BETÆNKNING om Rådets syvende og ottende årsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport

30.11.2006 - (2006/2068 (INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Raül Romeva i Rueda

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Rådets syvende og ottende årsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport

(2006/2068(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport, som blev vedtaget den 8. juni 1998,

- der henviser til Rådets syvende og ottende årsberetning[1],

- der henviser til den ajourførte brugervejledning til Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport[2], som blev vedtaget den 2. juni 2006,

- der henviser til Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr (udstyr omfattet af Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport)[3], som ajourfører og erstatter den oprindelige liste vedtaget af Rådet den 25. april 2005,

- der henviser til Rådets fælles aktion 2002/589/FUSP af 12. juli 2002 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben[4],

- der henviser til EU-programmet til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med konventionelle våben af 26. juni 1997[5],

- der henviser til Rådets fælles holdning 2003/468/FUSP af 23. juni 2003 om kontrol med våbenmæglervirksomhed[6],

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1504/2004 af 19. juli 2004 om ændring og ajourføring af forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse[7],

- der henviser til Wassenaar-arrangementet om kontrol med eksport af konventionelle våben og varer og teknologi med dobbelt anvendelsesformål,

- der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi vedtaget af Rådet den 12. december 2003,

- der henviser til FN's anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede[8],

- der henviser til EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005[9],

–    der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på dets samling den 3. oktober 2005, hvor det giver udtryk for EU's støtte til en international traktat om våbenhandel indgået i FN-regi, der skal fastlægge bindende fælles standarder for den globale handel med konventionelle våben[10],

–    der henviser til, at protokollen fra 2001 om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition hertil, trådte i kraft den 6. juli 2005[11],

–    der henviser til, at FN's Generalforsamling i december 2005 vedtog det internationale instrument, som sætter staterne i stand til at identificere og spore ulovlige håndvåben og lette våben i god tid og på en pålidelig måde[12],

–    der henviser til konferencen til evaluering af gennemførelsen af handlingsprogrammet til forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben (FN's evalueringskonference vedrørende SALW), der fandt sted i New York fra den 26. juni til den 7. juli 2006,

–    der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om håndvåben og lette våben og bæredygtig udvikling, som blev vedtaget den 23. november 2006[13],

- der henviser til sin beslutning af 17. november 2005 om Rådets sjette årsberetning om våbeneksport udarbejdet i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i adfærdskodeksen for våbeneksport i Den Europæiske Union[14],

- der henviser til sin beslutning af 15. juni 2006 om håndvåben og lette våben⁸,

- der henviser til sine beslutninger om bibeholdelse af EU's våbenembargo over for Kina og navnlig beslutningen af 18. december 2003[15],

- der henviser til sine årlige beslutninger om menneskerettighederne i verden og Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik, navnlig beslutningen af 22. april 2004[16],

- der henviser til EU-traktatens artikel 17 og EF-traktatens artikel 296,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0439/2006),

A. der henviser til, at det årelange arbejde på en revision af EU's adfærdskodeks for våbeneksport afsluttedes den 30. juni 2005 i COARM-arbejdsgruppen sammensat af medlemsstaternes eksperter, som fremlagde et udkast til en fælles holdning; der henviser til, at kodeksen endnu ikke er vedtaget som en fælles holdning, hvilket hindrer yderligere nødvendige fremskridt i retning af en stramning af våbeneksportkontrollen,

B. der henviser til, at Den Europæiske Union i lyset af de trusler, der er beskrevet i den europæiske sikkerhedsstrategi, bør gøre alt for at optræde og blive opfattet som en ansvarlig global aktør, der går i spidsen for at bekæmpe spredning, fremme den globale nedrustning og udvikle kontrol med overførslen af våben,

C. der henviser til, at omdannelsen af EU's adfærdskodeks til en fælles holdning vil være et yderligere fremskridt i udviklingen af kodeksen og indebære, at medlemsstaterne tilpasser den nationale lovgivning til de normer, som er fastlagt i kodeksen; der henviser til, at dette imidlertid sættes på spil i visse EU-medlemsstater, som på uansvarlig vis sammenkæder omdannelsen af kodeksen til en fælles holdning med deres bilaterale interesser, idet de ophæver embargoen for våbeneksport til Kina,

D. der henviser til, at der fortsat sker fremskridt i udviklingen af kontrollen med våbenoverførsler på regionalt og internationalt plan, som det især fremgår af det internationale forbud mod personelminer (Ottawa-konventionen fra 1997) og det dermed forbundne fald i antallet af mennesker, der bliver dræbt eller såret af sådanne miner, og at denne udvikling fortsat kræver EU's fulde støtte, navnlig efter resultatet af FN's evalueringskonference vedrørende SALW, der afholdtes i New York fra den 26. juni til den 7. juli 2006, og specielt hvad angår fremskridtet i arbejdet for at få vedtaget en international traktat om våbenhandel i FN-regi,

E. der henviser til, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i Luxembourg den 3. oktober 2005 udtalte sig til fordel for en international traktat om våbenhandel,

F. der er overbevist om, at en international traktat om våbenhandel er af afgørende betydning, fordi tusindvis af mennesker hver uge bliver dræbt af konventionelle våben, fordi uansvarlige våbenoverførsler skaber mere ustabile tilstande og øget fattigdom overalt i verden, og fordi en international traktat om våbenhandel vil indebære fastlæggelse af fælles globale standarder for overførsler af våben og medvirke til at forhindre, at våbnene falder i forkerte hænder,

G. der er overbevist om, at udarbejdelse og gennemførelse af en harmoniseret europæisk politik for kontrol med våbeneksport vil udgøre et afgørende bidrag til uddybelsen af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

H. der henviser til, at terrororganisationer og kriminelle grupper i og uden for EU kan erhverve sig og anvende en lang række konventionelle våben samt produkter og teknologier med dobbelt anvendelse;

I. der mener, at en EU-politik for kontrol med våbeneksport skal styrke og supplere de andre dimensioner af EU's optræden udadtil, som omfatter målsætningerne om en bæredygtig udvikling, kriseforebyggelse, fremme af menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af international terrorisme og foranstaltninger til sikring af større regional stabilitet,

