om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne

(2007/2115(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 9, stk. 4,

–       der henviser til Kommissionens grønbog om et europæisk åbenhedsinitiativ (KOM(2006)0194),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse om opfølgning af grønbogen om et europæisk åbenhedsinitiativ (KOM(2007)0127),

–       der henviser til Kommissionens udkast til adfærdskodeks for lobbyister, som offentliggjordes den 10. december 2007,

–       der henviser til sin beslutning af 17. juli 1996 om ændring af forretningsordenen (interessegrupper i Europa-Parlamentet)(1),

–       der henviser til sin afgørelse af 13. maj 1997 om ændring af forretningsordenen (adfærdskodeks for repræsentanter for interessegrupper)(2),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0105/2008),

A.  der henviser til, at omfanget af interesserepræsentation (herefter "lobbyvirksomhed") i Europa-Parlamentet er steget betydeligt, efterhånden som Parlamentet har fået flere beføjelser,

B.  der henviser til, at formålet med lobbyvirksomhed ikke kun er at påvirke politiske og lovgivningsmæssige beslutninger, men også fordelingen af fællesskabsmidler og overvågning og håndhævelse af lovgivningen,

C.  der henviser til, at Parlamentet efter den forventede ratifikation af Lissabontraktaten vil få flere beføjelser og således blive medlovgiver gennem næsten hele den almindelige lovgivningsprocedure, hvilket vil tiltrække endnu flere lobbygruppers interesse,

D.  der henviser til, at interesserepræsentanter (herefter "lobbyister") spiller en vigtig rolle i den åbne og pluralistiske dialog, der ligger til grund for et demokratisk system, og er en vigtig kilde til information for Parlamentets medlemmer i forbindelse med udøvelsen af deres mandat,

E.  der henviser til, at lobbygrupper ikke kun lobbyer Parlamentets medlemmer, men også forsøger at påvirke dets beslutninger ved at lobbye sekretariatsmedarbejdere i Parlamentets udvalg, de politiske gruppers personale og medlemmernes assistenter,

F.  der henviser til, at der anslås at være omkring 15 000 lobbyister og 2 500 lobbyorganisationer i Bruxelles,

G.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået, at der som led i dens europæiske åbenhedsinitiativ etableres et fælles register over lobbyister i EU- institutionerne,

H.  der henviser til, at Parlamentet lige siden 1996 har haft sit eget register over lobbyister(3) samt en adfærdskodeks(4), som omfatter en forpligtelse for registrerede lobbyister til at handle i overensstemmelse med høje etiske standarder,

I.  der henviser til, at der i dag er omkring 5 000 registrerede lobbyister i Parlamentet,

J.  der henviser til, at lobbygrupperne omfatter lokale og nationale organisationer, hvis aktiviteter det er medlemsstaternes ansvar at regulere,

Forbedring af åbenheden i Parlamentet

1. erkender den indflydelse, som lobbygrupper har på EU's beslutningsproces, og anser det for afgørende, at Parlamentets medlemmer kender identiteten på de organisationer, som lobbygrupperne repræsenterer; understreger, at gennemsigtig og lige adgang til alle EU-institutionerne er en absolut forudsætning for Unionens legitimitet og borgernes tillid til EU; pointerer, at lige adgang for lobbygrupper til EU-institutionerne øger den ekspertise, man råder over til at styre EU; finder det vigtigt, at repræsentanter for civilsamfundet har adgang til EU-institutionerne, først og fremmest Parlamentet;

2. mener, at Parlamentets medlemmer selv har et ansvar for at sikre, at de lader sig informere på en afbalanceret måde; understreger, at medlemmerne må anses for at være i stand til at træffe politiske beslutninger uafhængigt af lobbyister;

3. erkender, at en ordfører, alt efter om denne finder det formålstjenligt (på frivillig basis), kan anvende et "lovgivningsmæssigt fodspor", dvs. en indikativliste (vedføjet Parlamentets betænkninger) over de registrerede lobbyister, der er blevet hørt og har ydet et betydeligt bidrag under udarbejdelsen af den pågældende betænkning; finder det særlig tilrådeligt at vedføje lovgivningsmæssige betænkninger sådanne lister, men understreger, at det er endnu vigtigere, at Kommissionen vedføjer sine lovgivningsinitiativer et sådant "lovgivningsmæssigt fodspor";

4. fastholder, at Parlamentet frit skal kunne tage stilling til, i hvor stort et omfang det vil tage hensyn til synspunkter hidrørende fra civilsamfundet;

5. noterer sig de gældende regler, ifølge hvilke Parlamentets medlemmer skal give oplysninger om deres økonomiske interesser; opfordrer sit præsidium til på grundlag af et forslag fra Kvæstorerne at udarbejde en plan for en yderligere forbedring af gennemførelsen af og kontrollen med de bestemmelser i Parlamentets forretningsorden, ifølge hvilke medlemmerne skal give oplysninger om enhver form for støtte, enten økonomisk eller i form af personale eller materiale, som de modtager(5);

6. noterer sig de gældende regler om tværpolitiske grupper, hvorefter der kræves oplysninger om finansiering; kræver større klarhed omkring tværpolitiske grupper, dvs. en liste over alle eksisterende registrerede og ikkeregistrerede tværpolitiske grupper på Parlamentets webside, herunder fuldstændige oplysninger om ekstern støtte til tværpolitiske gruppers virksomhed og redegørelser for de respektive gruppers brede målsætninger; pointerer imidlertid, at tværpolitiske grupper på ingen måde skal betragtes som EP-organer;

7. kræver, at Præsidiet på grundlag af et forslag fra Kvæstorerne undersøger, hvorledes der kan ske begrænsning af uautoriseret adgang til de etager i Parlamentets bygninger, hvor medlemmerne har deres kontorer, mens offentlig adgang til udvalgenes mødeværelser kun bør begrænses under særlige omstændigheder;

Kommissionens forslag

8. glæder sig over Kommissionens forslag om som led i det europæiske åbenhedsinitiativ at etablere en mere struktureret ramme for lobbyvirksomhed;

9. er enig i Kommissionens definition af lobbyvirksomhed som "aktiviteter, der gennemføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU's institutioner"; mener, at denne definition er i tråd med forretningsordenens artikel 9, stk. 4;

