BETÆNKNING om romakvinders situation i EU

27.4.2006 - (2005/2164(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Lívia Járóka

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om romakvinders situation i EU

(2005/2164(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til, at EU og dets institutioner ved en række lejligheder har givet udtryk for bekymring eller endog forfærdelse over situationen for romaerne generelt og for romakvinderne i særdeleshed i dokumenter og aktioner som f.eks.:

- beslutningen af 28. april 2005 om romaernes situation i Europa[1],

- rapporten fra Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad om "Romani Women and Access to Public Health Care: Breaking the Barriers" (romakvinder og adgang til offentlig sundhedspleje: nedbrydning af barrierer),

- Kommissionens vigtige og foruroligende rapport om romaernes situation i et udvidet EU, herunder den særlige vægt, der i denne rapport lægges på kønsaspekterne i forbindelse med romaernes situation i Europa[2],

- aktiviteter støttet af Kommissionen, såsom Daphne-programmets undersøgelse af romakvindernes situation i spanske fængsler,

–    der henviser til den omstændighed, at en række af Europarådets organer ligeledes har udtrykt utilfredshed med situationen for romaer og romakvinder i Europa og har opfordret politiske beslutningstagere og lovgivere til at rette op på den uacceptable situation for romaerne, herunder romakvinderne, i Europa i bl.a. følgende dokumenter:

- henstilling 1203/1993 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om sigøjnere i Europa, hvori det bl.a. understreges, hvor vigtigt det er, at romakvinderne uddannes,

- generel henstilling nr. 3 om bekæmpelse af racisme og intolerance over for romaer og sintier fra Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, hvori der lægges vægt på den dobbelte diskrimination, som romakvinder udsættes for[3],

- den rapport, som Alvaro Gil-Robles, Europarådets menneskerettighedskommissær, for nylig offentliggjorde om menneskerettighedssituationen for romaer, sinti og andre ikke-bofaste personer i Europa[4],

–    der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (KOM(2005)0081 – C6-0083/2005 – 2005/0017 (COD)),

–    der henviser til OSCE's handlingsplan for forbedring af situationen for romaer og sintier inden for OSCE's område, hvori der lægges vægt på princippet om, at der skal tages fuldt hensyn til romakvindernes interesser i alle spørgsmål, ligesom romakvindernes deltagelse i alle aspekter af livet og princippet om "roma til roma"-samarbejde sikres [5],

–    der henviser til Beijing-erklæringen om kvinders rettigheder, hvori det i artikel 32 bestemmes, at landene skal intensivere bestræbelserne på at sikre, at alle kvinder og piger, der støder på mange hindringer for, at de kan øge deres indflydelse og udfoldelsesmuligheder, kan nyde godt af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder[6],

–    der henviser til generel henstilling nr. XXVII om diskrimination af romaer fra De Forenede Nationers Komité om Bekæmpelse af Racediskrimination – 57. møde 2000[7],

–    der henviser til dokumentation vedrørende medlemsstaterne og ansøger- og kandidatlandene, indsamlet af Det Europæiske Center for Romaers Rettigheder (ERRC) i samarbejde med partnerorganisationer og sendt til FN's Komité om Bekæmpelse af Diskrimination af Kvinder (UN CEDAW); der henviser til henstillinger fremsat af UN CEDAW vedrørende romakvinders situation og behovet for at træffe hasteforanstaltninger for at løse de mange problemer, som romakvinder støder på i Europa,

–   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[8],

–   der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[9],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0148/2006),

A. der henviser til, at beskyttelsen af menneskerettigheder har særlig betydning i EU; der henviser til, at romakvinder i øjeblikket hører til de mest truede grupper og enkeltpersoner i medlemsstaterne - især i de nye medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 - og i ansøger- og kandidatlandene,

B. der henviser til, at der er tegn på, at mange kvinder - inklusive romakvinder og ‑piger - som følge af patriarkalske traditioner ikke nyder fuld respekt for deres ret til at træffe frie valg i spørgsmål, der vedrører grundlæggende beslutninger i deres liv, og at de således hæmmes i deres evne til at udøve deres grundlæggende menneskerettigheder,

