført specifikke foranstaltninger til bedre kontrol af passagerers fodtøj.

· I august 2006 medførte anvendelsen af flydende sprængstoffer til attentatforsøg på flere flyvninger over Atlanterhavet et omgående forbud mod at transportere væsker om bord på fly.

· Som følge af de samlede erfaringer på området for civil luftfartssikkerhed havde forordning 2320/2002 behov for at blive ajourført, og man vedtog så grundlaget for den europæiske lovgivning om den civile luftfartssikkerhed, nemlig forordning 300/2008. Denne forordning forenklede, forenede og skabte klarhed over de eksisterende regler på dette område.

· Den 25. december 2009 afslørede attentatforsøget med skjulte sprængstoffer i et fly fra Amsterdam til Detroit åbenlyse mangler i de europæiske lufthavnes aktuelle kontrolsystemer med hensyn til at spore forbudte stoffer, som ikke var af metal. Som følge heraf begyndte flere stater at gennemføre forsøg eller indførte strengere sikkerhedsforanstaltninger ved at tage securityscannere i brug som kontrolmetode.

· De seneste attentater i slutningen af oktober 2010, hvor der blev sendt pakker med sprængstoffet til USA, som blev opdaget i Det Forenede Kogerige og Dubai, førte til skærpede sikkerhedsforanstaltninger for luftfragt, hvilket resulterede i en europæisk handlingsplan for de kommende år.

Kort sagt er følgende tre de vigtigste forordninger om civil luftfartssikkerhed:

· Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 300/2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart

· Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til forordning (EF) nr. 300/2008,

· Kommissionens forordning (EF) 185/2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed.

Begrundelse for denne initiativbetænkning

Securityscannere

Baggrund

Eftersom EU’s rammebestemmelser for luftfartssikkerhed indeholder en liste over kontrolmetoder og –teknologier, som medlemsstaterne og/eller lufthavnene skal vælge imellem, bør den nuværende lovgivning ændres for at medtage securityscannere på denne liste (dog med forbehold af muligheden for at installere scannere som et forsøg eller som en strengere beskyttelsesforanstaltning).

Forhistorie

Da Kommissionen i 2008 forelagde Europa-Parlamentet sit forslag til forordning, hvori securityscannere var angivet som en af de anerkendte metoder til personkontrol, udtalte Parlamentet sig kritisk i sin beslutning af 23. oktober 2008, fordi forslaget ikke medførte nogen merværdi og skabte tvivl om beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. I Europa-Parlamentets beslutning blev der lagt vægt på securityscannernes indvirkning på menneskerettighederne, privatlivets fred, den personlige værdighed og beskyttelsen af personoplysninger, og der blev anmodet om en tilbundsgående analyse af situationen.

Kommissionens meddelelse

Som svar på Europa-Parlamentets beslutning fra 2008 har Kommission forelagt en meddelelse, der i et vist omfang fjerner de bekymringer, som Parlamentet havde givet udtryk for:

· Høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

· Videnskabelig og medicinsk vurdering af de sundhedsmæssige virkninger

· Så vidt muligt en cost-benefit-analyse af de økonomisk-kommercielle virkninger

· Vurdering af indvirkningen på de grundlæggende rettigheder.

Formålet med den foreliggende betænkning er derfor at svare på Kommissionens opfordring til debat og fælles overvejelser i de tre institutioner med henblik på at komme videre med denne fælles opgave, som består i at beskytte EU-borgerne.

Ordførerens vurdering

Ordføreren ser positivt på Kommissionens meddelelse. Efter hans mening har Kommissionen forelagt tilfredsstillende løsninger på de rimelige tvivlsspørgsmål, som Europa-Parlamentet rejste i 2008.

Ordføreren går ind for gennemførelse af harmoniserede normer for hele EU, som regulerer driftsbetingelser og visse fælles standarder for scannernes detektionsegenskaber.

Den nye generation af securityscannere synes at være velegnet til at øge sikkerheden i lufttransporten i EU. De forøger effektiviteten af sikkerhedskontrollen i EU’s lufthavne og står i øvrigt i et rimelig forhold til den risiko, de fjerner.

