Europa-parlamentetChoisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk (valgt)
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
| Procedure : 2003/0297(COD) |
|
Forløb i plenarforsamlingen
| Dokumentforløb : A6-0134/2005 | ||||||
Indgivne tekster : A6-0134/2005 |  | Forhandlinger : PV 06/06/2005 - 12 |  | Afstemninger : PV 07/06/2005 - 6.1 |  | Vedtagne tekster : P6_TA(2005)0211 |
| BETÆNKNING ***I |
| ||||
| 3. maj 2005 |
| ||||
|
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (KOM(2003)0742 – C5–0064/2004 – 2003/0297(COD)) | |||||
| |||||
 | |||||
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (KOM(2003)0742 – C5–0064/2004 – 2004/0297(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0742)(1), – der henviser til artikel 251, stk. 2, og artikel 156 i EF-traktaten, i henhold til hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C-0064/2004), – der henviser til forretningsordenens artikel 51, – der henviser til betænkningen fra Udvalget for Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A6-0134/2005), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder Kommissionen om at rette henvendelse på ny, hvis den agter at ændre dette forslag væsentligt eller at erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag 3 Betragtning 3
Begrundelse Dette ændringsforslag søger ikke at foregribe den eventuelle udvikling i den lovgivning, der finder anvendelse på de transeuropæiske net. Ændringsforslag 4 Betragtning 4
Begrundelse Ved anlæg af ny infrastruktur og planlægning af vedligeholdelse eller udvidelse af denne skal indvirkningen på miljøet og området som helhed tages i betragtning. Desuden skal fremgangsmåden for underretning og forudgående høring af befolkningerne overholdes i henhold til de gældende fællesskabsbestemmelser. Ændringsforslag 5 Betragtning 5
Begrundelse Indlemmelsen af nye medlemsstaters energinet i de transeuropæiske net vil fremme samhørighedsproceduren i det udvidede EU. Udviklingen af alternative energikilder er også vigtig for at opnå teknologiske fremskridt inden for EU's industri, og den vil bidrage til en diversificering af energiforsyningskilderne.
Ændringsforslag 10 Artikel 1
Begrundelse Jf. begrundelsen for ændringsforslag 9. Ændringsforslag 11 Artikel 3, litra a
Ændringsforslag 18 Artikel 8, stk. 1
Begrundelse I forbindelse med omskrivningen af bilag I og IV. Ændringsforslag 19 Artikel 8, stk. 8
Begrundelse Mens man afventer vedtagelsen af en eventuel transnational undersøgelsesprocedure, er det vigtigt, at den gældende nationale lovgivning overholdes. Desuden er det nødvendigt at medtage de socioøkonomiske virkninger i projektevalueringen. Ændringsforslag 20 Artikel 10, stk. 1, 1. afsnit
Begrundelse Målet er at begrænse udpegningen af en koordinator alene til projekter, hvis gennemførelsesbetingelser viser sig at være særlig komplekse og vanskelige. Ændringsforslag 21 Artikel 10, stk. 6 a (nyt)
Ændringsforslag 22 Artikel 11, stk. 1, indledning
Begrundelse For at fremskynde udviklingen og interoperabiliteten af de transeuropæiske net i det indre markeds interesse bør Kommissionen, også af konkurrencemæssige hensyn, tage hensyn til den indsats, som medlemsstaterne gør for at nå dette overordnede mål.
