BETÆNKNING om rummet og sikkerhed

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (30.5.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

10.6.2008 - (2008/2030(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Karl von Wogau

Procedure : 2008/2030(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0250/2008

Indgivne tekster :

A6-0250/2008

Forhandlinger :

PV 09/07/2008 - 20
CRE 09/07/2008 - 20

Afstemninger :

PV 10/07/2008 - 5.8
CRE 10/07/2008 - 5.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0365

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om rummet og sikkerhed

(2008/2030(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, ”Et sikkert Europa i en bedre verden”, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

- der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

- der henviser til Rådets resolution af 22. maj 2007 om den europæiske rumpolitik,

- der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som ændret ved Lissabontraktaten og deres relevante bestemmelser om en europæisk rumpolitik (artikel 189 i TFEU), permanent struktureret sikkerheds- og forsvarssamarbejde (artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og en tillægsprotokol) og et forstærket samarbejde på civilområdet (del seks, afsnit III i TFEU), såvel som solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i TFEU) og bestemmelser om gensidig bistand i tilfælde af et væbnet angreb mod en eller flere medlemsstater (artikel 42, stk. 7, i TEU),

- der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om handlingsplanen for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik[1],

- der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om den europæiske sikkerhedsstrategi,[2]

- der henviser til traktaten fra 1967 om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer (traktaten om det ydre rum),

- der henviser til samarbejdet mellem EU og Rusland om rumpolitik, som i 2006 førte til indledning af trepartsdialogen om rummet mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og Roscosmos (den russiske rumorganisation),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0250/2008),

A. der henviser til, at friheden for rumbaserede trusler og en sikker bæredygtig adgang til og brug af rummet må være grundprincipperne for den europæiske rumpolitik,

B. der henviser til de forskellige politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU i stigende grad er stillet over, med at gøre en autonom europæisk rumpolitik til en strategisk nødvendighed,

C. der henviser til, at manglen på en fælles tilgang til rumpolitik mellem EU’s medlemsstater fører til unødvendigt omkostningskrævende programmer,

D. der henviser til, at krisestyringsoperationer inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) lider af en mangel på interoperabilitet mellem rumaktiver, som forvaltes af EU’s medlemsstater,

E. der henviser til, at EU mangler en omfattende europæisk rumbaseret arkitektur på sikkerheds- og forsvarsområdet,

F. der henviser til, at udviklingen af en ny generation af løfteraketter tager omtrent 15 år, og at den nuværende generation af løfteraketter skal udskiftes inden de næste 20 år;

G. der henviser til, at der gøres hurtige fremskridt med at udvikle rumaktiver af USA, Rusland, Japan og andre nye rumfartsnationer, frem for alt af Kina, Indien, Sydkorea, Taiwan, Brasilien, Israel, Iran, Malaysia, Pakistan, Sydafrika og Tyrkiet,

H. der henviser til, at det franske formandskab for Den Europæiske Union i 2. halvår 2008 vil gøre fremme af den europæiske rumpolitik til en af sine prioriteter;

I. der henviser til, at servicering i kredsløb med anvendelse af midler på stedet er et af de mest omkostningseffektive elementer i en rumarkitektur og etableringen af en bæredygtig flåde af rumaktiver,

Generelt

1. konstaterer betydningen af rumdimensionen for EU’s sikkerhed og behovet for en fælles tilgang, der er nødvendig for at forsvare europæiske interesser i rummet;

2. understreger behovet for rumaktiver, således at EU's politiske og diplomatiske aktiviteter kan baseres på uafhængige, pålidelige og fuldstændige oplysninger til fordel for konfliktforebyggelsespolitikker, krisestyringsoperationer og global sikkerhed, navnlig med hensyn til overvågning af spredning af masseødelæggelsesvåben og transportmidler hertil og kontrol med overholdelsen af internationale traktater, smugling på tværs af grænserne af lette våben og håndvåben, beskyttelse af kritisk infrastruktur, EU’s grænser samt civilbeskyttelse i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og kriser;

3. glæder sig over, at ”Rumrådet" har vedtaget den europæiske rumpolitik som blev foreslået i en fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation, navnlig kapitlet om sikkerhed og forsvar, men beklager, at der ikke under de "nøglespørgsmål, der skal overvejes ved udviklingen af en strategi for internationale forbindelser" (jf. bilag 3 til Rådets resolution 2007/C 136/01 af 21. maj 2007[3]) henvises til truslen om bevæbning af rummet; henstiller derfor til, at der i den reviderede europæiske sikkerhedsstrategi i passende omfang tages hensyn til denne politik, og er af den opfattelse, at rumspørgsmål bør afspejles i den eventuelle hvidbog om sikkerheds- og forsvarspolitikken;