Væsker, aerosoldåser og geléer

Baggrund for situationen vedrørende væsker, aerosoldåser og geléer i de europæiske lufthavne

Siden 2006 har der været forbud mod at transportere væsker, aerosoldåser og geléer i håndbagagen i mængder på over 100 ml.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2007 beslutning P6-TA (2007) 0374, hvori det opfordrede Kommissionen til ”snarest muligt og - medmindre der forlægges yderligere afgørende argumenter til fordel herfor - at ophæve forordning (EF) nr. 1546/2006”. Siden da har de forskellige forsøg på at ophæve dette forbud ført til en fælles holdning hos de tre institutioner om etapevis ophævelse af forbuddet mod at transportere væsker.

Den nuværende situation med hensyn til lovgivningen om væsker, aerosoldåser og geléer

Kommissionens forordning (EU) nr. 297/2010 af 9. april 2010 gjorde en ende på restriktionerne vedrørende væsker, aerosoldåser og geléer, idet der blev indført en ordning, hvor forbuddet mod de fleste væsker gradvis erstattes af et system til sporing af flydende sprængstoffer.

I den kræves det, at lufthavnene skal have en effektiv ordning, indtil de har fået installeret pålidelige detektorer, og dette mål skal være opfyldt inden den 29. april 2013. På den dato skal alle lufthavne have kapacitet til at screene væsker, aerosoldåser og geléer.

Etaperne opdeles som følger:

Det er tilladt at medbringe væsker, aerosoldåser og geléer i security-beskyttede områder og om bord på fly, forudsat at de er screenet eller undtaget fra screening i overensstemmelse med kravene i gennemførelsesbestemmelserne.

· Fra den 29. april 2011 skal det være tilladt at medbringe væsker, aerosoldåser og geléer, der er anskaffet i et tredjelands lufthavn eller om bord på et ikke-EU-luftfartsselskabs fly, i security-beskyttede områder og om bord på fly.

· Senest fra den 29. april 2013 skal alle lufthavne screene væsker, aerosoldåser og geléer i overensstemmelse med kravene i de gennemførelsesbestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 300/2008.

Fragt og post

Den europæiske sikkerhedsordning for fragt baseres på to komplementære søjler:

· Sikkerhedskontrol af fragt og post. Al fragt og post skal underkastes sikkerhedskontrol, inden den lastes på et luftfartøj. Denne sikkerhedskontrol foretages af: en sikkerhedsgodkendt fragtagent (et luftfartsselskab, en agent eller en anden enhed, som varetager sikkerhedskontrol), en kendt befragter (en kunde, der afsender fragt eller post for egen regning, og hvis procedurer opfylder sådanne fælles sikkerhedsregler og -normer, at fragten eller posten kan transporteres) eller registreret befragter (en kunde, der afsender fragt eller post for egen regning, og hvis procedurer opfylder sådanne fælles sikkerhedsregler og -normer, at fragten kan transporteres med luftfartøjer, der transporterer fragt). Der må ikke komme fragt ind i flyet, som ikke er blevet underkastet en forudgående kontrol.

· Beskyttelse af fragt og post i forsyningskæden Fragt og post, der skal transporteres med et luftfartøj, skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra det tidspunkt, hvor sikkerhedskontrollen er gennemført, indtil det luftfartøj, som den skal transporteres med, afgår. Fragt og post, der ikke har været behørigt beskyttet mod uautoriseret adgang efter sikkerhedskontrollen, skal screenes.

Baggrund

Efter begivenhederne i slutning af oktober og begyndelsen af november 2010 indførte Den Europæiske Union hurtigt yderligere sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med transport af fragt, især i betragtning af at sådan fragt ofte transporteres med passagerfly.

EU’s eksperter i luftfartssikkerhed anbefalede omgående en række vejledende principper: sikkerhedskontrollen for fragt og post skal baseres på en fælles risikovurdering, herunder forsendelsens kendetegn, kvaliteten af den sikkerhedskontrol, der er foretaget tidligere, lufttransportens art (passagerfly, fly, der transporterer henholdsvis fragt eller post) samt oprindelsessted.

