om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse

(KOM(2006)0827 – C6-0046/2007 – 2006/0268(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0827)(1),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0046/2007),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0137/2007),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringsforslag Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 3 (3) Producentmedlemsstaterne bør for en periode på to år fordele deres kvoter mellem alle stivelsesvirksomheder på grundlag af kvoterne for produktionsåret 2006/07. (3) Producentmedlemsstaterne bør for en periode på fire år fordele deres kvoter mellem alle stivelsesvirksomheder på grundlag af kvoterne for produktionsåret 2006/07. Or.  en Begrundelse Kvoteordningen bør forlænges til fire år for at garantere investeringssikkerhed. Ved afslutningen af denne periode vil tidspunktet desuden være godt for en evaluering af den nye markedssituation, der vil udvikle sig i de kommende år som en konsekvens af den igangværende reform af den fælles markedsordning for sukker. Gennem sin indvirkning på produktionen af isoglucose i EU har denne markedsordning betydelige følger for markedet for stivelse og dermed for markedet for kartoffelstivelse. Evalueringen af den ændrede markedssituation efter sukkerreformen vil være et godt udgangspunkt for en undersøgelse af de nuværende kvoteordninger. Ændringsforslag 2 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 2, stk. 1 (forordning (EF) nr. 1868/94) 1. Producentmedlemsstaterne tildeles de i bilaget angivne kvoter for produktion af kartoffelstivelse for produktionsårene 2007/08 og 2008/09. 1. Producentmedlemsstaterne tildeles de i bilaget angivne kvoter for produktion af kartoffelstivelse for produktionsårene 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Ændringsforslag 3 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 2, stk. 2, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 1868/94) De i bilaget nævnte producentmedlemsstater fordeler de kvoter, de har fået tildelt, mellem de virksomheder, der fremstiller kartoffelstivelse, til udnyttelse i produktionsårene 2007/08 og 2008/09 på grundlag af de delkvoter, som hver virksomhed havde til rådighed i 2006/07, jf. dog andet afsnit. De i bilaget nævnte producentmedlemsstater fordeler de kvoter, de har fået tildelt, mellem de virksomheder, der fremstiller kartoffelstivelse, til udnyttelse i produktionsårene 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11 på grundlag af de delkvoter, som hver virksomhed havde til rådighed i 2006/07, jf. dog andet afsnit. Ændringsforslag 4 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 3 (forordning (EF) nr. 1868/94) Inden den 1. januar 2009 forelægger Kommissionen Rådet en beretning om kvoteordningens virkemåde i Fællesskabet, om fornødent ledsaget af relevante forslag. Denne beretning skal tage højde for udviklingen på markedet for kartoffelstivelse og kornstivelse. Inden den 1. januar 2011 forelægger Kommissionen Rådet en beretning om kvoteordningens virkemåde i Fællesskabet, om fornødent ledsaget af relevante forslag. Denne beretning skal tage højde for udviklingen på markedet for kartoffelstivelse og kornstivelse. Skulle en WTO-aftale imidlertid føre til en nedsættelse af eksportrestitutionerne og af importafgifterne for tapiocastivelse, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en effektrapport inden ovennævnte tidspunkt. Begrundelse Alle større ændringer i de eksterne ordninger på grund af en WTO-aftale vil kunne få mærkbare følger for hele sektoren. Skulle dette ske, bliver Kommissionen nødt til at vurdere den nye situation.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Rådet (landbrug og fiskeri) og Kommissionen undlod at tilslutte sig den holdning, Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 11. maj 2005, hvor det erklærede, at kvotesystemet burde videreføres i fire år, og at der burde indføres en udligningsordning for ikke-anvendte kvoter, først og fremmest til fordel for de nye medlemsstater. På Rådets samling den 30. maj 2005 sagde Kommissionen, at den var villig til at overveje polske og litauiske forslag om revision af deres kartoffelstivelseskvoter i forbindelse med fremtidige aftaler efter den to års forlængelse af de eksisterende kvoter.

For femte gang siden 1994, hvor den nuværende produktionskvoteordning indførtes, forslår Kommissionen kun at forlænge ordningen i to år.

Efter ordførerens opfattelse skal forslaget ændres på to områder: med hensyn til perioden og mængderne.

Perioden

Produktionskvoten for europæisk kartoffelstivelse er altid blevet fastlagt for en treårig periode, idet den eneste undtagelse var i 2004. Dengang foreslog Europa-Parlamentet en fireårig periode, men dette ændringsforslag forkastedes af Kommissionen med det resultat, at Kommissionen igen er nødt til at foreslå en ny forlængelse af ordningen for to år! En toårig periode er imidlertid helt klart for kort. Virksomhederne har brug for bedre at kunne overskue, inden for hvilke rammer den fremtidige udvikling skal ske. Dette er også vigtigt for landbrugerne. De skal kunne forudse deres leveringsforpligtelser i mindst to år. Formering af tilstrækkelige læggekartofler tager mindst to år. Landmændene skal dyrke læggekartofler i år for at have materiale nok til at opfylde deres forventede forsyningsforpligtelser to år frem. Denne langsigtede planlægning er endnu vigtigere, for så vidt som stivelseskartofler er en afgrøde, der ikke kan lagres ligesom korn. Afhængigt af hvad der i dag besluttes med hensyn til dyrkning af læggekartofler, træffer kartoffelavlere også valg med hensyn til deres afgrødeskifte de kommende to-tre år.

