om den økonomiske situation i EU: den foreløbige rapport om de overordnede økonomiske retningslinjer for 2007

(2006/2272(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141),

− der henviser til Rådets beslutning 2005/600/EF af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(1),

− der henviser til Kommissionens økonomiske prognoser(2),

− der henviser til Kommissionens økonomiske rapport for EU i 2006 af 22. november 2006, tilpasningsdynamik i euroområdet – erfaringer og udfordringer,

− der henviser til de rapporter, som medlemsstaterne har fremlagt i efteråret 2006 inden for rammerne af Lissabon-strategien om gennemførelsen af de nationale reformprogrammer(3),

− der henviser til Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-strategien af 12. december 2006,

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU" (KOM(2006)0574),

− der henviser til Kommissionens meddelelse "Den demografiske udvikling i Europa – En udfordring, men også en chance" (KOM(2006)0571),

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank" Årlig redegørelse vedrørende euroområdet" (KOM(2006)0392),

− der henviser til sin beslutning af 26. maj 2005 om forslag til Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik som led i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)(4),

− der henviser til Rådets formandskabs... dokument om vigtige spørgsmål til Økofin-Rådet op til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007,

− der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005,

− der henviser til EF-traktatens artikel 99, stk. 2,

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0012/2007),

A. der henviser til, at de integrerede retningslinjer udgør et centralt instrument for EU’s økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, og som er baseret på en mellemlang periode på tre år; der henviser til, at dette instrument bør baseres på udgaven fra 2005 og den kommende evaluering og bør vurderes nøje og yderligere udvikles med henblik på at forbedre dets gennemførelse,

B. der henviser til, at de integrerede retningslinjer, den reviderede stabilitets- og vækstpagt samt den finansielle ramme for 2007-2013 sammen kan bidrage til at skabe større sammenhæng inden for den politiske proces og forbedre den økonomiske styring i Den Europæiske Union,

C. der henviser til, at de integrerede retningslinjer ikke blot bør betragtes som en ny betegnelse for eksisterende politikker, men bør være en egentlig integreret pakke af politikker, som skal omfatte og samle de makroøkonomiske, mikroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige dimensioner,

D. der henviser til, at disse integrerede retningslinjer udgør en central del af Lissabon-strategien, og at de som centralt gennemførelsesinstrument ved hjælp af et afbalanceret policy-mix skal sigte mod at gennemføre reformer inden for økonomi, beskæftigelse, miljø og social sikring, som kan inspirere hinanden,

E. der henviser til, at den økonomiske vækst ikke er et mål i sig selv, men en nødvendig betingelse og som sådan en del af en integreret tilgang, som har til formål at sikre borgernes velfærd og livskvalitet; der henviser til, at bestræbelserne på at sikre en bæredygtig vækst skal baseres på økonomiske, sociale beskæftigelsesmæssige, miljømæssige og finansielle politikker, der lever op til deres ansvar over for de kommende generationer,

Udnytte det økonomiske og beskæftigelsesmæssige opsving i Den Europæiske Union

1. bemærker, at der efter seks år med lav økonomisk vækst, stagnation eller endda recession i flere medlemsstater, er den europæiske økonomi nu ved at opnå bedre resultater med en vækst, som overstiger tidligere års vækst, dvs. en vækst i 2006 på 2,8 % i EU og på 2,6 % af BNP i euroområdet, som i 2007 dog falder til 2,4 % i EU og 2,1 % i euroområdet, hvilket rejser spørgsmålet, om EU’s vækst er konjunkturbetinget og understreger behovet for at forbedre Europas vækstpotentiale for at kunne øge beskæftigelsen;

2. minder om de store forskelle mellem de enkelte medlemsstaters vækstrater, og beklager den forholdsvist svage økonomiske vækst i nogle af de store medlemsstater, som hovedsageligt skyldes den stagnerende indenlandske efterspørgsel; konstaterer i den forbindelse, at de skandinaviske lande har høje beskæftigelsesrater, der ligger over gennemsnittet, og en arbejdsløshed, der på det seneste er faldet betydeligt;