Ændringsforslag 24 Bilag I, Elektricitetsnet
Begrundelse Målet med dette ændringsforslag er at ajourføre listen over prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse, på grundlag af Rådets arbejde. Denne ajourføring har været genstand for en fælles aftale med Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Dette ændringsforslag sigter ligeledes mod at forenkle udformningen af bilagene ved at samle bilag I og bilag IV i Kommissionens forslag i et enkelt bilag. På grund af den betydning, som projekterne af europæisk interesse har, er det nødvendigt at fremhæve dem i bilag I. Projektet "Ledning S. Fiorano (IT) – Robbia (CH)" udgår, da det allerede er iværksat. Ændringsforslag 25 Bilag I, Gasnet
Begrundelse Målet med dette ændringsforslag er at ajourføre listen over prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse, på grundlag af Rådets arbejde. Denne ajourføring har været genstand for en fælles aftale med Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Dette ændringsforslag sigter ligeledes mod at forenkle udformningen af bilagene ved at samle bilag I og bilag IV i Kommissionens forslag i et enkelt bilag. På grund af den betydning, som projekterne af europæisk interesse har, er det nødvendigt at fremhæve dem i bilag I. Ændringsforslag 26 Bilag II, Elektricitetsnet
Begrundelse Målet med dette ændringsforslag er at ajourføre listen over projekter i forlængelse af Rådets arbejde. Denne ajourføring har været genstand for en fælles aftale med Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Ændringsforslag 27 Bilag II, Gasnet
Begrundelse Målet med dette ændringsforslag er at ajourføre listen over projekter i forlængelse af Rådets arbejde. Denne ajourføring har været genstand for en fælles aftale med Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Henvisningen til udvikling og integration af transportkapaciteten for olefingasser er blevet bevaret på grund af et sådant nets betydning for den europæiske industris konkurrenceevne og dets positive virkninger på sikkerheden og miljøet. Ændringsforslag 28 Bilag III, Elektricitetsnet
Begrundelse Målet med dette ændringsforslag er at ajourføre listen over projekter i forlængelse af Rådets arbejde. Denne ajourføring har været genstand for en fælles aftale med Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Projektet "Ledning S. Fiorano (IT) – Robbia (CH)" udgår, da det allerede er iværksat. Ændringsforslag 29 Bilag III, Gasnet
Begrundelse Målet med dette ændringsforslag er at ajourføre listen over projekter i forlængelse af Rådets arbejde. Denne ajourføring har været genstand for en fælles aftale med Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| BEGRUNDELSE |
| |||
|
1. Baggrund og målsætninger Forslaget til beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet indgår i en pakke på fire forslag, der blev vedtaget i december 2003. De tre andre er henholdsvis energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester, foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, betingelserne for adgang til gastransmissionsnet. EU arbejder på at skabe et progressivt europæisk marked for gas og elektricitet, der på sigt vil kunne omfatte over 35 lande og en befolkning på over 600 millioner indbyggere. Kommissionen anbefaler, at dette fremtidige marked etableres på grundlag af fælles standarder for markedsåbning, miljøbeskyttelse og sikkerhed. Rådet godkendte disse retningslinjer i december 2003 i et rammedokument om energiinfrastrukturer i et udvidet Europa baseret på flere af Det Europæiske Råds konklusioner (især København og Barcelona, hvor målet om sammenkobling på 10 % mellem medlemsstaterne blev fastsat). Blandt sine naboer skelner EU på energiområdet mellem tre "prioriterede samarbejdsområder", med hvilke der allerede findes et struktureret samarbejde inden for energisektoren: Rusland (energidialog EU-Rusland), Euro-Middelhavsområdet (energiforum for Euro-Middelhavsområdet) og Sydøsteuropa (Athen-processen med henblik på oprettelse af et regionalt energimarked). Der findes også tre områder af "supplerende fælles interesse": den nordiske dimension, området omkring Det Kaspiske Hav og de øvrige vigtige partnere, navnlig Ukraine (især som transitland for forsyningen af EU med kulbrinte). Målet med dette forslag om transeuropæiske energinet er at tilpasse retningslinjerne til EU's nye form som følge af de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse, men også at godkende finansieringen af projekter af fælles interesse i den udvidede Union, at muliggøre oprettelsen af et indre marked for gas og elektricitet og at garantere forsyningssikkerheden via sammenkoblinger mellem medlemsstaterne og med nabolandene (Sydøsteuropa, Middelhavslandene, Ukraine, Belarus osv.). Det sigter ligeledes mod at fremskynde forberedelsen og en effektiv gennemførelse af projekter og endelig at forenkle lovgivningen, så der bliver en enkelt beslutning om transeuropæiske net i stedet for to som hidtil. 