10. understreger, at alle aktører uden for EU-institutionerne, herunder både offentlige og private lobbyister, hvis virksomhed falder ind under denne definition, og som regelmæssigt øver indflydelse på institutionerne, bør betragtes som lobbyister og behandles ens, det være sig professionelle lobbyister, erhvervslivets lobbyister, ngo'er, tænketanke, brancheforeninger, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, profit- og nonprofitorganisationer samt advokater, når disses formål er at øve indflydelse på politik snarere end på retspraksis; understreger imidlertid også, at medlemsstaternes regioner og kommuner samt politiske partier på nationalt og europæisk plan og de organer, der har retlig status i henhold til traktaterne, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser, når de handler i overensstemmelse med den rolle og udfører sådanne organers opgaver, som er fastsat i traktaterne;

11. glæder sig principielt over Kommissionens forslag om "one-stop-shop"-registrering, hvorefter lobbyister skal kunne lade sig registrere hos både Kommissionen og Parlamentet, og kræver, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet indgår en interinstitutionel aftale om et fælles obligatorisk register, som skal finde anvendelse i alle institutionerne og omfatte afgivelse af fuldstændige finansielle oplysninger, en fælles mekanisme for slettelse af registret og en fælles kodeks for etisk adfærd; minder imidlertid om de centrale forskelle mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet som institutioner betragtet; forbeholder sig derfor ret til at evaluere Kommissionens forslag, når det foreligger i sin endelige form, og til først da at beslutte, hvorvidt det vil støtte det;

12. henleder opmærksomheden på, at der fortsat kun skal gives et rimeligt antal lobbyister adgang til Parlamentet; foreslår derfor, at der vedtages en ordning, hvorefter lobbyister kun behøver at registrere sig én gang hos alle institutioner, og hvorefter hver enkelt institution kan afgøre, hvorvidt den vil give adgang til sine bygninger, hvilket vil give Parlamentet mulighed for fortsat at begrænse antallet af adgangskort til hver organisation/virksomhed til fire;

13. kræver, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet gensidigt anerkender hinandens separate registre, hvis ikke der nås til enighed om et fælles register; foreslår, såfremt institutionerne ikke når til enighed om et fælles register, at deres separate webbaserede registre kommer til at indeholde links til de øvrige institutioners registre for at muliggøre sammenligninger af lobbyisters registreringer; opfordrer generalsekretæren til at flytte Parlamentets liste over repræsentanter for akkrediterede lobbygrupper til et lettere tilgængeligt sted på Parlamentets webside;

14. foreslår, at der snarest muligt nedsættes en fælles arbejdsgruppe bestående af rådsrepræsentanter, kommissærer og medlemmer af Europa-Parlamentet, sidstnævnte udpeget af Formandskonferencen, som skal have til opgave inden udgangen af 2008 at undersøge følgevirkningerne af et fælles register for alle lobbyister, der ønsker adgang til Rådet, Kommissionen eller Parlamentet, og at udarbejde en fælles adfærdskodeks; pålægger sin generalsekretær at træffe de fornødne foranstaltninger;

15. opfordrer indtrængende Rådet til at tilslutte sig et eventuelt fælles register; er af den opfattelse, at lobbyvirksomhed i Rådets sekretariat i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af den fælles beslutningsprocedure, må gøres til genstand for omhyggelige overvejelser;

16. noterer sig Kommissionens beslutning om at begynde med et frivilligt register og om at evaluere ordningen efter et år, men er bekymret for, at et rent frivilligt system vil gøre det muligt for mindre ansvarlige lobbyister at undgå at lade sig registrere; opfordrer de tre institutioner til at tage bestemmelserne for lobbyvirksomhed op til fornyet overvejelse senest tre år efter ikrafttrædelsen af et fælles register for at tage stilling til, om der med den ændrede ordning opnås den fornødne gennemsigtighed i lobbyisternes virksomhed; har kendskab til det i Lissabontraktaten indeholdte retsgrundlag for et obligatorisk register og beslutter i mellemtiden at samarbejde med institutionerne ved hjælp af en interinstitutionel aftale på basis af de eksisterende registre; finder, at obligatorisk registrering bør være et krav for lobbyister, der ønsker regelmæssig adgang til institutionerne, således som det i praksis allerede er tilfældet i Parlamentet;

17. mener, eftersom lobbyvirksomhed hele tiden udvikler sig, at de bestemmelser, der gælder for en sådan virksomhed, skal være fleksible nok til hurtigt at kunne tilpasses forandringer;

18. tager Kommissionens udkast til adfærdskodeks for lobbyister til efterretning; henleder Kommissionens opmærksomhed på, at Parlamentet allerede har haft en sådan kodeks i over ti år, og anmoder den om at indlede forhandlinger med Parlamentet med henblik på opstilling af fælles bestemmelser; er af den opfattelse, at enhver eventuel kodeks bør indeholde et stærkt kontrolelement med hensyn til lobbyisters adfærd; pointerer, at der bør gælde sanktioner for lobbyister, der overtræder adfærdskodeksen; understreger, at der må afsættes tilstrækkelige ressourcer (personale og finansielle midler) til verificering af oplysningerne i registret; finder for så vidt angår Kommissionens register, at sanktionerne kunne omfatte suspendering fra registret og i mere alvorlige tilfælde slettelse af registret; mener, at lobbyisters upassende adfærd efter etableringen af et fælles register bør medføre sanktioner i relation til adgangen til alle de institutioner, som registret finder anvendelse på;

19. understreger, at registret skal være brugervenligt og let tilgængeligt på internettet, hvilket vil sige, at det skal være let for borgerne at finde frem til registret og foretage søgninger i det, og at det ikke kun skal indeholde navnene på lobbyorganisationerne, men også på lobbyisterne selv;

20. understreger, at registret bør være opdelt i separate kategorier, hvori lobbyisterne registreres alt efter, hvilken type interesser de repræsenterer (f.eks. brancheforeninger, virksomhedsrepræsentanter, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, advokatkontorer, ngo'er osv.);

21. glæder sig over Kommissionens beslutning om at kræve, at de finansielle oplysninger, der skal afgives af lobbyister, der tilmelder sig registret, skal vedrøre følgende:

– den del af omsætningen i konsulentfirmaer og advokatfirmaer, der kan tilskrives lobbyvirksomhed i EU-institutionerne, samt firmaernes største klienters relative andel af denne omsætning

– et skøn over de omkostninger, der for internt ansatte lobbyister og brancheforeninger er forbundet med direkte lobbyvirksomhed i EU-institutionerne

– ngo'ers og tænketankes samlede budget og en oversigt over deres væsentligste finansieringskilder;

22. understreger, at kravet om finansielle oplysninger skal gælde alle registrerede lobbyister uden forskel;

23. anmoder arbejdsgruppen om at foreslå specifikke kriterier vedrørende kravet om finansielle oplysninger, f.eks. et kriterium om angivelse af udgifter til lobbyvirksomhed inden for bestemte parametre (præcise tal er ikke nødvendige);

24. anmoder det kompetente udvalg om at udarbejde eventuelle nødvendige forslag til ændringer af Parlamentets forretningsorden;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 261 af 9.9.1996, s. 75. (2) EFT C 167 af 2.6.1997, s. 22. (3) Forretningsordenens artikel 9, stk. 4). (4) Forretningsordenens bilag IX, artikel 3. (5) Forretningsordenens bilag I, artikel 2.