4. noterer sig indarbejdelsen af et retsgrundlag for den europæiske rumpolitik i Lissabontraktaten; glæder sig også over den mulighed, som det og Rådet har fået, for at udarbejde de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med udformningen af et europæisk rumprogram efter den almindelige lovgivningsprocedure, opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet et passende forslag til sådanne foranstaltninger sammen med en meddelelse om oprettelsen af relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation; glæder sig også over muligheden for permanent struktureret sikkerheds- og forsvarssamarbejde og forstærket samarbejde på civilområdet;

5. opfordrer EU’s medlemsstater, Den Europæiske Rumorganisation og de forskellige interessenter til at gøre mere og bedre brug af de eksisterende nationale og multinationale rumsystemer og fremme deres indbyrdes komplementaritet; bemærker i denne forbindelse, at der er brug for fælles kapacitet for ESFP på mindst følgende områder: telekommunikation, informationsstyring, observation og navigation; opfordrer til, at disse oplysninger deles og udveksles i overensstemmelse med EU’s koncept for arkitekturen for netværkscentrede operationer;

6. glæder sig over den indsats, som det internationale akademi for astronautik (International Academy of Astronautics) og den internationale sammenslutning for fremme af sikkerhed i rummet (International Association for the Advancement of Space Safety) gør for at fremme oprydning, forståelse og foranstaltninger i forbindelse med rumskrot;

Uafhængig trusselsvurdering

7. opfordrer medlemsstaterne til at samle og udveksle geospatiale efterretninger, der er nødvendige for EU's uafhængige trusselsvurdering;

Jordobservation og rekognoscering

8. opfordrer indtrængende til, at EU's Satellitcenter (EUSC) udvikles fuldt ud for i fuldt omfang at udnytte sit potentiale; henstiller desuden til, at der hurtigt indgås aftaler mellem EUSC og EU's medlemsstater for at levere billedmateriale til EFSP-operationer og øverstbefalende for styrker, samtidig med at man sikrer komplementaritet med observationskapaciteten i den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og de afledte sikkerhedsrelaterede oplysninger; glæder sig i denne forbindelse over projektet vedrørende stationen for taktisk anvendelse af billedmateriale, som gennemføres i fællesskab af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og EUSC;

9. opfordrer indtrængende EU’s medlemsstater, som har adgang til forskellige typer radarsatellitter, optiske satellitter, vejrsatellitter og rekognosceringssystemer (Helios, SAR-Lupe, TerraSAR-X, Rapid Eye, Cosmo-Skymed, Pleiades), til at sikre deres kompatibilitet; glæder sig over de bilaterale og multilaterale aftaler mellem førende EU-lande (f.eks. SPOT, ORFEO, Helios-samarbejdsrammen, Schwerin-aftalen og det kommende MUSIS); henstiller til, at MUSIS-systemet gennemføres inden for europæiske rammer og finansieres med midler fra EU's budget;

10. fremhæver betydningen af GMES for EU's udenrigs- såvel som sikkerheds- og forsvarspolitik; opfordrer indtrængende til oprettelse af en driftsbudgetpost for at sikre GMES’ tjenester som svar på brugernes behov;

Navigation - positionering - tidsbestemmelse

11. understreger nødvendigheden af Galileo til uafhængige ESFP-operationer, for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), Europas egen sikkerhed og EU's strategiske autonomi; bemærker navnlig, at dens offentligt-regulerede tjeneste vil være afgørende inden for navigation, positionering og tidsbestemmelse ikke mindst for at undgå unødvendige risici;

12. bemærker, at Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen er nået til enighed om forslaget til forordning om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo), hvori det fastslås, at Fællesskabet er systemets ejer, og at dets udviklingsfase er fuldt ud finansieret over Fællesskabets budget;

13. henleder opmærksomheden på sin beslutning, der blev vedtaget den 23. april 2008[4], navnlig om at programmerne Egnos og Galileo bør anses som nogle af de vigtigste elementer i det fremtidige europæiske rumprogram, samt på styringen af programmerne sammen med Det Interinstitutionelle Galileopanel, som kan fungere som en model for udviklingen af en europæisk rumpolitik;

