om en europæisk frekvenspolitik

(2006/2212(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang til frekvensforvaltning i EU (KOM(2005)0400),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en fremadskuende frekvenspolitik i EU: 2. årsrapport (KOM(2005)0411),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) (KOM(2005)0461),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)(1),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurderingen af EU’s regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (KOM(2006)0334),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om første årlige beretning om frekvenspolitikken i den europæiske union - status over gennemførelsen og perspektiver (KOM(2004)0507),

– der henviser til frekvensudvalgets udtalelse af 19. november 2004 om sekundær handel med brugsrettigheder til frekvensressourcer,

– der henviser til Rådets konklusioner af 9. og 10. december 2004 om første årlige beretning om frekvenspolitikken i Den Europæiske Union (dokumentnummer 15530/04 - Telecom 191, Trans 378),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om “i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse” (KOM(2005)0229) og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om en udvidet konsekvensanalyse (SEK(2005)0717),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(2),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)(3),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(4),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter(5),

– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse(6),

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 (7619/1/05),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/82/EF af 14. december 2005 om ophævelse af Rådets direktiv 90/544/EØF om de frekvensbånd, der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i Fællesskabet(7),

– der henviser til Kommissionens henstilling af 6. april 2005 om bredbåndskommunikation over elnettet(8),

– der henviser til Kommissionens henstilling om harmonisering af vilkårene for at udbyde offentlig RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Det Europæiske Fællesskab(9),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om elektronisk kommunikation: Vejen til videnøkonomien (KOM(2003)0065),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om højhastighedsforbindelser i EU - Den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor (KOM(2004)0061),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om eEurope 2005: Et informationssamfund for alle - En handlingsplan som oplæg til Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002 (KOM(2002)0263),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om i2010 – Første årsrapport om det europæiske informationssamfund (KOM(2006)0215),

– der henviser til meddelelse fra formand José Manuel Barroso i samråd med næstformand Günter Verheugen til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 om vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024),

– der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - De næste skridt i retning af gennemførelsen af den reviderede Lissabon-strategi (SEK(2005)0622/2),

– der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2005 om hurtigere overgang fra analog til digital transmission,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om resultater af den verdensomspændende radiokonference 2003 (WRC-03) (KOM(2006)0707),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om den verdensomspændende radiokommunikationskonference 2003 (WRC-03) (KOM(2003)0183),

– der henviser til frekvensudvalgets udtalelse af 23. november 2005 om Wireless Access Policy For Electronic Communications Services (WAPECS) (A more flexible spectrum management approach),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurderingen af EU’s regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (KOM(2006) 0334),

– der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 som afslutning på forhandlingen om mundtlig forespørgsel B6-0333/2005 af Etelka Barsi-Pataky på vegne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi om hurtigere overgang fra analog til digital radio-/tv-spredning(10),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om hurtigere overgang fra analog til digital radio-/tv-spredning (KOM(2005)0204),

– der henviser til frekvensudvalgets udtalelse af 19. november 2004 om frekvensrelaterede spørgsmål i forbindelse med overgangen til digital radio-/tv-spredning (RSPG04 55 Rev.),

– der henviser til protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der er knyttet til Amsterdam-traktaten,

– der henviser til EF-traktatens artikel 151, stk. 4,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0467/2006),

A. der henviser til, at Europa de seneste år har været vidne til en hurtig teknologisk udvikling, hvor kobbernetværk er blevet erstattet af lysledernet, og hvor brugen af trådløs kommunikation og multimedieplatforme er steget,

B.  der henviser til, at teknologisk konvergens er til gavn for forbrugerne, idet den giver flere valgmuligheder med henblik på infrastruktur og tjenester,

C. der henviser til, at frekvenspolitikken er afgørende for at kunne tilbyde en lang række tjenester,

D. der henviser til, at frekvensmangel har hindret udbredelsen af nye tjenester,

E.  der henviser til, at fremgangen for WiFi har vist, at det nu er muligt at anvende bånd uden licens mere effektivt end tidligere,

