om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder

(2007/2185(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører (KOM(2007)0183),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om det globale Europa: Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring - En grønbog til brug ved den offentlige høring (KOM(2006)0763),

– der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(1),

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2006 om Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet om de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har anvendt over for EU (2004)(2),

– der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(3),

– der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale(4),

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA(5),

– der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2006 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina(6).

– der henviser til arbejdsdokumentet udarbejdet af Kommissionens personale som ledsagedokument til Kommissionens meddelelse (KOM(2006)0697) om økonomiske reformer og konkurrenceevne: Hovedkonklusionerne i 2006-rapporten om Europas konkurrenceevne (SEK(2006)1467),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi (KOM(2005)0474),

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006,

– der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 med henblik på Lissabon-strategien(7),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om EU-Kina: Tættere partnerskab, større ansvar (KOM(2006)0631) og det ledsagende arbejdsdokument: Tættere partnerskab, større ansvar - Et oplæg til handels- og investeringspolitik i forholdet mellem EU og Kina: Konkurrence og partnerskab (KOM(2006)0632),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program - moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse (KOM(2005)0551),

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0002/2008),

A. der henviser til, at EU spiller en nøglerolle i verdenshandelen og bør fortsætte med at vise lederskab i det globale økonomiske system for at gøre det mere fair og sikre mere hensyntagen til miljøet og de arbejdsmarkedsmæssige rettigheder,

B. der henviser til, at EU er verdens største eksportør og den største leverandør af tjenesteydelser og derfor er stærkt interesseret i at sikre, at der åbnes nye markeder for varer og tjenesteydelser,

C. der henviser til, at Den Europæiske Union må gennemføre mere ambitiøse og fremadrettede strategier for at leve op til globaliseringens udfordringer og imødegå øget konkurrence fra de store udviklingsøkonomier, idet den europæiske økonomiske, regionale og sociale model dog bevares,

D. der henviser til, at det er enigt i, at økonomisk åbenhed, både hjemme og ude i verden, er afgørende for jobskabelse og vækst og for bevarelse af den internationale konkurrenceevne; der henviser til, at Den Europæiske Union derfor som led i strategien for markedsadgang bør fortsætte sit arbejde på at åbne EU's markeder og tilskynde sine handelspartnere til at reducere deres egne hindringer for yderligere at åbne deres markeder,

E. der henviser til, at tilstrækkelig adgang til tredjelandemarkeder vil gøre det muligt for EU's egne producenter at forblive ledere inden for varer og tjenesteydelser med stor merværdi, udbygge innovationen af deres produkter, fremme kreativiteten, beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og opnå væsentlige stordriftsfordele,

F. der henviser til, at udviklingen i verdenshandelen gør det lige så vigtigt at have adgang til tredjelandemarkeder som at forsvare EU's markeder mod illoyal konkurrence,

G. der henviser til, at liberalisering af handelen og handelens øgede volumen fremmer den internationale konkurrence, men samtidig øger risikoen for, at eksporten rammes af handelshindringer, som kan få skadelige konsekvenser for EU-virksomhedernes internationale konkurrenceevne,

H. der henviser til, at Den Europæiske Unions konkurrenceevne ikke kan undgå at blive påvirket af protektionistisk adfærd, som ikke er baseret på Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler, uanset om denne praktiseres i eller uden for Fællesskabet,

I. der henviser til, at afviklingen af handelshindringerne afgjort vil øge Europas eksport af varer og tjenesteydelser og garantere en støt vækst i EU's økonomi,

J. der henviser til, at der bør tages højde for EU's handelspartneres utilstrækkelige beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, inklusive geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser,

K. der henviser til, at det er yderst vigtigt at sondre mellem a priori ubegrundede handelshindringer, der skyldes ufuldstændig gennemførelse af gældende bilaterale og multilaterale handelsregler, og hindringer, der skyldes myndigheders legitime lovgivningsmæssige og administrative aktiviteter, som oprindelig ikke sigtede mod handelen, men som alligevel har haft utilsigtede konsekvenser for denne,

L. der henviser til, at tunge toldprocedurer for import, eksport og transit, sanitære og fytosanitære begrænsninger, der er uberettiget i henhold til de gældende WTO-regler, urimelig anvendelse af handelsforsvarsinstrumenter og ringe beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder a priori er ubegrundede handelshindringer, der skal fjernes for at give europæiske virksomheder lettere adgang til markederne;

