om EU's handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme

(2004/2214(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Antoine Duquesne for ALDE-Gruppen om EU's reviderede handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme (B6-0071),

– der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, navnlig artikel I-3, I-2, I-9, II-62, II-63, II-64, II-67, II-82, II-107, II-108, II-109, II-110,III-257, III-261, III-271, III-272, III-273, III-274, III-275 og III-276,

– der henviser til artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

– der henviser til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig artikel 29, 30, 31, 32, 34, 39 og 42,

– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, som ændret ved protokol nr. 11, navnlig artikel 3, 5, 6, 8, 9 og 10,

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, undertegnet den 10. december 1948, navnlig artikel 1, 2, 3, 5, 7, 12, 13 og 19,

– der henviser til de 12 FN-konventioner om bekæmpelse af terrorisme,

– der henviser til Den Internationale Straffedomstols Roms-statut, der blev vedtaget den 17. juli 1998 af FN's diplomatiske konference af befuldmægtigede ministre,

– der henviser til den handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på det ekstraordinære møde i Bruxelles den 21. september 2001,

– der henviser til erklæringerne fra det uformelle stats- og regeringschefsmøde den 19. oktober 2001 i Gent,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001,

– der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(1),

– der henviser til Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2),

– der henviser til Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme(3),

– der henviser til Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold(4),

– der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale(5),

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25.-26. marts 2004,

– der henviser til konklusionerne fra det internationale topmøde om demokrati, terrorisme og sikkerhed, der afholdtes i Madrid den 8.-11. marts 2005 og var arrangeret af den såkaldte Madridklub,

– der henviser til erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 25. marts 2004,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 17.-18. juni 2004,

– der henviser til EU's reviderede handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4.-5. november 2004,

– der henviser til Haag-programmet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union(6), der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 4.-5. november 2004,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004,

– der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 94,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsudvalget (A6-0164/2005),

A.  der henviser til, at menneskerettigheder ikke kan gradbøjes, forhandles og overføres, og at demokratiets vigtigste opgave er at beskytte borgernes frihed og grundlæggende rettigheder, og at bekæmpelsen af terrorisme ikke berettiger til udformning af en lovgivning, der kan have følger, som er i modstrid med dette mål.

B.  der henviser til, at effektiv beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder udgør demokratiets rygrad i Europa og er en afgørende forudsætning for iværksættelsen af EU's handlingsplan mod terrorisme,

C.  der henviser til, at terrorismen derimod angriber de grundlæggende frihedsrettigheder, tilskynder til en farlig social polarisering og søger at ødelægge demokratiet med voldelige midler, hvorved der skabes et klima, som tilsidesætter befolkningens ret til at leve i fred og frihed,

D.  der henviser til, at terrorhandlinger af enhver art ifølge deres natur udgør et direkte overgreb på borgernes rettigheder og friheder, som er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og på demokratiet og retssamfundet,

E.  der henviser til, at terrorismen udgør en af de alvorligste trusler mod demokratiet, er et af de største problemer for EU's borgere, og at den i alvorlig grad undergraver frihedsrettighederne i EU's charter om grundlæggende rettigheder,

F.  der henviser til, at terrortruslen i dag ikke er begrænset til bestemte geografiske områder, da terrororganisationer kan benytte sig af grænseoverskridende netværk til at udføre deres volds- og terrorhandlinger, og at disse netværk kan forårsage store ødelæggelser i forskellige lande på samme tid,

G.  der henviser til, at ingen medlemsstat kan bekæmpe terrorisme alene, og at der er behov for en fælles samarbejdspolitik for bekæmpelse af terrorismen,

H.  der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme kræver anvendelse af alle retsstatens og EU's instrumenter,

I.  der finder, at EU's interne og eksterne sikkerhedspolitikker bør være indbyrdes komplementære og sammenhængende, hvilket bør afspejles i den måde, hvorpå dets institutioner fungerer,

J.  der henviser til, at fremme af menneskerettighederne er den bedste måde at bekæmpe terrorisme, ekstremisme og intolerance på, at det er nødvendigt at gøre en indsats over for det sociale miljø, der legitimerer terrorhandlingerne, og over for aktioner, der retfærdiggør dem, samt at fordømme brug af og opfordring til vold som en metode til løsning af konflikter af politisk, økonomisk, social eller anden karakter og at gøre en pædagogisk indsats for fremme af ikke-vold,

K.  der henviser til, at der findes forskellige former for terrorisme i Europa og resten af verden, og at det er tvingende nødvendigt, at der træffes specifikke foranstaltninger til at bekæmpe hver enkelt form effektivt,

L.  der henviser til, at Europa søger at fremme de demokratiske principper og værdier, og at et dynamisk civilsamfund spiller en strategisk rolle som modvægt til ekstremistiske ideologier og i forbindelse med styrkelsen af solidariteten og respekten for den kulturelle mangfoldighed,

