Procedure : 2005/2188(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0031/2006

Indgivne tekster :

A6-0031/2006

Forhandlinger :

PV 14/03/2006 - 6
CRE 14/03/2006 - 6

Afstemninger :

PV 15/03/2006 - 4.8
CRE 15/03/2006 - 4.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0088

BETÆNKNING     
PDF 174kWORD 111k
9. februar 2006
PE 362.704v01-00 A6-0031/2006

om omstruktureringerne og beskæftigelsen

(2005/2188(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Jean Louis Cottigny

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROTOKOL

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om omstruktureringer og beskæftigelsen

(2005/2188(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 31. marts 2005 med titlen "Omstruktureringer og beskæftigelsen - Foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle" (KOM(2005)0120) og udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. december 2005 (CESE 1495/2005),

–  der henviser til pagten om arbejdstagernes grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder fra 1989 og den tilhørende handlingsplan,

–  der henviser til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(2),

–  der henviser til Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab(4),

–  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 28. oktober 1999(5), 17. februar 2000(6) og 15. februar 2001(7) om omstrukturering af europæisk industri,

–  der henviser til Rådets henstilling 92/443/EØF af 27. juli 1992 om fremme af lønmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele)(8),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 og Europa-Parlamentets beslutninger, særlig beslutningen af 15. marts 2000(9) herom og beslutningen af 9. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien(10),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" (KOM(2005)0024),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 og til sin egen beslutning af 13. april 20053,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Opfølge strukturændringer: en industripolitik for det udvidede Europa" (KOM(2004)0274) og til sin egen beslutning af 9. juni 2005(11),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativ af 29. september 2005 med titlen "Den sociale dialog og inddragelse af arbejdstagerne — nøglen til foregribelse og forvaltning af industrielle ændringer" (CESE 1073/2005),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden (KOM(2005)0033) og til sin egen beslutning af 26. maj 20055,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program" (KOM(2005)0330),

–  der henviser til Kommissionens initiativ til at gøre 2006 til året for arbejdstagernes mobilitet samt til gennemførelsen af Lissabon-strategien(12),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Fremtiden skaber vi i fællesskab. Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" (KOM(2004)0101), meddelelse fra Kommissionen med titlen "Finansielle overslag 2007-2013" (KOM(2004)0487) og til sin egen beslutning af 8. juni 2005(13) om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013,

–  der henviser til den fælles holdning fastlagt af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. december om de finansielle overslag 2007-2013,

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den Europæiske Socialfond (KOM(2004)0493),

–  der henviser til EU-traktatens artikel 87, stk. 3, og til artikel 127, 136 og 158,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6–0031/2006),

A.  der henviser til, at den økonomiske og sociale tilgang til imødegåelse af risici er det centrale kendetegn ved den europæiske sociale model, og at den også kommer til udtryk i de forskellige nationale politikker, som ligger til grund for opbygningen af en velfærdsstat baseret på solidaritet og social sikring,

B.  der henviser til, at sådanne risici, når de ikke forebygges, ikke blot rammer arbejdsgiverne og deres produktionsapparat, der udvikler sig i en konkurrencesituation, som er karakteristisk for en åben økonomi, men også rammer arbejdstagerne, for hvem arbejdet er et vigtigt element i deres frihed og værdighed, og deres beskæftigelse,

C.  der henviser til, at økonomiske forandringer er uundgåelige, hvad enten de skyldes forudsigelige udviklinger eller uventede omvæltninger, vedtagne politikker eller indtrufne kriser; der henviser til, at disse ændringer berører alle europæiske stater, uanset deres økonomiske udviklingsniveau og graden af social beskyttelse, selv om udfordringerne kan være forskellige og imødegås på forskellige måder, afhængigt af karakteren af landenes produktionsapparat, deres strategiske valg med hensyn til investeringer og forskning og i bredere forstand deres nyere økonomiske og politiske historie,

D.  der henviser til, at omstruktureringer er en særlig form for økonomisk forandring og kan bestå i en pludselig og påtvungen proces, hvormed en virksomhed tilpasser sig forbrugernes behov og de krav, der stilles i en globaliseret økonomisk virkelighed, for at bevare eller genvinde sin konkurrenceevne, og at virksomheder og arbejdstagere konstant skal tilpasse sig for at skabe vækst og beskæftigelse,

