Procedure : 2005/2037(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0213/2005

Indgivne tekster :

A6-0213/2005

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/07/2005 - 7.5

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0265

BETÆNKNING     
PDF 143kWORD 55k
22. juni 2005
PE 359.886v02-00 A6-0213/2005

om anmodning om ophævelse af Ashley Motes immunitet

(2005/2037(IMM))

Retsudvalget

Ordfører: Klaus-Heiner Lehne

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BEGRUNDELSE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Ashley Motes immunitet

(2005/2037(IMM))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til anmodning fra Det Forenede Kongeriges Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union, på begæring af den britiske Attorney General, om ophævelse af Ashley Motes immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 23. februar 2005,

–   der har hørt Ashley Mote, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

–   der henviser til artikel 8, 9, 10 og 19 protokollen af 8. april 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabs privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0213/2005),

1.  vedtager at ophæve Ashley Motes immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den relevante myndighed i Det Forenede Kongerige.

(1)

Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.


BEGRUNDELSE

I.         Procedure

1. I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6 meddelte Parlamentets formand på mødet den 23. februar 2005, at Det Forenede Kongeriges faste repræsentant havde indgivet en anmodning om ophævelse af Ashley Motes parlamentariske immunitet.

Anmodningen blev indgivet af Det Forenede Kongeriges repræsentant på vegne af den britiske regerings Attorney General.

I henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 7, kan det kompetente udvalg tage stilling til, om anmodningen kan tages under behandling, og til, om den nationale myndighed, der har indgivet anmodningen, er den kompetente myndighed.

2. Attorney General synes klart at være den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige i det foreliggende tilfælde (præmis 40 i dommer Aikens afgørelse om anmodninger, der skal afvises eller suspenderes). Desuden blev anmodningen indgivet af Det Forenede Kongeriges Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union, som er berettiget til at bestemme den "kompetente myndighed" (det har i andre sager været repræsentationen, der har bekræftet, om en anmodning var indgivet af den rette nationale myndighed, f.eks. i Matzakis-sagen).

Der er således ingen tvivl om, at anmodningen er indgivet i overensstemmelse med reglerne.

II.       De faktiske omstændigheder

1. Mote er blevet tiltalt i forbindelse med uberettiget udbetaling af sociale ydelser. Tiltalen vedrører en periode, der ligger nogle år før Motes valg til Parlamentet, nemlig fra februar 1996 til september 2002.

I den pågældende periode modtog Mote i alt 105 699 EUR i sociale ydelser fra forskellige statslige organer (punkt 6 og 26 i anmodningen og punkt 3-9 i bilag 1 - anklagemyndighedens sagsfremstilling).

Anklageren gør gældende, at Mote var uredelig i sine ansøgninger om de pågældende ydelser, fordi han undlod at angive sine forretningsmæssige interesser i fire selskaber (punkt 6 i anmodningen og punkt 41-45 i bilag 2).

Ifølge anklagemyndigheden løj Mote i ansøgningsformularen og anmeldelsesformularen for indkomststøtte, boligstøtte og støtte til kommuneskat. Han modtog disse ydelser i årevis uden at oplyse om sit engagement i forskellige virksomheder, aktiver og indkomster (punkt 41-44 i bilag 2).

2. Anklagerens anbringender er meget velunderbyggede (punkt 15 ff. i bilag 2).

Mote risikerer fængselsstraf på mellem 18 måneder og 3 år, hvis han findes skyldig (se punkt 28 i anmodningen).

3. Anklageren har understreget, hvor alvorligt man ser på bedrageri i Det Forenede Kongerige. Dette er også tilfældet i de fleste andre EU-medlemsstater.

Anklageren nævner også, at Motes politiske holdninger eller hverv på ingen måde påvirker anklagemyndigheden, og at efterforskningen blev gennemført så hurtigt som muligt. Der er ingen grund til at betvivle disse udtalelser. Anklagerne forekommer velfunderede.

Anklageren har påpeget, at et medlem af det britiske parlament vil kunne retsforfølges under samme omstændigheder som de i denne sag foreliggende (punkt 32 i anmodningen og punkt 28 i bilag 4).