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at anvende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, navnlig ved fremme af nye initiativer til fordel for bilæggelse af stridigheder og mægling i samfund, der er mærket af konflikter og opsplitning og ved vedtagelse af langsigtede handels-, bistands- og investeringspolitikker, som medvirker til at bekæmpe fattigdommen og styrke de demokratiske institutioner og gennemsigtigheden på nationalt og internationalt plan gennem initiativer, der bidrager til at nå disse mål,

N.  der henviser til, at kun demokratiet og den absolutte respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder kan sikre en effektiv europæisk reaktion i forbindelse med bekæmpelse af terrorismen,

O.  der henviser til, at de drab, den tortur og de forfølgelser, indespærringer og trusler, som terroristerne gør sig skyldige i, udgør en adfærd, der er så forkastelig og gemen, at den ikke på nogen måde kan retfærdiggøres, og at disse handlinger ikke kan anskues ud fra moralske betragtninger, årsagssammenhænge og poliske hensyn, hvis de skal bekæmpes effektivt, hvilket ikke forhindrer, at der foretages analyser af og gøres en indsats over for den sammenhæng og det miljø, der kan drive et menneske til at blive terrorist,

P.  der henviser til, at EU har vist sin solidaritet med ofrene for terrorismen, navnlig ved:

· erklæringen af 25. marts 2004, hvori Det Europæiske Råd erklærede den 11. marts for europæisk mindedag for ofrene for terrorisme

· vedtagelsen af Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser, herunder ofre for terrorhandlinger

· oprettelsen i 2004 af et pilotprogram til finansiering af projekter, der yder psykologisk, lægelig og social bistand til terrorofre og deres familier

og til, at disse foranstaltninger skal videreudvikles og ajourføres,

Q.  der henviser til, at terrorofrene er referencer for demokratiet, og at de offentlige myndigheder skal lytte til dem og sikre, at der tages hensyn til dem, når der træffes beslutninger om bekæmpelse af de kræfter, der mod deres vilje har gjort dem til hovedpersoner i terrorhandlinger,

R.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin egenskab af repræsentant for Den Europæiske Unions folk udøver en offentlig og åben kontrol med de foranstaltninger, som EU vedtager med henblik på bekæmpelse af terrorismen, og at det i denne sammenhæng vil bestræbe sig på at skabe en udvidet dialog med de nationale parlamenter,

1. henstiller til Rådet og Det Europæiske Råd i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte reviderede EU-handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme:

a) at oprette en europæisk enhed med ansvar for politikkerne til fordel for terrorismens ofre, direkte under den europæiske antiterrorkoordinators ansvars- og kompetenceområde; denne enhed skal være et referencepunkt for den europæiske politik på området og have til opgave at modtage, lytte til, oplyse og bistå ofrene og fremme foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en vellykket gennemførelse

     Kommissionen og den europæiske antiterrorkoordinator aflægger hvert år beretning til Europa-Parlamentet om deres aktiviteter; Europa-Parlamentet evaluerer beretningen og stiller i givet fald forslag om foranstaltninger, som det anser for nødvendige

denne enhed indkalder mindst en gang om året til et europæisk forum for terrorofre, som samler repræsentanter for EU's institutioner, Europarådet, de nationale parlamenter og regeringer samt terrorofrenes sammenslutninger og fonde

dette forums vigtigste opgave bliver at sikre, at ofrene bliver hørt, og at de kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til dem,

b) at foreslå EU og medlemsstaterne inden for rammerne af FN at støtte den indsats, der udfoldes for at vedtage en global definition af terrorisme og hurtigst muligt indgå en global konvention om international terrorisme; i denne forbindelse at overveje at medtage bestemte terrorangreb blandt de typer af forbrydelser, som henhører under Den Internationale Straffedomstols kompetence, og derved støtte, at disse forbrydelser ikke kan forældes, at de kan retsforfølges overalt i verden, og at de juridisk regnes blandt de groveste og mest uantagelige forbrydelser i henhold til såvel fællesskabsretten som folkeretten; samtidig fremmes terrorforbrydelsernes uforældelighed i medlemsstaterne som udtryk for fordømmelsen fra det internationale samfund, der anser disse forbrydelser for at høre under de groveste og mest uantagelige forbrydelser mod menneskeheden,

c) i overensstemmelse med ånden i traktaten om en forfatning for Europa at fremme samarbejdet mellem nationale myndigheder, de forskellige anklagemyndigheder og Eurojust med henblik på at efterforske sager vedrørende grov grænseoverskridende kriminalitet, herunder navnlig terrorisme, og retsforfølge og pådømme gerningsmændene og deres medskyldige, samt at skabe retsgrundlag for oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, der får til opgave at gennemføre disse mål,