Åbenhed i politiske institutioner er en forudsætning for legitimitet. Det bør være let at undersøge, hvorledes der træffes beslutninger, hvilken indflydelse der er udøvet på disse beslutninger, og endelig hvorledes ressourcerne, dvs. skatteydernes penge, fordeles. Derfor er regler for lobbyvirksomhed i sidste instans et spørgsmål om legitimitet.

Det skønnes, at der i øjeblikket er omkring 15 000 lobbyister og 2 500 lobbyorganisationer i Bruxelles. Medregnes badges til faste besøgere og "ekspres"-badges, driver omkring 5 000 lobbyister virksomhed i Europa-Parlamentet.

Kommissionen har med sit europæiske åbenhedsdirektiv åbnet debatten om lobbyvirksomhed. Hovedtanken med forslaget er at skabe større åbenhed omkring, hvilke aktører og indflydelseskanaler der træder i aktion, når EU-institutionerne udarbejder og vedtager retsakter. Kommissionen foreslår et frivilligt register og en adfærdskodeks for lobbyister. Parlamentet har allerede et i praksis obligatorisk register og en adfærdskodeks således som fastsat i artikel 9, stk. 4, i dets forretningsorden.

Denne betænkning er en reaktion på Kommissionens europæiske åbenhedsinitiativ. Som medlovgiver forventes Europa-Parlamentet at indtage en fast holdning til lobbyvirksomhed i EU.

Historien bag Europa-Parlamentets regler for lobbyvirksomhed

Lobbyvirksomhed er et gammelt stridsspørgsmål i Parlamentets debatter. Holdningerne varierer meget, og de 27 medlemsstater har forskellige traditioner. I de fleste medlemsstater findes der slet ingen bestemmelser for lobbygrupper på parlamentarisk niveau eller regeringsniveau. I USA på den anden side skal en lobbyist læse en næsten 600 sider lang manual for at kunne gøre alt rigtigt. Uanset dette er der i dag bred enighed om, at lobbygrupper leverer værdifuld ekspertise til EU's lovgivningsmyndigheder.

Parlamentet var den første EU-institution, der tog fat på fænomenet med et stigende antal lobbygrupper på europæisk plan, navnlig denne udviklings følger for lovgivningsprocessen. Et første spørgsmål til skriftlig besvarelse vedrørende muligheden for at fastlægge et regelsæt for lobbyvirksomhed forelagdes i 1989. I 1991 udarbejdede Udvalget om Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet en betænkning med forslag til en adfærdskodeks og et register over lobbyister. Efter meget vanskelige forhandlinger i udvalget blev forslagene imidlertid ikke forelagt Plenarforsamling.

Efter valget til Europa-Parlamentet i 1994 kom der atter gang i debatten om et regelsæt for lobbyvirksomhed. I endnu en betænkning fra samme udvalg undgik man terminologiske konflikter og foreslog en frivillig selvdefinering af lobbygrupper. Forslagene til et regelsæt var mindre begrænsende og ansås for mere åbne over for lobbyvirksomhed end forslagene i 1991-betænkningen. Tanken om et register, hvori lobbyister offentligt skulle tilkendegive deres virksomhed og interesser, fødtes. Lobbyister formodedes at betale et gebyr for deres registrering, at overholde en adfærdskodeks og at undertegne registret. Til gengæld udstyredes de med et adgangskort, som gav adgang til dele af Europa-Parlamentet og til dettes dokumenter. I januar 1996 foretog Plenarforsamlingen omfattende ændringer i betænkningen og henviste den til fornyet behandling i udvalget.

I juli 1996 nåede man frem til et kompromis. Med hensyn til økonomiske interesser skal hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet nu afgive en detaljeret erklæring om sin professionelle virksomhed. Medlemmerne skal desuden afholde sig fra at modtage enhver form for gaver eller fordele i forbindelse med udøvelsen af deres hverv. Registrerede assistenter skal også afgive erklæring om enhver anden form for aktiviteter, som de udøver mod vederlag. Disse regler vedføjedes parlamentets forretningsorden (artikel 9 og bilag I og IX). Der blev senere truffet yderligere praktiske foranstaltninger vedrørende offentliggørelsen af visse af disse oplysninger på Parlamentets webside. I dag er der adgang til lister over registrerede lobbyister, over medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser og over registrerede assistenter.

Ordførerens forslag

Som en forberedelse til denne betænkning afholdt Udvalget om Konstitutionelle Anliggender den 8. oktober 2007 en workshop om lobbyvirksomhed i Den Europæiske Union med det formål at danne sig et indtryk af den nuværende situation med hensyn til lobbyvirksomhed og indhente reaktioner fra de af Kommissionens åbenhedsinitiativ berørte parter. I løbet af denne proces identificerede ordføreren følgende centrale spørgsmål, som må behandles i betænkningen:

1.      Hvorledes skal en lobbyist defineres?

Kommissionen definerer lobbyvirksomhed som "aktiviteter, der gennemføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og   beslutningstagningen i EU's institutioner". Dette er i tråd med artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets forretningsorden, hvori lobbyister defineres som "personer, der regelmæssigt ønsker adgang til Parlamentet for i egen eller tredjemands interesse at informere dets medlemmer som led i disses parlamentariske mandat".

Det er ordførerens opfattelse, at der ikke skal gøres nogen væsentlig forskel alt efter, om det er erhvervsfolk eller miljøforkæmpere, der henvender sig til Parlamentet, om det er producenternes eller forbrugernes interesser, der repræsenteres, eller om det er private eller offentlige aktører, der går i dialog med Europa-Parlamentets medlemmer. Herudover skal advokatfirmaer, der søger at øve indflydelse på fremtidig lovgivning snarere end at repræsentere klienter i retssager, betragtes som lobbyister.