E.  der henviser til, at der er forskellige niveauer for omstrukturering (imellem sektorer, inden for sektorer, på virksomhedsniveau og på arbejdstagerniveau); der henviser til, at der også er forskellige niveauer af omstruktureringer på virksomhedsniveau (ændringer i produktionsprocesser, eksternalisering af aktiviteter, udflytninger, lukning af driftssteder, personalereduktion, fusioner/overtagelser, etc.); der henviser til, at der foretages omstruktureringer på arbejdstagerniveau, når kravene til deres kvalifikationer bliver strengere; der henviser til, at disse forskellige niveauer og typer af omstruktureringer kræver differentierede svar,

F.  der henviser til, at en af konsekvenserne af markedernes globalisering er tiltagende koncentration og dannelse af store internationale koncerner, hyppigt inden for områder af vital strategisk betydning; der henviser til, at det ikke længere kun på nationalt plan skal drøftes, hvilken ledsagepolitik der skal føres over for virksomhederne, men også på europæisk plan; der desuden henviser til, at også de små og mellemstore virksomheder er afhængige af globaliseringen, og at de i denne sammenhæng bør have samme opmærksomhed som de store koncerner,

G.  der henviser til, at de af virksomhedernes vanskeligheder, der fører til omstruktureringer, oftest er begrundet i åbningen af den internationale handel, men at de også hænger sammen med virksomhedernes evne til at forberede sig selv og de ansatte på moderniserings- og omstruktureringsprocesserne; der deler og støtter Kommissionens synspunkt, at det er rimeligt, at Unionen sammen med medlemsstaterne påtager sig ansvaret for omkostningerne ved og de lovgivningsmæssige følgevirkninger af den politik, den fører; der opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de sociale konsekvenser, inden åbningen af det internationale marked i de industrielle sektorer gennemføres,

H.  der konstaterer, at konsekvenserne af omstruktureringerne undertiden strider mod Lissabon-målene, f.eks. målene om at fremme fuld beskæftigelse, om jobkvalitet, om social og territorial samhørighed og om bæredygtig udvikling, der mener, at arbejdstagerne bør sikres adgang til at forbedre deres kvalifikationer og til livslang læring,

I.  der henviser til, at det er vigtigt at anerkende det økonomiske og sociale opsvings centrale rolle i Lissabon-strategien; der henviser til, at omstruktureringerne ligeledes er væsentlige for at skabe velstand og øge levestandarden,

J.  der henviser til, at arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder bør spille en vigtig rolle i forbindelse med ledsageforanstaltninger til omstruktureringerne, både på det overordnede plan ved at skabe nye arbejdspladser og på det individuelle plan ved at give de berørte arbejdstagere mulighed for at tilpasse sig en ny aktivitet, navnlig ved hjælp af uddannelsesforanstaltninger, men også ved at foregribe omstruktureringerne og gøre en indsats for at finde alternative løsninger, når det er muligt,

K.  der henviser til, at mobiliteten i Europa er for beskeden, så den arbejdskraft, der potentielt er til rådighed, ikke udnyttes tilstrækkeligt, og at de arbejdstagere, der ønsker at være mobile, ofte ikke kan udøve deres erhverv i udlandet på grund af administrative og sproglige barrierer; der henviser til, at de nationale foranstaltninger til uddannelse og livslang læring ikke udnyttes tilstrækkeligt,

L.  der henviser til, at den svage vækst i Europa og virksomhedernes beskedne konkurrenceevne delvis skyldes de begrænsede investeringer i produktion og forskning; der mener, at Unionen bør fremme og støtte virksomhedernes investeringskapacitet og udviklingen inden for forskning og udvikling,

M.  der henviser til, at som led i ansvaret for passende foregribelse bør virksomhederne sikre de bedst mulige uddannelsesforhold for deres ansatte:

         - ved at tilbyde grundlæggende uddannelse i omstruktureringsperioden

         - gennem efter- og videreuddannelse af deres arbejdstagere

         - gennem anerkendelse og validering af den opnåede erhvervserfaring, idet de ansatte kun har reelt udbytte af deres uddannelse, hvis de får mulighed for umiddelbart at anvende deres nye viden; der henviser til, at for at opfylde disse målsætninger bør virksomhederne opstille kompetenceplaner og oversigter for uddannelse og for udvikling af de kvalifikationer, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter på den ene side og de institutioner, der formidler faglige kvalifikationer, på den anden side,