d) at fremme omdannelsen af Europol til et EU-organ, som er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets demokratiske kontrol og Domstolens jurisdiktion; og som led heri, allerede før traktaten om en forfatning for Europa træder i kraft, at skabe et fællesskabsretligt grundlag for Europols arbejde,

e) at prioritere styrkelsen af bestemmelserne om udveksling af forebyggende oplysninger mellem medlemsstaternes efterretningstjenester samt mellem disse og Europol under konstant overholdelse af principperne om databeskyttelse; at fremme mekanismerne for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem Europol og Eurojust ved en nærmere angivelse af samarbejdsbetingelserne mellem de to organer,

f) på forslag af Kommissionen at vedtage en beslutning om overførsel til Kommissionen af EU's koordinator for bekæmpelse af terrorisme samt om indførelse af en effektiv parlamentarisk kontrol med EU-koordinatorens virksomhed,

g) at stille krav om, at Kommissionen på nært hold følger gennemførelsen i de nationale lovgivninger og den fuldstændige og loyale gennemførelse af alle de retsinstrumenter, som EU har vedtaget til bekæmpelse af terrorisme, og at den regelmæssigt udarbejder lister over de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført foranstaltningerne i national lovgivning,

h) inden udgangen af 2005 i samråd med Europa-Parlamentet at foretage en detaljeret evaluering af gennemførelsen af den reviderede handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme med henblik på at kontrollere gennemførelses- og effektivitetsgraden i forhold til det dobbelte formål at sikre såvel kollektiv sikkerhed som individuel frihed; denne evaluering skal omfatte de vedtagne foranstaltningers effektivitet og proportionalitet samt eventuelle nye hændelser og foretages på årlig basis,

i) at undersøge udformningen og gennemførelsen af nye retsinstrumenter, som tilsigter en mere effektiv bekæmpelse af indsamling og fordeling af midler til finansiering af terrorvirksomhed, som foregår gennem lovligt etablerede finansieringsinstitutter,

j) at stille krav om, at alle medlemsstaterne undertegner og ratificerer de 12 eksisterende konventioner om bekæmpelse af terrorisme, at vedtage OECD's otte særlige henstillinger om bekæmpelse af finansiering af terrorisme og at stille krav til alle de tredjelande, som EU har forbindelser til, om at gøre det samme,

k) at opfordre Kommissionen til at definere og analysere bedste praksis i medlemsstaterne og tredjelande på områderne antiterrorpolitikker og forebyggelse af radikalisering, således at disse erfaringer kan tjene som udgangspunkt for Kommissionens strategi;

l) at udvikle undervisningsprogrammer i medierne, der har til formål

- at tage afstand fra vold i alle dens former og især terrorisme,

- at bekæmpe sociale miljøer, som kan give gunstige vækstbetingelser for racehad, religiøst had eller ideologisk had,

m) at anmode medlemsstaterne om, i overensstemmelse med ånden i traktaten om en forfatning for Europa og artikel 42 i EU-traktaten, at vedtage en beslutning om, at aktionerne i EU-traktatens artikel 29 om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet skal omfattes af EF-traktatens afsnit IV og dermed underkastes reglerne om fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet og afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet samt Domstolens kontrolbeføjelser,

n) at kampen mod terrorisme ikke blot betragtes som en prioritet for Unionen og et nøgleelement i dens optræden udadtil, sådan som det fremgår af den europæiske sikkerhedsstrategi, men at terrorisme og mere specifikt terrorisme udøvet af yderligtgående grupper, som hævder at forsvare islam, navnlig i forbindelse med truslen om spredning af masseødelæggelsesvåben, betragtes som det vigtigste problem for EU's borgere og en trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet, EU's charter om grundlæggende rettigheder og FN-pagten,

o) klart at tilkendegive denne såvel interne som eksterne prioritet over for tredjelande i alle former for forbindelser,

p) at tage hensyn til terrorismens mangeartede karakter, de organisationer, der er impliceret i den, og de stater og ikke-statslige aktører, som støtter, finansierer og udøver den til egne formål, og til, at det er et relativt nyt og uforudsigeligt fænomen, med sin egen særlige opfattelse af opportunitet (dette gælder især den terrorisme, der udøves af yderligtgående grupper, som hævder at forsvare islam) samt til det presserende behov for, at EU udvikler en proaktiv - frem for blot reaktiv - bekæmpelsespolitik,

q) at anlægge det grundlæggende synpunkt, at ingen ekstern indsats mod såvel ikke-statsligt som statsligt sponsoreret og praktiseret terrorisme kan være virkelig effektiv, hvis den ikke bygger på en reel overbevisning og beslutsomhed i Unionen og bakkes op af en velinformeret offentlighed,

r) at vedtage særlige foranstaltninger til bekæmpelse af de enkelte terrororganisationer under hensyntagen til, at de hver for sig har deres egne formål, organisationsformer og metoder,

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og Det Europæiske Råd samt til orientering til Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og FN og FN's specialiserede agenturer.