C. der henviser til, at lovgiverne og de politiske beslutningstagere i EU har vedtaget en omfattende række love og udformet mange politikker for at fjerne den dobbelte ulempe, som race- og kønsdiskrimination og de kombinerede virkninger heraf udgør,

D. der henviser til, at de europæiske politiske beslutningstagere og lovgivere endnu ikke har haft held til at sikre fuld og reel ligestilling for romakvinder og inddragelse af dem på lige vilkår og med fuld værdighed i de europæiske samfund,

E. der henviser til, at romakvinder udsættes for ekstrem diskrimination, herunder mangesidet eller sammensat diskrimination, der får næring af de meget udbredte stereotyper kendt som sigøjnerhad,

F. der henviser til undersøgelser, som viser, at den forventede levetid for romakvinder i nogle geografiske områder er 10 år kortere end for andre kvinder,

G. der henviser til, at der foreligger omfattende dokumentation for, at romakvinder i særlig grad er udelukket fra sundhedspleje og ofte kun har adgang til sundhedspleje i yderste nødstilfælde og/eller ved fødsler,

H. der henviser til, at romakvinder i de senere år har været ofre for ekstreme overtrædelser af menneskerettighederne i Europa og især for overgreb på deres fysiske integritet, herunder tvangssterilisation; der henviser til, at nogle medlemsstater har ydet erstatning for sådanne overgreb, mens andre endnu ikke har gjort det,

I. der henviser til, at kløften mellem romakvinders og ikke-romakvinders uddannelsesniveau er uacceptabelt stor[10]; der henviser til, at mange romapiger ikke gennemfører den primære undervisning[11],

J. der henviser til, at raceadskillelse i skoler og fordomme blandt lærere og administratorer bidrager til romaforældrenes lave forventninger til især deres døtre,

K. der henviser til, at arbejdsløsheden blandt voksne romakvinder mange steder er mange gange højere end i resten af den voksne kvindelige befolkning,

L. der henviser til, at en betydelig del af romakvinderne i Europa i øjeblikket lever i boliger, der er sundhedsskadelige; der henviser til, at romakvinder mange steder lever med en konstant trussel om tvangsudsættelse,

M. der henviser til, at romakvinder hyppigt er blandt ofrene for menneskehandel i Europa,

N. der henviser til, at der for nylig blev anlagt sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK) med påstand om ekstreme overgreb mod en række personer, herunder romakvinder og –piger[12],

1. glæder sig over forslaget om at oprette et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder og anbefaler, at der inden for denne struktur oprettes en enhed, der beskæftiger sig med romakvinder i EU;

2. opfordrer indtrængende de offentlige myndigheder i EU til straks at undersøge påstande om ekstreme menneskerettighedsovertrædelser mod romakvinder, til hurtigt at straffe gerningsmændene og til at yde passende erstatning til ofrene og opfordrer indtrængende medlemsstaterne som sådan til at betragte foranstaltninger, der har til formål at yde bedre beskyttelse af kvinders reproduktive og seksuelle sundhed, forhindre og forbyde tvangssterilisation og fremme familieplanlægning, alternative ordninger til tidlige ægteskaber og seksualundervisning, som en af deres højeste prioriteter, til at træffe proaktive foranstaltninger for at fjerne raceadskilte fødegange, til at sikre, at der udvikles programmer for bistand til romaer, der er udsat for vold i hjemmet, og til at være særlig opmærksomme på handel med romakvinder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte regeringsinitiativer og initiativer truffet af det civile samfund, der har til formål at løse disse problemer, samtidig med at ofrenes grundlæggende menneskerettigheder sikres;

3. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage gennemførelsen af alle politikker op til fornyet overvejelse for at sikre, at romakvinder bliver inddraget i forberedelsen, planlægningen og gennemførelsen af disse processer;