2.      I hvilket omfang skal der gives finansielle oplysninger?

Ifølge Kommissionen giver finansielle oplysninger et fingerpeg om lobbygruppers indflydelse. Kommissionen har konkluderet, at det er nødvendigt og rimeligt at bede de registrerede oplyse om relevante budgettal og om de vigtigste kunder og/eller finansieringskilder. Hovedformålet med disse oplysninger er at sikre, at beslutningstagerne og den brede offentlighed kan identificere og vurdere de vigtigste drivkræfter bag en given lobbyaktivitet samt deres styrke. Kommissionen kræver følgende:

–       for konsulentfirmaer og advokatfirmaer, den omsætning, der er forbundet med lobbyvirksomhed i EU-institutioner, samt store klienters relative andel af denne omsætning

–       for internt ansatte lobbyister og brancheforeninger, et skøn over de omkostninger, der er forbundet med direkte lobbyvirksomhed i EU-institutioner

–       for ngo'er og tænketanke, det samlede budget og en oversigt over deres væsentligste finansieringskilder.

De nærmere detaljer vil blive fastlagt senere, når Kommissionen forelægger en betaversion af sin databasegrænseflade og præcisere information om de ønskede oplysninger. Desuden er finansielle tal ikke altid det bedste middel til at tilvejebringe oplysninger om omfanget af lobbyvirksomhed.

De spørgsmål, der endnu ikke er besvaret klart, er spørgsmålet om, hvilke oplysninger der er nyttige med henblik på at vurdere eksterne indflydelser på lovgivningsprocessen, og spørgsmålet om, hvorledes sådanne oplysninger kan indhentes uden at overtræde legitime bestemmelser om fortrolighed eller uden for byrdefulde administrative procedurer.

3.      Skal Europa-Parlamentet og Kommissionen have et fælles register?         

Kommissionen opfordrer til indførelse af et fælles register for Kommissionen og Parlamentet. Efter ordførerens opfattelse betragter den offentlige opinion institutionerne under ét, og desuden ønsker alle berørte parter "one-stop-shop"-registrering. Selv om der er væsentlige forskelle mellem institutionerne, således at de måske i sidste instans ville stille forskellige krav til lobbyister, f.eks. med hensyn til finansielle oplysninger, bør spørgsmålet betragtes som værende rent administrativt. Ordføreren foreslår derfor, at der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som skal undersøge følgevirkningerne af et fælles register.

4.      Skal registret over interessegrupper være frivilligt eller obligatorisk?

Parlamentets juridiske tjeneste anser Parlamentets nuværende register for at være de facto obligatorisk, eftersom registrering er en forudsætning for fysisk adgang til Parlamentets lokaler. Ordføreren er enig i denne analyse. For at kunne drive lobbyvirksomhed i Parlamentet kræves der et adgangskort, og for at få et adgangskort er det nødvendigt at lade sig registrere. Dette er også grunden til, at Kommissionen går stærkt ind for et fælles register. Adgangskortet er et stærkt incitament til at lade sig registrere.

Kommissionen foreslår, at der skal gives finansielle oplysninger, og at der skal føres mere systematisk kontrol med de oplysninger, der anføres i registret. Disse fornyelser er prioriteter og bør vedtages, når tiden er inde. En retsakt om lobbyvirksomhed ville være en langvarig proces og bør derfor ikke forfølges på indeværende tidspunkt. Dette er i tråd med den brede enighed om et fælles register, en "one-stop-shop", med Kommissionen.

Efter et år tages der stilling til, om Kommissionens register har været en succes. Hvis Lissabon-traktaten bliver ratificeret, vil den indeholde et klarere retsgrundlag for en retsakt om lobbyvirksomhed, såfremt en sådan anses for nødvendig.

5.      Skal der fastsættes sanktioner for brud på adfærdskodeksen?

I Parlamentets nuværende ordning er den skrappeste sanktion slettelse af registret. Bøder og andre sanktioner af denne type ville kræve lovgivning. Set ud fra synspunktet om lobbyisternes troværdighed er slettelse af registret slet ikke nogen betydningsløs sanktion. Imidlertid kunne tilsynet med overholdelsen af reglerne styrkes.

6.      Forbedring af Parlamentets åbenhed

Efter ordførerens opfattelse går åbenhed i to retninger. Det betyder, at Parlamentet, når det kræver mere åbenhed af lobbyister, også selv bør arbejde for større åbenhed. Ordføreren kræver derfor større klarhed omkring registrerede og ikkeregistrerede tværpolitiske grupper, som ofte finansieres af lobbygrupper.

Endvidere erkender ordføreren, at et medlem har mulighed for at bruge et "lovgivningsmæssigt fodspor", dvs. en indikativliste, vedføjet Parlamentets betænkninger, over de lobbyister, der er hørt under udarbejdelsen af den enkelte betænkning. Tanken er at give et billede af de forskellige interesser, der mobiliseres ved en lovgivningsproces, og således hjælpe offentligheden, medierne, andre medlemmer og enhver interesseret med at granske Parlamentets arbejde. På den anden side indhentes relevant information ofte i al fortrolighed, og medlemmernes uafhængighed må forsvares. Derfor må anvendelsen af sådanne "fodspor" baseres på det enkelte medlems bedste skøn. Ordføreren understreger desuden, at det er endnu vigtigere, at Kommissionen forsyner sine lovgivningsinitiativer med et "lovgivningsmæssigt fodspor".

F.eks. er nedenstående organisationer før den 6. februar 2008 blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning. Andre har sendt e-mails og givet hurtige oplysninger uformelt.

Herudover var følgende repræsenteret som berørte parter i den workshop om lobbyvirksomhed i EU, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender afholdt den 8. oktober. Andre fremlagde deres synspunkter under rundbordsdrøftelsen.

Konklusion

Afslutningsvis kan det siges, at ordføreren har behandlet betydningen af åbenhed, krævet ligebehandling af lobbyister, foreslået en afventende holdning til Kommissionens konkrete forslag (dvs. registret og de nærmere detaljer i forbindelse hermed) og givet eksempler på, hvorledes Parlamentet kan forbedre sin egen åbenhed.