N.  der henviser til, at den vigtigste informationskilde på europæisk niveau er Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, som forvalter ERM (European Restructuring Monitor), og mener, at denne kilde bør optimeres, især hvad angår synlighed og tilgængelighed af oplysningerne på alle EU-sprogene,

O.  der henviser til, at et af de forhold, der skaber vanskeligheder for de europæiske virksomheder, er, at der ikke på internationalt plan er tilstrækkelige regler til sikring af intellektuelle ejendomsrettigheder og effektiv bekæmpelse af eftergørelse,

1.  glæder sig over, at Kommissionen har valgt en global og horisontal tilgang til behandlingen af et spørgsmål, der er lige så vigtigt for virksomhederne som for arbejdstagerne, deres sociale miljø og deres arbejdsmiljø;

2.  er enig med Kommissionen i, at omstruktureringer ikke nødvendigvis er ensbetydende med sociale forringelser og store økonomiske tab, dog under forudsætning af, at de foregribes korrekt, og at virksomhederne i dialog med fagforeningerne forstår at styre dem effektivt og hurtigt, at virksomhedernes forebyggende foranstaltninger og det offentliges indsats bidrager til, at de gennemføres under gunstige betingelser, og at virksomhederne foregriber dem ved at videreuddanne deres arbejdstagere; mener, at disse betingelser ofte ikke er opfyldt;

3.  mener, at omstruktureringer af virksomheder kun skal finde sted, når de er berettigede. dvs. for at redde arbejdspladser eller forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og økonomiske udvikling, og at de ikke skal kunne anvendes som middel til at øge rentabiliteten ved hjælp af afskedigelser, af rent finansielle grunde eller i spekulationsøjemed, f.eks. for at øge værdien af pensionsfonde eller aktionærfonde; mener, at Kommissionen i tilfælde af umoralske og hensynsløse fremgangsmåder bør udnytte muligheden for et forlig på europæisk plan gennem et korps af uafhængige forligsmænd;

4.  konstaterer, at fortsat tilpasning til ændringer i de generelle forhold er uomgængelig for virksomhedernes udvikling; påpeger i den forbindelse, som det også fremføres af arbejdsmarkedets parter i Europa i deres fælles dokument med titlen "Retningslinier for en tackling af ændringer og de sociale konsekvenser heraf", at det er vigtigt i god tid at forklare arbejdstagerne eller deres repræsentanter, at forandringerne er nødvendige, og at tage hensyn til arbejdstagernes interesser;

5.  mener i lighed med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der giver udtryk for sin holdning i sin ovennævnte udtalelse af 29. september 2005, at omstruktureringernes succes naturligvis skal måles på virksomhedernes konkurrence- og innovationsevne, men at den i lige så høj grad skal måles på en god social forvaltning af de negative følgevirkninger;

6.  mener, at Unionen er drivkraften for åbningen af markedet og derfor også har til opgave at tilvejebringe de finansielle midler, der er nødvendige for bedre at foregribe og ledsage omstruktureringerne og deres sociale konsekvenser og samtidig fremme innovation og åbning af nye perspektiver for virksomhedsetablering samt fastholdelse af arbejdsforholdene;

7.  mener, at Unionen bør reagere på de globale udfordringer som f.eks. omstruktureringerne ved at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske økonomi og i virksomhederne ved hjælp af bedre koordinering og større sammenhæng i anvendelsen af fire af Fællesskabets eksisterende redskaber:

         - konkurrencepolitikken, især spørgsmålet om statsstøtte

         - politikken for det indre marked, især oprettelsen af det europæiske selskab (Societas Europea) og indførelsen af fællesskabspatentet

         - virksomhedspolitikken, især støtten til små og mellemstore virksomheder

         - solidaritetspolitikken, især ved en omlægning af EFRU- og ESF-midlerne i de regioner, der er berørt af omstruktureringer, eller ved hjælp af foregribende planer;

8.  er enig med Kommissionen i, at EFS og i mindre omfang EFRU - i forbindelse med de ofte oversete tilfælde, hvor små og mellemstore virksomheder omstruktureres - har en afgørende rolle at spille i foregribelsen og styringen af omstruktureringerne, og foreslår, at de finansielle programmer, der drøftes for 2007-2013, i højere grad rettes imod foregribelse og styring af omstruktureringer, især i områder med høj koncentration inden for en sektor, og at fondene bliver tildelt passende finansielle midler til dette formål;