3. understreger de forbedrede resultater for de offentlige finanser og faldet i det gennemsnitlige budgetunderskud til 2 % af BNP i 2006; forventer yderligere forbedringer i kvaliteten af de offentlige finanser, som ikke kun afspejler konjunkturelle faktorer;

4. bemærker den positive udvikling på arbejdsmarkedet med en fordobling af arbejdskraftens produktivitet fra 0,6 til 1,2 % og et fald i arbejdsløsheden på 8 % i både Den Europæiske Union og euroområdet i 2006 samt en forventet arbejdsløshed på 7,3 % i Den Europæiske Union og 7,4 % i euroområdet i 2008, en vækst i beskæftigelsen på 1,4 %, hvilket svarer til 2,9 millioner nye arbejdspladser i 2006 med udsigt til en stigning til 7 millioner nye arbejdspladser i perioden 2007-2008, hvilket svarer til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen fra 63,7 % i 2005 til 65,5 % i 2008; understreger imidlertid, at arbejdsløsheden fortsat er høj, især for kvinder, og at disse tal stadig ligger langt fra Lissabon-målene; kræver derfor, at der gøres en yderligere indsats for at nå frem til et effektivt og rummeligt europæisk arbejdsmarked, som kombinerer fleksibilitet og sikkerhed, hvor det er muligt at opnå en betydeligt højere erhvervsfrekvens; understreger i denne forbindelse, at de nødvendige reformer bør indføres og gennemføres med størst mulig inddragelse af arbejdsmarkedets parter;

5. er bekymret over den fortsat store fattigdom i EU, som efter et fald i midten af 1990'erne fra 17 % til 15 % nu igen er steget til 17 % i 2005; mener derfor, at det er uacceptabelt, at der i EU-27 er omkring 80 millioner mennesker, som har en indkomst, der ligger 60 % under den gennemsnitlige ækvivalensindkomst;

6. understreger, at EU i 2006 har udbygget sin førende rolle som eksportør på verdensmarkedet med en stigning i eksporten på 8 %, men understreger, at eksportoverskuddet kun udgør 0,3 procentpoint af den nuværende BNP-vækst i euro-området, og understreger risikoen ved den høje valutakurs mellem euro og dollar; understreger, at det nuværende økonomiske opsving hovedsageligt skyldes en stigning i efterspørgslen på hjemmemarkedet, især hvad angår de kortfristede investeringer; understreger, at det grundlæggende problem for den europæiske økonomi i de seneste ti år har været den utilstrækkelige efterspørgsel på hjemmemarkedet, som skyldes manglende tillid på grund af arbejdsløshed; udtrykker sin bekymring over, hvorvidt der kan opnås en fortsat stigning i investeringerne og privatforbruget sammen med en varig forbedring af beskæftigelsessituationen, således at det hovedsagelige konjunkturbestemte opsving bliver til en strukturel opadgående tendens;

7. mener, at den europæiske økonomi er blevet styrket gennem betydelige fremskridt i kraft af ØMU’en og det indre marked; kræver en samlet realisering af det indre marked, især for finansielle tjenesteydelser såvel som energisektoren, gennem en hurtig og fuldstændig gennemførelse af el- og gasdirektiverne, understreger derfor betydningen af investeringer i nødvendige infrastrukturer for at nå denne målsætning; forventer yderligere økonomiske impulser fra et europæisk marked for tjenesteydelser, som kan garantere tjenesteydere en ikke-diskriminerende adgang og beskytte arbejdsmæssige og socialretlige standarder på det sted, hvor ydelsen udføres; opfordrer med hensyn til den seneste udvidelse medlemsstaterne til at bevare et åbent og frit arbejdsmarked, som stimulerer den økonomiske vækst;

8. gør opmærksom på, at en mere permanent stigning i det økonomiske vækstpotentiale i EU inden for rammerne af Lissabon-strategien kun kan opnås ved fortsat at gennemføre afbalancerede reformer, herunder foranstaltninger, der kan styrke innovation, teknologiske fremskridt og akkumulering af menneskelig kapital, og ved at fjerne de resterende hindringer, der vanskeliggør det indre markeds funktion, samt skabe et bedre erhvervsklima i medlemsstaterne;