M. der henviser til, at det, selv om det er særdeles vanskeligt nøjagtigt at anslå omfanget af den EU-handel, der hindres af begrænsninger på udenlandske markeder, synes klart, at handelshindringer har afgørende konsekvenser for EU's generelle eksportevne,

N. der henviser til, at Den Europæiske Union økonomisk set generelt er stærkere repræsenteret i industrialiserede lande, hvor efterspørgslen er statisk, og markant svagere repræsenteret i hurtigvoksende områder og på nye markeder som Kina og Indien,

O. der henviser til, at Den Europæiske Union generelt betragtes som et meget åbent og transparent marked, som behandler konkurrencebegrænsende adfærd seriøst og garanterer rimelige vilkår for al import, uanset oprindelse,

P. der henviser til, at høje toldsatser stadig er en væsentlig hindring for handelen, navnlig i forbindelserne med de store nyindustrialiserede lande,

Q. der henviser til, at WTO, selv om den er det eneste effektive forum til sikring af markedsadgang og loyal og retfærdig global handel, fortsat ikke har tilstrækkelig regulatorisk og bindende karakter; der henviser til, at en projicering af den europæiske forvaltningsmodel vil kunne bidrage til yderligere udvikling af hensigtsmæssige regler og sikre et mere stabilt og sammenhængende regelsæt for verdenshandelen,

R. der henviser til, at det er i Kommissionens generelle interesse at sikre, at handelslovgivningen og den praksis, dens partnere vedtager, i videst muligt omfang er i overensstemmelse med WTO's regler og andre internationale regler,

S. der henviser til, at handelshindringer og hindringer "bag grænsen" ikke blot skader handelen med varer, men også i væsentlig grad rammer handelen med tjenesteydelser og offentlige indkøb,

T. der henviser til, at løsning af problemer og øget effektivitet med hensyn til at forsvare erhvervslivets legitime interesser og forventninger også vil kunne gavne Den Europæiske Union i form af synlighed og troværdighed,

U. der henviser til, at opnåelsen af målsætningerne i den reviderede Lissabon-dagsorden kræver, at erhvervslivet i Den Europæiske Union skaber og fastholder en stabil konkurrencemæssig position på de globale markeder,

V. der henviser til, at denne konkurrenceevne, navnlig for de små og mellemstore virksomheders (SMV) vedkommende, i stadig større grad beror på forskning, udvikling, innovation og intellektuelle ejendomsrettigheder,

W. der henviser til, at to af forudsætningerne for denne konkurrenceevne er dels en sikker energiforsyning, dels uhindret adgang for EU's virksomheder til avancerede informations- og kommunikationsteknologier,

Generel gennemgang

1.  betoner, at en vellykket gennemførelse af en revideret, mere ambitiøs strategi for markedsadgang med det formål at åbne nye verdensmarkeder for europæiske produkter og tjenesteydelser kan forventes ikke blot at øge Den Europæiske Unions rolle på globalt plan, men også at beskytte eksisterende arbejdspladser og skabe nye job i Europa, øge EU's konkurrenceevne og dermed i væsentlig grad bidrage til at opnå målene i Lissabon-strategien;

2.  minder om, at EU's strategi for øget markedsadgang specifikt er rettet mod udviklede og nye økonomier;

3.  betoner, at EU's eksportresultater til både udviklede og nye økonomier ofte hindres af manglende gensidighed med hensyn til vilkårene for markedsadgang, utilstrækkelig overholdelse af internationale handelsregler og spredning af illoyal handelspraksis;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU's legitime handelsinteresser forsvares mod skadelig eller illoyal handelspraksis i tredjelande, og mener, at EU, når tredjelande uberettiget begrænser adgangen til deres markeder for EU-virksomheder, bør reagere hurtigt og bestemt;