4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage minimumsstandarder inden for rammerne af den åbne koordineringsmetode med henblik på at træffe en række foranstaltninger til at sikre, at kvinder og piger har lige adgang til ordentlig undervisning, herunder vedtagelse af positive love, der kræver fjernelse af raceadskillelsen i skolerne, og fastsættelse af specifikke planer for at bringe den separate, mindre kvalificerede undervisning af romabørn til ophør;

5. insisterer på, at romabørn skal lære at læse og skrive, og at dette skal prioriteres højt af familierne og de skoler, som disse børn går i;

6. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre romaernes boligforhold ved i henhold til national lovgivning at indrømme dem ret til en passende bolig, til at afhjælpe den nuværende mangel på beskyttelse af individet mod tvangsudsættelse i den nationale lovgivning, til i samarbejde med repræsentanter for de berørte samfund at vedtage omfattende planer for finansiering af forbedringen af leve- og boligforhold i områder med en betragtelig romabefolkning og til at beordre de lokale myndigheder til straks at tilvejebringe drikkevand, elektricitet, renovation, offentlig transport og veje i tilstrækkeligt omfang;

7. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme socialt blandet boligbyggeri;

8. opfordrer medlemsstaterne til at stille områder til rådighed for ikke-fastboende romaer, som vil sætte dem i stand til at opretholde en tilfredsstillende komfort- og hygiejnestandard;

9. kræver tilstrækkelig genbosætning i sikrere boliger - især af flygtede romakvinder - i den stærkt blyforurenede Mitrovica-region i Kosovo; henleder opmærksomheden på den midlertidige og nyligt istandsatte lejr for den franske KFOR-styrke, Camp Osterode, som udgør en midlertidig løsning; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige finansielle midler til genbosætning af flygtninge i de områder, hvor de oprindeligt havde hjemme; understreger behovet for at håndhæve menneskerettighederne og samtidig fortsætte stabiliserings- og associeringsprocessen;

10. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle romakvinder har adgang til primær akut og præventiv sundhedspleje, til at udvikle og gennemføre politikker med henblik på at sikre, at selv de mest udstødte samfund har fuld adgang til sundhedssystemet, og til at indføre uddannelse i tolerance for personalet inden for sundhedssystemet;

11. opfordrer indtrængende regeringerne til at sikre, at lige behandling og lige muligheder er en integreret del af beskæftigelsesstrategien og den sociale integrationspolitik, og fokusere på den meget høje arbejdsløshed blandt romakvinder og navnlig til at fjerne de alvorlige hindringer, som direkte diskrimination i ansættelsesprocedurerne udgør;

12. opfordrer indtrængende til, at begrebet "positive forpligtelser" vedtages, hvorved statslige og ikke-statslige enheder i henhold til loven får pligt til at sikre, at romakvinder er repræsenteret i et forhold, der svarer til deres andel af den lokale befolkning;

13. opfordrer indtrængende regeringerne til at undersøge hindringerne for romakvindernes selvstændige beskæftigelse og til at indføre programmer, der skal muliggøre tilgængelig, hurtig og billig registrering af iværksættere og selvstændige blandt romakvinder og til at åbne muligheder for at opnå lån – herunder mikrolån – til finansiering af romakvinders virksomheder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte disse aktiviteter gennem relevante støtteordninger;

14. anbefaler, at medlemsstaterne og Kommissionen fremmer sociale iværksættermodeller, der er specifikt rettet mod romakvinder;

15. opfordrer Kommissionen og Parlamentet til, i forbindelse med de forskellige fonde, at behandle forøgelsen af individuelle romakvinders og romakvindeorganisationers kapacitet og forbedring af deres deltagelse i uddannelse, beskæftigelse, lederskab og politik som et horisontalt mål;

16. opfordrer indtrængende Kommissionen til via dens mange støtteordninger at støtte aktiviteter rettet mod romakvinder i særdeleshed og til at tage reglerne for tildeling af støtte op til fornyet overvejelse for at sikre, at der tages hensyn til inddragelse af romakvinder, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forfølge en tilsvarende praksis i nationale, regionale og lokale institutioner;