J. der henviser til, at indkøb af komponenter i hele verden (global sourcing), produktion på licens i tredjelande og datterselskabers våbenproduktion og -eksport i dag ikke er underlagt tilstrækkelig kontrol; der henviser til, at ikke alene er alle stater forpligtet til at sikre, at deres eksport er i overensstemmelse med deres folkeretlige forpligtelser, det er også i deres egen sikkerhedsmæssige, samfundsøkonomiske og politiske interesse at regulere deres eksport, så de derved sikrer, at den ikke fremmer krænkelser af menneskerettighederne, bærer ved til konflikter eller leder ressourcer væk fra en bæredygtig udvikling,

K. der er overbevist om, at EU-strategien fra december 2005 til bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil støtter FN's Sikkerhedsråds målsætning vedtaget i januar 2004 om at anspore våbeneksporterende lande til at udvise den højeste grad af ansvarlighed i handler med håndvåben og lette våben med ustabile områder som bestemmelsessted,

L. der minder medlemsstaterne om dette ansvar, såfremt der skulle blive taget skridt til at liberalisere EU's indre marked for forsvarsudstyr, navnlig hvis Kommissionen skulle træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med dens "høringspapir om medlemsstaternes handel med forsvarsprodukter inden for Fællesskabet", hvori der udtrykkeligt henvises til den rolle, EU's adfærdskodeks for våbeneksport fra 1998 spiller,

M. der henviser til, at EU-medlemsstaterne til stadighed har rangeret blandt de største våbeneksportører på verdensplan; der henviser til, at stadig flere virksomheder i udviklingslandene med støtte fra deres regeringer opnår en betydelig del af det globale våbenmarked, og som henviser til, at den nationale våbeneksportkontrol varierer meget blandt udviklingslandene og ikke altid omfatter klare kriterier eller retningslinjer for tilladelse af våbenoverførsler, der fuldt ud er i overensstemmelse med de forskellige staters forpligtelser i medfør af folkeretten,

N. der henviser til, at EU-medlemsstater i 2005 ifølge Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (SIPRI) godkendte våbenleverancer til bl.a. Kina, Colombia, Etiopien, Eritrea, Indonesien, Israel og Nepal, og som er overbevist om, at det, hvis ikke vi modtager mere detaljerede og gennemskuelige oplysninger om, hvilke former for våben og hvor mange der er leveret, hvem de er solgt til og til hvilket formål, ikke vil være muligt at fastslå, om EU's adfærdskodeks har kunnet stoppe al våbeneksport, der kan anvendes til at opildne til væbnede konflikter samt fremme menneskerettighedskrænkelser og fattigdom,

O. der henviser til, at uansvarlige våbenoverførsler fortsat hindrer en demokratisk, økonomisk og social udvikling i mange dele af verden, bidrager til at skærpe væbnede konflikter og korruption og mindsker den internationale udviklingsbistands effektivitet; der erkender, at en klar, effektiv og harmoniseret fælles EU-politik for kontrol med våbeneksport forankret i en juridisk bindende adfærdskodeks for våbeneksport vil kunne udgøre et afgørende EU-bidrag til millenniumtopmødet og millenniumudviklingsmålene og med andre ord fremme en bæredygtig udvikling i AVS-landene og andre udviklingslande,

1. glæder sig over Rådets syvende og ottende årsberetning og gentager vigtigheden af en årlig evaluering, jf. punkt 8 i de operative bestemmelser i kodeksen, som det mest velegnede redskab til revision og styrkelse af kodeksen;

2. glæder sig over, at den seneste tids formandskaber har lagt vægt på gennemsigtighed (Det Forenede Kongerige, Østrig og Finland), hvilket har resulteret i yderligere samarbejde mellem medlemsstater i forbindelse med høring om afslag og rapportering om dataindsamling, præsentation af data i årsberetningerne, outreach-aktiviteter over for tredjeparter og styrkelse af dialogen med Europa-Parlamentet;

3. finder det uacceptabelt, at der ikke er taget skridt til at vedtage kodeksen som en fælles holdning, skønt COARM-arbejdsgruppen vedtog en tekst i juni 2005;

4. glæder sig over, at bedste praksis for fortolkning af kriterium 8 (bæredygtig udvikling) vedtoges enstemmigt af COARM-arbejdsgruppen den 26. september 2005 og er blevet indføjet i den ajourførte brugervejledning; er ikke desto mindre stadig foruroliget over, at man ikke har forsøgt at gå videre end til at gennemgå de eksisterende standarder; slår til lyd for, at kriterium 8 ved først givne lejlighed tages op til fornyet behandling med det formål at udvikle en bedre praksis ved f.eks. at udforske sammenhængen mellem væbnede konflikter og udvikling; støtter videreførelsen af denne proces, idet der udvikles bedste praksis for de øvrige kriterier i samråd med Europa-Parlamentet og andre interesserede parter;

5. glæder sig over den seneste præcisering i brugervejledningen, ifølge hvilken aftaler om produktion på licens i tredjelande bør behandles som en eksportlicens; er imidlertid dybt bekymret over tidligere tilfælde i EU af overførsel af produktionskapacitet til tredjelande, herunder aftaler om produktion på licens, og opfordrer til en yderligere stramning af bestemmelserne til regulering af produktion på licens i tredjelande i særdeleshed og overførsel af produktionskapacitet i almindelighed;

6. henstiller indtrængende til medlemsstaterne at tage følgende skridt til yderligere at kontrollere udstedelsen af licenser til våbenproduktion i tredjelande:

a)  at give afslag på eksport i forbindelse med enhver tilladelse til våbenproduktion på licens, hvis der er risiko for, at våben fra produktionen i tredjelande anvendes i strid med en stats gældende folkeretlige forpligtelser,

b)  at give afslag på eksport i forbindelse med enhver tilladelse til våbenproduktion på licens i tredjelande, hvortil der - for hvert enkelt tilfældes vedkommende - ikke er knyttet en juridisk bindende aftale om produktionsbegrænsninger for produktet, tilladte eksportdestinationer og endelig anvendelse,

c)  at tage licenskontrakterne op til revision med regelmæssige mellemrum, således at risikoen for omdirigering kan tages op til fornyet vurdering og licensaftalen ændres i overensstemmelse hermed;