2. De transeuropæiske net 2.1. Projekter Kommissionen har foreslået en ajourføring af nettene for at tage højde for udvidelsen på over 160 projekter af fælles interesse for så vidt angår elektricitet og 120 for så vidt angår gas, der er opstillet i bilag III og defineret i henhold til kriterierne i bilag II. Disse projekter danner grundlaget for de transeuropæiske projekter inden for energisektoren. Kommissionen har imidlertid indført nye begreber med henblik på definering af de prioriterede aktioner, nemlig prioriterede projekter inden for de prioriterede akser og projekter af europæisk interesse, og den har endvidere åbnet mulighed for at udpege en europæisk koordinator (artikel 10). Disse nye instrumenter er absolut nødvendige, når det drejer sig om at fremskynde forberedelsen af projekterne og fremme gennemførelsen af de langvarige godkendelsesprocedurer. 2.2. Projekter af europæisk interesse Udtrykket projekter af europæisk interesse dækker en række projekter, der er nødvendige for sammenkoblingen mellem medlemsstaterne, og som er beliggende på de prioriterede akser. Der er tale om projekter, der er forenelige med en bæredygtig udvikling, som har en afgørende indvirkning på det konkurrenceprægede markeds funktion i det indre marked og/eller bidrager til en øget forsyningssikkerhed i Fællesskabet. Disse projekter skal for at være af europæisk interesse indebære overskridelse af en grænse eller have en betydelig indvirkning på den grænseoverskridende transportkapacitet. Hvis disse projekter fremlægges inden for rammerne af fællesskabsstøtteprogrammet (transeuropæiske net, strukturfondene, samhørighedsfonden osv.), prioriterer medlemsstaterne projekter med en erklæret europæisk interesse. 2.3. Den europæiske koordinator Kommissionen har mulighed for at udpege en europæisk koordinator, der handler på Kommissionens vegne og for Kommissionens regning i et prioriteret projekt eller et afsnit af et prioriteret projekt eller flere forbundne prioriterede projekter. Den europæiske koordinator rådgiver, tilskynder til anvendelse af fælles projektevalueringsmetoder, fremlægger en årlig beretning for Kommissionen og fremmer dialogen mellem alle et projekts aktører. 2.4. Forslag Denne fremgangsmåde i forbindelse med de transeuropæiske energinet svarer i realiteten til den fremgangsmåde, der er fastlagt for de transeuropæiske transportnet. ■ Ordføreren er enig med Kommissionen om projekterne af europæisk interesse og om den europæiske koordinator. Derfor tilslutter ordføreren sig den foreslåede tekst, dog på den betingelse, at udpegningen af en europæisk koordinator begrænses til komplicerede projekter med særligt vanskelige gennemførelsesvilkår, og at det sker i samråd med medlemsstaterne. På grund af den begrænsede beløbsramme, der er afsat til de transeuropæiske nets energidel, og fordi størstedelen af investeringerne vil stamme fra den private sektor, kan der dog ikke findes nogen bindende mekanismer, som af medlemsstaterne og de virksomheder, der skal foretage disse investeringer, ville kunne betragtes som en form for indblanding. Derfor er enhver henvisning til en transnational undersøgelsesprocedure, der ikke findes i øjeblikket, blevet slettet i forslaget. På grund af den store betydning, som udfordringerne inden for energisektoren har, mener ordføreren imidlertid, at forslaget har den fordel, at det tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde, når det er nødvendigt, men også til at indarbejde begrebet europæisk interesse i projektevalueringsprocedurerne, især på grundlag af den afgørende betydning for forsyningssikkerheden og markedets funktion. Ordføreren mener, at de nationale myndigheders bedømmelse også bør baseres på socioøkonomiske kriterier. ■ Kommissionens oprindelige udkast omfattede en kompleks overlapning af prioriterede