17. anbefaler, at Kommissionen tager retslige skridt over for og i sidste ende opkræver afskrækkende bøder af medlemsstater, der endnu ikke har gennemført direktiverne om ikke-diskrimination[13] i national lovgivning og/eller fuldt ud gennemført dem i praksis for så vidt angår romakvinder, og at den kontrollerer håndhævelsen af enhver afgørelse, som Domstolen træffer i sager vedrørende utilstrækkelig overholdelse;

18. opfordrer indtrængende EU's institutioner til at gøre romakvindernes situation i kandidatlandene til et hovedkriterium ved vurderingen af disse landes parathed til at blive optaget i EU, hvilket også indbefatter situationen for romakvinder i de kandidatlande, som ikke traditionelt eller umiddelbart forbindes med romaspørgsmål;

19. anbefaler, at medlemsstaterne fuldt ud udnytter de politiske processer, såsom den åbne koordineringsmetode til at udvikle og gennemføre politikker, der sikrer fuld ligestilling for romakvinder i praksis;

20. opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gå forrest, når det gælder om at tilskynde regeringerne til at indsamle og offentliggøre data, der er splittet op på køn og etnisk tilhørsforhold, om romakvinders og romamænds situation for at måle fremskridt inden for uddannelse, bolig, beskæftigelse, sundhedspleje og andre sektorer; mener, at EU indtrængende bør opfordre regeringerne til at øge bevidstheden i statsadministrationerne og i den brede befolkning om, at etniske data kan indsamles uden fare for den individuelle identifikation, og tilskynde regeringerne til at anvende alle eksisterende, sikre og innovative metoder;

21. minder om, at den horisontale tilgang gør det muligt at yde støtte hvert år til tilrettelæggelsen af det årlige forum for romakvinder, der lever i EU;

22. opfordrer indtrængende Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad til at iværksætte en række undersøgelser af mediernes rolle i forbindelse med sigøjnerhad, især med hensyn til at udbrede skadelige stereotyper af romakvinder;

23. opfordrer indtrængende til tæt samarbejde med romakvinder om udarbejdelsen af ethvert program og ethvert projekt, der gennemføres af EU-institutionerne og/eller af medlemsstaterne, og som måtte berøre dem, og at der træffes positive foranstaltninger til gavn for dem;

24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 129.
• [2]  Rapport “The Situation of Roma in an Enlarged European Union”, GD for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Ligestilling, Kontor D3, 2004.
• [3]  Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance "General Policy Recommendation No. 3 Combating racism and intolerance against Roma/Gypsies", Strasbourg, 1998.
• [4]  Alvaro Gil-Robles. Rapport "On the Human Rights Situation of the Roma, Sinti and Travellers in Europe", Europarådets menneskerettighedskommissær, Strasbourg, 2006.
• [5]  OSCE, Action plan on improving the situation of Roma and Sinti within the OSCE area, PC.DEC/566, 2003.
• [6]  Fjerde verdenskvindekonference, Beijing-erklæring og –handlingsplan, 1995.
• [7]  "General Recommendation XXVII: Discrimination against Roma", FN's højkommissær for menneskerettigheder, 57. møde, 2000.
• [8]  EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
• [9]  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
• [10]  I Rumænien har 3 % af romakvinderne angiveligt fuldført undervisning på sekundærtrinnet i modsætning til 63 % for kvinder generelt (Open Society Institute, Research on Selected Roma Education Programs in Central and Eastern Europe, 2002).
• [11]  Rapport "Avoiding Dependency trap - the Roma in Central and Eastern Europe", UNDP, Bratislava 2002.
• [12]  Se Det Europæiske Center for Romaers Rettigheders pressemeddelelse "Victims of Kosovo Poisoning Bring Lawsuit at European Court of Human Rights", 20.2.2006, på adressen: www.errc.org.
• [13]  Herunder direktiver vedtaget på grundlag af artikel 13 i EF-traktaten, der blev ændret med Amsterdam-traktaten, samt tilknyttede direktiver, der definerer omfanget af forbuddet mod diskrimination af kvinder i henhold til EU-lovgivningen.