4. Attorney General anmoder EP om

a) at bekræfte, at sagen mod Mote kan fremmes i overensstemmelse med protokollen, navnlig artikel 8,

b) at ophæve eventuelle privilegier, som Mote måtte anses for at have, således at han kan retsforfølges og, såfremt han bliver dømt, straffes.

5. Mote har gennem sin advokat gjort gældende, at han er beskyttet af immunitet i medfør af artikel 8 og artikel 10, stk. 2, i protokollen fra 1965 (se punkt 2 og 4 i anmodningen og punkt 29 i bilag 4). Han hævder, "at kravet om, at Mote skulle give møde for retten, var uforeneligt med den bevægelsesfrihed, der gælder for Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til protokollens artikel 8".

Denne fortolkning af artikel 8 har fået retten til at tøve og tvunget den til at anmode om ophævelse af Motes immunitet, såfremt Parlamentet finder, at der faktisk foreligger en sådan immunitet i henhold til artikel 8.

III.      Retsregler og principper om EP's medlemmers parlamentariske immunitet

1. De relevante retsregler er protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter (herefter "protokollen"), Europa-Parlamentets forretningsorden og Europa-Parlamentets praksis i sager om immunitet.

Det skal indledningsvis påpeges, at der aldrig tidligere er blevet fremsat en anmodning om ophævelse af immuniteten fra Det Forenede Kongerige. Der findes også kun en meget begrænset praksis om artikel 8 og slet ingen om artikel 8, stk. 1.

2. Parlamentet skal i det væsentlige tage stilling til

a) om Mote nyder europæisk immunitet i henhold til artikel 8 eller artikel 10, stk. 2,

b) om immuniteten, såfremt han nyder en sådan, bør ophæves, og

c) om han er beskyttet i medfør af andre artikler i protokollen eller Parlamentets praksis.

3. Hvad angår artikel 8 og artikel 10, stk. 2, kan der være grund til at erindre om formålet med immuniteten, således som det er blevet defineret siden betænkningen af Donnez fra 1986(1): Parlamentarisk immunitet er ikke et medlems personlige privilegium, men en garanti for Parlamentets og dets medlemmers uafhængighed i forhold til andre myndigheder, og Parlamentet har ved undersøgelsen af, om immuniteten bør ophæves eller ej, gennem årene fulgt en princip om, at europæisk parlamentarisk immunitet er uafhængig af national parlamentarisk immunitet.

Når virkningen af, at et medlem retsforfølges, er, at hans egen eller Parlamentets uafhængighed formindskes, bør immuniteten derfor ikke ophæves. Det følger heraf, at EP ikke skal beskæftige sig med substansen i straffesagen bortset fra vurderingen af, om der måtte foreligge "fumus persecutionis".

Artikel 8 og artikel 10, stk. 2, beskytter Parlamentets uafhængighed, idet bestemmelserne giver medlemmer af Parlamentet visse rettigheder, der ikke nødvendigvis er omfattet af artikel 9 og artikel 10, stk. 1, litra a) og b).

4. Det er vigtigt at undersøge, hvilken form for privilegier de to artikler med rimelighed kan siges at omfatte:

a) Artikel 10, stk. 2, er forbundet med artikel 10, stk. 1, og supplerer den immunitet, der følger af litra a) og b). Når et medlem er på sit eget lands område, nyder hun/han de immuniteter, der tilstås medlemmerne af hendes/hans parlament. Når den pågældende er på en anden medlemsstats område (f.eks. for at deltage i en konference eller en demonstration), er hun/han fritaget for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

Medlemmerne er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested, jf. artikel 10, stk. 2.

Mote var ikke på vej fra England til Frankrig, da han begik de uretmæssige handlinger, anklageren påberåber sig. Han var i det hele taget ikke på vej nogen steder hen.

Denne argumentation er også blevet anerkendt af retten, som ikke finder det nødvendigt at anmode Parlamentet om at ophæve immuniteten på grundlag af artikel 10, stk. 2 (se punkt 44 i bilag 4 til anmodningen).