F.  der henviser til, at en effektiv frekvensudnyttelse er nødvendig for at sikre adgang til frekvensressourcer for de forskellige interesserede parter, som vil udbyde tjenester, og at den er afgørende for den europæiske industris vækst, produktivitet og udvikling i henhold til Lissabon-strategien,

G. der henviser til, at en effektiv og hensigtsmæssig frekvensudnyttelse opfylder de kulturelle målsætninger for EU's politik i henhold til artikel 151, stk. 4, i EF-traktaten, og at den skal lette kulturel og sproglig mangfoldighed samt mediepluralisme,

H. der henviser til, at frekvensadgangen kræver fælles tekniske parametre,

I.   der henviser til, at flere hundrede megahertz frekvens vil blive frigjort ved overgangen fra analog til digital transmission, hvilket muliggør en omfordeling af frekvenser og skaber nye muligheder for markedsvækst,

J.   der henviser til, at de retlige rammer for elektronisk kommunikation er en forudsætning for et åbent og konkurrencedygtigt marked for elektronisk kommunikation; der henviser til, at ikke alle medlemsstater har omsat rammebestemmelserne rettidigt og korrekt i den nationale lovgivning,

K. der henviser til, at det er Kommissionens holdning, at den digitale elektroniske kommunikation er af grundlæggende betydning for hele samfundsøkonomien, for Lissabon-processen og i2010-strategien, og at det derfor er nødvendigt at revidere frekvensforvaltningssystemet,

L.  der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologien giver europæisk industri gode vækst- og udviklingsmuligheder og ligeledes kan bidrage til velfærd,

M. der henviser til, at frekvensadgangen kan lette udviklingen af teknologidrevne markeder,

N. der henviser til, at Kommissionen i dens forskellige meddelelser om frekvens, som blev vedtaget i 2005 og 2006, foreslog en mere fleksibel og effektiv tilgang til frekvensforvaltningen, som omfatter handel med frekvensressourcer,

1.  mener, at Den Europæiske Union har behov for at indføre en bæredygtig frekvensordning, som kan fremme konkurrencen, udvikle innovative teknologier, hindre, at frekvensrettigheder hamstres, og at monopoler sammenlægges, og give forbrugerne fordele, og at denne ordning skal tage hensyn til teknologisk konvergens samt markedsaktørernes og befolkningens behov;

2.  understreger, at frekvensspørgsmålets betydning er steget de seneste år, og at væksten inden for teknologisektoren blandt andet afhænger af en effektiv frekvensudnyttelse;

3.  bemærker, at ordningerne for tildeling af frekvenser til de interesserede parter varierer fra EU-medlemsstat til EU-medlemsstat, og at denne forskel kan medføre yderligere forsinkelser og omkostninger; mener derfor, at EU bør kræve effektive og fleksible retningslinjer for fælles beslutningsmekanismer, og at der desuden er behov for et europæisk register i forbindelse med gennemførelse, udvidelse og adgang til EFIS-databasen;

4.  deler Kommissionens holdning om, at en del af frekvensoverskuddet bør øremærkes til teknisk harmonisering på EU-plan;

5.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til frekvensoverskuddet ved fastlæggelsen af den fremtidige retning for frekvenspolitikken, og til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at lade brugere uden licens få adgang til frekvensoverskuddet;

6.  understreger, at det med indførelsen af de nye betingelser for udnyttelsen af frekvensressourcer bør sikres, at der ikke forekommer restriktioner med hensyn til valget af den teknologi, som kan anvendes, og den tjeneste, der skal tilbydes inden for et givet frekvensbånd;

7.  glæder sig over udviklingen af nye radiobaserede teknologier, der gør anvendelsen af radiofrekvens mere effektiv og fleksibel, og som muliggør interoperationalitet og sameksistens;

8.  afviser en ensidig markedsmodel til frekvensforvaltning og kræver af Kommissionen en revision af frekvensforvaltningssystemet, således at en sameksistens af forskellige former for licenseringsmodeller - nemlig traditionel administration, benyttelse uden talmæssige begrænsninger og nye markedsbaserede tiltag – bliver gjort mulig. Målet skal være at fremme den økonomiske og tekniske effektivitet samt fordelene ved denne værdifulde ressource for samfundet;