(1) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1. (2) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1. (3) EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3. (4) EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1. (5) EFT L 196 af 2.8.2002, s. 45. (6) EFT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

I.      INDLEDNING - TERRORISME I DAG

Terrorismen udgør i dag en af de største og mest vedvarende trusler mod alle EU's medlemsstater og resten af verden.

Terrortruslen er i dag ikke begrænset til bestemte geografiske områder, hvor terrorister udøver terror og vold for at fremme deres sag. Terrorister opererer i dag gennem internationale og grænseoverskridende netværk og anvender metoder, som kan forårsage store ødelæggelser i forskellige lande på samme tid.

Fænomenet terrorisme er ikke nyt i EU, eftersom det i flere af medlemsstaterne i mange år har udgjort en konstant trussel mod demokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederne og den økonomiske og samfundsmæssige udvikling.

Efter de tragiske begivenheder, som fandt sted den 11. september 2001 i New York og Washington, og de terrorangreb, der fulgte, kan ingen være i tvivl om, at en af de største udfordringer for menneskeheden i det 21. århundrede er kampen mod terrorismen. Vi kan som europæere slå fast, at sikkerheden er vores største udfordring i dag og terrorismen vores største risiko.

Den terrorisme, man før kunne kalde den hjemlige terrorisme, har fået følgeskab af en ny form, nemlig islamisk fundamentalisme. Det er en terrorisme, som vi ikke ved, hvordan vi skal reagere på, og som den europæiske antiterrorkoordinator, Gijs de Vries, definerer som "masseødelæggelsesterrorisme" i lyset af de strategier, angrebene er baseret på.

II.     EU'S KAMP MOD TERRORISME

1.      Berettigelse og behov

Terrorismen er et frontalangreb på menneskerettighederne og de demokratiske samfunds pluralisme.

EU er forpligtet til at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og garantere EU-borgerne, at Unionens forpligtelser opfyldes effektivt, navnlig de forpligtelser, som er afledt af EU-traktatens artikel 2, fjerde led, artikel 6, stk. 4, og artikel 29, som pålægger Unionen en forpligtelse til at "give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed", en forpligtelse, som gentages i artikel 257, stk. 3, i traktaten om en forfatning for Europa.

Ingen medlemsstat kan bekæmpe terrorismen alene. De europæiske borgeres tryghed kan ikke gradbøjes, og man kan derfor ikke acceptere den nuværende situation, hvor forbrydere og terrorister kan færdes frit på EU's område, mens der fortsat eksisterer 25 strafferetlige og politimæssige grænser mellem de 25 medlemsstater, som udgør EU.

EU's borgere stiller massive krav om, at EU bekæmper terrortruslen effektivt, beslutsomt og uden tøven under anvendelse af alle til rådighed stående midler, og at der, når det er nødvendigt, skabes nye instrumenter baseret på fælles værdier om frihed og respekt for menneskerne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

2.        Effekten af terrorangrebene den 11. september 2001 og handlingsplanen for bekæmpelse af terrorisme

EU's medlemsstater indledte allerede i 1975 et mellemstatsligt samarbejde om terrorrelaterede emner inden for rammerne af "Trevi-gruppen". Senere blev EU tildelt reelle beføjelser inden for kampen mod terrorisme ved Maastricht-traktaten i 1992, Amsterdam-traktaten i 1997 og Nice-traktaten i 2001. Disse beføjelser blev samlet i "Wien-handlingsplanen" i 1998 og i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i 1999.

Terrorhandlingerne den 11. september 2001 i USA var den katalysator, som satte fart i vedtagelsen af en bred vifte af foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. Fra den dag blev kampen mod terrorisme en prioriteret opgave for medlemsstaterne og for EU og EU's institutioner.

På det ekstraordinære møde den 21. september 2001 vedtog Det Europæiske Råd en "handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme", som blev fulgt op af en meget detaljeret "køreplan" for gennemførelse af handlingsplanen.

Resultaterne viste sig øjeblikkeligt, og på Det Europæiske Råds møde i Laeken den 15. december 2001 nåede man til politisk enighed om:

a) oprettelse af den europæiske arrestordre i juni 2002 og procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne, som erstattede langsomme og ineffektive udleveringsmekanismer;

b) en harmoniseret definition af terrorisme og de relevante straffe i alle medlemsstater;

c) oprettelse af fælles efterforskningshold.