Mængderne

Den samlede stivelsesproduktionskvote er i henhold til de gældende ordninger på 1 948 761 t, hvoraf 1 762 148 t er tildelt EU-15-staterne og 186 613 EU-10-staterne. Dette betyder, at 90,4 % af den samlede kvote er tildelt EU-15, mens der er beskedne 9,6 % tilbage til EU-10. Dette forhold afspejler ikke kartoffelproduktionens fordeling: EU-15 70 % og EU-10 30 %.

For at tage højde for følgerne af ti nye medlemsstaters tiltrædelse forhøjedes den samlede kvote i 2004 fra 1 762 148 t til 1 948 761 t. Dette betyder, at der efter udvidelsen ikke er gennemført nogen nedskæring af mængderne for EU-15's vedkommende.

Polen har Europas største areal, hvor der dyrkes kartofler, og alligevel dækker de tildelte produktionskvoter ikke en gang den nationale efterspørgsel (forbruget pr. person af stivelse og stivelsesprodukter i Polen er steget fra 4,5 kg i 1994 til 18,5 kg i 2006), med det resultat at Polen, som er Europas største kartoffelproducent, er begyndt at importere kartoffelstivelse. På den baggrund stiger handelsunderskuddet for stivelse og stivelsesprodukter mærkbart, og det i høj grad som et resultat af de produktionsmængderestriktioner, som fællesskabsretten tillader.

Denne beskedne kvote begrænser ikke blot muligheden for at dække den nationale efterspørgsel efter kartoffelstivelse, men også mulighederne for at udvikle produktionen af særlige typer kartoffelstivelse, hvilket betyder dårligere konkurrenceevne over for andre former for stivelsesproduktion.

For den samlede stivelsesproduktions vedkommende ser man helt klart, at kartoffelstivelse, som er renere og af en højere kvalitet, fortrænges af kornstivelse. Kartofler taber terræn til rivaliserende stivelsesråstoffer, såsom majs, hvede og tapioca.

Det siges således i Kommissionens beretning:

"Selv om kartoffelstivelsesproduktionen har været stabil på grund af den kvotemæssige begrænsning, er den samlede stivelsesproduktion i Fællesskabet (fra hvede, majs og kartofler) gennemsnitligt øget med ca. 4 % årligt siden 1995/96. Væksten skyldes hovedsagelig en stigning i mængden af hvedestivelse, hvorimod kartoffelstivelsens andel af det samlede stivelsesmarked er faldet støt til 20 % af den samlede stivelsesproduktion."

En øget produktion af kartoffelstivelse i Polen og Litauen ville ikke direkte konkurrere med den almindelige masseproduktion, men ville fremme stivelsesindustriens udvikling i begge lande og følgelig også de polske og litauiske producenters konkurrenceevne. Dette er meget vigtigt for disse to landes økonomi, for som Kommissionen siger i sin beretning: "Der er stor forskel mellem medlemsstaternes erhvervsstruktur. Produktionen er meget koncentreret i de gamle medlemsstater (ca. 17 virksomheder deles om 1,8 mio. t kvoter), hvorimod virksomhederne i de nye medlemsstater generelt er mindre (ca. 16 deles om 0,2 mio. t kvoter)." Med andre ord: Forarbejdningsvirksomhederne er meget små og ligger i landdistrikterne, hvor de har stor indflydelse på den lokale økonomi og på disse områders udvikling. Sådanne virksomheder findes hovedsagelig i områder, der lider under strukturel arbejdsløshed.

En overdrevent lav kvote til Litauen har resulteret i et fuldstændigt produktionsstop og en forhøjelse af ledigheden med 36 %. I Polen har den lavere produktionskvote, der har været gældende siden landets tiltrædelse, automatisk betydet mindre kontrakter, og dette har ført til, at nogle avlere er forsvundet fra markedet (det samlede antal avlere er gået tilbage fra 20 000 til 7 000) og var nødt til at finde aftagere til råstoffer beregnet til kontrakter, som var indgået i den forudgående periode. En forhøjelse af produktionskvoten ville derimod give den sikkerhedsmargin, som er nødvendig for at sikre, at kvoten opfyldes i tilfælde af f.eks. dårlige vejrforhold, som man oplevede det i produktionsåret 2005/06.

Alt i alt afspejler den stivelsesproduktionskvote, som Kommissionen foreslår, ikke produktionskapaciteten i Polens forarbejdningsanlæg (forarbejdning af 1-1,1 mio. t kartofler i dyrkningsperioden på 100 dage), de disponible råstoffer og den voksende efterspørgsel efter stivelse og stivelsesprodukter. Der er ikke nogen økonomisk berettigelse for at nedskære stivelsesproduktionen ved at tildele lavere produktionskvoter.

Fastsættelsen af lave kvoter til Polen og Litauen vil gøre produktionen mindre profitabel og hæmme udviklingen i sektoren for kartoffelstivelse.