5.  bemærker den stigende betydning af regulatoriske spørgsmål i international handel; opfordrer til større konsekvens mellem EU's regler og praksis og dem, der gælder hos dets vigtigste handelspartnere; betoner, at harmonisering af regler og andre bestemmelser ikke må medføre svækkelse af sundheds-, sikkerheds- samt miljø- og sociallovgivningen i Europa, men i stedet bør udmunde i, at EU's større handelspartnere vedtager bedre regler;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en langsigtet strategi for strukturelle forvridninger, der ifølge deres natur kan forventes at fortsætte eller fremkomme igen, selv efter at Kommissionen har truffet foranstaltninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at forbigå sager, hvor der ikke kan forventes hurtig afskaffelse af hindringer, men hvor fjernelse heraf trods alt er nødvendig for at genskabe lige vilkår på udenlandske markeder;

7.  opfordrer Kommissionen til at indtage den holdning, at alvorlige og systematiske brud på WTO-aftaler og -regler og andre internationale handelslove som noget, der kræver hurtig indgriben, og at sikre, at håndhævelse af sådanne regler ikke underlægges andre politiske og økonomiske hensyn end dem, der er relevante i det givne tilfælde;

8.  opfordrer tredjelande til at ophæve de begrænsninger vedrørende udenlandsk ejerskab, som gælder for europæiske virksomheder og til at fjerne diskriminatoriske bestemmelser;

9.  er tilfreds med Kommissionens foreslåede strategi for opstilling af prioriteringer for markedsadgang, men opfordrer den indtrængende til ligeledes at overveje andre kriterier, som ville sikre, at dette nye initiativ hjælper det størst mulige antal økonomiske aktører i EU og særlig SMV'er, hvis overlevelse helt afhænger af en klar definition og effektiv gennemførelse af reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder og konkret begrænsning af monopolers indkomster;

10.  understreger, at en vellykket bekæmpelse af handelshindringerne vil tilskynde til investeringer, produktion og handel i Den Europæiske Union og i hele verden ved bl.a. at gøre vilkårene for markedsadgang mere transparente, forudsigelige og konkurrencebaserede og ved at etablere eller styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og de internationale markeder;

11.  mener, at frie handelsaftaler med Den Europæiske Unions mållande vil være meningsløse, medmindre disse sikrer betragtelig markedsadgang og reelle fremskridt i form af lempelse og i sidste instans fjernelse af ikke-toldmæssige hindringer, der, som det bør nævnes, ofte er mere fordrejende for handelen end de toldmæssige hindringer;

Kommissionens meddelelse

12.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at etablere et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører, navnlig med sigte på opnåelse af konkrete resultater for europæiske virksomheder ved at forbedre markedsadgangen på nye markeder, hvor de europæiske virksomheder møder komplekse handels- og investeringshindringer; glæder sig endvidere over Kommissionens initiativ til at koordinere målsætningerne og instrumenterne for EU's handelspolitik og strategi for markedsadgang på en sådan måde, at EU's potentiale inden for international handel og global konkurrenceevne udnyttes effektivt;

13.  er især tilfreds med Kommissionens forslag om, at der indgås et tættere samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervslivet i EU, så de økonomiske aktører, der forsøger at få adgang til tredjelandemarkeder, kan få hjælp til at overvinde de konkrete problemer, de støder på i den forbindelse, på en mere direkte måde og inden for en tidsramme, som svarer bedre til behovene i det moderne erhvervsliv;

14.  mener, at Kommissionen kan spille en betydelig rolle ved gennemførelsen af den ny strategi for markedsadgang ved at sikre en passende grad af koordinering mellem aktioner på nationalt plan og på EU-plan, der styrker ressourcer, som ellers ville blive spredt, og sikrer en mere effektiv beskyttelse af europæiske eksportørers rettigheder og interesser;

15.  mener, at Den Europæiske Union i nært samarbejde med medlemsstaterne skal spille en afgørende rolle med henblik på at sikre lige vilkår i den internationale handel under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og balancen mellem de eksisterende beføjelser;

16.  understreger vigtigheden af en regelmæssig kvalitativ og kvantitativ evaluering af markedsadgangsstrategiens resultater for at vurdere dens effektivitet; opfordrer Kommissionen til at udforme en passende handlingsplan for markedsadgang og til at forelægge Europa-Parlamentet en årlig rapport herom, i lighed med den, som allerede forelægges vedrørende handelsforsvarsinstrumenter;

17.  beklager, at der i ovennævnte meddelelse om det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører ikke er taget hensyn til en række rimelige og erfaringsbaserede anbefalinger fra erhvervslivet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til disse, når den fører denne meddelelse ud i livet;