Desuden blev det aftalt at oprette en arbejdsgruppe, der skulle fremsætte nye forslag til forbedring af luftfartssikkerheden. De nuværende rammer for foranstaltninger er baseret på den omtalte plan fra den højtstående gruppe om forbedret lufttransportsikkerhed for varer.

Der er tre hovedområder for indsatsen til forbedring af kontrollen med luftfragt:

· Styrkelse og harmonisering af EU-lovgivningen vedrørende luftfragt: Specielt med hensyn til sikkerhedskontrollen for fragt og post, der stammer fra tredjelande. Forbedring af uddannelse og kontrol på EU-niveau og nationalt niveau.

· Forbedret koordination og udveksling af information i EU: Den nuværende toldordning blevet styrket fra og med 1. januar 2011. Det er nødvendigt at have en god udveksling af information mellem medlemsstaterne.

· Forbedring af de globale standarder: Med dette formål for øje er det nødvendigt at fortsætte det fulde samarbejde med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) for at sikre, at pakker, der kommer fra tredjelande, opfylder EU’s regler eller tilsvarende regler, når de passerer EU’s grænser.

Det er på denne baggrund, at ordføreren har fastlagt sin holdning og opfordrer Kommissionen til at fortsætte dette arbejde med forbedringer, idet han samtidig foreslår en række foranstaltninger, som han finder af afgørende betydning for at afhjælpe den manglende sikkerhed i forbindelse med fragt.

Det må ikke glemmes, at kontrol, efterretnings- og overvågningstjenester, udveksling af politioplysninger og analyse af den menneskelige faktor er elementer af afgørende betydning, der indgår i definitionen af luftfartssikkerhed som helhed.

Alt dette udgør en samlet tilgang til luftfartssikkerhed, som har til formål at opnå det højeste beskyttelsesniveau for EU-borgerne, hvilket er en væsentlig og nødvendig opgave for EU’s lovgivere. Kort sagt drejer det sig om beskyttelse af de demokratiske værdier og bekæmpelse af den terrorisme, som truer dem.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (27.1.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om luftfartssikkerhed med særlig fokus på securityscannere

(2010/2154(INI))

Ordfører for udtalelse: Crescenzio Rivellini

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   påpeger, at medlemsstaterne og lufthavnsmyndighederne gør stadig større brug af securityscannere ud fra den overbevisning, at de dermed vil kunne øge mulighederne for, at sikkerhedspersonalet opdager ulovlige genstande, såsom flydende og plastiske sprængstoffer, der ikke kan identificeres ved hjælp af eksisterende metaldetektorer, og samtidig gøre det unødvendigt at udsætte passagererne for de ubehagelige og uværdige kropsvisiteringer;

2.   erkender, at medlemsstaterne har en lovfæstet ret til at kræve anvendelse af securityscannere, hvis de mener, at dette vil øge sikkerheden ud over EU-lovgivningens krav, eller til forsøgsformål, og føler sig overbevist om, at de igangværende forsøg i Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien og Det Forenede Kongerige vil bidrage med data, som kan hjælpe Kommissionen med at udvikle europæiske standarder for bedste praksis med henblik på regulering og adfærdskodekser, som sikrer beskyttelse af persondata og menneskers sundhed;

3.   noterer sig Kommissionens meddelelse af 15. juni 2010 om anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne, (KOM(2010)0311), og konklusionerne og henstillingerne heri;

4.   anerkender betydningen af securityscannere som et supplerende redskab til beskyttelse af de rejsende, men understreger, at det er af afgørende betydning at gøre behørig brug af tværnationale efterretninger, overvågning af centrale reservationssystemer og procedurer til at sammenholde passagerne med terroristprofiler med henblik på at identificere potentielle terrortrusler;

5.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med næste rammeprogram for forskning at undersøge mulighederne for at anvende teknologi, som er fuldstændig uskadelig for offentligheden, og som samtidig er en garanti for luftfartssikkerhed;