9.  understreger, at teknologi- og tjenesteneutralitet bør være grundlæggende principper for frekvensforvaltningen for at fremme konkurrencen og innovationen inden for rammerne af Lissabon-strategien; gør opmærksom på, at frekvensressourcerne bør forvaltes på en måde, som er fleksibel og gennemsigtig, og som kan fremme kulturel og sproglig mangfoldighed, ytringsfrihed og mediepluralisme, og som tager hensyn til medlemsstaternes tekniske, sociale, kulturelle og politiske behov;

10.  understreger betydningen af teknisk neutralitet for at fremme innovation og interoperabilitet og opfordrer til en mere fleksibel og gennemsigtig politik med henblik på at varetage offentlighedens interesser;

11.  mener, at udnyttelsen af frekvensressourcerne, således som den hidtil har fundet sted, bør tilpasses, så den kan leve op til kravene i et informationssamfund, som hurtigt forandrer sig på grund af den teknologiske udvikling, og give garantier for levering af tjenester af høj kvalitet samt tilhørende forbrugerbeskyttelse; mener, at forvaltningen af frekvensressourcer ikke udelukkende bør baseres på en markedsorienteret tilgang, men at den også bør tage hensyn til sociale, kulturelle og politiske forhold;

12.  glæder sig over Kommissionens forslag om at anvende differentierede modeller for forvaltning af frekvensressourcer, deriblandt en licensfri model, som giver yderligere fleksibilitet ved at tillade fri adgang med visse tekniske begrænsninger; mener, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem de forskellige former for licensmodeller for at nå EU's politiske mål;

13.  er enig i, at en frekvenspolitik er en nøgleressource for mange aktiviteter, og at den er vigtig for, at det indre marked kan fungere effektivt; understreger, at anvendelsen af markedsmekanismerne skal sikre forbrugernes interesser og tilskynder til anvendelse af innovative produkter og tjenester; mener endvidere, at sociale, kulturelle og politiske hensyn også må tages i betragtning i henhold til artikel 151, stk. 4, i EF-traktaten; mener også, at den audiovisuelle politik og indsatsen for at fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed samt mediepluralisme kan begrunde undtagelser fra princippet om tjenesternes neutralitet;

14.  mener, at den administrative metode for tildeling af frekvensrettigheder på medlemsstatsplan bør kunne suppleres af frigørelsen af flere frekvenser til leverandører uden licens, hvilket også vil muliggøre deling af frekvenser, samt af tilladelse til handel med frekvenser, med undtagelse af radiofrekvenser, på betingelse af, at denne anvendelse ikke skader kontinuiteten og kvaliteten af de tjenester, som har tilknytning til befolkningens sikkerhed og information; mener, at handelen med frekvenser og standardbetingelser bør præciseres;

15.  understreger kommunikationens betydning for landdistrikter og mindre udviklede regioner, for hvilke spredningen af bredbånd, mobilkommunikationstjenester med lavere frekvens og nye trådløse teknologier kunne være effektive løsninger med henblik på at opnå en universel dækning i EU-25 for at sikre en varig udvikling af de forskellige områder; mener, at en fuldstændig områdedækning ikke bør ske ved at overvælte byrderne på de pågældende regioner;

16.  understreger, at der er en risiko for, at der opstår mangel på frekvenser, og at der er problemer med interferens på grund af parallel samsending mellem medlemsstater og tilgrænsende tredjelande; understreger også, at alle EU-lande og regioner bør få gavn af det digitale overskud;

17.  bemærker i betragtning af ressourcens knaphed, at en tilstrækkelig del af frekvensressourcerne bør afsættes til at imødekomme forbrugernes behov og til tjenester af offentlig og almen interesse, herunder tv- og radiospredning; pointerer endvidere behovet for at indføre en bestemmelse om omfordeling af frekvenser, hvis de forpligtelser, der gælder ved tildelingen af disse, ikke er blevet overholdt;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte, at den offentlige interesse og frekvenser af strategisk betydning bør være et grundlæggende princip i udviklingen af frekvensforvaltningspolitikker;