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Kommissionens overordnede tilgang

1.  bemærker, at Kommissionen definerer lobbyvirksomhed som "aktiviteter, der gennemføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU's institutioner";

2.  minder om, at EU-institutionerne ikke blot træffer beslutninger vedrørende lovgivning, men også vedrørende:

-   kontrakter

-   tilskud

-   lovovertrædelser

-   bøder, og

-   inddrivelse og fritagelse

med hensyn til hvilke de interesserede parter eventuelt ønsker at give udtryk for deres holdning eller gøre deres indflydelse gældende; mener, at enhver fremtidig regel eller adfærdskodeks bør udarbejdes således, at alle de af EU-institutionernes aktiviteter, som organer eller personer udefra eventuelt ønsker at øve indflydelse på, omfattes heraf;

3.  bemærker, at PR-konsulentfirmaer, erhvervslivets lobbyorganer ("internt ansatte repræsentanter"), ngo'er, tænketanke, brancheforeninger og advokatkontorer ifølge Kommissionens forslag vil blive opfordret til at lade sig registrere og få mulighed for at angive, hvilken kategori de tilhører;

4.  påpeger, at listen i punkt 3 ikke omfatter andre kategorier af interessegrupper med en betydelig tilstedeværelse i Bruxelles såsom a) regionale myndigheder, provinsmyndigheder og lokale myndigheder, der udøver lobbyvirksomhed på egne vegne eller på vegne af virksomheder eller andre enheder, der er etableret inden for deres område, b) revisionsfirmaer, der tilbyder et komplet sæt af tjenesteydelser til virksomheder, herunder lobbyvirksomhed, eller c) fagforeninger;

5.  konkluderer ud fra listen over lobbyistkategorier, som Kommissionens forslag har som målgruppe, at dens tilgang hovedsageligt tager sigte på at regulere lobbyvirksomhed i den private sektor uden tilsyneladende at forsøge at få indført en lignende åbenhedsgrad for lobbyvirksomhed udøvet af repræsentanter for den offentlige sektor, f.eks. regionale myndigheder, diplomater, ministre og nationale parlamentsmedlemmer;

6.  bemærker, at lobbyister, der frivilligt lader visse oplysninger om sig selv registrere, ifølge Kommissionens forslag vil få mulighed for at angive deres særlige interesseområder og for til gengæld at blive underrettet om høringer på disse specifikke områder;

7.  minder om, at en væsentlig del af de bidrag, som Kommissionen modtog som respons på sin grønbog om åbenhed, navnlig fra ngo'er, gik ind for en tvungen (frem for en frivillig) tilgang som det eneste middel til at sikre fuld åbenhed;

Finansielle oplysninger

8.  støtter Kommissionens forslag, som vil forpligte registrerede lobbyister til at oplyse:

-   for så vidt angår konsulentfirmaer og advokatkontorer, der er involveret i lobbyvirksomhed i EU-institutionerne, den omsætning, der er forbundet med denne lobbyvirksomhed, samt klienternes relative andel af denne omsætning

-   for så vidt angår "internt ansatte" lobbyister og brancheforeninger, der er aktive inden for lobbyvirksomhed, et skøn over de omkostninger, der er forbundet med direkte lobbyvirksomhed i EU-institutionerne,

-  for så vidt angår ngo'er og tænketanke, det samlede budget samt en oversigt over de     væsentligste finansieringskilder (omfanget af offentlig finansiering og kilderne hertil,   donationer, medlemsgebyrer osv.);

9.  mener, at det er af afgørende betydning, at medlemmer af Parlamentet og andre ved, hvem lobbyisterne arbejder for, hvor de oplysninger, som lobbyisterne tilvejebringer eller fremmer, kommer fra, og hvis interesser lobbyisterne repræsenterer;

10.  foreslår, at enhver fremtidig adfærdskodeks kommer til at indeholde krav om, at lobbyister ved begyndelsen af møder eller samtaler arrangeret med lobbyvirksomhed for øje klart skal anføre, hvilken klient, organisation, bevægelse eller kampagne de arbejder for, og om de er registreret som lobbyister;

11.  anmoder Kommissionen om nærmere at angive, hvilke konsekvenser en lobbyists undladelse eller nægtelse af at lade sig registrere i det frivillige register vil få, og navnlig:

-   om denne undladelse eller nægtelse vil blive opført og være klart synlig i en del af registeret, og

-   om den pågældende organisation derefter vil blive nægtet tilladelse til at udøve lobbyvirksomhed i Kommissionen;

12.  er af den opfattelse, at registeret bør omfatte et simpelt system for slettelse af registrerede oplysninger og for underretning af den berørte person eller det berørte organ om grundene hertil;

Adfærdskodeks

13.  støtter Kommissionens synspunkt om, at selvregulering af lobbyister ikke er nok; bemærker Kommissionens hensigt om at revidere og ajourføre de eksisterende krav, der vedtoges i 1992; er enig i, at en tilslutning til kodeksen bør være et krav for lobbyister, der ønsker at lade sig opføre i det nye register, i overensstemmelse med den løsning, Parlamentet har valgt;

14.  mener, at det, hvis en adfærdskodeks skal være effektiv, og hvis EU-borgerne skal have tillid til systemet, er nødvendigt at opdage overtrædelser af kodeksen og straffe disse på troværdig vis; bemærker betydningen af, at overvågning foretages af fuldstændig uafhængige aktører;

Parlamentets nuværende regler for lobbyvirksomhed

15.  påpeger, at Parlamentet allerede har en adfærdskodeks for lobbyvirksomhed (artikel 3 i forretningsordenens bilag IX);

16.  påpeger med hensyn til definitionen af en lobbyist, at kvæstorerne ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 4, er bemyndiget til at udstede adgangskort til personer, der regelmæssigt ønsker adgang til Parlamentet for i egen eller tredjemands interesse at informere dets medlemmer som led i disses parlamentariske mandat;

17.  minder om, at det på Parlamentets hjemmeside hedder, at "Interessegrupper er private, offentlige eller ikke-statslige organer. De kan give Parlamentet oplysninger og specifik faglig viden om en lang række økonomiske, sociale, miljømæssige, videnskabelige og øvrige områder";

18.  anmoder generalsekretæren om at flytte Parlamentets liste over repræsentanter for akkrediterede interessegrupper, der i øjeblikket er at finde på http://www.europarl.europa.eu/parliament/expert/staticDisplay.do?language=DA&id=65 , til et lettere tilgængeligt sted på Parlamentets hjemmeside;

Interinstitutionelt samarbejde

19.  bemærker Kommissionens ønske om, at det fremtidige register og den fremtidige adfærdskodeks skal være fælles for Kommissionen og, i det mindste, Parlamentet, og dens overbevisning om, at "one-stop-shop"-registrering vil være et øget incitament for de implicerede til at lade sig registrere;