9. gør opmærksom på i forbindelse med det ventede fald i væksten i USA og dermed i verdenshandelen for mulige eksterne chok som f.eks. en pludselig tilpasning af de globale ubalancer med massive følger for valutakurser og finansielle markeder samt eventuelle yderligere stigninger i olieprisen, hvilket gør det nødvendigt at styrke det økonomiske opsving gennem en økonomisk politik, som øger effektiviteten af markederne for varer, tjenesteydelser, arbejde og kapital, som fremmer væksten, og som også fremmer eksporten og efterspørgslen på hjemmemarkedet;

10. er bekymret over en vekselkurs for euroen, som kan skade Europas konkurrenceevne over for USA; forventer, at Den Europæiske Centralbank vil følge udviklingen tæt og træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre Europas økonomiske interesser i det internationale finansielle system;

Opmuntre medlemsstaterne til at anvende benchmark

11. bemærker, at den reale økonomiske udvikling i EU er kendetegnet ved gamle og nye forskelle med de laveste vækstrater i Portugal (1,2 % af BNP) og Italien (1,7 %) og høje vækstrater i EU-15-landene i Spanien (3,8 %), Grækenland (3,8 %) og især Sverige (4 %), Finland (4,9 %) og Luxembourg (5,5 %); bemærker, at de nye medlemsstater i 2006 er kendetegnet ved særlig høje vækstrater i Slovakiet (6,7 %), Litauen (7,8 %), Estland (10,5 %) og Letland (11 %); understreger, at disse forskelle også afspejler vigtige strukturelle forskelle og forskellige nationale økonomiske politikker og demografiske strukturer samt asymmetriske virkninger af fælles politikker, som udgør grundlæggende risici for Den Europæiske Unions interne samhørighed; understreger derfor behovet for politikker, der styrker den økonomiske samhørighed og dermed støtter det indre marked og Den Monetære Union;

12. understreger i forbindelse med moderniseringsbestræbelserne og den økonomiske kapacitet, at de lande, der har haft de bedste resultater, er dem, som har kombineret fremadrettede og velbalancerede strukturreformer med investeringer over gennemsnittet i transport, informationsteknologi, forskning og udvikling og innovation, uddannelse, livslang læring og pasningsfaciliteter og i fornyelse af solide sociale netværk; konstaterer, at de samme medlemsstater for det meste råder over yderst effektive og gennemsigtige forvaltninger, et innovativt iværksættermiljø, budgetoverskud, gældsniveauer under gennemsnittet og offentlige udgifter af høj kvalitet, samtidig med at det tekniske fremskridts bidrag til den nationale vækst næsten er dobbelt så højt som EU-gennemsnittet; konkluderer, at de landes politikker, som har til formål at opnå en høj beskæftigelsesfrekvens, herunder beskæftigelse af kvinder og ældre, vil gøre det muligt for Den Europæiske Union at være bedre forberedt på nuværende og fremtidige udfordringer som f.eks. den aldrende befolkning og stigende konkurrence som følge af globaliseringen;

13. understreger i den forbindelse, at de mest succesfulde lande med hensyn til deres strategier for økonomisk og social fornyelse også kan ses som rollemodeller for en vellykket gennemførelse af Lissabon-strategien, og tilskynder andre medlemsstater til at lade sig inspirere af disse, selv om foranstaltningerne til gennemførelse af Lissabon-strategien skal tilpasses til situationen i de enkelte medlemsstater, og selv om hver enkelt medlemsstat fortsat er ansvarlig for dem;

14. bemærker med hensyn til de nationale reformprogrammer i medlemsstaterne, at der samlet set er tegn på stærk harmonisering og også en forpligtelse til at tilpasse politikken til målsætningerne på europæisk plan; understreger imidlertid, at medlemsstaterne har forskellige udgangspunkter, og at der er betydelige variationer i reformernes indhold, tempo og intensitet på tværs af politikområderne; mener dermed, at reformerne kun i begrænset omfang reagerer på den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige konstellation i forbindelse med centrale opgaver som innovation, jobskabelse, energiforsyning, økologisk bæredygtighed og bedre lovgivning, der endnu ikke i tilstrækkelig grad indgår i en reformdagsorden; beklager, at fremskridt og reformbestræbelser er langsomme inden for netop områder som beskæftigelsesfrekvens og aktiv arbejdsmarkedspolitik i forhold til andre områder; glæder sig over anstrengelserne for at styrke ansvaret på nationalt og regionalt plan ("ownership") samt inddragelsen af parlamenterne og arbejdsmarkedets parter, og opmuntrer til at fortsætte disse anstrengelser;