19.  opfordrer Kommissionen til at foretage en revision af regelsættet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, tage hensyn til radioens betydning for den frie, individuelle og offentlige meningsdannelse samt tage tilstrækkeligt hensyn til pluralisme i forbindelse med fordelingen af overførselskapaciteter på EU-plan;

20.  anerkender, at det er i offentlighedens interesse, at radiotjenesterne også fremover kan opfylde deres opgaver, og konkluderer heraf, at medlemsstaterne også fremover skal træffe beslutninger om, hvordan radioens overførselskapacitet skal anvendes samt sikre, at forvaltningsprocedurerne ikke bliver berørt af dette;

21.  bemærker, at tjenesterne af offentlig og almen interesse bør tilpasses til den tekniske udvikling for at opretholde den høje kvalitet;

22.  bemærker, at adgangen til harmoniserede frekvenser er afgørende for at udvikle nye tjenester og nye former for trådløs og el-kabel teknologi, idet erhvervslivet ønsker betingelser for en fælles udnyttelse, som muliggør en effektiv udnyttelse af frekvenserne, samt fleksibilitet for at undgå, at udviklingen af ikt-sektoren i væsentlig grad bremses i EU, hvis der ikke tildeles frekvenser med henblik på at opfylde de nye behov;

23.  glæder sig over Kommissionens forslag om at introducere en markedsorienteret tilgang til frekvensressourcer, og erkender, at den traditionelle model fortsat er relevant, især hvor der er betydelige offentlige interesser på spil;

24.  mener, at indførelsen af en markedsbaseret frekvensordning vil være mest effektiv, hvis den baseres på en høj grad af enighed med opbakning fra myndigheder, operatører og andre markedsaktører; henviser i denne forbindelse til arbejdet i De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe og i Frekvenspolitikgruppen;

25.  opfordrer til, at forslaget fra Kommissionen om frekvensforvaltning og frekvenshandel bliver overvejet grundigt, og at en fælles aftale bliver opnået på politisk plan, som svarer til den nuværende fordeling af kompetencen mellem EU og medlemsstaterne på dette område;

26.  bemærker, at frigørelsen af frekvenser giver en række problemer for nuværende brugere, og anmoder derfor om præcise retsregler, der skaber konkurrencebaserede løsninger, og som blandt andet definerer betingelserne for at indgå eller udgå, opretholdelse af frekvensrettigheder, ansvar med hensyn til interferens og tvistbilæggelsesordninger;

27.  foreslår, at der for at opnå teknologisk harmonisering indføres fælles tekniske minimumsbetingelser og bestemmelser med henblik på at sikre teknisk sameksistens og undgå interferens, særligt med henblik på at sikre, at anvendelsen af allerede tildelte frekvensbånd ikke bliver negativt berørt, og at grænseoverskridende problemer løses;

28.  opfordrer til en velafvejet og effektiv tilgang til frekvensforvaltning for at maksimere de samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske fordele, som opstår gennem den, tilskynde til udviklingen af innovative tjenester, skabelsen af job og vækst i henhold til Lissabon-strategien og gøre den europæiske industri førende inden for elektronisk kommunikation;

29.  er overbevist om, at der i fremtiden vil være endnu mere forfinede udbudspakker end det allerede i dag eksisterende tredobbelte udbud af taletelefontjeneste, internetadgang og fjernsyn ("triple-play"), og at grænserne mellem produkter og tjenester inden for elektronisk kommunikation på denne måde vil blive endnu mere udvisket i fremtiden;

30.  mener, at der ud over benyttelse af markedsbaserede tiltag også skal fokuseres på at sikre fri adgang til frekvensmarkedet; bemærker, at der med henblik på at garantere en sådan adgang bør gives mulighed for tilvejebringelse af informationer, viden og teknologisk infrastruktur gennem uddannelse eller alternative kurser;

31.  opfordrer derfor Kommissionen til at definere forudsætningerne og begrundelserne for anvendelse af de forskellige licenseringsmodeller, før der fremlægges yderligere forslag til en ny frekvensforvaltningsmodel, og til navnlig at vurdere, hvornår og på hvilke betingelser frekvensliberaliseringen vil finde sted, og om medlemsstaterne er klar til at rationalisere frekvensrummet, når overgangen til digital forvaltning er gennemført;