projekter, der gav anledning til tre bilag: - bilag III: projekter af fælles interesse - bilag I: prioriterede projekter beliggende på prioriterede akser - bilag IV: projekter af europæisk interesse. Derfor har ordføreren på grundlag af de oplysninger, hun har fået om Rådets arbejde, skønnet, at den fremgangsmåde, som Rådet har foreslået, er mere sammenhængende og muliggør en forenkling af forslaget. I realiteten er projekter af europæisk interesse prioriterede projekter beliggende på prioriterede akser, og de kan derfor integreres i bilag I. Bilag I og IV i Kommissionens forslag er blevet forenet. Samtidig med omskrivningen af bilagene er listerne over projekter i de tre bilag blevet ajourført. Kommissionen og medlemsstaterne har godkendt denne ajourføring, som Rådet har foreslået. Ordføreren har bevaret betegnelsen af prioriterede projekter som projekter af europæisk interesse på grund af den betydning, som disse har i forbindelse med forfølgelsen af de ovenfor nævnte målsætninger. I forslaget til beslutning rangordnes projekterne således. Projekter af fælles interesse, der er opstillet i bilag III i henhold til kriterierne i bilag II, udgør grundlaget i de transeuropæiske projekter. De prioriterede projekter beliggende på prioriterede akser, der omfatter projekter af europæisk interesse, er opstillet i bilag I. Ordføreren sætter ikke spørgsmålstegn ved den ajourføring af bilagene, som Rådet har foreslået efter aftale med Kommissionen og medlemsstaterne, for hun fandt den begrundelse for udvælgelse af projekter, som Kommissionen gav i forbindelse med sin præsentation for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, tilfredsstillende. To kort, der findes som bilag til denne betænkning, illustrerer projekterne af europæisk interesse, sådan som de er opstillet i det nye bilag I. ■ Ordføreren mener ligeledes, at medtagelsen af olefiner i denne tekst er fuldt ud berettiget ikke blot på grund af den betydning, det har for den europæiske industri, at disse net findes på det europæiske territorium, men også på grund af den øgede sikkerhed og miljøgevinsten som følge af den mindre vejtransport. Henvisningen til projekter i tilknytning til olefiner i bilag II i teksten sikrer ud over adgangen til lån fra Den Europæiske Investeringsbank en symbolsk europæisk anerkendelse. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at denne henvisning ikke gør det muligt for projekter i tilknytning til olefiner at modtage finansiering under de transeuropæiske net. ■ I forbindelse med forhandlingerne om de finansielle overslag skulle det beløb, der afsættes til de transeuropæiske net inden for energisektoren, stige til mindst 60 millioner euro om året hovedsagelig til finansiering af feasibilityundersøgelser i stedet for de omkring 20 millioner euro, der i øjeblikket er afsat. ■ Desuden er ordføreren af den opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt at indlede drøftelser om muligheden for at integrere de transeuropæiske net på energiområdet i de "europæiske korridorer", der overvejes inden for sektoren for transport på landjorden (veje, jernbaner osv.). 3. Konklusioner Dette forslag til beslutning er et vigtigt fremskridt, idet det gør det muligt at udforme en generel udviklingsplan for etablering af rørledninger og el-sammenkoblinger i et udvidet Europa i de kommende år. Muligheden for fælles planlægning af disse projekter i samarbejde med de lokale aktører og muligheden for at inddrage koordineringsprocedurer mellem medlemsstaterne giver større åbenhed og større forudsigelighed omkring projekterne og understreger medlemsstaternes store interesse i at garantere de europæiske borgere sikre forsyninger af energi under de bedste vilkår med hensyn til økonomisk udvikling og miljø. Der er allerede blevet afholdt flere møder, navnlig med de fiktive ordførere, for at tage hensyn til alles holdninger. Rådet er ligeledes blevet konsulteret, navnlig med det formål at lette en aftale med Rådet, men også for at tage hensyn til de elementer, der bidrager til at forbedre teksten. Ordføreren står til rådighed i de kommende uger. | ||||
| UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (15.3.2005) |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