6.   opfordrer medlemsstaterne til at anvende den teknologi, som er mindst sundhedsskadelig, og som er en acceptabel løsning på offentlighedens bekymringer vedrørende den personlige integritet;

7.   gør opmærksom på, at en række securityscannere, der anvender forskellige teknologier, allerede er taget i brug, og er af den opfattelse, at hver enkelt bør bedømmes ud fra de foreliggende kendsgerninger, og støtter endvidere det synspunkt, som Kommissionen fremsatte i sin nylige meddelelse, at et fælles beskyttelsesniveau for europæiske borgere kan opnås ved fastsættelse af tekniske normer og operationelle betingelser i EU-lovgivningen;

8.   påpeger, at den sikreste løsning fra et lægevidenskabeligt synspunkt er teknologi baseret på billedbehandling med passiv-millimeterbølgesystemer, som ikke afgiver nogen stråling;

9.   opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om anvendelse af passiv-scannere sammen med en konsekvensanalyse af de dermed forbundne omkostninger, effektiviteten og respekten for passagerernes integritet i sammenligning med andre antiterrorforanstaltninger;

10. foreslår som en mere egnet løsning – dvs. som det bedste kompromis mellem muligheden for et effektivt resultat og de eksisterende risici for menneskers sundhed – billedbehandlingssystemer, der er baseret på aktiv-millimeterbølger og bruger ikke-ioniserende stråling, der ikke anses for skadelig, hvis eksponeringen ligger under de grænseværdier, der er fastsat i den eksisterende lovgivning;

11. gør opmærksom på, at den teknologi, der er baseret på scanning ved tilbagespredning af røntgenstråler, udsender en lille dosis røntgenstråler, og forslår derfor at undgå at anvende denne teknologi, eftersom det at være udsat for ioniserende stråling, selv i beskedent omfang, på lang sigt kan få konsekvenser for helbredet som følge af den kumulerede effekt af strålingen;

12. opfordrer til, at der i de tilfælde, hvor anvendelsen af tilbagespredningsteknologi ikke kan undgås, ydes særlig behandling til de passagerer, der er følsomme over for ioniserende stråling (f.eks. gravide kvinder, børn, ældre og handicappede), og finder, at der også bør gøres undtagelser for personer med implanteret medicinsk udstyr (f.eks. ortopædiske proteser, pacemakere og defibrillatorer);

13. understreger, at den røntgenbillede-baserede teknologi udsender en høj dosis røntgenstråler, og den bør derfor ikke indgå i overvejelserne vedrørende et system til systematisk screening i forbindelse med luftfartssikkerhed;

14. anmoder medlemsstaterne om regelmæssigt at overvåge de langsigtede følger af eksponeringen for securityscannere, idet der tages højde for nye videnskabelige fremskridt, og om at kontrollere, om apparaterne er korrekt installeret og anvendes og betjenes efter hensigten;

15. kræver, at passagererne på hensigtsmæssig vis informeres om de eventuelle sundhedsskadelige virkninger og risici forbundet med securityscannere og den efterfølgende flyrejse;

16. tilskynder medlemsstaterne til at give passagererne relevant, fyldestgørende og klar information om alle aspekter af brugen af securityscannere på sikkerhedsområdet;

17. kræver, at så længe der stadig hersker begrundet tvivl om, hvorvidt brugen af securityscannere er skadelig for personers sundhed, skal de rejsende informeres i tilstrækkelig god tid om, at de vil blive kropsscannet, samt tilbydes et reelt alternativ med mulighed for at lade sig kontrollere på anden vis;

18. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om særlige kurser for sikkerhedspersonale, der er ansvarlig for brugen af securityscannere, hvor der tages højde for indvirkningen heraf på den personlige værdighed, sundhed og beskyttelsen af personlige oplysninger;

19. henstiller til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en adfærdskodeks om brugen af securityscannere, som pålægger lufthavnene at bruge scannere på en hensynsfuld måde uden at krænke passagerernes personlige integritet;