Mote kan ikke med rimelighed siges at være beskyttet i henhold til artikel 10, stk. 2.

b) Hvad angår protokollens artikel 8, som er den bestemmelse, Motes advokat først og fremmest påberåber sig, og som er kernen i anklagerens anmodning, bør der tages stilling til, om denne artikel beskytter Mote mod retsforfølgelse i Det Forenede Kongerige.

Hensigten med artikel 8 er klart at sikre medlemmernes bevægelsesfrihed. Bestemmelsen blev formuleret i en tid, hvor det ikke var lige så let for de europæiske borgere at bevæge sig i det nuværende EU, som det er i dag. Hovedformålet med bestemmelsen er at forbyde enhver form for begrænsning i medlemmernes bevægelsesfrihed. Artiklen yder også en beskyttelse med hensyn til toldforhold og valutakontrol.

Formålet med artikel 8 var at undgå forhindringer for medlemmerne under rejser inden for Fællesskabet i forbindelse med udøvelsen af deres hverv fra deres hjemsted til ethvert parlament eller officielt møde i forbindelse med deres hverv. Rejser i privat øjemed var ikke omfattet.

Der skal herved være tale om forhindringer af administrativ, politimæssig eller toldmæssig art. Ukrænkelighed eller immunitet efter artikel 9 eller 10 ville have omfattet alle andre alvorligere former for forhindringer (anholdelse).

Som det med rette påpeges i punkt 19 i anmodningen, har artikel 8 ikke til hensigt at give en absolut immunitet mod retsforfølgning, mens en sag verserer. Ellers ville bestemmelserne om ukrænkelighed (artikel 9) og immunitet (artikel 10) ikke have noget formål i valgperioden (5 år).

Artikel 8 bør fortolkes i sammenhæng med det ovenfor under punkt 3 nævnte princip og artikel 9 og 10 på en sådan måde, at disse artikler ikke berøves enhver mening og logisk betydning.

Det kan derfor konkluderes, at Mote ikke nyder beskyttelse mod retsforfølgning efter artikel 8, og at retten kan fremme sagen.

5. Endvidere skal det bemærkes, at Mote er blevet løsladt mod kaution uden yderligere betingelser ("unconditional bail") og ikke har været genstand for nogen form for tilbageholdelse forud for retssagen.

Man kan argumentere for, at der bør kræves en tilladelse fra Parlamentet, hvis retten senere agter at benytte sig af sådanne sikkerhedsforanstaltninger. Man kan også argumentere for, at retten skal sikre, at Mote kan deltage i plenarmøderne.

Dette er en mulig, om end alt for udvidende og dristig fortolkning af artikel 8, stk. 1. En sådan fortolkning af artikel 8 ville være helt ny og ville indføre en ny form for immunitet for medlemmer med hjemmel i en artikel, der hidtil ikke er blevet anset for at have til hensigt at give immunitet, men bestemte privilegier, som letter medlemmernes bevægelsesfrihed og gælder for medlemmer, der ikke er genstand for retsforfølgning: Disse situationer er omfattet af bestemmelserne i artikel 9 og 10.

I tidligere sager, hvor Parlamentet har besluttet ikke at beskytte immuniteten (se sagerne Pannella eller Dupuis) eller ikke at ophæve immuniteten (se sagerne Florentz eller Jeggle), har det ikke tænkt på at bede de pågældende domstole om at garantere medlemmernes ret til at deltage i plenarmøder eller andre møder i Parlamentet.

6. Hvis Parlamentet ønsker at indføre denne nye mulighed (at den pågældende domstol skal garantere retten til at deltage i Parlamentets møder, mens en sag mod et medlem verserer, og der er fremsat en anmodning om ophævelse af immuniteten, der er blevet imødekommet af Parlamentet), bør det overveje at gøre det gennem EP's selvstændige ret til at afgøre, om immuniteten skal ophæves, eller om den skal ophæves på visse betingelser. Denne nye ret for medlemmerne ville så blive fastslået gennem artikel 10, stk. 1, litra a), således som det er sket med fumus persecutionis.