BEGRUNDELSE

Mens jeg udarbejdede mit udkast til betænkning, gennemførte jeg drøftelser med såvel offentlige som private parter i EU. Disse kontakter omfattede:

Ø En udveksling af synspunkter med Roma Women's Initiative.

Ø Som kvinde af romaafstamning har jeg på egen krop oplevet meget af den samme diskrimination, som romakvinder i Europa udsættes for.

Ø Som antropolog har jeg studeret romakvindernes situation under besøg i romasamfund, hvor jeg personligt observerede deres vilkår. Som medlem af Parlamentet oplevede jeg sidste år på første hånd mere af forfølgelsen af romakvinder, da jeg besøgte Grækenland og Makedonien.

Ø En offentlig høring om romakvinder i Europa-Parlamentet med deltagelse af repræsentanter for romakvinders ngo'er.

Ø En udveksling af synspunkter med Vladimir Spidla, kommissær med ansvar for beskæftigelse og ligestilling, den 27. september 2004 om de tilfælde af tvangssterilisation, som romakvinder har oplevet.

Ordføreren beklager, at rapporten om projektet "The Economic and Social Situation of Roma Women (RomWom)" udarbejdet af Institute for Comparative Social Research i Berlin ikke kunne bruges i denne betænkning, da konklusionerne på RomWom-rapporten ikke forelå, da denne betænkning var færdig.

Denne betænkning, der er en del af en serie om fattigdom og social udstødelse samt ligestilling, er den første, der lægger vægt på den komplekse og mangesidede diskrimination, som romakvinder udsættes for i EU's medlemsstater. Romakvinder i hele Europa udsættes for diskrimination, ikke blot på grund af deres køn, men også på grund af den etniske gruppe, de tilhører, på grund af et omfattende sigøjnerhad. Samtidig giver romabefolkningens forskelligartethed i EU anledning til en række problemer for romakvinderne. Det problem, der skal analyseres, er meget komplekst på grund af disse meget forskellige situationer[1].

Derfor bør man huske på visse kriterier, når de problemer, som romakvinderne står over for, skal analyseres: den romagruppe, som kvinderne tilhører, deres levested – i byen eller på landet – deres civilstand: gifte og enlige kvinder (sidstnævnte kategori omfatter også gruppen af enlige mødre), den sociale gruppe, de tilhører, flertalsbefolkningens særlige kulturelle karakteristika, deres religion.

Uanset forskellene støder et flertal af dem på en række problemer såsom diskrimination inden for uddannelse – både fra skolernes og fra samfundets side – beskæftigelse og adgang til sundhedspleje. Selv om der er en voksende erkendelse af den diskrimination, som romabefolkningerne oplever, er der kun sket få forbedringer[2]. Den mangesidede diskrimination og den sociale udstødelse af romakvinder forstærker den fattigdomscyklus, som mange af dem er født ind i, og fratager dem deres menneskelige værdighed.

Der udfoldes dog øgede bestræbelser på at håndtere de europæiske befolkningers forskelligartethed, men med hensyn til romakvinder mener jeg, at ligestillingspolitikkerne begynder fra et "givent punkt" (der er korrekt for middelklasseeuropæere), som romakvinder og andre marginaliserede og socialt udstødte kvinder er langt fra at nå. Minoriteter og navnlig romakvinder ønsker at være omfattet af medlemsstaternes politikker og foranstaltninger samt af EU-institutionerne, når de beskæftiger sig med såvel ligestilling som racediskrimination og etnisk diskrimination[3].

Ligesom drengene udelukkes mange romapiger enten fuldstændigt fra undervisningssystemerne, eller de anbringes i opdelte skoler eller klasser – ofte "specialklasser" – der ikke opfylder deres undervisningsbehov. Denne raceadskillelse kombineret med lærernes fordomme bidrager til mindreværdsfølelser blandt børnene. Romapiger støder imidlertid på en ekstra hindring for deres deltagelse i undervisning, da de ofte tvinges til at forlade skolen i en meget ung alder for at hjælpe med at passe yngre søskende eller for at udføre opgaver i husholdningen. Pres for at gifte sig tidligt mindsker også romapigernes chancer for at færdiggøre deres uddannelse[4]. Da uddannelse er et af de vigtigste redskaber til at undslippe fattigdom, betyder den dobbelte diskrimination, som romakvinder står over for på uddannelsesområdet, at de vil få meget svært ved at undslippe fattigdom.