32.  anser Kommissionens definition på kommunikationstjenesteydelser af høj og lav kvalitet for at være for ensidig, da den ved bedømmelsen næsten udelukkende lægger det økonomiske afkast til grund og ikke i passende omfang tager højde for den betydning, som radiotjenester og radiolignende medietjenester har for at sikre informationsfrihed, meningspluralisme og for sikring af den kulturelle og sproglige mangfoldighed og dermed for demokratiet og samfundet;

33.  bemærker, at medlemsstaternes ordninger for allokering og udnyttelse af frekvenser er meget forskellige, og at disse forskelle udgør alvorlige hindringer for at opnå et velfungerende indre marked;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte foranstaltninger med henblik på et tættere samarbejde mellem de myndigheder, der forvalter frekvenserne, at overveje områder, hvor fælles frekvensallokering vil kunne fremme nye teknologier og tjenester, og at styrke deres udveksling af information; opfordrer til at fjerne præskriptive reguleringshindringer;

35.  understreger, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelig tid til overgangen, og opfordrer derfor til en gradvis overgang på dette område; mener, at virkningerne for mindre netværk, især lokale trådløse netværk, som ikke kræver nogen licens, bør tages i betragtning, og at almindelig adgang til bredbånd, især i landdistrikterne, bør fremmes;

36.  understreger, at den frigjorte frekvens ved overgangen til digital spredning (det digitale overskud) udgør en potentiel værdi, som vil kunne gøre mobile/trådløse bredbånd tilgængelige til overkommelige priser, også i landdistrikterne;

37.  opfordrer til, at der fastsættes klare definitioner af rettigheder og pligter for at fremme retssikkerheden; understreger vigtigheden af at skelne mellem udbydere af infrastruktur og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og, at det er vigtigt at undgå skabelse af monopoler;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1. (2) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33. (3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51. (4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21. (5) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7. (6) Vedtagne tekster 14.3.2006, P6_TA(2006)0079). (7) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 38. (8) EUT L 93 af 12.4.2005, s. 42. (9) EUT L 78 af 25.3.2003, s. 12. (10) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 115.

I de seneste årtier har den teknologiske udvikling ændret kvaliteten og opfattelsen af kommunikation, og en ny æra er begyndt inden for kommunikations- og informationsspredning, som er baseret på kraftfulde elektroniske informationsmotorveje. Lysledernet, halvledere, integrerede bredbåndsnetværk, informationsnetværk, UMTS og multimediespredning er blandt de seneste årtiers største resultater.

Anvendelsen af mange af disse teknologier afhænger af, om der er nok frekvens til rådighed for de aktører, som gerne vil ind på markedet. Frekvens er en "knap" ressource med to specifikke tekniske egenskaber. På den ene side er den en ubegrænset, genbrugelig ressource, idet den ikke kan "bruges op". På den anden side uddeles den i andele, som hver især har et specifikt formål. Det betyder, at når en frekvensandel er optaget af en bruger, kan den ikke bruges af en anden. Da frekvens er nødvendig inden for alle former for elektronisk kommunikation, er efterspørgslen meget høj, og på nuværende tidspunkt er der tilsyneladende ikke tilstrækkelig frekvensbredde til at klare efterspørgslen.

Set ud fra et teknisk, reguleringsmæssigt, administrativt, politisk og økonomisk synspunkt har forholdet mellem adgang og udbredelse været meget komplekst.

Indtil nu har systemet, som bruges til frekvenstildeling, fungeret på fire niveauer (internationalt, europæisk, interregionalt og nationalt), hvilket har resulteret i, at der er gået seks til otte år fra ansøgningen om frekvens til frekvenstildelingen. For at undgå interferens har frekvensbånd traditionelt været tildelt til bestemte formål og bestemte teknologier. Den hurtige teknologiske udvikling og sammensmeltningen af telekommunikation, medier og elektroniske apparater har imidlertid skabt et dynamisk miljø, hvor den traditionelle tilgang er for langsom og infleksibel til at kunne levere den nødvendige frekvensadgang.