7. fastholder, at der er behov for yderligere at udbygge ordningen for underretning om afslag; opfordrer på ny til øget udveksling af oplysninger om bilaterale konsultationer om afslag og til, at oplysninger om sådanne konsultationer udveksles og rapporteres på EU-plan;

8. opfordrer medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på baggrunden i det land, der modtager våben, for at undgå, at disse våben anvendes af terrorgrupper eller til forkerte formål;

9. gentager sit krav om, at medlemsstaterne udarbejder en liste over lande, der er involveret i væbnede konflikter, hvortil der nedlægges principielt forbud mod våbeneksport på grundlag af en mekanisme, hvor en formodning om afslag til sådanne stater overvåges af FN's Sikkerhedsråds overvågningsmekanismer for våbenembargoer og EU's relevante arbejdsgrupper; opfordrer på denne baggrund medlemsstaterne til at bringe deres politik vedrørende våbeneksport til Mellemøsten i overensstemmelse med adfærdskodeksen;

10. anbefaler, at de nationale eksportkreditorganisationer som led i deres aktiviteter til fremme af statsstøttede private investeringer i økonomisk ustabile regioner og især udviklingslande følger en politik om ikke at genforsikre kontrakter ved hjælp af lån eller andre former for garantier i tilfælde af modtagernes manglende betaling af militært relateret eksport til tredjelande; understreger, at alle sådanne lån, der måtte være tildelt tidligere, hverken må forøge modtagerlandets gæld eller betragtes som officiel udviklingsbistand;

11. glæder sig over den øgede gennemsigtighed i den ottende årsberetning som følge af, at denne indeholder en særskilt del i tabel A om eksport til lande, der er omfattet af en embargo; opfordrer Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at føre en regelmæssig dialog om anvendelsen af kodeksen og brugervejledningen (navnlig anvendelsen af bedste praksis) med hensyn til våbeneksport til lande på observationslisten (eller som er genstand for en nærmere analyse fra EU's Situationscenters side); opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages i disse drøftelser;

Fælles holdning

12. mener, at en klar, effektiv og harmoniseret fælles politik vedrørende kontrol med våbeneksport, der er forankret i en juridisk bindende adfærdskodeks, kan spille en afgørende rolle med hensyn til bekæmpelse af terrorisme, konfliktforebyggelse, regional stabilitet og fremme af menneskerettigheder;

13. opfordrer rådsformandskabet og medlemsstaternes regeringer til at forklare, hvorfor kodeksen ikke er blevet vedtaget som en fælles holdning, skønt teksten blev vedtaget af COARM-arbejdsgruppen i juni 2005;

14. glæder sig over den løbende udvikling af bedste praksis i henhold til brugervejledningen, men finder, at det, at kodeksen ikke er blevet ændret til en fælles holdning, svækker styrkelsen af EU's eksportkontrol, især på vigtige områder som f.eks. immaterielle overførsler, transitkontrol og bestræbelser i retning af en yderligere generel harmonisering af EU's eksportkontrol;

Dialog med Europa-Parlamentet

15. glæder sig over, at der i årsberetningerne er indføjet et særligt kapitel om dialog med Europa-Parlamentet;

16. glæder sig over det britiske, østrigske og finske formandskabs initiativ til at forelægge deres arbejde vedrørende uddybningen af kodeksen for Europa-Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar samt den betydning, disse formandskaber har tillagt gennemsigtighed og dialog;

17. glæder sig over den mulighed, det østrigske og finske formandskab gav Europa-Parlamentets ordfører for at føre drøftelser og udveksle informationer på et møde i COARM-arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelsen af Europa-Parlamentets betænkning og Rådets årsberetning;

18. glæder sig over den beslutning, der henvises til i den ottende årsberetning, om, at det enkelte formandskab bør bestræbe sig på at holde møde med Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, samt at Europa-Parlamentets ordfører vil blive indbudt til at deltage i et møde i COARM-arbejdsgruppen én gang i hver formandskabsperiode, og ser dette som foranstaltninger, der kan øge gennemsigtigheden og opbygningen af tillid;

19. opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages yderligere i udviklingen af outreach-aktiviteter og særlig i gennemførelsen af de prioriterede retningslinjer til fremme af en international traktat om våbenhandel samt styrkelsen af samarbejdet med og høringen af berørte tredjeparter, herunder internationale ngo'er og forsvarsindustrien;

20. opfordrer indtrængende Rådet til at kræve, at hver enkelt medlemsstat offentliggør en national rapport, som opfylder vedtagne minimumsnormer, og forlange, at disse rapporter fremsendes til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

21. opfordrer til en årlig drøftelse mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om deres vurdering af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort hen imod sikring af gennemsigtighed i deres håndtering af våbeneksport og i gennemførelsen af adfærdskodeksen fra 1998;

Midlertidige foranstaltninger ved ophævelse af våbenembargo

22. glæder sig over målsætningen, der er nedfældet i den sjette årsberetning, om at indføre en "værktøjskasse" og særlige mekanismer til regulering af våbeneksport til stater, der tidligere har været omfattet af en våbenembargo;

23. minder om Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner om Libyen af 11. oktober 2004, hvori det hedder: "Rådet mindede om, at våbenleverancer til Libyen vil være omfattet af EU's adfærdskodeks for våbeneksport, og besluttede, at en særlig post-embargo våbenleveranceordning ("tool box"), der er under udarbejdelse i Rådet, vil finde anvendelse"; opfordrer formandskabet til at oplyse, hvor langt forberedelserne til indførelsen af denne værktøjskasse er kommet;

24. er opmærksom på de manglende fremskridt med hensyn til "værktøjskassen" og en specifik overvågningsmekanisme; minder derfor om sin tidligere holdning, ifølge hvilken en nøje overvågning er nødvendig, selv efter at embargoen er ophævet, og at der bør etableres en evalueringsmekanisme til at vurdere og revidere værktøjskassen, hvis det er nødvendigt, og til regelmæssigt at overvåge situationen i stater, hvor embargoen er ophævet, samtidig med at der tages hensyn til grundene for denne ophævelse; opfordrer COARM til at revidere mekanismen regelmæssigt og rapportere om disse drøftelser til Europa-Parlamentet;