Romakvinder støder på fordomme i forbindelse med ansættelse, forfremmelse og aflønning. Endvidere er mange romakvinder helt udelukket fra den formelle økonomi, begrænset af ringe uddannelsesmuligheder, dårlige boligforhold og dårlig sundhedspleje, traditionelle kønsrollemønstre og generel marginalisering fra flertalssamfundene. Arbejdsløsheden blandt voksne romakvinder er mange steder mange gange højere end for resten af befolkningen.

I hele EU får såvel romabefolkningen som helhed som kvinderne en lavere løn end befolkningsflertallet og mænd.

Romakvinder udsættes også for diskrimination i forbindelse med adgang til sundhedspleje[5]. I flere europæiske lande nægter praktiserende læger at behandle romaer med den begrundelse, at de er "andres ansvar". Faciliteterne er ofte rumligt adskilt, fordi romakvinder er "beskidte", "tyve" og "asociale". Der findes dokumentation, som tyder på, at romakvinder ofte kun har adgang til sundhedspleje i yderste nødstilfælde og nogle gange end ikke det. Romakvinder er derfor ofte uden adgang til primær og præventiv sundhedspleje. Resultatet er, at den forventede levetid for romakvinder nogle steder angiveligt er 10 år kortere end for kvinder generelt, og børnedødeligheden er meget højere.

Med hensyn til reproduktionsrettigheder er der i det seneste år blevet indberettet tilfælde af sterilisation i to medlemsstater. Til trods for at der foreligger beviser, beskæftiger regeringerne sig ikke på en konsekvent måde med spørgsmålet om erstatning til ofrene.

Mange romakvinder lever i dårlige boliger under forhold, der ofte er usikre og usunde. Tvangsudsættelse er også et omfattende problem i romasamfundene.

Romakvinder lever ofte i traditionelle patriarkalske samfund, der kan være medvirkende til vold mod dem og fratager dem grundlæggende valgfriheder. Romakvinder er også tit ofre for menneskehandel i Europa. For nylig blev der anlagt sag mod UNMIK med påstand om ekstreme overgreb mod en række personer, herunder romakvinder.

Massemedierne i EU bidrager til de eksisterende fordomme over for romafolket og bidrager overhovedet ikke til at ændre disse holdninger. Man ved nu, at kvinder og børn er de romastereotyper, der ofte bruges i pressen og i lærebøger.[6]

Selv om det er bredt anerkendt, at der findes et problem med diskrimination og marginalisering af romakvinder inden for samfundets forskellige sektorer, er det vanskeligt at bevise på grund af manglen på data opdelt efter køn og etnisk tilhørsforhold. Det er nødvendigt, at regeringerne indsamler data, samtidig med at de respekterer minoriteternes værdighed og privatliv, hvis man skal løse de problemer, som romakvinder står over for.

Selv om der findes romakvinder, som er blevet fremtrædende offentlige personer, deltager de fleste romakvinder ikke i den beslutningstagning, der vedrører deres liv. De europæiske og nationale politikker må derfor omformuleres, så de i højere grad tager hensyn til den diskrimination, som romakvinder udsættes for. Inden for de politikker, der indebærer et ligestillingsaspekt, må man erkende, at mange kvinder også får tilføjet en ekstra dimension til den diskrimination, de udsættes for, på grund af deres etniske eller kulturelle baggrund. Det er først for nylig, at kønsaspektet er blevet inddraget i overvejelserne omkring racediskrimination af romaer[7], men det står klart, at der må tages lige stort hensyn til både køns- og raceaspekterne, når der skal udarbejdes en effektiv politik for at forbedre romakvindernes situation i Europa.