Styrke potentialet - udbrede succeserne: hvad der fortsat bør gøres

15. opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den nye økonomiske situation og den deraf følgende margen til at fremme en mere bæredygtig økonomisk vækst, der i højere grad er orienteret mod kvalitative mål; understreger, at et sundt og stabilt makroøkonomisk miljø forudsætter en forbedring i kvaliteten af de offentlige finanser, mere konsoliderede budgetter samt en intelligent privat og offentlig investeringspolitik, som kan levere en fremtidsorienteret infrastruktur og allerede nu åbner morgendagens markeder;

16. understreger, at de nuværende protektionistiske og konkurrencebegrænsende tendenser må standses for fuldt ud at udnytte mulighederne i det indre marked og for at styrke Europas stilling på verdensmarkedet;

17. understreger de små og mellemstore virksomheders rolle, idet de skaber job; understreger derfor behovet for at skabe et positivt klima for disse virksomheder gennem en gunstigere beskatningsordning, begrænsning af de lovgivningsmæssige og administrative byrder, bedre adgang til finansiering, forbedring af situationen for erhvervslivet med hensyn til omkostninger til energi, transport, kommunikationstjenester og tjenesteydelser, forbedret adgang for små og mellemstore virksomheder til ikt og en øget investering i forskning og innovation for små og mellemstore virksomheder;

18. understreger den betydning, som en velfungerende konkurrenceevne og en opretholdelse af efterspørgselspotentialet har for den europæiske økonomi, og forventer, at den økonomiske politiks aktører i næste fase vil anstrenge sig yderligere for at opnå en højere langfristet vækstrate i forbindelse med økonomisk stabilitet og bæredygtig udvikling og også ved effektivt at koordinere de økonomiske politikker;

19. understreger i den forbindelse vigtigheden af uddannelse, især højere uddannelse, for at styrke det fremtidige vækstpotentiale og højne det faglige niveau, mobiliteten og de europæiske borgeres tilpasningsevne; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at gøre det europæiske uddannelsessystem mere attraktivt, tilgængeligt og konkurrencedygtigt;

20. minder om, at opnåelsen af målene i Lissabon-strategien kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer via Fællesskabets budget; beklager derfor de finansielle ressourcers utilstrækkelighed til at opnå de ovennævnte mål;

21. mener, at en samtidig og koordineret tilgang fra medlemsstaterne over for vækstfremmende udgifter, stimulering af private investeringer og fælles initiativer inden for privat og offentligt samarbejde kan udløse vigtige synergier, forbedre Europas evne til at tage de nuværende udfordringer op inden forskning og uddannelse, transport, kommunikation, energi og miljømæssig bæredygtighed og understøtte en effektiv allokering af ressourcer i Europa; understreger i den forbindelse betydningen af en koordineret indsats på beskatningsområdet, herunder virksomhedsskat, som skal gavne små og mellemstore virksomheder og skabe job; mener, at medlemsstaterne bør forbedre effektiviteten af skattesystemerne og ordningerne for socialsikring for at fremme jobskabelsen, især for bestemte sociale grupper såsom kvinder, langtidsledige og ældre; mener, at konkurrencedygtige skattesystemer bør tilskynde til etablering af nye virksomheder uden at underminere det offentliges finansieringskapacitet og bør flytte skattebyrden fra arbejdskraft til miljøbeskatning, herunder skattemæssige incitamenter til at fremme F&U og anvendelse af vedvarende energikilder;

22. anmoder på ny om i forbindelse med den kommende revision af den finansielle ramme yderligere at tilpasse EU-budgettet i lyset af Lissabon-målene og på denne måde støtte den fulde gennemførelse af Lissabon-strategien som helhed;

23. erkender, at der er gjort store fremskridt med at flytte fokus fra statsstøtte i retning af horisontale mål; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte denne tendens og yderligere at tilnærme statsstøtten med Lissabon-strategiens mål som f.eks. beskæftigelse, innovation og bæredygtighed;