Telekommunikation

14. understreger nødvendigheden af en sikker satellitkommunikation til ESFP-operationer (EU’s Militærstab, EU’s hovedkvarterer, deployerbare hovedkvarterer) og EU-medlemsstaters udstationeringer under FN, NATO og andre lignende organisationer;

15. anmoder om, at de nuværende og kommende satellittelekommunikationssystemer, som findes i EU-landene (f.eks. Skynet, Syracuse, Sicral, SATCOM Bw, Spainsat) gensidigt er indbyrdes kompatible for at bidrage til omkostningsreduktion;

16. støtter Kommissionens og EDA's igangværende samarbejde om en softwaredefineret radio (SDR); bemærker, at SDR vil bidrage til bedre interoperabilitet i telekommunikationssystemernes jordsegment;

17. henstiller til, at der opnås besparelser ved fælles anvendelse af infrastrukturen på jorden, der støtter forskellige nationale telekommunikationssystemer;

Overvågning i rummet

18. støtter oprettelsen af et europæisk overvågningssystem i rummet, som kunne føre til at opnå viden om situationen i rummet (herunder f.eks. GRAVES og TIRA) for at overvåge ruminfrastrukturen, rumskrot og eventuelt andre farer;

Satellitbaseret varsling mod ballistiske missiler

19. beklager, at EU’s medlemsstater ikke har adgang til aktuelle data om affyring af ballistiske missiler i verden; støtter derfor projekter, som vil bidrage til en satellitbaseret varsling mod affyring af ballistiske missiler (som f.eks. det franske Spirale); kræver desuden, at de oplysninger, som fremskaffes via disse kommende systemer, stilles til rådighed for EU’s medlemsstater for at beskytte deres befolkning og fremme mulige modforanstaltninger samt for at kontrollere overholdelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben og for at fremme ESFP-operationer og sikre Europas sikkerhedsinteresser;

Signalefterretninger

20. støtter udveksling af signalefterretninger (elektroniske efterretninger som f.eks. franske Essaim og kommunikationsefterretninger) på europæisk plan;

Uafhængig adgang til rummet og det internationale miljø

21. støtter, at EU får sikker, uafhængig og bæredygtig adgang til rummet som en af forudsætningerne for dens autonome indsats;

22. henstiller til, at europæiske ikke-kommercielle satellitter sendes i kredsløb ved hjælp af europæiske løfteraketter, som helst skal affyres fra EU's territorium, under hensyntagen til forsyningssikkerheden og beskyttelsen af den europæiske forsvarsteknologi og -industri;

23. påpeger, at det er nødvendigt at intensivere udviklingen af en forbedret Ariane 5, som skal være til rådighed inden 2015;

24. henstiller til, at der snarest muligt foretages en strategisk, langsigtet investering i nye europæiske løfteraketter for at holde trit med den stigende konkurrence på verdensplan; kræver i forbindelse med dette projekt øget budgetdisciplin og tidsmæssig disciplin;

25. henstiller til, at der etableres servicering i kredsløb (on-orbit servicing) med henblik på at øge operationelle rumaktivers holdbarhed, stabilitet, brugbarhed og operationelle effektivitet og samtidig nedbringe udgifterne til ibrugtagning og vedligeholdelse af aktiver;

Forvaltning

26. opfordrer til, at der skabes en stærk samarbejdsramme, der går på tværs af søjler, for rum- og sikkerhedsanliggender med deltagelse af alle relevante aktører (dvs. Kommissionen, Rådet, EDA og EU's Satellitcenter) for at tage hensyn til sikkerhedspolitiske spørgsmål og sikre datasikkerhed i forbindelse med ESFP;

27. henstiller kraftigt til fremme af lige adgang for alle EU-medlemsstater til operationelle data indsamlet ved hjælp af rumaktiver inden for en styrket ESFP-ramme;

28. henstiller til, at de administrative og finansielle muligheder for forvaltning af rumrelaterede aktiviteter udvikles af EDA;

Finansiering

29. påpeger, at der i EU's budget er afsat midler af til udgifter på omtrent 5,25 mia. EUR i 2007-2013, til fælles europæiske rumaktiviteter, som i gennemsnit vil føre til en udgift på 750 mio. EUR årligt i denne periode;

30. opfordrer EU til at afsætte et driftsbudget for rumaktiver, som fremmer ESFP og europæiske sikkerhedsinteresser;