Initiativer til markedsadgang i Den Europæiske Union

18.  betoner, at der er behov for yderligere samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at dele information og bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til at skabe netværk af nationale eller, i givet fald, regionale help-desks for at centralisere information og klager, idet der navnlig tages hensyn til SMV'ernes interesser og behov;

19.  mener, at sådanne netværks effektivitet ville blive væsentligt styrket, hvis nationale og lokale erhvervsorganisationer, handelskamre, sammenslutninger af SMV'er og handelsfremmende agenturer deltog i etableringen af denne proces;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den rolle, der tildeles det rådgivende udvalg for markedsadgang og sikre en fast kontakt til artikel 133-udvalget, udvalget efter forordningen om handelshindringer og andre relevante udvalg;

21.  opfordrer Kommissionen til at etablere et system for en permanent dialog, der gør det muligt for medlemsstaterne og, når det er relevant, regioner og andre europæiske aktører at udveksle oplysninger og definere strategier og prioriteringer;

22.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for følgende, når den gennemfører sin strategi for markedsadgang:

—    ansættelse af mere Bruxelles-baseret personale i den enhed, der beskæftiger sig med spørgsmål om markedsadgang

—    oprettelse af et effektivt klageregister i GD Handel

—    udvikling af strukturerede retningslinjer for behandling af hver kategori af ikke-toldmæssige hindringer

—    oprettelse af en help-desk for medlemsstater og virksomheder (med en særlig afdeling for SMV'er) i GD Handel

—    revision og udbygning af kommunikationspolitikken for Kommissionens tjenester for markedsadgang med særlig vægt på SMV'er

—    forøgelse af antallet af potentielle brugere ved at tilbyde generel information (f.eks. brochurer og foldere) på alle EU's officielle sprog

—    forbedring af markedsadgangsdatabasen, så den i højere grad opfylder erhvervslivets behov, og mere brugervenlig udformning heraf

—    forbedring af det interne samarbejde, sammenhængen og den interne kommunikation mellem de tjenestegrene i Kommissionen, der beskæftiger sig med spørgsmål om markedsadgang

—    sikring af virksomhedsrepræsentanters deltagelse i det rådgivende udvalg om markedsadgang

—    udformning af strukturerede prioriteringsretningslinjer, herunder for, hvilke markeder, sektorer og hindringer der skal fokuseres på

—    udbygning af dens rolle i internationale standardiseringsorganer som Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO);

Initiativer til markedsadgang i tredjelande

23.  opfordrer til mere struktureret koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne i tredjelande, hvilket ville gøre det muligt at gøre mere effektiv brug af diplomatiske ressourcer og regeringsressourcer i forbindelse med spørgsmål om markedsadgang;

24.  understreger, at det er nødvendigt at give et utvetydigt og ambitiøst mandat til Den Europæiske Unions delegationer og de nyoprettede markedsadgangsteam i tredjelande; gentager, at markedsadgangsstrategien kun kan lykkes, hvis medlemsstaterne er rede til at bidrage med deres egne ressourcer, både menneskelige og økonomiske, i forhold til deres midler, interesser og målsætninger;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbygge samarbejdet med europæiske handelskamre, brancheorganisationer og medlemsstaternes handelsfremmende organisationer i tredjelande og til at sikre passende informationsudveksling mellem delegationer, medlemsstaternes ambassader, andre statslige udenrigshandelsorganer og berørte europæiske erhvervsorganisationer;

26.  opfordrer Kommissionen til at omprioritere anvendelsen af, og eventuelt øge, de personaleressourcer, der stilles til rådighed for EU's delegationer, således at der er mere personale til rådighed til at etablere markedsadgangs-team og sikre, at disse fungerer godt, især i nøgledelegationer, som f.eks. Beijing, New Delhi, Moskva og Brasilia;

Sektorrelaterede spørgsmål

27.  støtter iværksættelsen af målrettede initiativer som led i den strategiske ramme for markedsadgang, der særlig skal beskæftige sig med hindringer inden for tjenesteydelser, offentlige indkøb, investeringer og intellektuelle ejendomsrettigheder, statsstøtte og anden støtte og med fastlæggelse af konkurrenceregler og passende gennemførelse af disse i tredjelande;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at SMV'er får mulighed for konsekvent at drage fordel af de nye initiativer til markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at opstille ad hoc-aktioner, der skal styrke SMV-produkters tilstedeværelse på tredjelandemarkeder og beskytte deres legitime rettigheder mod ensidig praksis fra tredjelandes side;