24. understreger nødvendigheden af at de europæiske økonomiers konkurrenceevne i fremtiden bliver endnu stærkere knyttet til opfyldelse af målene om en intelligent og bæredygtig økonomi, som indebærer en effektiv udnyttelse af ressourcerne; anbefaler derfor især at overveje følgende foranstaltninger på nationalt plan, som både tjener til modernisering af økonomien, udvikling af nye teknologier og til økologisk bæredygtighed og åbning af nye beskæftigelsesmuligheder:

a.  inden for "forskning og udvikling":

- incitamenter til udvidelse af private aktiviteter inden for forskning og udvikling

- fremme af offentlige investeringer inden for forskning og udvikling, navnlig offentlige-private partnerskaber

- fremme af netværk og samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder

- fremme af nationale eller regionale koordineringscentre inden for forskning og udvikling

- fremme af innovation og nye teknologier for små og mellemstore virksomheder og mindre tjenesteudbydere, især gennem en forbedret adgang til alle former for finansieringskilder, navnlig risikovillig kapital og

- fremme af uddannelse og videreuddannelse for at skabe en aktiv arbejdsmarkedspolitik inden for moderne teknologi;

b.  inden for "energi og miljø":

- gennemførelse af el- og gasdirektiverne med det formål at sikre et fair, konkurrencedygtigt, fungerende og ikke-diskriminerende europæisk energimarked

- sikring af energiforsyninger for de europæiske økonomier via en diversifikation af kilder og energiimportens transitruter

- skatteincitamenter, konkurrenceincitamenter og investeringer til fremme af energieffektivitet, herunder gennemførelse af målene vedrørende energibesparelser

- skatteincitamenter, konkurrenceincitamenter og investeringer til fremme af vedvarende energikilder og miljøeffektiv teknologi og innovation

- sikring af nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og koordinering af nationale tilsynsmyndigheder på EU-plan

- udbygning og netværk af regional energiproduktion

- øget gennemsigtighed på energimarkedet og en klar adskillelse mellem energiproduktion, -distribution og -forbrug ("unbundling")

- stærkere etablering af "miljøcertifikater";

25. anser det som en hovedopgave at give alle befolkningsgrupper nye chancer og nye muligheder i alle dele af en økonomi, som hurtigt forandrer sig; understreger, at de mest udsatte samfundsgrupper er mest udsat i denne forbindelse, og man bør prioritere fremme af ”aktiv integrering” og generelt skabe bedre job; understreger også nødvendigheden af at reagere på de nye krav til arbejdstagernes fleksibilitet og vilje til at lære i forbindelse med nye tilbud og sikkerhedsgaranti ("flexicurity") også for at fremme mulighederne for bedre at forene arbejds- og privatlivet; opfordrer i den forbindelse til bedre muligheder for, at kvinder, ældre arbejdstagere, unge, langtidsledige og indvandrere bedre kan deltage i og få adgang til arbejdsmarkedet, hvorfor følgende foranstaltninger inden for eksempelvis beskæftigelse og uddannelse på nationalt plan bør følges nøje:

- sikring af, at alle elever, der forlader skolen i utide, inden seks måneder tilbydes et job, uddannelse eller andre tilsvarende foranstaltninger

- indførelse af retskrav om videreuddannelse og livslang læring

- incitamenter og investeringer til fremme af uddannelse, videreuddannelse og livslang læring samt til succesfulde modeller til at forene henholdsvis familieliv med arbejdsliv og uddannelse med videreuddannelse

- fremme af fleksible modeller for overgangen fra den arbejdsdygtige alder til pensionsalder på frivillig basis også med henblik på at lette unges adgang til arbejdsmarkedet

- fremme af grundlæggende uddannelse og sikring af overdragelse af eksisterende virksomheder på grund af alder

- yderligere reduktion af de samlede skatter og socialsikringsbidrag for lave og middelindkomster

- sikring af unges kvalifikationer og indtræden på arbejdsmarkedet gennem egnede private og offentlige initiativer

- øget adgang til kvalitetsfyldt børnepasning til overkommelige priser

- sikre, at nye virksomheder kan etableres på mindre end en uge, herunder lave etableringsgebyrer og administrative udgifter