Desuden nåede RIA-Rådet den 28. februar 2002 til politisk enighed om oprettelse af Eurojust og om fuldbyrdelse i EU af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

3.        Effekten af terrorangrebene den 11. marts 2004 i Madrid og Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme

Efter de brutale terrorangreb i Madrid vedtog Det Europæiske Råd på mødet den 25.-26. marts 2004 en erklæring om bekæmpelse af terrorisme, som skulle øge koordineringen og samarbejdet i kampen mod terrorisme, og hvis væsentligste elementer er:

a) oprettelse af posten som koordinator for kampen mod terrorisme;

b) integration af et stærkere EU-situationscenter i Rådets sekretariat, som i overensstemmelse med bestemmelserne i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni kan udarbejde strategiske trusselsevalueringer på grundlag af oplysninger fra nationale tjenester og sikre en bedre udveksling af oplysninger med Europol fra 1. januar 2005;

c) styrkelse af den rolle, der spilles af Europol, Eurojust og den operative taskforce af medlemsstaternes politichefer;

d) de 25 medlemsstaters tilsagn om at bekæmpe terrorisme i overensstemmelse med solidaritetsbestemmelsen (med samme bogstavelige betydning som artikel 42 i traktaten om en forfatning for Europa), så de handler solidarisk, når en medlemsstat udsættes for terrorangreb;

e) oprettelse af et europæisk grænseforvaltningsagentur, som skal påbegynde sit arbejde i maj 2005;

f) udarbejdelse af nye forslag til at forhindre finansiering af terrorisme;

g) krav til medlemsstaterne om at gennemføre de af Rådet vedtagne foranstaltninger i handlingsplanen af 21. september 2001 eller foreslået i forbindelse med andre initiativer;

h) fastlæggelse af syv strategiske gennemførelsesmål, så Rådet kunne vedtage en revideret EU-handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme og underrette Det Europæiske Råd herom på mødet i juni 2004.

4.        EU's reviderede handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde den 16.-17. juni 2004 den reviderede handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme, som Rådet havde udarbejdet, og som omfattede næsten 200 foranstaltninger til udvikling af følgende syv overordnede strategiske mål:

a) Bredere international konsensus og større international indsats for bekæmpelse af terrorisme

b) Hindring af terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske ressourcer

c) Fuld udnyttelse af kapaciteten både inden for EU's forskellige instanser og i medlemsstaterne for at afsløre, efterforske og retsforfølge terroristaktiviteter og forebygge terrorangreb

d) Beskyttelse af den internationale transportsikkerhed og sikring af effektive grænsekontrolordninger

e) Styrkelse af medlemsstaternes kapaciteter for håndtering af følgerne af et terrorangreb

f) Undersøgelse af de faktorer, der bidrager til støtte for og rekruttering til terrorisme

g) Målrettede aktiviteter som led i EU's eksterne forbindelser med prioriterede tredjelande, hvor kapaciteten eller indsatsen med hensyn til bekæmpelse af terrorisme skal styrkes.

For hovedparten af foranstaltningerne er der fastsat en sidste frist for gennemførelsen.

Det Europæiske Råd foretog sin første vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen på mødet den 16.-17. december 2004 og vil fremover vurdere den to gange om året.

5.        Haag-programmet

På mødet den 4.-5. november 2004 vedtog Det Europæiske Råd "Haag-programmet" med titlen "styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU", som er et langsigtet program (2005-2009), der omhandler alle de politiske aspekter, der er forbundet med styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, herunder navnlig kampen mod terrorisme i overensstemmelse med ånden i de reformer, der er indeholdt i traktaten om en forfatning for Europa, som forventes at træde i kraft i 2006.

Med hensyn til generel udveksling af oplysninger om retshåndhævelse fastsatte Haag-programmet, at denne udveksling fra 1. januar 2008 bør foregå i henhold til "disponibilitetsprincippet". Dette er et revolutionerende princip, som betyder, at alle tjenestemænd ved retshåndhævende myndigheder i EU's medlemsstater, som har brug for oplysninger for at kunne varetage deres opgaver, kan indhente disse i en anden medlemsstat.

Navnlig vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme fremhæves det i Haag-programmet, at medlemsstaterne ikke kan begrænse deres aktiviteter til at opretholde deres egen sikkerhed, men at de også må fokusere på sikkerheden i EU.

III.      EVALUERING AF EU's reviderede handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme OG KONKLUSIONER

Kampen mod terrorisme kræver en fælles EU-politik, hvilket også er det, 85 % af EU's borgere ønsker, ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra april 2002.

Når terrorismen bliver global sideløbende med den økonomiske globalisering, kan reaktionen på fænomenet ikke være begrænset til det nationale plan eller til et samarbejde på regeringsplan mellem EU's medlemsstater. Der er brug for en international strategi og definition.