KORT BEGRUNDELSE De ti nye medlemsstaters tiltrædelse gør det nødvendigt at tilpasse retningslinjerne for de transeuropæiske net (TEN) for at forbinde de nye medlemsstater og således gøre det muligt for dem at deltage i det indre marked for elektricitet og gas. Formålet med forslaget til beslutning er at øge sammenkoblingerne mellem EU-medlemsstaternes elforsyningssystemer som adskilte netværkselementer - både vekselstrøm og jævnstrøm. Hovedformålene er at øge elforsyningssikkerheden i de enkelte medlemsstater, regioner og territorier og at øge det konkurrencedygtige indre markeds effektivitet samtidig med, at de negative følger af en konsolidering af elproduktionsvirksomhederne mindskes. Etableringen af en ny infrastruktur er nødvendig for at sikre den fremtidige gasforsyning til et udvidet europæisk marked. Hvis målene for denne beslutning nås, vil det blive muligt ikke kun at lede energien over lange afstande, hvorved man kan udnytte de forskellige produktionsmønstre i regionerne mere effektivt, men også at øge de handlede energimængder, hvilket kunne forbedre forbrugernes stilling på det indre marked. Forslagene fra Økonomi- og Valutaudvalget er baseret på følgende betragtninger: a) De transeuropæiske net (TEN) udgør en lille men vigtig del af de nationale elektricitets- og gassystemer, hvis driftsprincipper er fastlagt i direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF. b) TEN-beslutningen skal være i overensstemmelse med ånden og terminologien i direktiv 2003/54/EF. c) Systemoperatørerne deltager ikke i markedet men er kun forvaltere af markedets infrastruktur, og de giver garanti for forsyningssikkerhed på konkurrencedygtige elektricitets- og gasmarkeder i de enkelte medlemsstater. d) Ved kontrollen af betingelserne for adgang til og anvendelse af systemer skal de nationale reguleringsmyndigheder fortsat skabe lige vilkår for markedsdeltagerne og sikre systemoperatørerne, som er nettenes ejere, et udbytte af deres aktiver (og også af sammenkoblingerne mellem dem), således at systemerne fungerer hensigtsmæssigt og sikkert. e) Etableringen af sammenkoblinger i strukturerede forsyningssystemer er ikke altid i de leverandørers interesse, som indtager en dominerende stilling i særlige regioner, hvilket betyder, at markedsprincipperne nu og da skal erstattes af langsigtede planlægningsmetoder, der garanterer forsyningssikkerhed for forbrugerne, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Dette medfører ikke altid en umiddelbar fordel for forbrugerne i form af lavere forsyningspriser, eftersom det er nødvendigt at tage højde for de øgede udgifter ved anvendelsen af systemerne. Men investeringer i etableringen af sammenkoblinger bør ses på mellemlang og lang sigt. f) Finansiel støtte fra EU til særlige projekter sætter uden tvivl yderligere gang i investeringer og øger handlen med elektricitet. g) Hvis systemoperatører fra mere end en stat investerer i etableringen af en sammenkobling, kræver projektets finansiering og den effektive anvendelse af sammenkoblingen på grundlag af markedsprincipperne en god samordning mellem operatørerne, reguleringsmyndighederne og de involverede planlæggere af staternes energipolitik. Begrundelserne for de stillede ændringsforslag er som følger: 1. Hvis der skal etableres et sammenkoblingselement (TEN) til fordel for forsyningssikkerheden, hvor man udligner en utilstrækkelig produktionskapacitet, er det ikke altid muligt at overholde markedsprincipperne, eftersom tidspunktet for investeringen måske ikke er i overensstemmelse med de målsætninger, som deltagerne på et konkurrencedygtigt marked har fastlagt. 2. Etablering af netværkselementer kan for systemoperatørerne være en offentlig serviceforpligtelse, hvis det ikke er til fordel for deltagerne i elektricitetsmarkedet at etablere nye sammenkoblinger. 3. Prioriteringsprocessen vil være en konkurrence mellem individuelle regioner og medlemsstater, hvis netværkselementerne oprettes med finansiel støtte fra EU. Den skal hovedsageligt udføres af Kommissionen om end med forbehold af Parlamentets kontrol under budgetproceduren. 4. En regional koordinator vil på professionel vis forene de forskellige parters interesser i de pågældende medlemsstater i forbindelse med etableringen af en given sammenkobling (operatører, reguleringsmyndigheder, finansielle sponsorer, interesserede markedsdeltagere, forbrugere). 5. Netværkselementer udgør kun en del af forsyningssystemerne, som drives af systemoperatører. 6. Det ville være ukorrekt af vildlede forbrugerne med løfter om lave priser med det samme. 