9.  mener, i betragtning af nogle af omstruktureringernes uforudsigelige karakter, af vanskeligheden ved at forudsige, hvilken indflydelse de vil have på området, og i betragtning af den rolle, som Unionens politikker spiller inden for denne, at der bør oprettes en væksttilpasnings- og reservefond til uforudsete udgifter; ønsker desuden, at virksomhederne også skal kunne indbetale til denne fond;

10.  anmoder om,

a)   at en omstruktureret virksomheds størrelse og geografiske placering i Unionen ikke må være de eneste udvælgelseskriterier for potentiel EU-støtte, og at der ligeledes tages behørigt hensyn til de små og mellemstore virksomheders interesser;

b)   at der også tages hensyn til det forhold, at en virksomhed i sin virksomhedsplan tager skridt til at tilpasse sig, navnlig hvis den investerer i erhvervs- og videreuddannelse;

11.  mener, at Unionen er en vigtig partner i forbindelse med ledsageforanstaltninger i de områder, hvor der forekommer omstruktureringer (industrielle omstruktureringer, forskydninger mod tjenestesektoren, omstruktureringer imellem sektorer, omstruktureringer inden for sektorer osv.) i forbindelse med omstillingen;

12.  anmoder Unionen om at støtte den geografiske og beskæftigelsesmæssige mobilitet med henblik på bedre at udnytte den disponible arbejdskraft i hver kategori, især blandt unge, kvinder og personer over 45 år; opfordrer Unionen til at fremme fjernelsen af de administrative og sproglige barrierer for mobiliteten;

13.  foreslår, at der som led i EU-støtte i forbindelse med omstrukturering skal tages hensyn til den miljømæssige dimension, navnlig ved at fremme industriel eller landbrugsmæssig omstilling til mindre forurenende praksis, som dermed er mindre farlig for såvel den omgivende befolkning som for arbejdstagerne;

14.  konstaterer desuden, at de første ofre for omstruktureringer er de afskedigede arbejdstagere, og at der først og fremmest bør ydes støtte til disse samt til de økonomiske aktiviteter, der er afhængige af den omstrukturerede virksomhed, især til små og mellemstore virksomheder, der fungerer som underentreprenører; understreger nødvendigheden af at tage bedre højde for omstruktureringernes "skjulte virkninger" såsom påvirkningen af arbejdstagernes helbred; bemærker, at der konstateres medicinske sygdomme og psykologiske problemer hos personer, der er direkte truet af afskedigelse, og at det har vist sig, at dødeligheden blandt disse arbejdstagere er dobbelt så høj (som hos ikke-afskedigede personer) i de første fem år efter deres afskedigelse; udleder heraf, at den finansielle støtte ikke skal begrænses til det strukturelle aspekt af omstruktureringerne, men at der også skal tages hensyn til den menneskelige dimension ved en prioritering af den personlige støtte til arbejdstagerne;

15.  fordømmer også som en skjult virkning i forbindelse med omstruktureringer den praksis, der består i at førtidspensionere ansatte, som derefter på grund af deres alder ikke kan finde anden beskæftigelse, hvilket indebærer store omkostninger for samfundet, samtidig med at de pågældendes erhvervsmæssige kvalifikationer går tabt, og der opstår en absurd risiko for mangel på arbejdskraft;

16.  anmoder om bedre kontrol og sporing af anvendelsen af fællesskabsmidler for at sikre, at de anvendes korrekt med henblik på at undgå, at de misbruges til andre formål, spekulationsforretninger eller administrative udgifter, og for at udelukke, at de kan anvendes til finansiering af udflytninger; anmoder navnlig om, at de virksomheder, der modtager støtte fra Unionens fonde, og som helt eller delvist udflytter deres produktion inden for Unionen, ikke på ny kan modtage fællesskabsstøtte i et bestemt tidsrum og kan blive mødt med krav om tilbagebetaling af støtten for at sikre, at denne bindes geografisk;

17.  fremhæver den afgørende betydning af den etablerede fællesskabsret på det sociale område og navnlig vigtigheden af de eksisterende retsakter, som medlemsstaterne bør anvende fuldt ud og følge bedre op på, eftersom medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre og anvende dem korrekt; dette gælder især:

- Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg,

- Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om kollektive afskedigelser,

- Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter,

- Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne;