20. henstiller til den berørte sektor i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne at udarbejde en kodeks for faglig etik for de personer, der anvender securityscannere, hvori der tages hensyn til de mest sårbare personer og de personer, der arbejder inden for sektoren, retten til privatlivets fred og personlig værdighed, samt den relevante lovgivning om databeskyttelse;

21. opfordrer Kommissionen til efter to år at forelægge en rapport om omkostninger og fordele samt sundhedsrelaterede følger;

22 opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde et forslag til lovgivningsrammer for anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne, som fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder og tager højde for de sundhedsmæssige aspekter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.1.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

12

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Kriton Arsenis, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Bas Eickhout, Edite Estrela, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Nick Griffin, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Oreste Rossi, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Bogusław Sonik, Catherine Soullie, Salvatore Tatarella, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Tadeusz Cymański, José Manuel Fernandes, Jacqueline Foster, Gaston Franco, Matthias Groote, Jutta Haug, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Miroslav Mikolášik, Crescenzio Rivellini, Renate Sommer, Eleni Theocharous, Michail Tremopoulos, Thomas Ulmer, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (27.4.2011)

til Transport- og Turismeudvalget

om luftfartssikkerhed med særlig fokus på securityscannere

(2010/2154(INI))

Ordfører for udtalelse: Judith Sargentini

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger betydningen af kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, der som allerede anført i Stockholmprogrammet udgør en trussel mod sikkerheden i Den Europæiske Union, og støtter med henblik herpå kun anvendelsen af sådanne sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af terrorhændelser, som er foreskrevet ved lov, som er effektive, som er nødvendige i et frit og åbent demokratisk samfund, som står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål, og som fuldt ud overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention; henleder opmærksomheden på, at det er meget vigtigt, at borgerne har tillid til deres institutioner, og at der derfor skal være en rimelig balance mellem behovet for sikring af sikkerhed og sikringen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

2.  understreger med hensyn hertil, at antiterrorforanstaltninger bør være i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder og forpligtelser, som er nødvendige i et demokratisk samfund, og at de skal stå i et rimeligt forhold til risiciene samt være strengt nødvendige og fastsat ved lov og således kun anvendes til opfyldelse af deres specifikke målsætninger;

3.  erindrer om, at anvendelsen af kropsscannere skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1);

4.  understreger, at formålene med og den forventede værdi af anvendelsen af kropsscannere skal være klart definerede;

5.  henstiller med hensyn hertil indtrængende, at det forfulgte mål defineres helt præcist og på behørig vis; kræver, at der foretages en omfattende teknisk vurdering af kropsscanneres nytteværdi; opfordrer endvidere indtrængende til at forbyde anvendelsen af kropsscannere i tilfælde af en tvetydig eller negativ vurdering;

6.  konstaterer, at kun få medlemsstater har gennemført forsøg med kropsscannere(2), og at mange af disse efterfølgende har opgivet tanken om at anvende sådanne scannere som følge af de høje omkostninger, forsinkelser og manglende nytteværdi(3), mens de fleste medlemsstater ikke har installeret eller har modsat sig installeringen af kropsscannere eller udtalt, at de ikke agter at købe, installere eller anvende sådanne scannere;

7.  konstaterer, at de medlemsstater, der allerede anvender kropsscannere, uanset kropsscanneres medtagelse på listen over tilladte screeningmetoder, er forpligtede til at sikre, at borgernes grundlæggende rettigheder som forankret i den europæiske menneskerettighedskonvention og i chartret om grundlæggende rettigheder overholdes, beskyttes og fremmes, navnlig retten til privatlivets fred og til sundhed, således som desuden krævet af Parlamentet;

8.  understreger, at de medlemsstater, der har anvendt kropsscannere, har gjort undtagelser for visse kategorier af sårbare personer såsom børn, gravide, ældre, personer med handicap eller indopererede medicinske anordninger og arbejdstagere, der hyppigt udsættes for stråling, og at der på EU-plan skal anvendes fælles regler på dette område, når medlemsstaterne installerer og anvender kropsscannere;