Princippet om tjeneste- og teknologineutralitet er nøglen til en mere effektiv frekvensudnyttelse. Når frekvensadgangen bliver uafhængig af den tjeneste, der ydes inden for en bestemt båndbredde, eller af den teknologi, der anvendes til at levere tjenesten, kan frekvensafhængig innovation blomstre.

En kombineret tilgang til frekvensforvaltning er nødvendig for at kunne opnå større fleksibilitet og hurtigere tilpasning til ændrede markedsforhold.

For det første vil den traditionelle administrative "styrings- og kontroltilgang" til frekvenstildeling stadig spille en rolle, men den skal gøres hurtigere og mere effektiv for at kunne følge med den teknologiske udvikling. Kommissionens forslag om at reducere de administrative byrder for de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med markedsanalyseprocessen hilses velkommen.

Traditionelle forhandlingsfora vil også fortsat være meget vigtige for forhandlingerne med tredjelande. EU's østlige medlemsstater står over for mangel på tilgængelig frekvens og interferensproblemer, som skyldes brugere i tredjelande. Det er vigtigt, at intet land og ingen region bliver holdt uden for udviklingen af de fælleseuropæiske tjenester: den digitale gevinst må ikke blive til en digital kløft.

For det andet bør der være mere fri frekvensudnyttelse. Når en frekvens er fri, vil den ikke blive tildelt, og spørgsmålet om interferens vil blive løst ad teknologisk vej. Ansvaret for at undgå interferens skal ligge hos brugerne af frekvensen, som derfor hver især må finde en løsning til at undgå interferens fra andre brugere og teknologier. En tilgang uden licens har hidtil været brugt til kortrækkende frekvenser, men der er mulighed for at udvide brugen.

For det tredje skal frekvensrettigheder, som man allerede handler med i visse medlemsstater, kunne handles i hele Europa. Kommissionen har foreslået, at der kan åbnes for handel med en betydelig del af frekvensressourcerne, for eksempel en tredjedel af frekvenserne under 3 GHz.

Med denne velafvejede tilgang ville de elementer, som kan handles uden licens, muliggøre en mere dynamisk og effektiv brug af frekvensressourcerne, selvom en betydelig del af frekvenserne fortsat vil blive forvaltet i henhold til traditionelle metoder.

Da tildelingen af frekvensrettigheder besluttes af medlemsstaterne, og de frekvenser, som bruges til de forskellige tjenester, varierer inden for EU, vil rationalisering og fordeling af frekvenserne, som er nødvendige for den fælleseuropæiske handel, udgøre en udfordring. Ordføreren mener, at løsningen ligger i at frigøre flere frekvensressourcer til handel end at mindske dem. Hvis man blot foreslår at handle med en meget begrænset del af frekvensressourcerne, vil svære forhandlinger måske resultere i, at ingen af de nuværende frekvensbrugere i sektoren (tv-stationer, telekommunikation, militæret...) vil frigøre frekvensressourcer til handel.

En mere omfattende handel med frekvensressourcer vil derimod gøre det muligt for alle sektorer at anerkende markedsværdien af de frekvensressourcer, de besidder. Frekvensbrugerne ville være knapt så tilbøjelige til at have ubrugte eller lidt brugte frekvensressourcer, såfremt der var tale om et omsætteligt værdifuldt aktiv. En frigørelse af frekvensressourcer til sekundær handel vil gøre det muligt for industrien at bevæge sig i retning af en fordeling og rationalisering af de europæiske frekvenser på markedet. Det vil være lettere og hurtigere end blot at satse på administrativ harmonisering, og den europæiske industri vil kunne reagere hurtigere på innovation og forenkle udviklingen af et europæisk marked for produkter, der anvender frekvens, betydeligt.

Frigørelsen af frekvensressourcer giver imidlertid en række problemer for nuværende brugere, og derfor er der behov for præcise retsregler. Et grundlæggende princip inden for tildeling af traditionelle frekvensressourcer har altid været at undgå interferens. Hvis nogle frekvensressourcer frigøres uden, at man stiller krav til tjenesterne eller teknologierne, som anvendes, vil det være nødvendigt at definere de nye indehaveres ansvar meget grundigt for at undgå, at brugere af nærliggende bredbånd bliver forstyrret af interferens. Det er hensigtsmæssigt fra starten at skabe en præcis retlig ramme, som klart definerer frekvensrettigheder og tvistbilæggelsesordninger.