20.  erkender, at der, hvis de enkelte institutioner har hver deres ordning for registrering af lobbyister, måske vil være risiko for manglende konsekvens i de oplysninger, som lobbyisterne lader registrere om deres organisationer, de klienter, de arbejder for, og det beløb, de har til rådighed til et givet initiativ; accepterer derfor, at der kunne være solide argumenter for at etablere en fælles registreringsordning, når tiden er inde;

21.  understreger, at Parlamentet må bevare sin uafhængighed i forbindelse med afgørelser vedrørende godkendelse eller ej af sådanne interessegrupper eller lobbyister, som det måtte finde relevante for sin politiske rolle som EU-borgernes repræsentant;

22.  foreslår, at institutionerne, så længe de ikke har en fælles ordning for registrering af lobbyister, sørger for, at deres respektive internetbaserede registre indeholder links til de andre institutioners registre for at gøre det muligt at sammenligne lobbyisternes oplysninger;

23.  minder om målsætningen om at øge åbenheden over for EU-borgerne og insisterer derfor på, at lobbyistregistre - hvad enten de er fælles eller specifikke for de enkelte institutioner - bør være lettilgængelige på internettet, standardiserede og lette at forstå og sammenligne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at 75 % af de økonomiske og socialpolitiske foranstaltninger, der berører europæiske borgere, udarbejdes i Bruxelles,

B.  der henviser til, at høring, deltagelse og gennemskuelighed er vigtige for at inddrage offentligheden mere i udformningen af EU-politikkerne,

C.  der henviser til, at interesserepræsentanternes virksomhed er i hurtig ekspansion, både for så vidt angår antallet af aktører og de anvendte teknikker, og som henviser til, at disse aktiviteter omfatter forskellige strukturtyper såvel som aktører med vidt forskellige interesser,

D.     der henviser til Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 9, stk. 4, afsnit 1-3, hvori der står følgende:

"Kvæstorerne er ansvarlige for udstedelse af adgangskort, der er personlige og gyldige i op til et år, til personer, der regelmæssigt ønsker adgang til Parlamentet for i egen eller tredjemands interesse at informere dets medlemmer som led i disses parlamentariske mandat.

Til gengæld skal de pågældende personer:

- efterleve den adfærdskodeks, der er anført i et bilag(2) til forretningsordenen

- indskrive sig i et register, som føres af kvæstorerne.

Offentligheden har efter anmodning adgang til registret på alle Parlamentets arbejdssteder og, på en af kvæstorerne nærmere fastsat måde, i dets informationskontorer i medlemsstaterne.",

E.  der henviser til meddelelse fra kvæstorerne nr. 53/05 om udstedelse af adgangskort for medlemmernes nærmeste kreds,

1. mener, at de gældende bestemmelser om betingelserne for udstedelse af en akkreditering som repræsentant for en interessegruppe i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets forretningsorden er tilstrækkelige og hensigtsmæssige; ser et behov for at træffe visse foranstaltninger udover bestemmelserne i denne artikel; bemærker især de forslag, der er fremsat i udkastet til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

BEGRUNDELSE

Det er en forudsætning for at genvinde borgernes tillid til EU-institutionerne, at det sikres, at der er åbenhed i forbindelse med lobbyvirksomhed i disse institutioner, og at EU-Kommissionen tjener fællesskabets almene og udelukkende dets almene interesse.

Gennemsigtighed i lobbyvirksomhed

Den professionelle lobbysektor - der har til formål at påvirke beslutningstagningen i EU - er under hurtig og konstant udvikling i Bruxelles. Derfor er det nødvendigt at udarbejde klare regler på dette område for således at sikre gennemsigtighed med hensyn til de interesser, lobbyister repræsenterer, og for at forebygge uetisk praksis så vidt som muligt.

Det centrale i det europæiske åbenhedsinitiativ er at oprette et register over lobbyister, der også omfatter fremlæggelse af finansielle oplysninger, men Kommissionen foreslår en frivillig løsningsmodel.

Miljøudvalget, som er et af de udvalg i Parlamentet, som er mest udsat for lobbyvirksomhed, anser en sådan løsningsmodel som dømt til at mislykkes. I stedet for er det nødvendigt med et obligatorisk registrerings- og indberetningssystem. En sådan løsningsmodel vil ikke give nogen som helst nogen mulighed for at undvige systemet og for ikke at overholde reglerne og vil stille alle lobbyister ens med samme spilleregler. Fremlæggelse af finansielle oplysninger vil give beslutningstagerne og offentligheden sammenlignelige og lettilgængelige oplysninger om, hvor mange penge der betales af hvem og til hvem med henblik på at udøve lobbyvirksomhed i hvilken sag.

Europa-Kommissionen

I betragtning af Kommissionens monopol på at iværksætte lovgivning og dens forpligtelse til at tjene EU's almene interesser på en fuldstændig uafhængig måde bør Kommissionen øge sin egen åbenhed. Som første skridt bør den øge sin indsats for på effektiv vis at forebygge, at dens medarbejdere, dens rådgivende og dens gennemførende organer bringes i en interessekonflikt, og for at sikre ligelig repræsentation af de forskellige samfundssektorer.

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. erkender den betydelige indflydelse, lobbyvirksomhed har på beslutningstagningen i EU og det deraf følgende behov for klare regler; finder, at et pålideligt og effektivt registrerings- og indberetningssystem i alle EU-institutioner, også for så vidt angår fremlæggelse af finansielle oplysninger samt fremlæggelse af alle dokumenter sendt til institutionernes medlemmer, bør være obligatorisk for alle lobbyister og bør være kædet sammen med en fælles etisk adfærdskodeks; systemet bør også omfatte en uafhængig gennemførelses- og sanktionsmekanisme; opfordrer til, at dokumenter vedrørende lobbyvirksomhed, navnlig den fælles etiske kodeks, interesseerklæringerne og alle dokumenter udsendt af lobbyister, gøres offentligt tilgængelige i et elektronisk register;

2. er af den opfattelse, at det obligatoriske registrerings- og indberetningssystem som et minimum skal indeholde følgende oplysninger(1):

-  navnet på lobbyisten/lobbyisterne;

-  kontaktinformation;

-  repræsenterede interesser og/eller organisationer;

3. anmoder om indførelse af en fælles adfærdskodeks, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet bliver enige om;