7. De baltiske lande er isoleret fra EU's indre marked, og Litauens tilsagn om, at det vil nedlukke sit atomkraftværk, vil virkelig bringe en tilstrækkelig elektricitetsforsyning i fare. 8. Projekter af fælles interesse berører ikke kun en enkelt medlemsstats forsyningssystem (eller territorium). 9. Det er mere sikkert at transportere olie via rørledninger end til søs eller ad landevej. 10. Det er sandsynligt, at en sådan undersøgelse og evaluering skal gennemføres i mere end to medlemsstater. 11. Det er ikke muligt at love en hurtig gennemførelse, til dels som følge af den undersøgelse, som nævnes i det foregående punkt. Hvis den faglige ekspertviden skal koncentreres, og usikkerheden mindskes, og hvis hver medlemsstat arbejder hver for sig for at støtte et fælles projekt, kunne en regional koordinator spille en stabiliserende rolle, idet han kunne forelægge projektet mere professionelt under høringer med den europæiske koordinator, som Kommissionen har indsat. 12. En følge af ændringsforslag 11. 13. Koordinatorerne træffer afgørelse om alle anliggender med hinanden, herunder høringer og henstillinger om finansiering og drift af netværk/systemer. 14. En følge af ændringsforslag 11. 15. En følge af ændringsforslag 11. 16. Deltagerne på de konkurrerende markeder er producenter, der er ansvarlige for markedsføring og for forbrugerne. Systemoperatørernes rolle er af en anden art, og en sådan terminologi er allerede blevet anvendt i direktiv 2003/54/EF og direktiv 2003/55/EF. ÆNDRINGSFORSLAG Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 2 Betragtning 5
Begrundelse Indlemmelsen af nye medlemsstaters energinet i de transeuropæiske net vil fremme samhørighedsproceduren i det udvidede EU. Udviklingen af alternative energikilder er også vigtig for at opnå teknologiske fremskridt inden for EU's industri, og den vil bidrage til en diversificering af energiforsyningskilderne.
PROCEDURE
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (17.3.2005) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
KORT BEGRUNDELSE TEN-E: Indkøbsliste eller fokus på vedvarende energi? A) Fælles interesse eller juleindkøbsliste? Bilag I-III i forslaget til beslutning er ikke selektive, men omfatter alle mulige fremtidige behov i stedet for et seriøst forsøg på at rationalisere investeringer med en strategisk vision. Til grund for denne ”juleindkøbsliste” (230 projekter) ligger den aktuelle udvælgelsesmetode. Efter pres fra de nationale energiselskaber har EU's regeringer promoveret deres egne projekter. Derudover foretager Kommissionen kun mindre ændringer i medlemsstaternes oprindelige forslag i stedet for at opstille egentlige udvælgelseskriterier. Denne situation må ikke fortsætte, og der skal i stedet tilvejebringes flere detaljerede oplysninger om samtlige de foreslåede projekter, herunder oplysninger om de med projekterne forbundne omkostninger, begrundelser samt deres langsigtede indvirkning på marked og miljø. Men vi skal også sætte spørgsmålstegn ved den grundlæggende logik i forbindelse med oprettelsen af net. B) Flere ledninger = Flere konkurrencedygtige energimarkeder i EU? Kommissionen har udtalt, at alle medlemsstater bør have en import-/eksportkapacitet på 10 % af deres samlede installerede kapacitet med henblik på at øge konkurrencen og fremme liberaliseringen. Der er imidlertid ikke noget empirisk bevis for, at realiseringen af et mål på 10 % vil forbedre konkurrencen væsentligt. Det Forenede Kongerige har f.eks. kun en eksportkapacitet på 3 %, men har ikke desto mindre et af de mest konkurrencedygtige elektricitetssystemer, mens lande som Italien med dets importkapacitet på 25 % har høje elpriser som følge af et ikke-fungerende marked. Empiriske data viser, at et velfungerende, konkurrencedygtigt elektricitetsmarked er et resultat af klar og veldefineret markedsregulering (adskilt fastsættelse af takster, streng kontrol med markedsmisbrug, favorisering af nye markedsdeltagere) og ikke af et krav om en vilkårligt fastsat importkapacitet. Oprettelsen af kunstige (EU-sponserede) sammenkoblinger vil ikke øge konkurrencen i sektoren, men snarere fremme dannelsen af oligopolstrukturer i energisektoren. De otte største offentlige elektricitetsværker ejer allerede 75 % af elektricitetsproduktionsmarkedet og sidder endvidere på de relevante sammenkoblinger og - endnu vigtigere - på