18.  beklager, at anden fase i høringen om europæiske samarbejdsudvalg kun udgør en lille del af Kommissionens omfattende meddelelse, og opfordrer Kommissionen til, hvis den ønsker at ændre det gældende direktiv om europæiske samarbejdsudvalg, at indlede en passende anden fase i høringen, som giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at forhandle i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 138 og princippet om gennemsigtighed;

19.  er enig med Kommissionen i, at arbejdsmarkedets parter i Europa bør spille en central rolle ved ledsagelsen og styringen af omstruktureringer for at fremme arbejdstagernes mobilitet i Europa og indførelsen af livslang uddannelse;

20.  anmoder Kommissionen om at fortsætte arbejdet for at indføre en fællesskabsramme til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder under omstruktureringer, og tager i den forbindelse det arbejde, som arbejdsmarkedets parter allerede har udført, til efterretning, og opfordrer disse til at finde midler til at anvende den identificerede bedste praksis;

21.  anmoder Kommissionen om i overensstemmelse med ånden i Lissabon-dagsordenen at etablere en "åben koordinationsmetode" med henblik på at udsende overordnede retningslinjer vedrørende omstruktureringer til medlemsstaterne;

22.  kræver en reform af bestemmelserne om statsstøtte, så denne i størst mulig grad ydes inden for de områder, der bidrager mest til vækst og beskæftigelse, og det således undgås, at den anvendes til at finansiere uberettigede udflytninger eller omstruktureringer; opfordrer desuden til, at det for de sårbare sektorer, som har brug for specifikke regler eller overgangsordninger, bliver lettere at opnå sådanne former for statsstøtte, som ikke forvrider konkurrencen på det indre marked;

23.  foreslår, at der fastlægges en retlig ramme, hvor tildelingen af fællesskabsbistanden er betinget af, at virksomhederne overholder betingelser vedrørende garantier for, at den berørte befolkning og de berørte regioners interesser beskyttes, og at der skabes flere arbejdspladser af højere kvalitet;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe særlige foranstaltninger, der er tilpasset traditionerne i de enkelte medlemsstater, og som kan bestå i permanente omskolingsenheder, der skal bistå de arbejdstagere, som er ramt af omstruktureringer, og sikre ensartet behandling uanset arbejdstagerens nationalitet, køn og alder; anmoder medlemsstaterne om hurtigt at fremme vedtagelsen af foranstaltninger til gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervsuddannelse samt til godkendelse af atypiske kvalifikationer og anerkendelse af erfaring; mener endelig, at det er nødvendigt at vedtage handlingsprogrammer, der har til formål at støtte afskedigede arbejdstagere, så der bl.a. der så hurtigt som muligt ydes støtte til dem med henblik på videreuddannelse og omskoling;

25.  mener, at lønmodtagernes besiddelse af kapitalandele i virksomheden kan være et egnet middel til i højere grad at inddrage dem i de afgørelser, der går forud for omstruktureringer; opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter såvel som Kommissionen og medlemsstaterne til at videreføre denne debat og at sætte dette emne på dagsordenen for den omfattende drøftelse af det sociale Europas fremtid, som det britiske formandskab har iværksat i 2005;

26.  opfordrer Unionen til at vurdere de vanskeligheder, som virksomhederne har med at trænge ind på det indre marked og indgå internationale handelsaftaler, således at Unionen kan forudse konsekvenserne af sine politikker;

27.  mener, at man for bedre at kunne foregribe og følge op på de problemer, som virksomhederne kan stå over for, bør anvende alle de redskaber, der gør det muligt at foretage relevante sektoranalyser for at følge op på og løbende evaluere hver enkel europæisk sektor for økonomisk aktivitet; glæder sig derfor over den vilje, der udtrykkes i den nævnte meddelelse af 31. marts 2005, til at styrke Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringers (EMCC) rolle, og understreger nødvendigheden af, at EU-borgerne får bedre adgang til centrets arbejde;

28.  anmoder Kommissionen om at foreslå, at der oprettes en europæisk informationscentral for alle borgere, lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og berørte virksomheder, hvor de kan få oplysninger om omstruktureringsproblematikken, om de muligheder, der er for at foregribe og styre omstruktureringer, og om deres rettigheder (herunder adgang til forskellige former for støtte) samt forpligtelser;

29.  støtter behovet for opfølgende analyser af omstruktureringer for at bedre at klarlægge, hvilken faktisk indvirkning de har på virksomheden og for dermed at kunne gribe fremtidige omstruktureringer bedre an;

30.  anmoder Unionens handelspartnere om at indføre lovgivning om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og anmoder medlemsstaterne om at gøre alt for effektivt at bekæmpe eftergørelse;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.