31. er foruroliget over, at manglen på koordination mellem medlemsstaterne medfører ressourceknaphed, som skyldes unødvendig overlapning af aktiviteter; støtter derfor tanken om at iværksætte fælles programmer mellem medlemsstaterne, som vil føre til omkostningsbesparelser på langt sigt;

32. bemærker endvidere, at omkostningen ved ikke at have en fælles europæisk tilgang med hensyn til indkøb, vedligeholdelse og anvendelse af rumaktiver anslås til flere hundrede millioner euro;

33. påpeger, som erfaringerne har vist, at omfattende fælles projekter ikke behørigt kan forvaltes, når 27 forskellige nationale budgetmyndigheder anvender princippet om "rimeligt afkast"; henstiller derfor kraftigt til, at disse projekter og programmer finansieres fra EU's budget;

34. bemærker, at det ifølge eksperters foreløbige skøn anslås, at de investeringer, der er nødvendige for at imødekomme Europas sikkerheds- og forsvarsbehov for satellittelekommunikationssystemer og EU's midler til jordobservation og indsamling af oplysninger, herunder signalefterretninger bør forhøjes væsentligt, således at behovene og ambitionerne i en omfattende rumpolitik kan opfyldes;

35. mener, at EU, Den Europæiske Rumorganisation, EDA og deres medlemsstater bør sørge for pålidelig og tilstrækkelig finansiering til de planlagte rumaktiviteter og den dermed forbundne forskning; understreger den store betydning af midler fra EU’s budget som f.eks. til Galileo-projektet;

Beskyttelse af ruminfrastruktur

36. understreger sårbarheden ved strategiske rumaktiver såvel som ved den infrastruktur, der gør det muligt at få adgang til rummet, f.eks. løfteraketter og rumhavne; understreger derfor behovet for at have dem tilstrækkeligt beskyttet ved hjælp af et jordbaseret taktisk missilforsvar, fly og overvågningssystemer i rummet; støtter desuden, at data udveksles med internationale partnere i tilfælde af, at en fjendtlig handling sætter satellitterne ud af drift;

37. kræver, at sårbarheden ved kommende europæiske satellitsystemer mindskes via beskyttelse mod støjsending, afskærmning, servicering i kredsløb, og arkitekturer med en sammensætning af høje kredsløb og flere kredsløb (high-orbit and multi-orbital constellation architectures);

38. understreger, at beskyttelsesforanstaltningerne fuldt ud skal være i overensstemmelse med internationale standarder for fredelig anvendelse af rummet og fælles vedtagne gennemsigtighedsfremmende og tillidsskabende foranstaltninger; opfordrer EU's medlemsstater til at undersøge muligheden for at udarbejde juridisk eller politisk bindende "færdselsregler" for rumaktører sammen med en ordning for styring af rumtrafikken;

39. understreger, at avanceret kommunikation som følge af denne sårbarhed aldrig bør være baseret på rumbaserede teknologier alene;

Internationale juridiske regler for udnyttelse af rummet

40. gentager betydningen af princippet om at bruge rummet til fredelige formål, som det er fastsat i traktaten om det ydre rum fra 1967; er derfor bekymret over den mulige kommende bevæbning af rummet;

41. opfordrer indtrængende til, at europæisk rumpolitik under ingen omstændigheder kommer til at bidrage til den generelle militarisering og bevæbning af rummet,

42. kræver, at de internationale juridiske regler styrkes for at regulere og beskytte ikke-aggressiv brug af rummet og til at styrke gennemsigtighedsfremmende og tillidsskabende foranstaltninger inden for rammerne af FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS), som fastsætter retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumskrot, der er i overensstemmelse med den tværinstitutionelle komité for skrotkoordinerings retningslinjer samt den multilaterale aftale om forebyggelse af et våbenkapløb i det ydre rum, som FN's nedrustningskonference er ved at udarbejde; opfordrer desuden EU-formandskabet til proaktivt at repræsentere EU i COPUOS; opfordrer EU's institutioner til at arbejde for en konference med henblik på en revision af traktaten om det ydre rum med det formål at styrke den og udvide dens anvendelsesområde, så alle former for våben i rummet bliver forbudt;