handelsmarkedet. C) Flere ledninger = Større sikkerhed? En stor del af EU's TEN-E-budget er øremærket til yderligere strømledninger mellem Italien og dets nabolande. Dermed ignoreres årsagerne til og erfaringerne fra den største mørklægning i nyere tid i Europa. Det italienske tilfælde er et klart eksempel på, at en ekstremt stor sammenkoblingskapacitet ikke er ensbetydende med forsyningssikkerhed. Som D. Maillard, den højst rangerende civile tjenestemand i den franske energiforvaltning, klart udtrykte det: ”Man kunne hævde […] at den italienske mørklægning kan henføres til for mange grænseoverskridende sammenkoblinger” (Energie Plus, 15.1.2004). Erfaringerne har vist, at sikker energiforsyning ikke kræver transport af elektricitet over store afstande, snarere det modsatte, da udviklingen af lokalproduktionen øger forsyningssikkerheden mærkbart, reducerer indvirkningen på miljøet, skaber flere arbejdspladser og begrænser behovet for investering i nye net markant. Som skitseret af Det Internationale Energiagentur vil anvendelsen af decentral produktion, især med vedvarende energikilder, udmønte sig i lavere CO2-emissioner fra sektoren, end det ellers ville have været tilfældet. En af de vigtigste årsager til Italiens afhængighed af elektricitetsimport er, at incitamenterne til at investere i ny strømproduktion i Italien på det forvredne europæiske elektricitetsmarked, vi kender i dag, var ringe, da - tildelingen af importkapacitet styres efter et ikke-markedsbaseret system, som er i modstrid med EU-lovgivningen (nogle italienske selskaber anvender nettet gratis til import af store mængder elektricitet fra Frankrig); - EDF eksporterer elektricitet til under produktionsomkostningerne, som fastslået af den franske rigsrevision ”Cour des Comptes” den 1. februar 2005; - de dominerende selskaber blokerer for nye markedsdeltagere. En af TEN-E's skjulte dagsordener er at videreføre EDF's dumping. I den henseende sætter vi spørgsmålstegn ved prioriteringen af sammenkoblinger mellem Frankrig og dets nabolande. D) Egentlige prioriteringer for TEN-E Alle de foreslåede projekter af fælles interesse skal vurderes med henblik på at sikre, at de er nødvendige, bakkes op af lokalbefolkningen, ikke forvrider markedet, giver mulighed for udvikling af decentral produktion og ikke forringer forsyningssikkerheden. Projekter af europæisk interesse, der ikke opfylder alle disse kriterier, skal afvises. Derudover foreslår ordføreren, at alle bilag udgår, indtil disse kriterier er blevet klart defineret og gennemført af EU-institutionerne for at undgå markedsforvridninger og sikre, at kun miljømæssigt og økonomisk bæredygtige projekter opnår finansiering. D.1 Prioritering af TEN-E gas Et flydende og konkurrencedygtigt gasmarked i Europa er en forudsætning for: Ø et velfungerende elektricitetsmarked, da de fleste nye deltagere på det europæiske elektricitetsmarked vil være højeffektive gaskraftværker Ø et mere decentraliseret system, herunder kombineret kraftvarmeproduktion, og dermed mere miljøvenlige og mere stabile elektricitetssystemer. Kombinationen af mindre, mere fleksible kraftværker og en bedre harmonisering af elektricitetsmarkederne i Europa (sidstnævnte vil nedsætte de kunstige kortsigtede strømme, som skyldes det aktuelle markeds mangler) vil komme det i dag overfyldte elektricitetsnet i Europa til undsætning. Et velfungerende gasmarked kræver regulering af adgangen til oplagring af gas. Europa har endvidere behov for at få forbedret den europæiske gaseffektivitet med langsigtede instrumenter såsom forsyningsselskabernes kvantitative forpligtelse til at nedsætte forbruget. Alene sådanne tiltag vil gøre det muligt for EU at opfylde de europæiske forpligtelser med hensyn til klimaændringer. D.2 Prioritering af TEN-E elektricitet Den eneste prioritering skal være indlemmelsen af vedvarende energikilder i nettet. Projekterne vedrørende store vindmølleparker i Nordsøen og andre dele af Europa skal hurtigt og definitivt fremmes under TEN-E. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Betragtning 4
Begrundelse Ved anlæg af nye infrastrukturer og planlægning af vedligeholdelse eller udvidelse af disse skal indvirkningen på miljøet og området som helhed tages i betragtning. Desuden skal fremgangsmåden for underretning og forudgående høring af befolkningerne overholdes i henhold til de gældende fællesskabsbestemmelser.