(2)

EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

(3)

EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.

(4)

EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.

(5)

EFT C 154 af 5.6.2000, s. 139.

(6)

EFT C 339 af 29.11.2000, s 280.

(7)

EFT C 276 af 1.10.2001, s.160.

(8)

EFT L 245 af 26.8.1992, s. 53.

(9)

EFT C 377 af 29.12.2000, s. 164.

(10)

EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 73.

(11)

P6_TA(2005)0230.

(12)

MEMO/05/229.

(13)

P6_TA(2005)0224.


BEGRUNDELSE

I de seneste år er omstruktureringer blevet mere almindelige i erhvervslivet og har ofte øjeblikkelig indvirkning på beskæftigelsen, arbejdsbetingelserne og lokaløkonomien.

Men fænomenet kan forstås på forskellige niveauer og måder, og der er faktisk ikke kun én type omstrukturering, og Den Europæiske Union skal derfor hver gang hurtigst muligt kunne finde løsninger, der er tilpasset den enkelte situation;

Det første omstruktureringsniveau er omstruktureringer imellem sektorer, og disse ændringer i hovedsektorer, som f.eks. forskydning mod tjenestesektoren, har været meget tydelige i Vesteuropa, og rammer nu også de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa.

Det andet omstruktureringsniveau er omstruktureringer og ændringer inden for sektorer.

Det tredje omstruktureringsniveau er på virksomhedsplan, hvor der forekommer forskellige former for omstruktureringer, såsom ændringer i produktionsprocesser, eksternalisering af aktiviteter, udflytninger, lukning af driftssteder, afskedigelser, fusioner/overtagelser, etc.

Generelt findes der to udløsende faktorer for omstruktureringer: en generel udløser, som er centreret om udviklingen af den internationale handel i forbindelse med globaliseringen, og en udløser, som er centreret om virksomhedernes strategier.

Disse to udløsende faktorer er tæt forbundne og indbydes afhængige. Faktisk er virksomhedernes strategi ofte et svar på behovet for at tilpasse sig udviklingen af markedet og aktiviteterne.

I sin meddelelse af 31. marts 2005 med titlen " Omstruktureringer og beskæftigelsen - Foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle", tager Europa-Kommissionen fat på de problemer, der følger med de negative konsekvenser af omstruktureringer, udflytninger og fusioner. Disse konsekvenser er ofte i strid med Lissabon-målene, nærmere betegnet målene om at fremme fuld beskæftigelse, om jobkvalitet, om social samhørighed og om bæredygtig udvikling.

Den Europæiske Union har i lang tid udformet politikker og instrumenter på omstruktureringsområdet. I sin tid spillede EU således en væsentlig rolle i omstruktureringen af jern- og stålindustrien samt skibsbygningsindustrien, men den senere tids tekstilkrise har vist, at de eksisterende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige til at tackle forandringer af et sådan omfang. Det er således op til Den Europæiske Union at styrke indsatsen og udvikle midler, der kan mobiliseres i krisetilfælde, men også at overveje, om er skal findes nye redskaber, så man bedre kan forudsige og dermed tage hånd om omstruktureringerne.

Men Unionen skal ikke kun gøre en indsats inden for de problemramte sektorer, og i løbet af de senere år er der blevet nedsat sektorudvalg på højt niveau, som har til opgave fastlægge de fremtidige strategier for en lang række sektorer. Set i et bredere perspektiv er der talrige EU-politikker, som allerede bidrager til at foregribe og ledsage omstruktureringer: direktiver vedrørende information og høring af arbejdstagerne (selvom man skal overvåge, at de anvendes korrekt), den sociale dialog i EU, beskæftigelsespolitikken, de finansielle støtteinstrumenter, erhvervspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikterne etc.