4. mener, at medlemmer af Europa-Parlamentet selv har et ansvar for at sikre, at de lader sig informere på en afbalanceret måde; understreger, at medlemmer af Europa-Parlamentet bør anses for at være i stand til at tage politiske beslutninger uafhængigt af lobbyister;

5. opfordrer Kommissionen til at afklare sine særlige rådgiveres rolle og baggrund, at gøre deres curriculum vitae offentligt tilgængeligt og til klart at definere, hvad der udgør sammenkædede interesser eller en interessekonflikt; mener, at der i EU-institutionerne ikke bør ansættes nogen særlig rådgiver, der befinder sig i en interessekonflikt; opfordrer Kommissionen til at afklare, præcist hvad formålet er med dens grupper på højt niveau og ekspertgrupper samt opstille retningslinjer for, hvordan samfundets forskellige sektorer og forskellige nationaliteter kan sikres ligelig repræsentation; understreger, at en ekspert, der befinder sig i en interessekonflikt, ikke bør være medlem af et ekspertudvalg; opfordrer Kommissionen til på sin webside at offentliggøre et register med søgemulighed over alle gruppers sammensætning, herunder komitologiudvalg, deres mødedagsordener og dokumenter, og til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med oprettelse af nye sådanne grupper;

6. opfordrer Kommissionen til at oprette en central database med søgemuligheder, som indeholder alle relevante oplysninger om fonde under delt forvaltning og modtagerne af fondenes midler;

7. opfordrer Kommissionen til at indberette alle tjenestemænd, der har forladt Kommissionens tjeneste, det være sig endegyldigt eller for en begrænset orlovsperiode, for at påbegynde et nyt arbejde, som har forbindelse med hans/hendes tidligere arbejdsområde, inden for to år efter udtrædelsen af tjenesten, navnlig for så vidt angår ansættelse i lobbyfirmaer som rådgiver, konsulent eller assistent, samt alle betingelser eller forbud, som den har vedtaget i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 16;

8. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret liste over samtlige ansatte eller eksperter, som arbejder i Kommissionen og i kommissærernes kabinetter og aflønnes af den private sektor, den statslige sektor eller den ikke-statslige sektor i en medlemsstat, herunder hvem de aflønnes af, hvor længe de har været ansat, og hvilken type kontrakt de har haft, hvilke tjenester de arbejder for, samt hvad de arbejder med og har arbejdet med, siden de begyndte at arbejde i Kommissionen, med henblik på at skaffe oplysninger om aktiviteter på EU-plan forestået af ansatte, der er udstationeret af de nationale regeringer, samt af andre eksperter;

9. opfordrer Parlamentet til på sin webside at offentliggøre en omfattende og fuldstændig liste over de eksisterende tværpolitiske grupper, deres medlemmer, mødedagsordener og dokumenter;

10. mener, at Europa-Parlamentet bør gå foran og vedtage en politik for, hvad der er bedste praksis med hensyn til kravene til registrering af medlemmernes interesser; opfordrer Europa-Parlamentets Præsidium til at iværksætte en undersøgelse af praksis i hver enkelt medlemsstats parlament og derefter at anbefale eventuelle nødvendige forbedringer af Europa-Parlamentets egne procedurer;

11. opfordrer Europa-Parlamentet til at udarbejde et spørgeskema til medlemmerne, hvori de angiver deres interesser, og med klare bestemmelser om, hvordan det skal udfyldes, med henblik på at sikre en sammenhængende og sammenlignelig gennemførelse af reglerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

(1) Oplysningerne skal opdateres én gang årligt.

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. mener, at lobbyvirksomhed er et vigtigt og legitimt led i den politiske proces;

2. mener, at det er af grundlæggende betydning, at repræsentanterne for civilsamfundet har adgang til EU's institutioner og især til Europa-Parlamentet;

3. minder om, at Europa-Parlamentet siden 1996 har haft regler vedrørende lobbyvirksomhed og opførelse af lobbyister i et offentligt register; mener imidlertid, at der er et grundlæggende behov for en mere struktureret og strammere ramme for interesserepræsentanters aktiviteter, ikke kun af hensyn til en velfungerende åben og demokratisk Union, men også af hensyn til offentlighedens opfattelse af dens arbejde på vegne af borgerne og andre parter; mener, at eftersom lobbyvirksomhed vil fortsætte med at udvikle sig, skal de regler, der regulerer sådan virksomhed, være tilstrækkeligt fleksible til hurtigt at kunne tilpasses forandringer;

4. mener, at reglerne for lobbyvirksomhed ved Europa-Parlamentet også bør omfatte lobbyvirksomhed rettet mod udvalgssekretariater, medarbejdere ved de politiske grupper og medlemmernes rådgivere og assistenter;

5. stiller sig tvivlende over for retfærdigheden og effektiviteten af det frivillige register, som Kommissionen har foreslået, og bemærker, at det vil gennemgå anvendelsen af registret et år efter dets indførsel;

6. mener, at hvis registreringsordningen gøres obligatorisk, bør alle lobbyister behandles ens, og definitionen af lobbyist bør ikke kun dække professionelle lobbyvirksomheder og deres pr-konsulenter, men også industriansatte, paraplyorganisationer, tænketanke, ngo-repræsentanter, statslige/regionale myndigheder og advokater, der optræder som lobbyister; er af den opfattelse, at begrebet lobbyvirksomhed bør forstås i sin bredeste betydning og omfatte bl.a. påvirkning af den politiske beslutningsproces uden forsøg på at blive valgt samt med eller uden direkte økonomisk fordel, således at også frivillige lobbyister bør registreres under den obligatoriske ordning;

7. mener, at det har fælles institutionel interesse at kaste mere lys over lobbyvirksomhed, og er derfor af den holdning, at der bør skabes en effektiv forbindelse mellem forvaltningen af Kommissionens og Parlamentets arbejde på dette område

8.  mener, at der er behov for nøje at se på lobbyisters og interessegruppers virksomhed over for medlemmerne af Rådet i forbindelse med sager, der er underlagt den fælles beslutningsprocedure;

9.  mener, at Parlamentet under alle omstændigheder bør bevare sin autonomi i forhold til de andre institutioner med hensyn til forbindelserne med interesserepræsentanterne, herunder med hensyn til reglerne for gennemsigtigheden af disses aktiviteter;