Radio- og tv-selskaberne er især bekymret over, at forskellige teknologier, som sender i nærheden af deres båndbredde, sandsynligvis kan skabe betydelig interferens. Det kan vise sig, at tekniske begrænsninger og bekymring for interferens i første omgang gør det umuligt at anvende visse frekvensressourcer. Tænker man på det 21. århundredes hurtige teknologiske udvikling, for eksempel var iPods og WiFi helt ukendte for seks år siden, er det imidlertid sandsynligt, at nye tekniske løsninger vil mindske problemet med interferens på længere sigt. De tekniske løsninger, der allerede er udviklet, såsom software-defineret radio (SDR) og kognitiv-defineret radio (CDR) åbner fremtidsmulighederne for en interferensfri tæt sameksistens for forskellige frekvensudnyttelser. En retlig ramme skal derfor være fremtidssikret i forventning om at muliggøre større teknologisk fleksibilitet.

I Europa er der vel og mærke en stærk politisk vilje til at beholde tjenester af offentlig og almen interesse. Det gælder lige fra alment tilgængelige lineære medietjenester til militære, sikkerheds- og udrykningstjenester samt tjenester for handicappede. En mere fleksibel tilgang til frekvensforvaltning er ikke kun nødvendig for kommerciel innovation, men er også vigtig for en mere dynamisk og hurtig levering af tjenester af offentlig interesse. Det er nødvendigt at skelne tydeligt mellem de fastsatte forpligtelser for levering af tjenester af almen og offentlig interesse og metoden til at levere disse tjenester, som skal være fleksibel og hurtig over for teknologiske ændringer, såfremt den skal forblive effektiv. I modsætning til opfattelsen af at frigørelse af frekvensadgang vil skade tjenesterne af almen og offentlig interesse, mener ordføreren, at en mindre tilbageholdende tilgang til frekvensressourcer kan være meget nyttig for at lette leveringen af innovative offentlige tjenester af høj kvalitet.

En velafvejet og effektiv tilgang til frekvensforvaltning vil maksimere de samfundsmæssige og økonomiske fordele, som opstår gennem den, tilskynde til udviklingen af innovative tjenester, skabelsen af job og vækst i henhold til Lissabon-strategien og gøre den europæiske industri førende inden for elektronisk kommunikation.

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er enig i, at en frekvenspolitik er en nøgleressource for mange aktiviteter, og at den er vigtig for, at det indre marked kan fungere effektivt; understreger, at anvendelsen af markedsmekanismerne skal sikre forbrugernes interesser og tilskynder til anvendelse af innovative produkter og tjenester, og at sociale, kulturelle og politiske hensyn også må tages i betragtning i henhold til artikel 151, stk. 4, i EF-traktaten; mener også, at den audiovisuelle politik og indsatsen for at fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed samt mediepluralisme kan begrunde undtagelser fra princippet om tjenesternes neutralitet;

2.  bemærker, at medlemsstaternes ordninger for allokering og udnyttelse af frekvenser er meget forskellige, og at disse forskelle udgør alvorlige hindringer for at opnå et velfungerende indre marked;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte foranstaltninger med henblik på et tættere samarbejde mellem de myndigheder, der forvalter frekvenserne, at overveje områder, hvor fælles frekvensallokering vil kunne fremme nye teknologier og tjenester, og at styrke deres udveksling af information; opfordrer til at fjerne præskriptive reguleringshindringer;

4.  støtter på det kraftigste Kommissionens principper om teknologisk neutralitet og tjenesternes neutralitet i forbindelse med handel med frekvenser i fremtiden;

5.  understreger betydningen af teknisk neutralitet for at fremme innovation og interoperabilitet og opfordrer til en mere fleksibel og gennemsigtig politik med henblik på at varetage offentlighedens interesser;

6.  understreger, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelig tid til overgangen, og opfordrer derfor til en gradvis overgang på dette område; mener, at virkningerne for mindre netværk, især lokale trådløse netværk, som ikke kræver nogen licens, bør tages i betragtning, og at almindelig adgang til bredbånd, især i landdistrikterne, bør fremmes;