Trods EU-borgernes krav spiller EU en meget begrænset rolle i kampen mod terrorisme. Hovedparten af instrumenterne og beføjelserne til bekæmpelse af terrorisme ligger fortsat hos medlemsstaterne, som alt for ofte omhyggeligt beskytter deres suveræne rettigheder og deres informationssystemer i stedet for sikkert og effektivt at dele dem med andre for at beskytte borgerne.

I nogle medlemsstater er mange af de foranstaltninger, der er vedtaget af EU, ikke blevet indført i national lov og taget i anvendelse inden for den fastsatte frist.

Af de 12 konventioner, som FN har vedtaget om bekæmpelse af terrorisme på globalt plan, er kun fire blev ratificeret af de 25 medlemsstaters nationale parlamenter.

På baggrund af ovenstående stillede ordføreren forslag om en række henstillinger, som skal undersøges af medlemmerne af dette udvalg, og som tager sigte på at gå videre end til detaljeret kritik af foranstaltningerne i den gældende handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme og på at åbne nye veje, så EU kan få egnede instrumenter til at sikre forsvaret af et egentligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og streng overholdelse af menneskerettighederne.

5.10.2004

FORSLAG TIL HENSTILLING TIL RÅDETB6-0071/2004)

jf. forretningsordenens artikel 114, stk. 1

af Antoine Duquesne

for ALDE-Gruppen

om EU's reviderede handlingsplan/køreplan for bekæmpelse af terrorisme

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til erklæringen om bekæmpelse af terrorisme vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2004,

–   der henviser til EU's reviderede handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004,

–   der henviser til den række foranstaltninger i handlingsplanen for bekæmpelse af terrorisme, der vil blive behandlet på Det Europæiske Råds møde den 17. december 2004,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 1,

A. der henviser til, at et af de væsentlige elementer i EU's politik for bekæmpelse af terrorisme består i at forbedre det loyale samarbejde mellem EU's institutioner,

B.  der henviser til, at det er vigtigt at benytte lejligheden til at stimulere og udvikle globale og effektive politikker til bekæmpelse af terrorisme,

1. henstiller til Rådet:

(a) at indføre en ægte europæisk politik til bekæmpelse af terrorisme, som tager hensyn til alle de faktorer, der medvirker til, at terrorisme opstår og udvikler sig både inden for EU og i resten af verden:

(b) at opfordre medlemsstaterne til at gennemføre de foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, der vedtages af Rådet, effektivt og i fuldt omfang;

(c) snarest muligt at træffe alle de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at skabe sammenhængende og globale rammer for bekæmpelsen af terrorisme, herunder foranstaltninger, der sikrer et gnidningsløst samarbejde mellem sikkerhedskræfter og politi;

(d) i tilfælde af terroranslag at anvende solidaritetsbestemmelsen i artikel 42 i udkastet til forfatning for Europa, der blev fulgt op i den erklæring om terrorisme, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2004;

(e) at afsætte de nødvendige midler på EU's årsbudget til at sikre tilstrækkelig bistand og erstatning til at hjælpe ofrene for terrorisme;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Det Europæiske Råd og til Kommissionen.

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager, ud fra den grundpræmis, at fænomenet terrorisme under ingen omstændigheder kan forsvares:

1.        henstiller til Rådet

a)  at kampen mod terrorisme betragtes ikke blot som en prioritet for Unionen og et nøgleelement i dens optræden udadtil, sådan som det fremgår af den europæiske sikkerhedsstrategi, men at terrorisme og mere specifikt terrorisme udøvet af yderligtgående grupper, som hævder at forsvare islam, navnlig set i lyset af truslen om spredning af masseødelæggelsesvåben, ydermere betragtes som det vigtigste problem for EU's borgere og en trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet, EU's charter om grundlæggende rettigheder og FN's charter,

b)  på utvetydig vis at tilkendegive denne på samme tid interne og eksterne prioritet over for tredjelande i alle sine forbindelser med dem,

c)  at tage hensyn til terrorismens mangeartede karakter, de organisationer, der er impliceret i den, og de stater og ikke-statslige aktører, som støtter, finansierer og udøver den til deres egne formål, til det forhold, at det er et relativt nyt og uforudsigeligt fænomen, med sin egen særlige tidsopfattelse (dette gælder især den terrorisme, der udøves af yderligtgående grupper, som hævder at forsvare islam), og til det presserende behov for, at EU udvikler en proaktiv - frem for blot reaktiv - politik for bekæmpelse heraf,

d)  at tage det grundlæggende standpunkt, at ingen ekstern indsats mod såvel ikke-statsligt som statsligt sponsoreret og praktiseret terrorisme kan være virkelig effektiv, hvis den ikke bygger på en reel overbevisning og beslutsomhed i Unionen og bakkes op af en velinformeret offentlighed,