25. anser det for vigtigt, at medlemsstaterne får mulighed for at konsultere hinanden om de eksporttilladelser, der gives til stater, der tidligere har været omfattet af en våbenembargo; opfordrer til, at der indsamles data, som offentliggøres i årsberetninger, om indhold og resultater af sådanne konsultationer;

26. fremhæver vigtigheden af en bedre udveksling af rettidige informationer med Europa-Parlamentet, navnlig hvad angår afslag på tilladelser og værktøjskassens måde at fungere på;

Ensartede kriterier

27. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende ensartede kriterier i evalueringen af tredjelande ved enhver restriktion eller embargo mod våbeneksport, der skyldes krænkelser af menneskerettigheder eller voksende regional ustabilitet;

28. mener ikke, at embargoen mod Kina bør ophæves, før der sker en klar og varig forbedring af situationen med hensyn til menneskerettigheder og sociale og politiske frihedsrettigheder; påpeger, at våbeneksport vil underminere freden og stabiliteten i Østasien og øge risikoen for regional ustabilitet, navnlig efter krisen forårsaget af Nordkoreas atomprøvesprængninger;

29. udtrykker dyb bekymring over den måde, hvorpå parterne i Darfur-konflikten på det groveste overtræder våbenembargoen som indberettet af eksperter udsendt af FN's Sikkerhedsråd, og over de seneste måneders stigende fjendtligheder som følge heraf;

Brugervejledning - og bedste praksis for fortolkning af kriterier

30. glæder sig over den løbende udvikling af brugervejledningen som et nyttigt og praktisk redskab til at opnå en ensartet fortolkning af kriterierne i kodeksen;

31. noterer sig ændringerne i brugervejledningen, navnlig retningslinjerne for kriterium 2, 7 og 8; opfordrer til yderligere ajourføringer på linje med de seneste ændringer i kodeksen - f.eks. med hensyn til yderligere retningslinjer for kriterium 3 og 4; opfordrer til, at respekten for menneskerettighederne anvendes som et generelt kriterium;

Nationale rapporteringsprocedurer

32. erkender, at der tages gradvise skridt til forbedring af indsamling og udveksling af data mellem medlemsstaterne, som skal figurere som bilag i årsberetningerne, herunder betydelige forbedringer i præsentationen af data i den ottende årsberetning; opfordrer ikke desto mindre til, at kvaliteten af den nationale rapportering styrkes væsentligt med henblik på at øge gennemsigtigheden og gøre det muligt at foretage en præcis vurdering af medlemsstaternes anvendelse af kodeksen;

33. opfordrer medlemsstaterne til at rationalisere deres procedurer for udstedelse af våbeneksportlicenser, klarlægge de relevante nationale institutionelle procedurer og ansvarsområder og fjerne enhver tvetydighed i deres procedurer for udstedelse af eksportlicenser til "militære" og "ikke-militære" våben, som våbeneksportører kan udnytte til at eksportere håndvåben og lette våben som "ikke-militære" våben til potentielle konfliktområder;

34. opfordrer Rådet til at kræve, at de enkelte medlemsstater offentliggør en national rapport i overensstemmelse med vedtagne minimumsstandarder;

35. opfordrer indtrængende til, at der vedtages fælles rapporteringsnormer, som alle stater skal følge, herunder normer vedrørende antallet af eksport- og mæglertilladelser i hvert modtagerland samt oplysninger om afslag på tilladelser, en komplet beskrivelse af de udstyrstyper, der er tilladt til eksport, mængden af hver enkelt af disse udstyrstyper og specificering af slutbrugeren; opfordrer indtrængende til, at oplysninger om finansieringen af våbeneksporten, f.eks. i form af statslån og lånegarantier, i fremtiden indføjes i de nationale rapporter;

Overførsler inden for Fællesskabet

36. kræver, at der opretholdes en stram og gennemsigtig national eksportkontrol, indtil alle EU-medlemsstater har harmoniseret deres nationale eksportkontrolpolitik i en sådan grad, at de vil kunne omdanne EU-kodeksen til en retsakt til regulering af tilladelse, styring (herunder endeligt bestemmelsesland) og kontrol med våbeneksport inden for Fællesskabet og til tredjelande;

En sammenfattende EU-beretnings formål og indhold

37. anerkender Rådets velvillighed over for selektivt at acceptere tidligere anbefalinger fra Europa-Parlamentet vedrørende forbedring af den sammenfattende EU-beretning; opfordrer indtrængende Rådet til at tage følgende skridt:

- at sikre rettidighed i forbindelse med udveksling af oplysninger og at offentliggøre statistiske data i elektronisk form hvert kvartal;

- at offentliggøre flere oplysninger om processer på EU-plan, herunder systemet for afslag på eksporttilladelser og systemet for afslag på mæglertilladelser;

- at tilvejebringe detaljerede oplysninger om, hvordan hver enkelt prioriteret retningslinje skal gennemføres og hvilke mekanismer der vil blive anvendt, og om en aktionsplan;

- at gennemføre en evaluering i 2008 af fremskridtene hen imod konvergens med hensyn til indsamling og udveksling af data og anvendelsen af de prioriterede retningslinjer;

og desuden[17]:

- at forbedre relevansen, sammenligneligheden og korrektheden af de finansielle data vedrørende våbeneksporttilladelser, der er indeholdt i EU's årsberetning, ved at bringe strukturen og indholdet af de nationale lister i overensstemmelse med EU's fælles liste over militært udstyr og ved at harmonisere rapporteringsmåderne for åbne tilladelser;

- at forbedre relevansen, korrektheden, fuldstændigheden og sammenligneligheden af data vedrørende den faktiske eksport ved at pålægge virksomhederne en retlig forpligtelse til at rapportere om deres våbeneksport på nationalt plan og ved at lade disse data udgøre grundlaget for nationale rapporteringer;

- i årsberetningen at indføje oplysninger om, hvilke mængder udstyr der er tilladt til eksport, og om den faktiske eksport sammen med en ledsagende beskrivelse af, hvilke udstyrsdele der er tale om;

- også at fremlægge oplysninger om slutbrugeren og om det endelige bestemmelsesland for det udstyr, der reeksporteres til et tredjeland. Hvis en sådan detaljeringsgrad skønnes for omfattende, kan staterne fremlægge nationale, årlige rapporter efter et vedtaget sæt rapporteringskriterier;