- integrering af iværksætteruddannelsen i livslang læring

- sikring af en hensigtsmæssig politik for lovlig indvandring i overensstemmelse med forslaget til en europæisk green card-ordning;

26. minder om, at for at opnå makroøkonomisk stabilitet skal stigningen i arbejdskraftens produktivitet gå hånd i hånd med en mere lige fordeling af resultaterne af væksten og en styrkelse af den sociale samhørighed; minder i den forbindelse om kravet om, at højere lønninger skal følge produktivitetsudviklingen på mellemlang sigt; understreger, at det er nødvendigt at styrke en europæisk virksomhedskultur og deltagelse inden for rammerne af begreberne virksomhedsledelse og virksomhedernes sociale ansvar;

27. understreger nødvendigheden af et stærkere og mere struktureret samarbejde i Den Europæiske Union frem for alt i euroområdet for at styrke forvaltningen og processen i forbindelse med den europæiske integration, idet de globale økonomiske udfordringer kun kan tages op på denne måde; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at sikre, at årsrapporterne om euroområdet fremover stiller mere konkrete midler til rådighed, som kan give mulighed for en tættere dialog mellem de forskellige EU-institutioner, der beskæftiger sig med at forbedre den økonomiske styring i Den Europæiske Union; er desuden af den opfattelse, at Eurogruppen bør fokusere på en bedre afbalancering og harmonisering såvel indholdsmæssigt som tidsmæssigt med henblik på udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale budgetter, hvilket vil bidrage betydeligt til at gennemføre en reformdagsorden for de økonomiske politikker; opfordrer til at invitere andre rådssammensætninger til at deltage i et sådant samarbejde inden for rammerne af et stærkere og mere struktureret samarbejde inden for euroområdet;

Fremme nødvendige institutionelle reformer

28. glæder sig over Kommissionens nye tilgang med at følge op på vurderingen af nationale reformprogrammer ved at foreslå landespecifikke henstillinger til at bistå medlemsstaterne og opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at godkende disse; understreger i denne forbindelse det presserende behov for at styrke den gensidigt fremmende tilgang med integrerede retningslinjer, som bør afspejles i de nationale reformpolitikker; opfordrer endnu engang til en gennemsigtig udveksling af bedste praksis, ved at Kommissionen offentliggør en årlig "resultattavle" af landene med de bedste og de dårligste reformresultater for at tage ved lære af både vellykkede og mislykkede reformer; understreger dog i den forbindelse, at der er behov for et tilstrækkeligt antal integrerede indikatorer, som kan dække alle politikområder i Lissabon-strategien;

29. beklager Lissabon-strategiens stadig ringe repræsentation i mange af medlemsstaternes politikker; mener, at mobiliseringen af alle økonomisk involverede parter er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse; mener især, at en større inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter og civilsamfundet vil gøre Lissabon-strategien mere synlig, øge kvaliteten af den offentlige debat om økonomiske reformer, styrke ansvarligheden og offentlighedens bevidsthed om behovet for nøje at koordinere de økonomiske politikker for at tage de største udfordringer op, som den igangværende globaliseringsproces medfører, samt vedtage en samlet holdning for at forbedre den økonomiske styring inden for Den Europæiske Union; opfordrer eftertrykkeligt medlemsstaterne til i højere grad at inddrage de integrerede retningslinjer og de nationale reformprogrammer i overensstemmelse med "ownership-ånden" og øge deltagelsen af de nationale parlamenter og andre relevante aktører som f.eks. de arbejdsmarkedets parter, anmoder om en regelmæssig afprøvning af de nationale reformprogrammers relevans ud fra princippet ”benchmarking”, herunder en mere omfattende høring i de medlemsstater, hvor det endnu ikke er praksis; forventer, at de nationale reformprogrammers prioriteringer bedre afspejles i tidsplanen såvel som i indholdet af de nationale budgetbeslutninger;

30. glæder sig over konsolideringen og integrationen af retningslinjerne for økonomisk-politiske, strukturpolitiske og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger; gentager i den forbindelse, at de økonomiske og strukturpolitiske retningslinjer bør have samme lovgivningsstatus som beskæftigelsesretningslinjerne, og at der bør indgås en interinstitutionel aftale for at få klarhed over Parlamentets deltagelse i denne sammenhæng;