Den multilaterale strategi

29.  understreger, at der er behov for at skabe synergi med EU's større handelspartnere (såsom USA, Canada og Japan) med det formål at opstille en fælles strategi for markedsadgang og bane vejen for en meget nødvendig multilateral aftale om markedsadgang;

30.  gentager nødvendigheden af at fremme et mere intensivt internationalt samarbejde og harmonisering på reguleringsområdet for at undgå unødigt dobbelt arbejde og mindske omkostningerne for forbrugerne, erhvervslivet og myndighederne; opfordrer Kommissionen til at fremme gradvis tilnærmelse af standarder og regler i EU og dets handelspartnere, både multilateralt og bilateralt;

31.  opfordrer Kommissionen til at fremme målrettede WTO-mekanismer, der gør det muligt at reagere hurtigere på nye og kommende ikke-toldmæssige hindringer; mener i den forbindelse, at Kommissionen bør tilskynde de øvrige handelspartnere til i højere grad at anvende notifikationsprocedurerne i aftalerne om tekniske handelshindringer;

32.  kræver, at der fokuseres på, om tredjelande gennemfører og overholder deres WTO-forpligtelser, hvilket WTO's ordning for bilæggelse af tvister berettiger til;

Fremtiden

33.  mener, at Den Europæiske Union, medmindre der er tale om begrundede udviklingshensyn, skal gøre alt, hvad der står i dens magt, for at opnå indrømmelser fra sine handelspartnerne, der svarer til disses udviklingsniveau;

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i den nye generation af frihandelsaftaler og i andre aftaler med betydning for handelen at indsætte klare bestemmelser om fuldbyrdelse og afgørelse af tvister, som især er møntet på at behandle hindringer bag grænserne;

35.  opfordrer EU's handelspartnere til at afvikle eventuelle hindringer for markedsadgang for varer og tjenesteydelser og i stedet optimere de indbyrdes handelsmuligheder på grundlag af gensidighed, herunder ved hjælp af en tilfredsstillende iværksættelse af markedsåbningsforanstaltninger, der er baseret på bilaterale, regionale og multilaterale forhandlinger;

36.  anmoder Kommissionen om hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om fremgangen i og resultaterne af markedsadgangsstrategien og i den forbindelse navnlig lægge vægt på de opstillede prioriteter;

o

o o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 400. (2) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 276. (3) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155. (4) EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 182. (5) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235. (6) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103. (7) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 321.

Kommissionens meddelelse af 18. april 2007 om det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører er afgjort et væsentligt skridt hen imod en bedre og mere effektiv beskyttelse af Europas globale handelsinteresser.

EU's handelspolitik over for tredjelande, oprindelig forsømt i Lissabon-strategien, er i de seneste år atter kommet i fokus som et spørgsmål af særlig interesse. Globaliseringen har rejst tvivl om den eksisterende ligevægt og gjort det nødvendigt med en gennemgribende nytænkning af EU's mål og prioriteringer, både internt og eksternt.

Det er afgørende nødvendigt at sætte europæisk industris konkurrenceevne øverst på EU's dagsorden. Hvis europæiske virksomheder kan gøres mere konkurrencedygtige, vil det være muligt at skabe kvalificerede job, sikre Europas økonomiske vækst, garantere det europæiske velfærdssystems overlevelse og sikre, at EU forbliver en større handelsmagt i det 21. århundrede.

I løbet af de sidste par år har Kommissionen satset meget på et tilfredsstillende resultat af forhandlingerne under Doha-runden og ofte undervurderet det bidrag, handelspolitikken kunne yde til et heldigt udfald af Lissabon-strategien. De fejlslagne multilaterale forhandlinger og de ret frugtesløse europæiske initiativer inden for konkurrenceevne har på det seneste tvunget EU til at revidere sin tilgang gennemgribende. Lissabon-strategien blev således ændret i 2005 og en meddelelse offentliggjort i 2006: det globale Europa: i konkurrencen på verdensmarkedet.