10.  finder det væsentligt, at advokater, der handler i egenskab af lobbyister, ikke undtages fra dette initiativ og dets regler for registrering; tilskynder Kommissionen til at finde en løsning, der sikrer advokater og deres klienter den berettigede beskyttelse i henhold til de erhvervsetiske regler, når de reelt varetager deres advokathverv, herunder især alle de aktiviteter, en advokat udøver i forbindelse med klientrepræsentation i retlige, kvasiretlige, administrative, disciplinære og andre procedurer, f.eks. når de yder juridisk bistand i tjenestemandssager, antidumpingsager eller konkurrencesager, herunder fusioner og statsstøtte og juridisk bistand om den måde, hvorpå EU-institutionernes politiske og beslutningsmæssige processer fungerer på;

11.  mener, at selv om det er nødvendigt med en eller anden form for krav om offentliggørelse af finansielle oplysninger ud fra klare og ikke-diskriminerende kriterier, bør dette kun være en del af et overordnet billede; er af den opfattelse, at andre oplysninger af ikke-finansiel karakter kan være lige så vigtige, og mener således, at gennemsigtighed omkring lobbyisters og disses klienters identitet er den vigtigste faktor; finder det dog vigtigt, at de lovregler, der gælder for visse erhverv i medlemsstaterne, og som pålægger visse lobbyistgrupper tavshedspligt vedrørende deres klienter, respekteres i fuldt omfang;

12.  mener, at krav om offentliggørelse af finansielle oplysninger bør tage hensyn til relevante forretnings- og konkurrencemæssige forhold og ikke må være for præskriptive; er af den opfattelse, at det bør være tilstrækkeligt at oplyse de samlede beløbsstørrelser i forbindelse med lobbyvirksomhed og klientlisten uden at angive de individuelle honorarer eller forholdsmæssige beløb for hver enkelt klient;

13.  finder det nødvendigt, at kravet om offentliggørelse af finansielle oplysninger også bør gælde for den frivillige lobbyvirksomhed, der ofte udøves af ngo'er, og kræver, at offentligheden får flere oplysninger om nonprofitorganisationers økonomiske forhold og om finansieringen af deres lobbykampagner og -materiale;

14.  støtter tanken om, at Parlamentets ordførere bør lave et "lovgivningsmæssigt fingeraftryk" af deres arbejde, som på gennemsigtig vis afspejler omfanget af lobbyvirksomhed, rådgivning og oplysninger, som de har modtaget i løbet af deres tid som ordfører;

15.  fastholder, at Parlamentet frit skal kunne tage stilling til, hvordan det vil tage hensyn til synspunkter hidrørende fra civilsamfundet;

16.  mener, at anbefalingerne i såvel denne udtalelse som i det korresponderende udvalgs betænkning nødvendiggør en revision og handling fra Parlamentets side i forbindelse med dets egen forretningsorden og adfærdskodeks og dets samarbejde med Kommissionen og Rådet; anbefaler følgelig, at der senest i første kvartal 2008 nedsættes en arbejdsgruppe i Parlamentet, som skal arbejde sammen med Kommissionen og Rådet på dette område.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender den væsentlige betydning og indflydelse, som lobbyisme og lobbyers og ngo'ers ekspertise har på beslutningstagningen i EU, og det deraf følgende behov for lovgivning;

2.  mener, at kun et fælles obligatorisk register for alle EU-institutionerne med visse former for finansielle oplysninger om alle lobbyer og lobbyister, der respekterer principperne om åbenhed og privatlivets fred, vil være et effektivt redskab til at identificere de vigtigste drivkræfter bag en given lobbyvirksomhed og vurdere deres styrke; mener endvidere, at der til registeret skal knyttes en etisk adfærdskodeks, som skal være ens for alle EU-institutionerne;

3.  mener, at man ville være et skridt nærmere det at have et fælles register for alle EU's institutioner, hvis Parlamentet gjorde det obligatorisk for lobbyister at være registreret hos både Parlamentet og Kommissionen for at kunne få adgang til Parlamentets bygninger; opfordrer Kommissionen til ligeledes at kræve, at lobbyister lader sig registrere hos begge institutioner for at få adgang til Kommissionens bygninger;

4.  betragter Kommissionens valgte tilgang til indtægter som obligatoriske minimumsregler; mener, at lobbyister desuden bør være forpligtet til at oplyse bl.a. deres udgifter i forbindelse med lobbyvirksomhed ved at opgive de samme oplysninger om udgifter til lobbyvirksomhed over for medlemmer af Europa-Parlamentet, som disse er forpligtet til at angive i deres finansielle erklæring;

5.  opfordrer Parlamentets Præsidium eller kvæstorerne til at undersøge, hvordan man kan begrænse ulovlig adgang til de etager i Parlamentets bygninger, hvor medlemmernes kontorer ligger, og henviser til, at offentlighedens adgang til udvalgenes lokaler kun kan begrænses under særlige omstændigheder;

6.  kræver, at der oprettes en offentlig online database, som man kan søge i, og som kan downloades, og som indeholder alle relevante oplysninger med krydshenvisninger til andre af EU-institutionernes databaser, indtil der er oprettet en fælles database;

7.  kræver, at der indføres en overvågningsmekanisme (f.eks. et udvalg bestående af parlamentsmedlemmer, som ikke bestrider andre vigtige hverv i Parlamentet), der skal kontrollere oplysningerne i databasen og sikre, at disse er nøjagtige; mener, at det er vigtigt, at der bevilges tilstrækkelige ressourcer (personalemæssige og økonomiske) til dette formål;

8.  mener, at der bør iværksættes sanktioner over for lobbyister, der forsætligt har opgivet utilstrækkelige eller misvisende oplysninger; mener, at rimelige og tilstrækkeligt afskrækkende sanktioner i forbindelse med en obligatorisk registreringsordning ville være suspension af optagelsen i registret og i de alvorligste tilfælde endog slettelse af registret;

9.  opfordrer Formandskonferencen til at offentliggøre en liste over alle de tværpolitiske grupper (inklusive medlemmer, mødedagsordener og andre dokumenter), der er at finde på dens hjemmeside, og over de lobbyer og ngo'er, der støtter dem, samt en detaljeret beskrivelse af den type støtte, de modtager, navnlig med hensyn til menneskelige, materielle eller finansielle ressourcer;

10.  opfordrer Præsidiet til at gennemgå reglerne for lobbyisters virksomhed senest tre år efter deres ikrafttræden for at vurdere, om det ændrede system skaber den nødvendige åbenhed omkring lobbyisters virksomhed; opfordrer Kommissionen til at basere ethvert nyt initiativ om lobbyvirksomhed i EU på traktaternes bestemmelser om gennemsigtighed og åbenhed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET