om den foreslåede udnævnelse af Ioannis Sarmas til medlem af Revisionsretten

(C6-0309/2007 – 2007/0818 (CNS))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 247, stk. 3, og Euratom-traktatens artikel 160 B, stk. 3, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0309/2007),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 6. november 2007 hørte den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten og behandlede kandidatens kvalifikationer på grundlag af kriterierne fastlagt i EF-traktatens

artikel 247, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 160 B,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 101,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0434/2007),

1.  afgiver positiv udtalelse om forslaget om udnævnelse af Ioannis Sarmas til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til De Europæiske Fællesskabers øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Et godt arbejdsforhold mellem Revisionsretten og Parlamentet er af væsentlig betydning for, at Den Europæiske Unions finansielle kontrolsystem fungerer. Derimod spiller Parlamentet en noget mindre fremtrædende rolle i udnævnelsesproceduren for Rettens medlemmer. Rettens medlemmer udnævnes af Rådet på forslag af medlemsstaterne. Parlamentet høres kun inden udnævnelsen. Derfor kan der opstå spændinger i tilfælde af meningsforskelle mellem Parlament og Råd. Parlamentet søgte at mindske risikoen for meningsforskelle ved at offentliggøre de for dets afgørelse tilgrundliggende generelle principper i to beslutninger i hhv. 1992 og 1995 om proceduren for høring af Europa-Parlamentet om udnævnelsen af Revisionsrettens medlemmer(1).

I det øjemed at øge gennemskueligheden opstillede Parlamentet i beslutningen fra 1992 nærmere bestemt følgende kriterier for sin vurdering af kandidaterne:

a)  faglig erfaring på højt niveau inden for offentlige finanser eller forvaltning og forvaltningskontrol;

b)  i givet fald modtaget decharge for de administrative hverv, kandidaten tidligere har udøvet;

c)  et uplettet ry, når en kandidat har beskæftiget sig med administration i den offentlige eller private sektor;

d)  kandidaten må fra udnævnelsens dato ikke udøve noget valgt hverv eller have nogen ansvarsområder inden for et politisk parti;

e)  i betragtning af arbejdets karakter vil der også blive taget hensyn til kandidaternes alder, og som rettesnor må det anses for rimeligt at kræve, at kandidaten højst er 65 år gammel ved udløbet af den første embedsperiode og højst 70 år ved udløbet af anden embedsperiode; det ville i øvrigt heller ikke være korrekt, om en kandidat ved at blive udnævnt til Revisionsretten kunne sætte sig ud over de aldersgrænser, der gælder for udøvelsen af det tilsvarende hverv i hans hjemland;

f)   ud over vurderingen af de individuelle kvalifikationer påser Parlamentet endelig, at der blandt medlemmerne som helhed opretholdes en passende balance; Revisionsretten har f.eks. i sin nuværende sammensætning en glimrende spredning, for så vidt angår medlemmernes baggrund, men der er ingen undskyldning for, at der ikke er nogen kvindelige medlemmer;

g)  det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at et medlem kan udnævnes for mere end to embedsperioder;

Tidligere indhøstede erfaringer viser, at meningsforskelle ikke altid har kunnet afhjælpes trods ovennævnte beslutninger. I 2004 vedtog Budgetkontroludvalget en negativ udtalelse om to af de ti nye medlemmer af Revisionsretten foreslået i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten. Den ene af kandidaterne trak sig, men ikke den anden. Skønt denne negative udtalelse også blev bekræftet på plenarmødet, udnævnte Rådet alligevel kandidaten til medlem af Revisionsretten.

Med hensyn til den nuværende udnævnelsesprocedure er der flere af de kandidater, som medlemsstaterne har foreslået, der ikke fuldt ud opfylder alle kriterierne indeholdt i Parlamentets beslutning fra 1992. Dertil kommer, at Parlamentets bestræbelser på at opretholde en fornuftig balance i sammensætningen af Retten og afhjælpe manglen på kvindelige medlemmer undergraves af medlemsstaternes foreliggende forslag. Hvor der i dag er 22 mandlige og fem kvindelige medlemmer, ville balancen blive 23 mandlige mod fire kvindelige medlemmer, såfremt alle foreslåede kandidater blev udnævnt.

På baggrund af ovenstående finder ordføreren, at der kræves mere effektive redskaber til at sikre, at Parlamentet og specielt Budgetkontroludvalget etablerer et frugtbart forhold til hvert enkelt medlem af Retten lige fra den første dag af den pågældendes udnævnelse. Ordføreren mener, at kriterierne og procedurerne anført i beslutningerne fra 1992 og 1995 ufortøvet bør nyvurderes, konsolideres og meddeles til Rådet, medlemsstaternes myndigheder med ansvar for kandidatforslag samt til offentligheden.

Afslutningsvis anbefaler ordføreren, at der skabes et langt tættere samarbejde mellem Parlamentet og Rådet (ØKOFIN) om udnævnelsesproceduren. Parlamentet bør i god tid modtage oplysninger om de af hver enkelt medlemsstat foreslåede kandidater. På mellemlang sigt bør Rådet og Parlamentet nå til enighed om en mere sammenhængende og effektiv udnævnelsesprocedure, som ville blive en væsentlig bestanddel af den presserende organisatoriske reform af Revisionsretten

(1) Beslutning A3-0345/92, EFT C 337 af 21.12.1992, s. 51, og beslutning A4-0001/95, EFT C 43 af 20.02.1995, s. 75.