7.  understreger, at den frigjorte frekvens ved overgangen til digital spredning (det digitale overskud) udgør en potentiel værdi, som kan gøre mobile/trådløse bredbånd tilgængelige til overkommelige priser, også i landdistrikterne;

8.  opfordrer til, at der fastsættes klare definitioner af rettigheder og pligter for at fremme retssikkerheden; understreger vigtigheden af at skelne mellem udbydere af infrastruktur og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og, at det er vigtigt at undgå skabelse af monopoler;

9.  understreger, at behandlingen af licenser er vigtig, og at der bør oprettes systemer for overførsel og opdeling af licenser til tredjepart, som opfylder de gældende udvælgelseskriterier; mener, at der bør oprettes mekanismer til at omfordele ubrugte licenser for at undgå markedsforvridninger på grund af aktører, som har hvilende licenser, hvilket kan påvirke små og mellemstore virksomheder negativt; mener, at de hurtige teknologiske ændringer kræver, at tilladelserne bliver kontrolleret oftere, hvilket kan føre til kortere licensperioder;

10.  mener, at kommercielt baserede tildelinger af frekvensrettigheder, herunder på sekundære markeder, er den bedste form for allokering af en knap ressource som elektroniske kommunikationsnet; opfordrer til offentlige høringer forud for beslutninger om tildeling og mener, at der ved sådanne høringer bør informeres om de gældende kriterier for båndbredde og geografiske dimensioner, og at dette bør finde sted i god tid før licensperioden slutter for at sikre gennemsigtighed blandt andet med henblik på de områder, hvor der skal ske fornyelse af eller ændring i licensaftalen.

PROCEDURE

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. støtter Kommissionens holdning om, at den digitale elektroniske kommunikation er af grundlæggende betydning for hele samfundsøkonomien, for Lissabon-processen og i2010-strategien, og at det derfor er nødvendigt at revidere frekvensforvaltningssystemet;

2. er overbevist om, at der i fremtiden vil være endnu mere forfinede udbudspakker end det allerede i dag eksisterende tredobbelte udbud af taletelefontjeneste, internetadgang og fjernsyn ("triple-play"), og at grænserne mellem produkter og tjenester inden for elektronisk kommunikation på denne måde vil blive endnu mere udvisket i fremtiden;

3. afviser en ensidig markedsmodel til frekvensforvaltning og kræver af Kommissionen en revision af frekvensforvaltningssystemet, således at en sameksistens af forskellige former for licenseringsmodeller - nemlig traditionel administration, benyttelse uden talmæssige begrænsninger og nye markedsbaserede tiltag – bliver gjort mulig. Målet skal være at fremme den økonomiske og tekniske effektivitet samt fordelene ved denne værdifulde ressource for samfundet;

4. mener, at der ud over benyttelse af markedsbaserede tiltag også skal fokuseres på at sikre fri adgang til frekvensmarkedet; bemærker, at der med henblik på at garantere en sådan adgang bør gives mulighed for tilvejebringelse af informationer, viden og teknologisk infrastruktur gennem uddannelse eller alternative kurser;

5. opfordrer derfor Kommissionen til at definere forudsætningerne og begrundelserne for anvendelse af de forskellige licenseringsmodeller, før der fremlægges yderligere forslag til en ny frekvensforvaltningsmodel, og til navnlig at vurdere, på hvilke betingelser og hvornår frekvensliberaliseringen vil finde sted, og om medlemsstaterne er klar til at rationalisere frekvensrummet, når overgangen til digital forvaltning er gennemført;

6. anser Kommissionens definition på kommunikationstjenesteydelser af høj og lav kvalitet for at være for ensidig, da den ved bedømmelsen næsten udelukkende lægger det økonomiske afkast til grund og ikke i passende omfang tager højde for den betydning, som radiotjenester og radiolignende medietjenester har for at sikre informationsfrihed, meningspluralisme og for sikring af den kulturelle og sproglige mangfoldighed og dermed for demokratiet og samfundet.

PROCEDURE