- at fremlægge særskilte oplysninger i tabelform om våbeneksport, som de væbnede styrker og politiet kan benytte sig af i forbindelse med fredsbevarelse, fredsstøtte, humanitære formål eller krisestyring, herunder aktiviteter i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og reformer af sikkerhedssektoren, for at undgå forveksling med kommercielt orienteret eksport;

- regelmæssigt at lade den endelige konsoliderede liste over destinationer kontrollere af uafhængige specialiserede eksperter, således at parlamentsmedlemmer objektivt kan sammenligne de officielt indberettede data og eksporten i faste priser;

Indbygning af udstyr til reeksport

38. kræver, at de nye retningslinjer for "indbygning" afskaffes, og opfordrer alle medlemsstater til at bekræfte forpligtelsen til at anvende kodeksen på eksport af komponenter til indbygning;

Endeligt anvendelsesformål

39. glæder sig over de prioriterede retningslinjer for kontrol efter eksport og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage procedurer for overvågning og kontrol af leverancer til og endeligt anvendelsesformål og slutbruger i modtagerlandene; anbefaler, at medlemsstaterne indfører ordninger for informationsudveksling og opretter en database med oplysninger om betænkeligheder vedrørende endeligt anvendelsesformål i modtagerlandene, tidligere eksempler på misbrug og/eller omdirigering samt informationsudveksling mellem medlemsstaterne om leverancer og kontrol af eksportens endelige anvendelse og slutbruger;

40. kræver mere proaktive fremgangsmåder på EU-plan og nationalt plan for kontrol med eksport og reeksport af produkter med dobbelt anvendelse for at undgå, at uønskede slutbrugere i tredjelande, herunder ikke-statslige aktører, får adgang til følsomme produkter;

41. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til konstant at overvåge menneskerettighedsituationen i våbenimporterende lande;

Outreach

42. glæder sig over det positive svar på Europa-Parlamentets opfordringer til at offentliggøre flere oplysninger om den database med oplysninger om outreach-aktiviteter, der er omhandlet i sjette og syvende årsberetning;

43. anbefaler, at medlemsstaterne aktivt forfølger vigtige outreach-prioriteringer og fortsætter med at anvende mekanismen til koordinering og indsamling af oplysninger om sådanne aktiviteter;

44. glæder sig over den positive reaktion på Europa-Parlamentets anmodning til Rådet om at videregive detaljer til Europa-Parlamentet om de "trojka"-møder, der er relevante for eksportkontrol, og om ad hoc-workshopper og seminarer med f.eks. Kina og lande i det vestlige Balkan om kontrol med eksport af konventionelle våben; anbefaler, at parlamentsmedlemmer indbydes til at deltage i disse seminarer som observatører;

45. opfordrer Rådet til at øge kendskabet til principperne i adfærdskodeksen og understrege nødvendigheden af en international traktat, som fastlægger de fælles principper for international våbenhandel, på alle "trojka"-møder og i alle kontakter med tredjelande og regionale og internationale organisationer;

Våbenmæglervirksomhed

46. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke efterlever den fælles holdning om kontrol med våbenmæglervirksomhed, til at fastsætte en tidsplan for en sådan efterlevelse;

47. opfordrer på ny indtrængende medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at gennemføre den fælles holdning om kontrol med våbenmæglervirksomhed, specielt gennem indførelse af national lovgivning og etablering af de planlagte mekanismer for informationsudveksling vedrørende våbenmæglervirksomhed;

48. opfordrer til, at der indføres en fælles minimumspraksis i forbindelse med eksterritoriale kontrolforanstaltninger, herunder forbud mod mæglervirksomhed, der overtræder en våbenembargo, uanset om den udøves i hjemlandet eller i udlandet; mener endvidere, at medlemsstaterne bør følge eksemplet fra lande som Belgien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Ungarn, Polen og Slovakiet, som kræver tilladelse til udøvelse af mæglervirksomhed i udlandet i forbindelse med militært udstyr; mener, at medlemsstaterne som minimum bør følge Tysklands eksempel, hvor mæglervirksomhed i udlandet i forbindelse med håndvåben og lette våben også kræver en tilladelse;

49. anbefaler, at medlemsstaterne udbygger den fælles holdning om kontrol med våbenmæglervirksomhed ved at oprette nationale registre over alle kendte våbenmæglere, som indeholder oplysninger om transport og finansielle tjenesteydelser i forbindelse med overførsel af militært udstyr til tredjelande, idet disse oplysninger skal udveksles på lige fod mellem alle medlemsstater; opfordrer indtrængende til, at mæglerdatabasen over afslag udvides til at omfatte oplysninger om konsultationer om afslag;

50. anbefaler, at der træffes foranstaltninger til at forhindre, at våbenmæglere tager initiativ til på uansvarlig vis at skaffe sig og eksportere våben til tredjeparter, som tidligere er blevet indsamlet i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks fredsbevarende missioner og andre eksterne fredsbevarende operationer, som EU og medlemsstaterne er involveret i (som det var tilfældet i Bosnien-Hercegovina);

Private sikkerhedsfirmaer

51. konstaterer, at USA har udvidet sin lovgivning om kontrol med eksport af militært udstyr til også at dække private sikkerhedsfirmaer, og opfordrer derfor EU til at overveje lignende skridt til udvidelse af EU-kodeksen fra 1998, således at den også dækker private sikkerhedstjenester; mener, at EU som et første skridt til den fælles militære liste kunne tilføje følgende aktiviteter og tjenester, for hvilke der kræves eksporttilladelse: beskyttelse af bevæbnet personale og lokalitet, sikkerhed for bevæbnet transport, træning i militære våben og militært udstyr, strategisk og taktisk træning, reform af sikkerhedssektoren, militær og sikkerhedsmæssig rådgivning, militær logistik, kontraspionagetjenester og operationel støtte;

Forordning om handel med torturudstyr

52. glæder sig over vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf[18];

53. opfordrer til, at forordningens anvendelsesområde udvides til også at dække overførsler inden for Fællesskabet for at forhindre mulige overtrædelser;