Født på Kos (Grækenland) i 1957.

Dr. jur. Afgangseksamen (DEA) i offentlige finanser, offentlig ret og strafferet fra Université de Paris II (Frankrig). Cand.jur. fra Athens Universitet (Grækenland).

1987-1993 dommer ved det græske forvaltningsråd, 1993-1998 medlem af den græske revisionsret og siden 1998 overordnet medlem af den græske revisionsret. Ældste medlem af Retten.

1993-1999 medlem af den græske revisionsrets fjerde kammer med ansvar for revision af offentlige indkøb. 1999-2001 formand for den græske revisionsrets fjerde kontor med ansvar for revision af offentlige udgifter finansieret med fællesskabsmidler.

I 1997 medvirkede Ioannis Sarmas i den eksterne revision af De Forenede Nationers regnskab, og i 1997 og 1998 var han revisor for Den Vesteuropæiske Unions parlamentariske forsamling. Fra 2004-2006 medlem og formand for Europols fælles revisionskomité.

1997-2001 undervisning i EU-ret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis ved den nationale dommerhøjskole, og 1999-2001 undervisning i offentlige regnskaber ved den nationale højskole for ledende embedsmænd i Athen. 1990-1997 juridisk konsulent for regeringens centralsekretariat og 1998-2001 medlem af det centrale udvalg for udarbejdelse af lovforslag.

2002-2003 udgivelse af et trebindsværk om stat og ret, det ene bind om retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, det andet om retspraksis ved det græske forvaltningsråd og det tredje om retspraksis ved den græske revisionsret. 2006 udgivelse af en undersøgelse om moderne statsrevision med titlen "En bedre stat".

Medlem af Den Europæiske Revisionsret siden januar 2002. Indtil 30. april 2004 ansvarlig for revisionen af EU's bankaktiviteter og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), Europaskolerne, decentrale organer og Euratoms Forsyningsagentur. 2005-2007 medlem af CEAD-gruppen (Coordination, Evaluation, Assurance, Development - Koordinering, evaluering, revisionserklæring, udvikling)

Siden 1. maj 2004 medlem af revisionsgruppe IV med ansvar for egne indtægter, bankaktiviteter, driftsudgifter, EU-institutioner og -organer.

I januar 2007 valgt til formand for denne gruppe.

Ioannis SARMAS

Medlem af Revisionsretten, indstilling til anden embedsperiode

ERKLÆRING

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 101

Erfaring som medlem af Revisionsretten

           Min største udfordring var oprettelsen af et stadigt stigende antal europæiske agenturer uden en tilsvarende stigning i antallet af revisionsmedarbejdere. Alle beretninger blev imidlertid udarbejdet efter den korrekte revisionsmetode og forelagt Europa-Parlamentet rettidigt.

           To tilfælde, som krævede en dybdegående analyse af situationen, blev håndteret med omgående iværksættelse af foranstaltninger. Budgetkontroludvalget blev underrettet. Sager, der skulle undersøges, blev oversendt til de kompetente myndigheder.

           Revisionsrettens observationer, som fremsat i særberetningerne om agenturerne, blev godkendt og gennemført af de pågældende agenturer. Revisionsrettens henstillinger i sin udtalelse om rammefinansforordningen for agenturer blev stor set fulgt.

           En ny trepartsaftale mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Revisionsretten blev udarbejdet og underskrevet i 2003. Denne aftale løste de problemer, der havde været tidligere. Den blev forlænget uden ændringer i 2007.

           Der blev regelmæssigt afholdt drøftelser om beretninger med medlemmer af Europa-Parlamentet, ordførere fra Budgetkontroludvalget. Jeg havde den ære at deltage i to af Europa-Parlamentets officielle kontrolrejser.

           Jeg anvendte en resultatorienteret tilgang og søgte at opnå konsensus. Mit kabinet var drivkraften bag indførelsen af de reformer, jeg igangsatte.

Mine personlige mål for en kommende embedsperiode

           Min førsteprioritet er at færdiggøre revisionsopgaven, som Europa-Parlamentet har bestilt, om forsvarlig økonomisk forvaltning af de europæiske agenturer. Formålet er, at særberetningen skal påvirke, hvordan agenturerne foretager deres resultatsevaluering.

           I min tid som formand agter jeg at sikre, at gruppen behandler revisionsspørgsmål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutninger. Jeg har endvidere til hensigt at rette særlig opmærksomhed mod kvalitetskontrol af vores arbejde.

           Jeg vil bestræbe mig på aktivt at bidrage til Revisionsrettens arbejde ved at igangsætte og gennemføre revisioner af emner af stor interesse for de europæiske aktører med fuld respekt for revisionsstandarderne.

          Jeg vil gøre mit bedste for at sætte de offentlige revisorer i Grækenland ind i de europæiske revisionsmetoder ved hjælp af konferencer og publikationer.

           Mit overordnede personlige mål er at skabe merværdi i Fællesskabets økonomistyringssystem, navnlig i det miljø, som forventes at blive skabt med den nye traktat.

     Som medlem af en kollegial institution agter jeg at bidrage til dens rolle som EU's finansielle samvittighed, som bistår Europa-Parlamentet i overensstemmelse med traktaten og indgår i et stadigt tættere samarbejde med de nationale revisionsinstitutioner.