e)  under fuld overholdelse af menneskerettighederne at bekæmpe terrortruslen ved at anvende alle de instrumenter, som retsstaten og Unionen giver det, udrydde ekstremisme og intolerance, udvikle bedre instrumenter til at imødegå de forskellige terrorfænomeners specifikke karakteristika, hjælpe de stater, der har behov for det, gennemføre en nøje kontrol af alle former for farlige materialer og yde den nødvendige beskyttelse til ofrene,

f)  at vedtage særlige foranstaltninger til bekæmpelse af de enkelte terrororganisationer under hensyntagen til, at de hver for sig har deres egne formål, organisationsformer og metoder,

g)  at fastlægge en omfattende langsigtet strategi, der sigter på at tage hånd om de faktorer, der bidrager til radikaliseringen af, og rekrutteringen til, terroraktiviteterne ved at inddrage alle til rådighed stående politiske instrumenter i EU, herunder alle eksterne aktioner (FUSP, ESFP, samhandel, udviklingsbistand m.m.) samt bistand til ofre, effektivt samarbejde mellem domstole og politimyndigheder, kampen mod fattigdom, konfliktforebyggelse samt fremme af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne,

h)  at insistere på, at alle tredjelande uden undtagelse anerkender Den Internationale Straffedomstols bindende jurisdiktion, og at erklære, at terrorisme udgør en forbrydelse mod menneskeheden, som, når det er relevant, skal pådømmes af denne domstol;

2.      henstiller derfor, at Rådet gør EU's antiterrorpolitik mere sammenhængende og effektiv i sine forbindelser med tredjelande ved hjælp af følgende:

a)  styrkelse af den politiske dialog om dette spørgsmål med alle tredjelande,

b)  behandling af det komplicerede spørgsmål om, hvordan man modvirker opbakningen til terrorismen, bl.a. via støtte til moderate islamiske lande,

c)  streng anvendelse af antiterrorklausulen i aftalerne med tredjelande,

d)  indførelse af den interinstitutionelle adfærdskodeks for EU's eksterne forbindelser, som blev foreslået af Europa-Parlamentet i 2002,

e)  styrkelse af samarbejdet med de internationale og regionale organisationer, som spiller en særlig vigtig rolle for bevarelse af fred og sikkerhed i verden såsom FN (og navnlig Sikkerhedsrådet og FN's komité for terrorbekæmpelse), OSCE, Europarådet og NATO,

f)  fremme af en stringent og effektiv global gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) med det formål at forhindre ikke-statslige enheder og lande, der ikke er part i ikke-spredningstraktaten, i at komme i besiddelse af nukleare, kemiske eller biologiske våben og samarbejde med den komité under Sikkerhedsrådet, der er nedsat i henhold til denne resolution,

g)  forbedring af effektiviteten på områderne udveksling af oplysninger om formodede terrorhandlinger, samarbejde med henblik på at bekæmpe finansieringen af terrorisme og hurtig reaktion på terrorhandlinger; især vedtagelse af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre større samspil mellem Europol, Interpol og Eurojust, opnå bedre kontrol med offshore-pengeoverførsler og forbedre effektiviteten, for så vidt angår at påvise/forhindre forbindelser mellem terrorisme og andre former for organiseret kriminalitet,

h)  et effektivt bidrag til etableringen af den antiterrorstrategi, som FN's generalsekretær foreslog i sin rapport af 21. marts 2005: "In larger freedom: towards development, security and human rights for all", som sigter mod at få folk til at lade være med at gribe til terrorisme eller støtte terrorisme, hindre terrorister i at få adgang til penge og udstyr, afskrække stater fra at støtte terrorisme, udbygge statens kapacitet til at overvinde terrorismen samt forsvare menneskerettighederne - en strategi, som skal være baseret på en streng overensstemmelse med retsstatsprincipperne, generel overholdelse af menneskerettighederne og anvendelse af de definitioner af "trussel" og "terrorisme", som anbefales i rapporten,

i)  undertegnelse og ratifikation af de 12 eksisterende internationale konventioner om terrorbekæmpelse fra samtlige medlemsstaters og EU's side; vedtagelse af de otte særlige henstillinger, som OECD har udarbejdet med henblik på bekæmpelse af terrorfinansiering samt en anmodning til alle tredjelande, som EU har nogen form for forbindelser med, om at gøre det samme,

j)  gennemførelse af henstillingerne i det højtstående ekspertpanels rapport vedrørende nøje kontrol med leverancer af nukleart, radioaktivt, kemisk og bakteriologisk materiale og styrkelse af det offentlige sundhedsvæsen i betragtning af, at det er visse terrorgruppers mål at ramme som mange ofre som muligt, efter hvad der fremgår af den europæiske sikkerhedsstrategi,

k)  gennemførelse af EU's og USA's fælles erklæring fra 2004 om terrorbekæmpelse;