Udvidelsen af EU

54. glæder sig over, at Rådet i den syvende og ottende årsberetning har fulgt Parlamentets anbefaling om at overveje, hvorledes man bedst kan inddrage og bistå tiltrædende lande og nye naboer med henblik på at sikre en harmonisering af politikken vedrørende kontrol med våbeneksport og fuld gennemførelse af de principper og kriterier, der er nedfældet i kodeksen;

55. opfordrer Rådet til at offentliggøre en rapport om ordningen for kontrol med overførsler og praksis i lande, der har ansøgt om tiltrædelse, inden der gives tilladelse til tiltrædelse, og at gøre tiltrædelse for de lande, der ikke lever op til EU's normer for kontrol med overførsler, betinget af, at de pågældende lande opfylder disse normer; ønsker, at ordningen for kontrol med overførsler og praksis overvåges nøje i alle stater, der er involveret i en stabiliserings- og associeringsproces, også selv om de endnu ikke er anerkendt som kandidater til EU-medlemsskab;

Internationale processer: en international traktat om våbenhandel

56. understreger behovet for, at EU og medlemsstaterne spiller en dynamisk rolle i forbindelse med støtte til nationale, regionale og internationale processer;

57. opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastsætte konkrete foranstaltninger til gennemførelse af de fem prioriterede områder i FN's handlingsprogram, nemlig våbenmæglervirksomhed, mærkning og sporing, ammunition, udvikling og teknisk bistand, og til etablering af en opfølgningsmekanisme for handlingsprogrammet;

58. opfordrer EU-formandskabet og medlemsstaterne til at følge deres hensigtserklæringer til fordel for en international traktat om våbenhandel op med en fast og målrettet indsats for at føre resolutionen vedtaget den 26. oktober 2006 i FN's Generalforsamlings første komité ud i livet med det formål at få vedtaget en effektiv og juridisk bindende international traktat om våbenhandel, der opstiller globale minimumsstandarder for overførsler af våben;

59. opfordrer Rådet og Kommissionen til i de videre forhandlinger om uddybning af den europæiske naboskabspolitik samt partnerskabs- og samarbejdsaftalerne at indføje spørgsmålet om tilslutning til alle EU-embargoer mod våbenhandel;

60. opfordrer medlemsstaterne til på ny at tilslutte sig princippet om, at EU-kodeksens kriterier ikke overtrædes i forbindelse med forfølgelsen af videre udenrigspolitiske mål;

0

0 0

61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og FN's generalsekretær.

• [1]  EUT C 328 af 23.12.2005, s. 1, og EUT C 250 af 16.10.2006, s. 1.
• [2]  Dokument nr. 10713/06, DGE WMD, Bruxelles, den 20. juni 2006.
• [3]  EUT C 66 af 17.3.2006, s. 1.
• [4]  EFT L 191 af 19.7.2002, s. 1.
• [5]  Vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 26. juni 1997.
• [6]  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 79.
• [7]  EUT L 281 af 31.8.2004, s. 1.
• [8]  Anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede, vedtaget på FN's første kongres om forebyggelse af kriminalitet og behandling af lovovertrædere i Genève i 1955 og godkendt af Det Økonomiske og Sociale Råd ved resolution 663 C (XXIV) af 31. juli 1957 og 2076 (LXII) af 13. maj 1977.
• [9]  Rådet for Den Europæiske Union, 5319/06 af 13. januar 2006.
• [10]  Rådet for Den Europæiske Unions 2678. samling (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), Luxembourg, den 3. oktober 2005.
• [11]  Protokollen, der er kendt under betegnelsen "FN's våbenprotokol", blev vedtaget i maj 2001 ved generalforsamlingsresolution 55/255.
• [12]  A/60/463 (L.55) beslutning af 8. december 2005.
• [13]  Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, dok. AVS-EU 3892/06/endel.
• [14]  EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 443.
  ⁸ Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0274.
• [15]  EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 679
• [16] ² EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1048.
• [17]  Nærmere oplysninger om disse supplerende punkter findes i dokumentet: EU's adfærdskodeks for våbeneksport: Forbedring af årsberetningen. SIPRI-dokument nr. 8, SIPRI, november 2004.
• [18]  EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1.

BEGRUNDELSE

Indledning

Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport vedtaget i 1998 (EU-kodeksen) er en politisk aftale undertegnet i det øjemed at fastsætte fælles standarder i hele EU for eksport af militærudstyr. I medfør af kodeksens bestemmelser har alle EU-medlemsstater indvilliget i at anvende en række standardkriterier for vurdering af eksporttilladelser for militærudstyr. Siden ikrafttrædelsen har EU-medlemsstaterne iværksat et system for underretning om afslag, og i visse tilfælde har de rådført sig indbyrdes forud for afgørelsen om våbeneksporttilladelse. De har også udvekslet information til forbedring af deres nationale indberetningsprocedurer og arbejdet på en konsolideret årsberetning om våbeneksportkontrol. Gennemførelsen af EU-kodeksen evalueres efter pkt. 8 i de operative bestemmelser i en årsberetning, som offentliggøres i efteråret.

I de følgende afsnit gives der et sammendrag af hovedtrækkene i EU-kodeksen, og ligeledes sammenfattes EP’s synspunkter med hensyn til Rådets syvende og ottende årsberetning udfærdiget efter pkt. 8 i de operative bestemmelser som anført i beslutningen.

Hovedtræk i EU’s adfærdskodeks for våbeneksport

EU-adfærdskodeksen er i øjeblikket ikke noget juridisk bindende dokument, og den består af to hoveddele: den ene del vedrører eksportkriterier, og den anden del omhandler operative bestemmelser. Der er otte eksportkriterier, som danner grundlag for EU-kodeksen. Disse kriterier er de principper, som de nationale myndigheder i de 25 EU-medlemsstater skal benytte, når de modtager en anmodning om tilladelse til våbensalg i udlandet. Kriterierne er følgende:

Kriterium 1: Respekt for medlemsstaternes internationale forpligtelser, især

sanktioner, der indføres af FN's Sikkerhedsråd og Fællesskabet,

aftaler om ikke-spredning og andre emner samt andre internationale

forpligtelser.

Kriterium 2: Respekten for menneskerettighederne i det endelige bestemmelsesland.

Kriterium 3: Den interne situation i det endelige bestemmelsesland.