31. forventer med henblik på det forestående arbejde med at revidere de integrerede retningslinjer en fælles refleksionsproces mellem de berørte EU-organer, og foreslår en interinstitutionel arbejdsgruppe efter Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007; anbefaler følgende aspekter til forbedring af gennemførelsen af EU-reformdagsordenen til diskussion og refleksion:

- fremlæggelse af en grundig analyse af strukturreformer og deres direkte virkninger på produktiviteten, beskæftigelsen og efterspørgslen på hjemmemarkedet forud for revisionen af de integrerede retningslinjer;

- udvikling af klarere og mere fokuserede integrerede retningslinjer, samtidig med at omfanget af de berørte reformområder udvides f.eks. med hensyn til den omfattende reformdagsorden med henblik på en mere aktiv politik for økologisk bæredygtighed, som går ud over energipolitikken, samt en mere engageret politik for fremme af livslang læring;

- udvikling af en entydig rapporteringsstruktur inden for de nationale reformprogrammer uden at stille spørgsmål ved medlemsstaters ret til at fastsætte reformprioriteringer;

- udvikling af retningslinjer og benchmark til nationale konsultationsprocesser, herunder anbefalinger til deltagelse og aktiv medvirken af de nationale parlamenter både ved udarbejdelsen og ved gennemførelsen af de nationale reformprogrammer;

- udvikling og udveksling af information om succesmodeller til formidlings- og kommunikationsstrategier;

- øget effektivitet af EU-reformdagsordenen gennem indholdsmæssig og tidsmæssig integration af særskilte indsatser for økonomisk-politiske instrumenter med det formål at opnå en intelligent vækststrategi, som kan koncentrere rapporterings- og evalueringsarbejdet i forbindelse med de nationale reformprogrammer, og derved også omfatte de nationale stabilitets- og konvergensprogrammer samt systematiske initiativer til at indføre principper for økologisk bæredygtighed;

32. beklager atter, at der ikke er aftalt en klar tidsplan og et adfærdskodeks mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som kan garantere et passende samarbejde og en fuldstændig inkorporering af de tre berørte EU-institutioner i forbindelse med en passende viderebehandling af de integrerede retningslinjer som nøgleinstrumenter for Lissabon-strategien; opfordrer i den forbindelse Rådet og Kommissionen til at fremlægge forslag om et tæt samarbejde mellem de tre EU-institutioner med henblik på den forestående revision af de integrerede retningslinjer;

0

0         0

33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21. (2) Efterår 2006, nr. 5/2006. (3) http://ec.europa.eu/growthandjobs/key/nrp2006_en.htm. (4) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 248.

I Europa-Parlamentet er der tradition for debatter om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Denne tradition er næsten lige så lang som den liste med anbefalinger, som Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne ikke har gennemført. Alene det faktum, at Parlamentet stadig må gøre opmærksom på det manglende samarbejde, retfærdiggør udarbejdelsen af denne nye betænkning, selvom Kommissionen og Rådet har besluttet at bibeholde de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse for perioden 2005-2008. Hovedformålet med denne betænkning er imidlertid ikke at undersøge de nuværende retningslinjer, men mere medlemsstaternes gennemførelse af disse i betragtning af en ny økonomisk situation. Derudover bliver der givet de første forslag til udarbejdelsen af retningslinjerne for det kommende år.

Siden den sidste betænkning om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2006, som blev udarbejdet af José Manuel García-Margallo y Marfil, er der sket store ændringer i Europa. For første gang efter seks år med svag økonomisk vækst, stagnation eller endda tilbagegang i flere medlemsstater er der registreret et entydigt opsving i den europæiske økonomi. Den økonomiske vækst i EU er steget med 2,8 % og med 2,6 % af BNP i euroområdet. Vækstprognoserne i 2008 tyder på, at væksten stadig vil være robust på henholdsvis 2,4 % og 2,1 %. Samtidig er situationen for de offentlige finanser forbedret, og det gennemsnitlige budgetunderskud er faldet til 2 % af BNP i 2006.