Ændringsforslag 3 Betragtning 10
Begrundelse Ved at prioritere investeringer, der fremmer udviklingen af mere decentraliserede net og energikilder, der allerede findes i de pågældende geografiske områder, er det muligt at øge det tekniske samarbejde mellem de forskellige operatører og mindske miljøpåvirkningen, og samtidig kan de urimeligt høje omkostninger ved el–sammenkobling nedbringes.
Ændringsforslag 8 Artikel 3, litra b
Begrundelse Især i afsides beliggende regioner bør mere miljøvenlige og bæredygtige former for energiproduktion fremmes også med henblik på at skabe social samhørighed og beskæftigelse i de pågældende områder.
Ændringsforslag 10 Artikel 4, stk. 1, litra a
Begrundelse Det er meget væsentligt at øge de vedvarende energikilders andel af energimarkedet for at opnå en bæredygtig europæisk energipolitik. Derfor bør dette mål også nævnes som en prioritet i Fællesskabets indsats i oprettelsen af transeuropæiske net på energiområdet.
PROCEDURE
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (18.3.2005) |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
KORT BEGRUNDELSE Forslaget til beslutning vedrører arten og omfanget af Fællesskabets bestræbelser på at fastlægge retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet. Retningslinjerne omhandler projekter af fælles interesse, herunder prioriterede projekter inden for elektricitets- og gasnet. Beslutningen vedrører ligeledes omfanget og forbindelsen af net til de nye medlemsstater og til Den Europæiske Unions nabolande. Med hensyn til gasnet skelnes der mellem naturgas og olefingas, der hovedsagelig er etylen og propylen, der anvendes inden for den kemiske industri og udvindes af mineralolie. På nuværende tidspunkt transporteres olefiner i Europa gennem rørledninger (70%), med skib (20%) og resten med pram eller tog, hvorfor ordføreren i lyset af de korte tidsfrister har valgt at informere Industriudvalget skriftligt om Transportudvalgets holdning. Rørledninger er det mest almindelige transportmiddel for råmaterialet, olefiner, fra raffinaderi til konvertorstationer. Hver dag transporteres der imidlertid i Europa 55 kt polyolefiner, et derivat, ad landevej fra konvertorstationer til plastikfabrikker, hvilket svarer til 2.600 vognladninger hver dag eller hen imod en million pr. år. En velovervejet udvidelse af rørledningsnettet til transport af olefiner ville gøre afstanden mellem konvertorstationerne og plastikfabrikkene kortere. Den øgede brug af rørledninger og begrænset brug af vejnettet ville have yderligere fordele. Miljømæssigt ville det betyde lavere CO2- og NOx-emissioner. I økonomisk henseende ville det resultere i en bedre omkostningseffektivitet og udnyttelse af fabrikker. Det ville ligeledes mindske risikoen for ulykker. Desuden skulle en udvidelse af rørledningsnettet indebære en sammenkobling af de fem eksisterende net (i Det Forenede Kongerige, Frankrig, ARA-området, Italien og Østeuropa) til ét net. ÆNDRINGSFORSLAG Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
PROCEDURE
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| PROCEDURE |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Seneste opdatering: 8. august 2006 | Juridisk meddelelse |