Kriterium 4: Opretholdelse af regional fred, sikkerhed og stabilitet.

Kriterium 5: Den nationale sikkerhed i medlemsstaterne og i de territorier, hvis

eksterne forbindelser henhører under en medlemsstats ansvar, samt

den nationale sikkerhed i venligtsindede og allierede lande

Kriterium 6: Køberlandets adfærd over for det internationale samfund.

Kriterium 7: Risikoen for, at udstyret vil blive anvendt til andre formål i

køberlandet eller reeksporteret på uønskede betingelser

Kriterium 8: Våbeneksportens forenelighed med modtagerlandets tekniske og økonomiske formåen.

Operative bestemmelser

Anden del af EU-kodeksen omfatter 12 operative bestemmelser, som indeholder en række procedurer, der skal sikre en effektiv gennemførelse af kriterierne. Disse bestemmelser omhandler bl.a. følgende: Hver medlemsstat vurderer fra sag til sag ansøgningerne om

eksporttilladelse for militært udstyr ud fra bestemmelserne i adfærdskodeksen; det kræves, at en medlemsstat hører de andre medlemsstater om afslag på eksporttilladelser; det henhører under hver enkelt medlemsstats beføjelser at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives afslag på ansøgning om tilladelse; der skal vedtages en fælles liste over militært udstyr, og hver medlemsstat skal sende de andre medlemsstater en fortrolig årsberetning om sin eksport af forsvarsmateriel og om anvendelsen af EU-kodeksen.

Gennemførelsen af EU-kodeksen er også baseret på en brugervejledning, som har til formål at bistå medlemsstaterne med anvendelsen af EU-kodeksen uden dog at erstatte denne. Brugervejledningen indeholder i sammenfattende form retningslinjer om fortolkning af kriterierne og anvendelse af de operative bestemmelser.

Hvad er nu EP’s holdning til Rådets syvende og ottende årsberetninger?

Fælles holdning[1]

EP er meget skuffet over, at det ikke er lykkedes Rådet at nå til enighed om at omdanne EU-kodeksen til en fælles holdning. Dette er især foruroligende for EP, eftersom Rådets arbejdsgruppe om våbeneksport (den såkaldte COARM-arbejdsgruppe) på et møde i juni 2005 vedtog at omdanne EU-kodeksen til en fælles holdning. Det ser ud til, at afgørelsen herom blev blokeret, da den nåede næste trin i beslutningsprocessen, nemlig COREPER. Skønt årsagerne hertil ikke er offentligt kendt, er der mistanke om, at spørgsmålet om den fælles holdning blev knyttet sammen med diskussionen om at hæve våbenembargoen over for Kina. EP ser meget gerne en udtømmende forklaring på årsagerne til, at COREPER ikke formåede at omdanne EU-kodeksen til en fælles holdning.

Udvikling af kriterier

EP er til dels tilfreds med afgørelsen om at udforme bedst mulige praksis for visse af kriterierne og navnlig kriterium 2 og 7, men opfordrer indtrængende til, at der arbejdes videre med udviklingen af kriterium 3, 4 og 8. Det opfordrer også til, at respekten for menneskerettighederne anvendes som et generelt kriterium.

Licensproduktion i tredjelande

EP glæder sig ganske vist over brugervejledningens præcisering af, at aftaler om licensproduktion i tredjelande bør behandles som en eksportlicens, men finder dog, at der kræves yderligere bestemmelser.

Nationale eksportkreditagenturers rolle i salg af våben

Det foruroliger EP, at mange nationale eksportkreditagenturer i EU er involveret i omfattende økonomisk støtte af våbeneksport til tredjelande. Denne aktivitet forøger den økonomiske byrde for skatteyderne i eksportlandene og navnlig i Det Forenede Kongerige og Frankrig, hvor en betydelig andel af midlerne til eksportkreditter er afsat til våbeneksport. Desuden gives der i visse tilfælde støtte fra nationale eksportkreditagenturer i EU til finansiering af våbenhandler, som øger udviklingslandenes gældsbyrde. Det er EP's opfattelse, at nationale eksportkreditagenturer i EU ikke bør genforsikre kontrakter gennem lån eller andre former for garantier, når modtagerlandet ikke er i stand til straks at tilbagebetale et lån, som en EU-baseret virksomhed har fået tildelt i det øjemed at sælge militærprodukter til det pågældende land.

Midlertidige foranstaltninger ved ophævelse af våbenembargo

EP glæder sig over Rådets planer om udvikling af procedurer, der kan anvendes på lande, over for hvem EU har besluttet at hæve en eksisterende våbenembargo. Disse procedurer er baseret på specifikke mekanismer for underretning om tilladelser til eksport af militærudstyr fra medlemsstaterne, vurdering af afviste tilladelser, som udelukkende vedrører embargoen, samt mekanismer for samråd i tilfælde af væsentlige ændringer i en medlemsstats eksportpolitik. Disse procedurer betegnes med et populært udtryk ”værktøjskassen”.

EP opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet og i den forbindelse være opmærksom på vigtigheden af om nødvendigt at evaluere og ajourføre "værktøjskassen" for således at sikre en effektiv overvågning af situationen, når embargoen er hævet. EP opfordrer også til, at der indsamles og offentliggøres data i årsberetningen om indholdet og udfaldet af drøftelser om eksporttilladelser udstedt for stater, over for hvem embargoen er hævet.

Nationale rapporteringsprocedurer

EP noterer sig, at der er taget gradvise skridt til forbedring af indsamling og udveksling af data mellem medlemsstaterne, der skal figurere som bilag i årsberetningerne, men det mener også, at der er behov for yderligere tiltag for at styrke de nationale rapporteringsprocedurer. Disse tiltag er nærmere beskrevet i beslutningen.

Ændringer i den sammenfattende EU-beretning

EP anerkender, at Rådet har udvist lydhørhed over for selektivt at acceptere tidligere anbefalinger fra Europa-Parlamentet vedrørende forbedring af den sammenfattende EU-beretnings funktion og indhold, og det opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage en liste over yderligere henstillinger.