Det står klart, at de problemer, som romakvinderne står over for, ikke kan løses uden effektive lovgivningsmæssige rammer på EU-plan såvel som i de enkelte medlemsstater. På EU-plan er direktivet om ligebehandling af alle uanset race (2000/43/EF) og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ikke altid omfattende nok, og de er ofte vage. Med hensyn til den mangesidede diskrimination af romakvinder er det sprog, der anvendes i EU-lovgivningen f.eks. tvetydigt. Den beskæftiger sig heller ikke med diskrimination på grund af nationalitet, der bruges som undskyldning for en fortsat diskrimination af romaer. [8] Derudover har mange medlemsstater endnu ikke gennemført disse direktiver fuldt ud, og det skaber store problemer for grupper, der historisk set er blevet marginaliseret og diskrimineret, såsom romaer.[9]

På medlemsstatsplan er der behov for en effektiv rammelovgivning om bekæmpelse af diskrimination, der fokuserer på at gøre romaernes behov og interesser til en del af den generelle politiske beslutningstagning, samtidig med at der tages hensyn til de centrale elementer i romaidentiteten.

Integrering af romaspørgsmålet i den politiske beslutningstagning opnås kun, når det besluttes, at fremtidige love og politikker ikke skal opretholde diskrimination af romaer, når love og politikker, der medfører diskrimination, ophæves, og når der indføres særlige bestemmelser, der tager hensyn til de centrale elementer i romaidentiteten. Til trods for at mange medlemsstater har gennemført en politik for bekæmpelse af diskrimination på papiret, er ovennævnte kriterier fraværende i gennemførelsen. Dette er en af grundene til, at romakvinder stadig udsættes for dobbelt diskrimination på grund af både køn og etnisk tilhørsforhold. Navnlig på områderne uddannelse og beskæftigelse bør der indføres positive foranstaltninger, der specifikt sigter mod at forbedre situationen for romakvinder inden for disse to områder. Endvidere bør vi intensivere debatten og de kønspolitiske tiltag for at tage hensyn til romakvindernes behov som mere end den traditionelle rolle som moder og husmoder.

• [1]  I EU-rapporten "Romaernes situation i et udvidet EU" anvendes roma, sigøjner og andre ikke-bofaste til at betegne de mange forskellige grupper.
• [2]  Jf. den samme rapport, s. 1, Resumé.
• [3]  Jf. "Romani Women in the European Union: Realities and Challenges" præsentation af Nicoleta Bitu, OSI Network Women Program, Romani Women Initiative, under høringen i Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om romakvindernes situation i EU, 23.11.2005.
• [4]  Jf. f.eks. A Place at the Policy Table, rapport om romakvindernes forum fra Open Society Institute, 29.6.2003.
• [5]  Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Breaking the Barriers - Romani Women and Access to Public Health Care (2003).
• [6]  “Roma women Rights are Rights to Dignity, Diversity and equal participation” en præsentation under høringen i Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om romakvinder i EU, af Miranda Vuolasranta, november 2005.
• [7]  Angela Koeze. "Double Discrimination Faced by Romani Women in Europe." Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, møde den 26.11.2003.
• [8]  Det Europæiske Roma-Informationskontor. Reaktioner på grønbogen. 2004.
• [9]  EUMC. "Migrants, minorities and legislation: Documenting legal measures and remedies against discrimination in 15 Member States of the European Union", s. 117, 118. December 2004.

PROCEDURE

Titel	Romakvinders situation i EU
Procedurenummer	(2005/2164(INI))
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	FEMM 29.9.2005
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	Lívia Járóka 15.9.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)	Lívia Járóka
Behandling i udvalg	21.3.2006		25.4.2006
Dato for vedtagelse	25.4.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Maria Carlshamre, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, María Esther Herranz García, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Doris Pack, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Amalia Sartori, Eva-Britt Svensson, Anne Van Lancker, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Véronique De Keyser, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Anna Hedh, Zita Pleštinská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Joel Hasse Ferreira
Dato for indgivelse	27.4.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)