Et af de centrale aspekter af det globale Europa er utvivlsomt markedsadgang. Der er mange årsager hertil. EU er verdens største vareeksportør, hovedleverandør af tjenesteydelser og ledende på området offentlige indkøb og tjenesteydelser i finans- og forsikringssektoren. Det er med andre ord en stor eksportorienteret handelsmagt.

Europas konkurrenceevne hviler på kvaliteten af dets arbejdsstyrke, en århundredlang tradition for kvalitet og et meget stort konkurrencebaseret indre marked, hvor illoyal handelspraksis straffes hårdt. Den store grad af åbenhed og gennemsigtighed på fællesskabsmarkedet gengældes dog ikke af Europas vigtigste handelspartnere.

Problemet skyldes især de nye industrilande, der oplever de højeste økonomiske vækstrater og frembyder nogle af de mest lovende markeder for europæiske varer og tjenesteydelser. Dette er særlig vigtigt, da EU's handelstilstedeværelse er langt mere omfattende i reelt "mættede" industrialiserede lande som USA end i nye industrilande som Kina og Indien. Bedre adgang til udenlandske markeder for europæiske produkter og tjenesteydelser med stor merværdi kunne bidrage til at bremse Europas nuværende industrielle tilbagegang og være til stor gavn for økonomisk vækst og beskæftigelse.

De multilaterale forhandlinger og oprettelsen af WTO har været til nogen gavn, da de har bidraget til at mindske om ikke fjerne de toldhindringer, der engang hindrede udviklingen af verdenshandelen.

Hvad angår ikke-toldmæssige hindringer, er billedet dog ikke så rosenrødt. Som følge af forvirrende toldprocedurer, diskriminerende sundhedsbestemmelser eller tekniske regler, forskellige administrative hindringer, alvorlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og restriktiv praksis i forbindelse med offentlige indkøb eller udenlandske investeringer er det yderst vanskeligt og dyrt at få adgang til markederne i visse tredjelande, særlig for SMV'er med begrænsede midler og ressourcer.

Det er let nok at afskaffe ikke-toldmæssige hindringer, men ligesom den mytologiske Hydras hoveder blev ved at vokse frem, således skabes nye hindringer daglig, og de bliver stadig mere avancerede og vanskelige at fjerne. Ikke-toldbaserede hindringer er så forskellige, at det er umuligt at anslå deres indvirkning på verdenshandelen helt præcist. Selv uden nøjagtige tal er det dog rimeligt at antage, at de har meget alvorlige følger for Europas eksportevne og derfor må bekæmpes meget bestemt.

Fjernelse af disse begrænsninger på verdenshandelen ville hjælpe ikke alene de mere industrialiserede lande, men også og navnlig udviklingslandene, der som følge af deres forholdsmæssige økonomiske svaghed og mangel på ressourcer står fuldstændig magtesløse over for skadelig praksis.

Selv om ordføreren kan gå ind for hovedindholdet i meddelelsen om markedsadgang, finder han det dog nødvendigt at påpege, at Kommissionen kunne have gjort mere og skulle have været mere dristig.

Kommissionen går åbenbart ikke meget op i, hvor mange tjenestemænd der beskæftiger sig med markedsadgang, hverken i EU eller i tredjelande (i en stor delegation som den, der er baseret i Beijing, udgør handelsrådgiverne f.eks. kun 7 % af personalet). Meddelelsen indeholder heller ikke noget om øremærkede midler til at oprette et europæisk informations- og støttesystem for eksportvirksomheder. Den burde desuden have lyttet mere til forslagene fra erhvervslivet.

Mange af de fornyelser, der er nævnt i meddelelsen, kræver medlemsstaternes aktive deltagelse. Medmindre de deltager fuldt og helt og uden forbehold, er Kommissionens nye strategi for markedsadgang dømt til fiasko. Medlemsstaterne må derfor målbevidst påtage sig deres ansvar og stille de økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed, der er nødvendige for, at initiativet kan lykkes. Ressourcerne findes i et vist omfang allerede, men de er beklageligt underudnyttet. Sammenlægning af nationale handelsressourcer, regelmæssig udveksling af information og oprettelse af et effektivt netværk af alle involveret i støtte til handel (på nationalt eller regionalt plan): Alt dette er aktioner, der kunne være med til at fremme Europas eksterne konkurrenceevne generelt.