9.  mener, at det er uhensigtsmæssigt at anvende udvalgsproceduren i luftfartssikkerhedssektoren, i det mindste for så vidt angår foranstaltninger, der indvirker på borgernes rettigheder, og kræver fuld inddragelse af Europa-Parlamentet gennem den almindelige lovgivningsprocedure;

10. påpeger, at beslutningen om at installere securityscannere i lufthavne henhører under medlemsstaternes kompetence, og at disse skal overholde de fælles minimumsstandarder og minimumskrav, der fastsættes af Den Europæiske Union;

11. mener med hensyn hertil ikke, at det bør være obligatorisk for medlemsstaterne at beslutte at anvende kropsscannere i lufthavne; understreger, at hvis en medlemsstat vælger at installere kropsscannere i sine lufthavne, bør sådanne scannere opfylde de minimumsstandarder og minimumskrav, der fastsættes på EU-plan;

12. understreger, at de medlemsstater, der beslutter at anvende kropsscannere, i henhold til nærhedsprincippet bør have mulighed for at anvende strengere bestemmelser end de i fællesskabsretten fastsatte bestemmelser om beskyttelse af borgerne og deres personoplysninger;

13. kræver, at hver eneste kropsscanner opfylder et sæt tekniske minimumskrav, inden den kan opføres på en liste over tilladte screeningmetoder, og mener, at disse krav bl.a. bør sikre, at enhver mulig sundhedsmæssig risiko for passagerer og personale, herunder risici på lang sigt, undgås; kræver i denne henseende og i betragtning af det nuværende teknologiske udviklingstrin, at der fastsættes restriktioner for anvendelsen af scannere, der benytter ioniserende stråling, f.eks. røntgenstråler, som kan have en kumulativ virkning, og at der foretages yderligere undersøgelser af sådanne scanneres virkninger;

14. opfordrer med hensyn hertil medlemsstaterne til regelmæssigt at undersøge de langsigtede virkninger af eksponering for securityscannere, idet der skal tages højde for nye videnskabelige fremskridt, og til at kontrollere, om udstyret er korrekt installeret og anvendes og betjenes rigtigt;

15. kræver endvidere, at kropsscannere kun udstyres med teknologi, der ikke gør det muligt at vise reelle kropsbilleder, men blot standardiserede kønsneutrale tændstikfigurer, der er fuldt anonymiserede, og at der ikke åbnes mulighed for nogen form for behandling eller oplagring af data;

16. opfordrer Kommissionen til at indføre afskrækkende sanktioner for uautoriseret optagelse eller distribution af billeder, der stammer fra securityscreening;

17. kræver, at en kompetent organisation regelmæssigt foretager en teknisk kontrol for at undersøge, om scannerne fungerer upåklageligt, og om de opfylder de i punkt 13 og 15 fastsatte betingelser;

18. understreger, at enhver passager og ansat har ret til at nægte at blive kropsscannet uden at være tvunget til at begrunde dette og ret til at anmode om et almindeligt securitytjek, som fuldt ud respekterer den pågældende persons rettigheder og værdighed; kræver med hensyn hertil, at alt securitypersonale gives behørig og omfattende uddannelse; insisterer på, at der, hvis der fastsættes begrænsninger for anvendelsen af den type scannere, der gør brug af ioniserende stråling, f.eks. røntgenstråler, ikke vil være behov for at fastsætte udtrykkelige undtagelser for sårbare personer såsom gravide, børn, handicappede eller personer med lidelser, som gør det upassende at foretage sådanne tjek;

19. understreger, at nægtelse af at lade sig underkaste kropsscanning ikke ipso facto bør give anledning til mistanke mod den pågældende passager eller ansatte eller føre til ekstra byrder i form af bl.a. fuld visitation eller forsinkelser, og at det i forbindelse med proceduren forud for en kropsscanning eller proceduren omkring nægtelsen af at lade sig underkaste en kropsscanning er uacceptabelt at foretage enhver form for profilfastlæggelse baseret på f.eks. køn, race, farve, etnisk tilhørsforhold, national oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller tro;