I den foreliggende sag har domstolen under alle omstændigheder vist, at den er parat til at sikre Motes deltagelse i plenarmøderne (se punkt 22 i anmodningen), og det er ikke nødvendigt at overveje muligheden for en sådan udvidelse af immunitetsrettighederne.

7. Hvorom alting er, har Mote - lige så lidt som domstolen - gjort gældende, at han kan være beskyttet i henhold til artikel 9. Det er ikke åbenbart, at denne artikel finder anvendelse i den foreliggende sag, og vi bør udelukke det med det samme.

8. Artikel 10, stk. 1, litra a), ville derimod finde anvendelse på Mote, men bestemmelsen ville ikke give han nogen form for immunitet. Den henviser til britisk ret, og vi ved allerede, at der ikke ydes britiske MP'er nogen form for beskyttelse under de foreliggende omstændigheder (se punkt 32 i anmodningen og punkt 2 i bilag 4). Motes advokat har også accepteret denne situation (se punkt 28 i bilag 4).

Det kan også siges, at den britiske dommer ikke i medfør af artikel 10, stk. 1, litra a), havde behøvet at anmode om ophævelse af Motes immunitet for at fremme sagen mod ham, medmindre retten eventuelt havde været i tvivl om anklagerens eller andre aktørers intentioner (hvilket åbenlyst ikke er tilfældet).

9. Når først anmodningen er blevet fremsat, er der ikke desto mindre intet til hinder for, at Europa-Parlamentet overvejer andre spørgsmål, dvs. om et medlems immunitet bør ophæves eller ej, således som det er sket. Protokollens artikel 19 fastslår, at institutionerne handler i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder, og i forretningsordenens artikel 7, stk. 2, hedder det, at det kompetente udvalg "fremsætter forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen". Parlamentet bør herefter afgøre, om anmodningen bør imødekommes eller forkastes.

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, yder ikke beskyttelse mod retsforfølgning. Artikel 8 har ikke til formål at give en absolut immunitet mod retsforfølgning, mens en sag verserer. Ellers ville bestemmelserne om ukrænkelighed (artikel 9) og immunitet (artikel 10) være nytteløse.

Det kan udelukkes, at Mote nyder beskyttelse i henhold til bestemmelser om ukrænkelighed (protokollens artikel 9) eller parlamentarisk immunitet (artikel 10, stk. 1, litra a)). Lige som medlemmer af det britiske parlament nyder han ingen immunitet mod strafforfølgning.

Når først anmodningen er blevet fremsat, er der intet til hinder for, at Europa-Parlamentet overvejer andre spørgsmål og afgør, om immuniteten skal ophæves eller ej.

I lyset af ovenstående betragtninger og i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7, stk. 1 og 2, anbefaler Retsudvalget, efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af immuniteten, at Parlamentet ophæver Ashley Motes parlamentariske immunitet.

PROCEDURE

Titel

Anmodning om ophævelse af Ashley Motes immunitet

Procedurenummer

2005/2037(IMM)

Request for waiver
  fremsendt af
  Dato for anmodningen
  Dato for meddelelse på plenarmødet


Attorney General of the United Kingdom

8.2.2005

23.2.2005

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI
23.2.2005

Hjemmel i forretningsordenen

art. 6, stk. 2 og 7

Ordfører
  Dato for valg

Klaus-Heiner Lehne

30.3.2005

Oprindelig ordfører

 

Behandling i udvalg

21.4.2005

24.5.2005

20.6.2005

 

 

Dato for vedtagelse

20.6.2005

Resultat af den endelige afstemning

for: 18

imod: 0


hverken/eller: 0

 

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Antonio Di Pietro, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Marcin Libicki, Antonio Masip Hidalgo, Viktória Mohácsi, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Daniel Stroz, Andrzej Jan Szejna, Diana Wallis, Nicola Zingaretti, Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Barbara Kudrycka, Evelin Lichtenberger

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse - A6

22.6.2005

A6-0213/2005

Bemærkninger

...

(1)

Dokument A2-0121/1986.

Seneste opdatering: 7. august 2006Juridisk meddelelse