Kommissionen spiller her en vigtig rolle. Europa må tale med én tunge og udarbejde en konsekvent politisk tilgang til de handelspartnere, der tøver med at åbne deres markeder. Kommissionen bør påtage sig opgaven med at mobilisere ressourcer, der ellers ville blive spredt, og organisere EU-initiativer, men uden at gribe ind i de roller og pligter, der bør påhvile medlemsstaterne. Der bør desuden oprettes et klagekontor til at modtage klager og om nødvendigt videregive dem til de relevante nationale myndigheder.

Kommissionen bør også forbedre sin kommunikationspolitik angående markedsadgang ved at afholde seminarer og diskussionsfora i Bruxelles og medlemsstaterne, ved at tilbyde bedre generel service (f.eks. brochurer eller instruktioner på alle EU-sprog) og ved at tilrettelægge undervisning for tjenestemænd og erhvervsrepræsentanter, der sidder i markedsadgangsteam i tredjelande eller er ansvarlige for markedsadgang i medlemsstaterne. Dialogen med medlemsstaterne bør foregå gennem Det Rådgivende Markedsadgangsudvalg, der bør have større beføjelser til at tage initiativer og give vejledning.

Markedsadgangsdatabasen er et nyttigt redskab for foranstaltninger til at bekæmpe ikke-toldmæssige hindringer. Den kunne dog gøres mere nyttig ved at gøre systemet mere brugervenligt og udvide det til at omfatte indhold og information af relevans for forretningsfolk og med særlige afdelinger om tjenesteydelser og offentlige indkøb.

Kommissionen bør desuden basere sin aktion på en nøjagtig vurdering af de økonomiske interesser, der står på spil, og hvori den europæiske økonomis interesser som helhed går forud for de - ganske vist berettigede - interesser hos specifikke enkeltpersoner og i specifikke sektorer. Det ville også være meget ønskeligt at styrke initiativer bestemt for SMV'er: Ellers risikerer man, at fordelene ved den fornyede fællesskabsindsats for markedsadgang ville blive begrænset til et lille antal stærke, indflydelsesrige økonomiske sektorer uden at nå de virksomheder, der i dag stadig repræsenterer størstedelen af den europæiske økonomiske struktur og er mere udsat for at blive ramt af restriktiv praksis fra anden side.

EU må ikke være bange for at forsvare sine berettigede interesser, hvad enten det er ved en mere konsekvent og fast politik på det handelsmæssige og diplomatisk plan eller ved at anvende de midler, der findes inden for WTO eller under regionale eller bilaterale aftaler (WTO's organ for bilæggelse af tvister er et indlysende eksempel).

Den nye generation af handelsaftaler bør indeholde beskyttelsesklausuler, der tillader EU at fjerne ikke-toldmæssige hindringer straks og til de lavest mulige udgifter for erhvervslivets aktører og de europæiske skatteborgere.

Et vellykket resultat af Doha-forhandlingerne kunne have medført et gennembrud for markedsadgang. Uden at forsømme forhandlinger om bilaterale aftaler med Europas vigtigste handelspartnere bør Kommissionen presse på for at få en rammeaftale, der indfører specifik regulering af spørgsmål om ikke-toldmæssige hindringer og gør det muligt at bilægge tvister hurtigt, når sådanne opstår på grund af manglende håndhævelse eller overholdelse af aftalen.

Nogle punkter burde have været behandlet mere dybtgående, herunder pligten for WTO-medlemmer til at informere om foranstaltninger, der kan forventes at hindre handelen, og oprettelsen af et ad hoc-forligsorgan til at bilægge tvister og om nødvendigt tillade gengældelsesforanstaltninger på handelsområdet.

En anden måde til at mindske virkningen af ikke-toldmæssige hindringer er at harmonisere reguleringerne i WTO-medlemslandene. De gjorte fremskridt under den transatlantiske reguleringsdialog med USA bør opmuntre Kommissionen til at få andre handelspartnere ind under dette initiativ.

Endelig afhænger indsatsen for at bekæmpe handelshindringer af bedre international konsultation. At sikre konkurrencebaserede åbne markeder hjælper hele verdensøkonomien, uanset hvor vareproducenterne og tjenesteyderne er baseret. Dette princip gælder både inden for EU (europæiske virksomheder bør samarbejde tættere indbyrdes) og udenfor for lande, der har samme handelsinteresser.