3.      henstiller ligeledes, at der arbejdes på at fremme større stabilitet uden for EU ved anvendelse af alle de til rådighed værende instrumenter og ressourcer inden for rammerne af EU's eksterne aktioner og foranstaltninger såsom:

a)  støtte til den bistandsstrategi, som Kommissionen har udformet med henblik på at hjælpe tredjelande med at imødegå terrortruslen, og som allerede anvendes i forbindelse med programmer som CARDS, TACIS, MEDA osv.,

b)  anvendelse af denne strategi på alle områder af EU's eksterne aktioner (sådan som det for nylig er sket i afsnittene om terrorisme i handlingsplanerne for den europæiske naboskabspolitik) samt i alle de store programmer for udviklingsbistand,

c)  forstærket anvendelse af den hurtige civile og militære reaktionsmekanisme,

d)  oprettelse af et europæisk kontor for bistand til terrorofre som en administrativ enhed inden for Kommissionen, der skal fungere som reference- og kontaktpunkt for de europæiske borgere, hvis grundlæggende rettigheder krænkes som følge af den terrortrussel, der hviler over Europa og resten af verden,

e)  oprettelse af et lignende kontor i forbindelse med FN's nye antiterrorstrategi, som skal have til formål at yde bistand til alle terrorofre uanset statsborgerskab,

f)  indførelse af en International Dag for Terrorismens Ofre;

4.      henstiller, at der fremover gøres brug af de muligheder, som den europæiske forfatning frembyder, ved at udvikle initiativer såsom:

a)  omgående vedtagelse af katastrofeplaner med henblik på (både for så vidt angår forebyggelse af trusler og bistand i tilfælde af terroranslag) at kunne opfylde solidaritetsbestemmelsen om gensidig bistand til at forebygge terrortrusler eller -anslag, jf. artikel I-43 i forfatningen,

b)  om fornødent anvendelse af specifikke politioperationer og/eller militære operationer inden for rammerne af FUSP som led i Unionens svar på terrorisme,

c)  tilpasning af det permanente strukturerede samarbejde og de "kampgrupper", der nævnes i protokol 23, til de nye opgaver, hvilket desuden kræver en afhjælpning af de nuværende mangler, for så vidt angår C4 ISR (command, control, communications and computers, and intelligence, surveillance and reconnaissance, dvs. kommando, kontrol, kommunikation, computere samt efterretning, overvågning og rekognoscering),

d)  opstilling af klare kriterier for magtanvendelse, som tager behørigt hensyn til henstillingerne fra FN's generalsekretær i dennes rapport af 21. marts 2005 og til FN's Sikkerhedsråds nøglerolle med hensyn til at stræbe efter, opretholde og genetablere den kollektive sikkerhed;

5.      henstiller, at Rådet med hensyn til institutioner og budget

a)  udformer en interinstitutionel aftale, der går ud over et rent kompetencebaseret syn på terror og udfylder de eksisterende huller mellem de forskellige nationale initiativer, fællesskabsinitiativer og unionsinitiativer ved hjælp af konkrete initiativer som dem, der indgår i det pilotprojekt til bekæmpelse af terrorisme udøvet af yderligtgående grupper, der hævder at forsvare islam, som Europa-Parlamentet for nylig har vedtaget inden for rammerne af den igangværende budgetprocedure,

b)  opfordrer til øget udveksling af efterretninger og samarbejde om efterretninger mellem medlemsstaternes politi- og toldmyndigheder og med Europol og Eurojust;

c)  knytter Europa-Parlamentet tæt til mekanismen til gennemførelse af den i artikel III-329 i forfatningen nævnte solidaritetsbestemmelse, herunder de tilfælde, hvor de trufne afgørelse har indvirkning på FUSP,

d)  regelmæssigt informerer Parlamentet om de fremskridt, der gøres på dette område, samt informerer og hører Parlamentet i tilfælde af et massivt terrorangreb, om nødvendigt via det særlige udvalg, der nævnes i den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002,

e)  i forbindelse med alle fremtidige FUSP-operationer overvejer at betale de samlede udgifter til sådanne operationer over EU-budgettet;

6.      tillægger sit eget bidrag til kampen med terrorisme den allerstørste betydning og opfordrer derfor indtrængende sit Udenrigsudvalg og sit Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til at fastlægge en passende procedure for udarbejdelse af henstillinger herom til såvel Rådet som Kommissionen; opfordrer i den forbindelse Rådet til i fuldt omfang at informere og høre Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om den regelmæssige opdatering af Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (listen over terrorgrupper og -organisationer) under hensyntagen til udviklingen fra 2001 og fremefter; hilser i den henseende det luxembourgske formandskabs positive reaktion velkommen.

PROCEDURE

FORSLAG TIL HENSTILLING, DER DANNER GRUNDLAG FOR BETÆNKNINGEN