Outreach-aktiviteter

EP glæder sig over Rådets reaktion på kravene om offentliggørelse af information om outreach-aktiviteter. EP glæder sig ligeledes over Rådets reaktion på kravene om at videregive detaljer til Parlamentet om de "trojka"-møder, der er relevante for eksportkontrol, og om ad hoc-workshopper og seminarer med lande såsom Kina og lande i det vestlige Balkan om kontrol af eksport af konventionelle våben. Desuden anbefaler EP, at parlamentsmedlemmer inviteres til at deltage i disse seminarer som observatører, og det støtter den fuldstændige gennemførelse af hovedmålsætningerne for outreach-aktiviteterne.

Våbenmæglervirksomhed

Den 23. juni 2003 indførte EU en fælles holdning om våbenmæglervirksomhed. Våbenmæglere er de personer, der formidler overførsel af våben ved at bringe køber og sælger sammen, eller som på anden måde muliggør våbenoverførsel. Våbenmæglere køber ikke nødvendigvis selv våben, og de våbenoverførsler, som de arrangerer, går ikke nødvendigvis gennem det land, hvor våbenmæglerne udfører deres virksomhed.

EP kræver, at de medlemsstater, der endnu ikke efterlever den fælles holdning om kontrol med våbenmæglervirksomhed, fastsætter en tidsplan for en sådan efterlevelse, og at de medlemsstater, der har tilsluttet sig den fælles holdning, forbedrer deres gennemførelse ved f.eks. at oprette nationale registre over alle kendte våbenmæglere. Det opfordrer til indførelse af en fælles minimumspraksis i forbindelse med eksterritoriale kontrolforanstaltninger, herunder forbud mod mæglervirksomhed, der overtræder en våbenembargo, uanset om det sker i den pågældende virksomheds eget land eller i udlandet.

Operationer under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og mægleraktiviteter

EP er blevet bekendt med, at mæglere har været indblandet i fremskaffelse og eksport af våben til tredjeparter, som tidligere er blevet indsamlet i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik - dvs. fredsbevarende og politimæssige aktioner ledet af EU - og andre internationale afvæbningsoperationer især i Bosnien-Hercegovina. Af den grund slår EP til lyd for foranstaltninger, der skal hindre sådanne initiativer.

Udvidelse

EP glæder sig over, at Rådet har fulgt Parlamentets anbefaling om at bistå tiltrædende lande og nye naboer med harmonisering af politikken vedrørende kontrol med våbeneksport og fuld gennemførelse af de principper og kriterier, der er nedfældet i kodeksen. Det foreslår, at Rådet, når et land har indledt tiltrædelsesforhandlinger med EU, offentliggør en rapport om ordningen for kontrol med overførsler og praksis i det pågældende land. Desuden anbefaler EP at gøre tiltrædelse for de lande, der ikke lever op til EU's standarder for kontrol med overførsler, betinget af, at disse lande forbedrer deres standarder.

International traktat om våbenhandel

Den 26. oktober 2006 vedtog det første udvalg under FN’s Generalforsamling et forslag om udarbejdelse af en våbenhandelstraktat. Arbejdet hermed vil blive påbegyndt tidligt i 2007, og FN’s generalsekretær vil til den tid indhente udtalelse fra alle FN-medlemsstater om deres holdning til gennemførelsesmuligheder, omfang og parametre i et omfattende juridisk bindende instrument, hvori der opstilles fælles internationale standarder for eksport, import og overførsel af konventionelle våben. Der heraf følgende rapport vil dernæst blive forelagt for Generalforsamlingen sidst i 2007 til videre behandling.

EP anmoder om, at EU-formandskabet og medlemsstaterne aktivt støtter arbejdet med en globalt bindende traktat om våbenhandel.

Gennemskuelighed (forbindelser mellem EP, nationale parlamenter og Rådet med hensyn til våbenkontrol)

EP glæder sig over det østrigske, finske og britiske formandskabs initiativ til at forelægge deres arbejde vedrørende uddybningen af kodeksen for Europa-Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar samt muligheden for, at Europa-Parlamentets ordfører deltager i drøftelser og informationsudvekslingen på et møde i COARM-arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelsen af Europa-Parlamentets betænkning og Rådets årsberetning.

EP tilslutter sig helt og holdent den i Rådets ottende årsberetning anførte beslutning om, at det enkelte formandskab bør bestræbe sig på at holde møde med Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, samt at det skal gøres til praksis at indbyde Europa-Parlamentets ordfører til at deltage i et møde i COARM-arbejdsgruppen én gang i hver formandskabsperiode.

For at udbygge gennemskuelighedsforbedrende tiltag opfordrer EP indtrængende Rådet til at kræve, at hver af medlemsstaterne offentliggør en national rapport, som opfylder vedtagne minimumsnormer, og at rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

• [1]  En fælles holdning er juridisk set mere bindende for EU-medlemsstaterne end en ”adfærdskodeks”, og den er et instrument, der finder anvendelse på afgørelser truffet som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

PROCEDURE

Titel

Rådets syvende og ottende årsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport

Procedurenummer

2006/2068(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

AFET 6.4.2006

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen

Ordfører(e)   Dato for valg

Raül Romeva i Rueda 25.1.2006

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

12.9.2006

3.10.2006

22.11.2006

Dato for vedtagelse

23.11.2006

Resultat af den endelige afstemning

for: imod: hverken/eller:

47 2 0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Panagiotis Beglitis, Bastiaan Belder, André Brie, Elmar Brok, Philip Claeys, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Georgios Karatzaferis, Helmut Kuhne, Francisco José Millán Mon, Pierre Moscovici, Baroness Nicholson of Winterbourne, Tobias Pflüger, Mirosław Mariusz Piotrowski, Paweł Bartłomiej Piskorski, Bernd Posselt, Raül Romeva i Rueda, Jacek Emil Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Marek Siwiec, István Szent-Iványi, Antonio Tajani, Charles Tannock, Paavo Väyrynen, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Francisco Assis, Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Carlo Fatuzzo, Kinga Gál, Milan Horáček, Tunne Kelam, Jaromír Kohlíček, Alexander Lambsdorff, Jaime Mayor Oreja, Íñigo Méndez de Vigo, Doris Pack

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Pilar Ayuso, Esther Herranz García, Ewa Klamt, Antonio López-Istúriz White, Marios Matsakis

Dato for indgivelse

30.11.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)