Parlamentet spiller en nøglerolle for udformningen af EU's handelsprioriteringer. Der bør afholdes høringer med det relevante parlamentsudvalg. Der bør udarbejdes en årsberetning (på linje med det, der gælder for instrumenter til handelsforsvar) om det system, Kommissionen har iværksat, og, hvor dette er relevant, bør Parlamentet inddrages i initiativer og missioner på højt plan til bilæggelse af tvister om markedsadgang: Det ville være ønskeligt at iværksætte alt dette, ikke mindst som forberedelse af den nye "forfatnings"traktats ikrafttræden.

Konklusioner og henstillinger

Den nye strategi for markedsadgang som foreslået af Kommissionen er et væsentligt fremskridt, men ikke nok. Det er positivt, at Kommissionen har genåbnet debatten om markedsadgang, men den må gøre mere - sammen med medlemsstaterne - og frem for alt må den være mere ambitiøs, hvis den ønsker at dette initiativ skal blive en succes.

Meddelelsen skal derfor udbygges, så den omfatter nye idéer og det nye input, der kræves i lyset af såvel erhvervslivets behov og de praktiske erfaringer. Markedsadgangsteam og markedsadgangsdatabasen i tredjelande kan ikke nå positive resultater, medmindre de får den nødvendige støtte fra Kommissionen og nationale regeringer, og de formår at tilbyde europæisk industri en egentlig hjælp. Europæiske virksomheder, og særlig SMV'er, skal sættes i stand til at drage fordel af Kommissionens tjenester, og dette kan gøres ved en mere effektiv informationspolitik og bedre udviklet national og regional støtte.

De eksterne aspekter af meddelelsen bør absolut styrkes. Ud over mere målrettet anvendelse af de allerede eksisterende midler er der behov for nye multilaterale eller bilaterale instrumenter (i henholdsvis WTO og ved at indgå aftaler om frihandel eller partnerskab og samarbejde) for at gøre det muligt at fjerne ikke-toldmæssige hindringer og skride effektivt ind for fjerne misbrug.

Det ville også være ønskeligt at indgå i en tættere koordinering med andre industrilande, etablere reguleringsdialoger og gradvis harmonisere reguleringer på det tekniske område og sundhedsområdet uden at svække den beskyttelse, der gives europæiske borgere.

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

-   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(1),

A.  der henviser til, at opnåelsen af målsætningerne i den reviderede Lissabon-dagsorden kræver, at industrierne i Den Europæiske Union skaber og fastholder stabile konkurrencestillinger på de globale markeder,

B.  der henviser til, at denne konkurrenceevne, navnlig for SMV'erne, i stadig større grad beror på forskning, udvikling, innovation og intellektuel ejendomsret,

C.  der henviser til, at to af forudsætningerne for denne konkurrenceevne er dels en sikker energiforsyning og dels uhindret adgang for EU's virksomheder til avancerede informations- og kommunikationsteknologier,

D.  der henviser til, at EU, både som integreret marked og som international organisation, kan bidrage effektivt med sin ekspertise og sin forhandlingsposition til EU-virksomhedernes indsats for at komme ind på tredjelandenes markeder,

1.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at koordinere målsætningerne og instrumenterne for EU's handelspolitik og strategi for markedsadgang på en sådan måde, at EU's potentiale inden for international handel og global konkurrenceevne udnyttes effektivt;

2.  understreger betydningen af en målrettet og tematisk (frem for sektorbetinget) prioritering af de foranstaltninger, der skal træffes for at fremme EU-virksomheders eksterne konkurrenceevne, og henviser især til, at det er nødvendigt at udvikle og gennemføre bestemmelserne om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret på effektiv vis;

3.  opfordrer medlemsstaterne, erhvervssammenslutningerne og andre repræsentative organisationer samt Kommissionen til at styrke deres indsats og bidrage til samarbejde, benchmarking og udveksling af knowhow og bedste praksis, således at EU's fælles knowhow på handelsområdet i højere grad kommer EU-virksomhederne til gavn, navnlig SMV'er, der driver virksomhed på tredjelandenes markeder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0196.