20. kræver, at passagerer og personale gives forudgående, behørige og fyldestgørende oplysninger om kropsscannere og om den procedure, der følges ved tjek med sådanne scannere, herunder om deres ret til at nægte at gå gennem en kropsscanner og deres ret til adgang til klage og domstolsprøvelse i tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med kropsscanningen eller deres nægtelse af at lade sig underkaste en sådan eller i forbindelse med det efterfølgende almindelige securitytjek; understreger, at passagerer og personale bør informeres om kropsscannere og om den procedure, der følges ved tjek med sådanne scannere, ikke blot af luftfartsselskabet eller på lufthavnens websted ved reservation af rejser, men også i forbindelse med selve screeningerne; understreger behovet for behørig uddannelse af securitypersonale i denne henseende;

21. understreger, at ethvert forslag om at tillade installering og anvendelse af kropsscannere som en tilladt screeningmetode bør begrundes udførligt i en konsekvensvurdering, der bl.a. skal se på aspektet vedrørende grundlæggende rettigheder i forbindelse med kropsscannere, spørgsmålet om, hvorvidt anvendelsen af sådanne scannere står i et rimeligt forhold til risiciene og er nødvendig, idet der i denne forbindelse skal tages hensyn til merværdien for bekæmpelse af terrorisme, til udgifterne til erhvervelse, installering og drift af kropsscannere og til de mulige sundhedsrisici for passagerer og personale, navnlig sårbare passagerer og personale, og også til opfattelserne i Den Europæiske Union, hos internationale og nationale menneskerettigheds- og databeskyttelsesmyndigheder såsom Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, artikel 29-arbejdsgruppen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og FN's særlige rapportør om beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme;

22. forventer, at Kommissionen vil basere sit forslag på omfattende, uafhængige og objektive videnskabelige oplysninger fra EU-eksperter på dette område og uden indblanding fra industrisektoren, medlemsstaternes regeringer eller tredjelande;

23. understreger, at de tekniske specifikationer fra den tekniske arbejdsgruppe under Den Europæiske Konference for Civil Luftfart og salgskontrakterne for kropsscannere bør afklassificeres og gøres offentligt tilgængelige;

24. anbefaler, at udgifterne til sikkerhedsforanstaltninger anføres på hver enkelt passagers billet;

25. henstiller, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder anmodes om at forelægge en omfattende udtalelse om aspektet vedrørende grundlæggende rettigheder i forbindelse med ethvert forslag om installering og anvendelse af kropsscannere;

26. anmoder Kommissionen om at undersøge alternativer til anvendelsen af kropsscannere, idet den i denne forbindelse skal tage andre, allerede indførte foranstaltninger til påvisning af sikkerhedstrusler mod luftfarten med i betragtningen, og om at påvise behovet for at erstatte de nuværende foranstaltninger til overvågning af sikkerheden i lufthavne med sådanne scannere;

27. opfordrer Kommissionen, Rådet og det kompetente udvalg til at erstatte betegnelsen "securityscanner(e)" med "kropsscanner(e)" i tilfælde, hvor scannerne bruges til at screene personer, herunder i betænkningens titel, for at undgå uheldig og unødvendig forvirring og tvetydighed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

19.4.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Roberta Angelilli, Gerard Batten, Vilija Blinkevičiūtė, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Carlos Coelho, Rosario Crocetta, Luis de Grandes Pascual, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Cornelia Ernst, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Nuno Melo, Louis Michel, Claude Moraes, Jan Mulder, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Rui Tavares, Wim van de Camp, Daniël van der Stoep, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Ioan Enciu, Ana Gomes, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Hubert Pirker, Zuzana Roithová, Joanna Senyszyn, Michèle Striffler, Cecilia Wikström

(1)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(2)

UK, NL, DE, DK.

(3)

IT og FIN.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.5.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

2

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Ryszard Czarnecki, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Ville Itälä, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Hubert Pirker, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Debora Serracchiani, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Philip Bradbourn, Guido Milana, Dominique Riquet, Alfreds Rubiks, Laurence J.A.J. Stassen

Seneste opdatering: 14. juni 2011Juridisk meddelelse