Denne positive udvikling påvirker arbejdsmarkedet. Arbejdskraftens produktivitet er steget til det dobbelte, og arbejdsløsheden er faldet til 8 %. I 2008 forventes et yderligere fald i arbejdsløsheden til 7,3 % i EU og til 7,4 % i euroområdet. I 2006 blev der skabt 2,9 millioner nye arbejdspladser, hvilket svarer til en vækst i beskæftigelsen på 1,4 %. I 2008 forventes det, at der vil blive skabt yderligere 7 millioner arbejdspladser, samt at beskæftigelsesfrekvensen vil stige til 65,5 %.

Ordføreren mener, at det er vigtigt at udnytte disse positive tendenser, men er endnu ikke sikker på, om de positive tal udelukkende skyldes konjunkturbestemte bevægelser. Kommissionens første vurderinger af de nationale reformprogrammer gør det heller ikke muligt at drage nogle konklusioner af, i hvor høj grad de nationale reformbestræbelser har bidraget. Medlemsstaternes forskellige aktiviteter opregnes, uden at der gives en indgående evaluering af mulige sammenhænge mellem årsag og virkning. Med henblik på den mangelfulde information mener ordføreren, at der er nødvendigt, at Kommissionen styrker sit evalueringsarbejde og hurtigere forelægger offentligheden relevante data.

På baggrund af empirisk sikre informationer mener ordføreren, at det er vigtigt, at det nuværende opsving efterfølges af en stigning i EU's eksport (+ 8,5 % i 2006), eftersom de seneste forbedringer i eksporten har haft ringe betydning for opsvinget (kun 0,3 procentpoint af de nuværende opsving på 2,6 % i euroområdet).

Foruden eksportresultatet mener ordføreren, at en afgørende faktor er en stabilisering af den kortfristede investeringsudvikling på det indre marked. For at den overvejende konjunkturbestemte begivenhed skal føre til et strukturelt opsving, er det ifølge ordføreren nødvendigt at bevare forbrugernes efterspørgsel på et højt niveau samt sikre betydelige forbedringer på arbejdsmarkedet, som kan føre til et langsigtet opsving.

Ordføreren mener, at den fælles valuta og det fælles indre marked er betydelige fremskridt, som styrker den europæiske økonomi. Ordføreren kræver en hurtig realisering af det indre energimarked og lover yderligere økonomiske impulser fra et marked for tjenesteydelser med en ikke-diskriminerende adgang, som kan sikre tjenesteyderne arbejdsmæssige og socialretlige standarder på det sted, hvor ydelsen udføres uden omgåelse af den asymmetriske lovgivning.

Ordføreren opfordrer grundlæggende til, at der føres en målrettet moderniseringspolitik, som lever op til Lissabon-strategien, således at medlemsstaterne kan understøtte opsvinget. Ordføreren mener, at en forbedring i koordineringen af den økonomiske politik er såvel nødvendig som fuld af muligheder, og kræver mere engagement på dette punkt fra euroområdet og fra hele Den Europæiske Union. Gennem en intensivering af samarbejdet bør det kunne lykkes for medlemsstaterne at forberede samfundsøkonomien på de fremtidige udfordringer, hvor ordføreren anser ressourceeffektivitet og økologisk bæredygtighed som væsentlige konkurrenceparametre.

For at det grundlæggende konjunkturbestemte opsving kan medføre en strukturel forbedring af den økonomiske udvikling i Europa, mener ordføreren, at medlemsstaterne står over for en opgave, som kun kan løses gennem en konsekvent holdning og et udvidet samarbejde. Europa-Parlamentet skal ifølge ordføreren kunne spille en aktiv rolle i fastlæggelsen af den økonomiske politik for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de indgåede aftaler. Europa-Parlamentet er som det eneste organ, der er valgt direkte af borgerne i EU, det forum, som er egnet til at bedømme og analysere de strategier og foranstaltninger, som medlemsstaterne gennemfører med henblik på at forbedre den økonomiske koordinering og gennemføre målene fra Lissabon. Hvad angår forslaget for 2007 og den efterfølgende bedømmelse af de nye integrerede retningslinjer, bør dette også afspejles i passende institutionelle former for deltagelse.