Den Europæiske Union bør kunne tage de udfordringer op, der følger med globaliseringen og følge med den hast, hvormed der sker ændringer, der påvirker økonomien og samfundet generelt, og der skal derfor udvikles en strategisk og proaktiv tilgang for at tackle omstruktureringerne. I denne forbindelse er det vigtigt, at ansvaret deles imellem arbejdsgiverne, de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdstagerne for at tage fat på debatten om foregribelse, ledsagelse og tilpasningsevne. Alle de berørte aktører skal involveres i foregribelse, styring og ledsagelse af omstruktureringsprocesserne, som skal baseres på tydelige synergier imellem de politiske, lovgivningsmæssige, kontraktlige og finansielle instrumenter. Der skal sættes ind på alle relevante niveauer, herunder også på europæisk niveau.

Det var vigtigt gennem udvalgets meddelelse og denne betænkning igen at sætte spørgsmålet om omstruktureringer på dagsordenen i Den Europæiske Union, såvel som forbindelsen imellem omstruktureringer og beskæftigelse og andre politikker på området, den sociale dialog i virksomhederne, faktisk virksomhedens sociale rolle, hvad enten det er på EU-niveau eller nationalt niveau.

Det må anses som rimeligt, at EU påtager sig ansvaret for omkostningerne ved og de lovgivningsmæssige følgevirkninger af den politik, den fører, og vi kan kun beklage, at medlemsstaterne mangler politisk vilje til at gå i denne retning. Med ganske få undtagelser er udvalgets meddelelser om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, desværre stadig meget uklare, og den løsning, der her er forelagt, lever op til behovet for konkretisering.

- De finansielle midler bør stilles til rådighed efter debatten om de finansielle perspektiver, både for strukturfondene og for etableringen af en vækstjusteringsfond; det er den pris, Unionen skal betale for den rolle, den spiller i åbningen af markederne, og således for at kunne tage hånd om uforudsete problemer, indvirkningen på områder og sektorer samt følgerne for beskæftigelsen og miljøet. Men der bør kunne fastsættes rammer for anvendelsen af disse midler.

- Arbejdsmarkedets parters rolle skal styrkes, for at de bedre kan foregribe omstruktureringer, men også forhindre dem, når det er muligt. Dette gøres ved, at man ændrer direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, overholder allerede eksisterende systemer og konsoliderer forskellige bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne. Disse foranstaltninger ville forbedre arbejdstagernes rettigheder og gøre dem mere effektive.

- Arbejdstagerne, som er de vigtigste ofre for omstruktureringer skal være i fokus, og de skal være de første til at modtage støtte, der skal tages hånd om dem, og de skal følges. Man skal til stadighed kunne tilbyde dem relevant uddannelse for imødegå ændringerne og give dem mulighed for at få kvalitetsjobs.

- Der skal iværksættes relevante analyseværktøjer på sektorniveau for at få en bedre forståelse for omstruktureringsfænomenet, og at man således bedre kan foregribe dem og tilpasse løsningerne.

Harmoniseringen på lang sigt af medlemsstaternes systemer på skatteområdet og det sociale område giver også mulighed for at kæmpe effektivt imod de forskellige former for social dumping inden for fællesskabet, som også er kilde til udflytninger og omstruktureringer.

Dette er nogle af de midler, som skulle giver Unionen mulighed for at gribe effektivt ind, så omstruktureringer ikke bliver synonym med social tilbagegang og store økonomiske tab.

Vi skal konstant være opmærksomme på at bibeholde den europæiske sociale model, og vi skal have mod til i alle vores beslutninger at ville trække opad.


PROTOKOL

Titel

Omstruktureringer og beskæftigelsen

Procedurenummer

2006/2188(INI)

Hjemmel i forretningsordenen

art. 45

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse

EMPL

27.10.2005

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

27.10.2005

ITRE

27.10.2005

ECON

27.10.2005

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse

IMCO

21.11.2005

ITRE

17.1.2006

ECON

16.11.2005

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Jean Louis Cottigny
20.4.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

5.10.2005

23.11.2005

25.1.2006

 

 

Dato for vedtagelse

26.1.2006

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

34

5

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Roselyne Bachelot-Narquin, Jean-Luc Bennahmias, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Harlem Désir, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Jan Jerzy Kułakowski, Sepp Kusstatscher, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Jean Spautz, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Dieter-Lebrecht Koch, Lasse Lehtinen, Jamila Madeira, Marianne Mikko, Dimitrios Papadimoulis, Luca Romagnoli, Leopold Józef Rutowicz, Elisabeth Schroedter, Barbara Weiler, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse – A[6]

9.2.2006

A6-0031/2006

Seneste opdatering: 3. august 2006Juridisk meddelelse