43. opfordrer alle internationale aktører til at afstå fra at bruge offensivt udstyr i rummet; er især bekymret over anvendelsen af destruktiv kraft mod satellitter, som f.eks. den kinesiske antisatellittest i januar 2007, og konsekvenserne for sikkerheden i rummet af den massive forøgelse af mængden af rumskrot; henstiller derfor til, at der vedtages retligt bindende internationale instrumenter, der fokuserer på forbud mod brug af våben mod rumaktiver og udstationering af våben i rummet;

44. opfordrer alle brugere af rummet til at registrere deres satellitter, inklusive de militære satellitter som en tillidsskabende foranstaltning til fordel for rumsikkerhed for at øge gennemsigtigheden; støtter Rådets bestræbelser på at indføre en omfattende EU-adfærdskodeks for rumobjekter; kræver, at denne kodeks gøres til et retligt bindende instrument;

45. opfordrer indtrængende De Forenede Nationer og EU til at engagere sig i en aktiv reduktion og beskyttelse mod rumskrot, som er skadeligt for satellitter;

Transatlantisk samarbejde om rumpolitik og missilforsvar

46. opfordrer indtrængende EU og Den Nordatlantiske Traktats Organisation til at indlede en strategisk dialog om rumpolitik og missilforsvar, dog under hensyntagen til, at det rent juridisk er nødvendigt at undgå enhver aktion, der kan være uforenelig med princippet om fredelig anvendelse af rummet, navnlig om satellitkommunikationssystemers komplementaritet og interoperabilitet, overvågning i rummet og varsling mod ballistiske missiler såvel som beskyttelse af europæiske styrker ved hjælp af et taktisk missilforsvarssystem;

47. opfordrer EU og Amerikas Forenede Stater til at indlede en strategisk dialog om brugen af rumaktiver og til i og uden for FN at føre an globalt med henblik på at sikre, at det ydre rum kun anvendes til fredelige formål;

Andet internationalt samarbejde

48. glæder sig over det styrkede samarbejde mellem EU og Den Russiske Føderation inden for rammerne af trepartsdialogen om rummet, der indledtes i 2006 mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og Roscosmos (den russiske rumorganisation), herunder om rumfartsapplikationer (satellitnavigation, jordobservation og satellitkommunikation) såvel som adgang til rummet (løfteraketter og kommende transportsystemer i rummet);

° °

49. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation, medlemsstaternes parlamenter og generalsekretærerne for De Forenede Nationer, Den Nordatlantiske Traktats Organisation og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

[1] EUT C 96 E af 21.4.2004, s. 136.
[2] EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 580.
[3] EUT C 136 af 20.6.2007, s. 1.
[4] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0167.

1. Indledning

I den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 anvendes en bred definition af sikkerhed. De opgaver, der er afledt af strategien, omfatter fredsbevarende operationer, beskyttelse af kritisk infrastruktur og af vores fælles ydre grænser, ikke-spredning og kontrol med overholdelsen af traktater.

Evnen til at imødegå disse udfordringer afhænger af - og vil i stigende grad afhænge af - adgangen til satellitbaserede systemer. Med henblik på at udfylde de nuværende kapacitetshuller på området foreslår ordføreren et tættere samarbejde i forbindelse med udviklingen af fælles europæiske systemer inden for rumteknologi.

2. Den europæiske rumpolitik

Betænkningen bifalder Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske rumpolitik, som blev foreslået i en fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), navnlig kapitlet om sikkerhed og forsvar.

Rådet opfordres til at henvise til den europæiske rumpolitik i en hvidbog om gennemførelse af den europæiske sikkerhedsstrategi.

Desuden indføres der med Lissabontraktaten et retsgrundlag for den europæiske rumpolitik og gives mulighed for et permanent struktureret sikkerheds- og forsvarssamarbejde og et forstærket samarbejde på civilområdet.

3. Satellitbaserede systemer

Satellitbaserede systemer inden for jordobservation og rekognoscering, telekommunikation, navigation, positionering og tidsbestemmelse er "øjne og ører" for dem, som er i besiddelse af dem. De kan have militær eller civil karakter.

Derfor er det afgørende for EU-landene at have adgang til data fra sådanne systemer for at sikre, at beslutningstagerne inden for rammerne af ESFP and FUSP underrettes behørigt. Da det er almindeligt anerkendt, at rumaktiver er en nødvendighed for EU's krisestyringsoperationer og kan give EU et afgørende forspring i forbindelse med overvågningen af spredning og kontrol med overholdelsen af internationale traktater, bør EU-medlemsstaterne, ESA og diverse interessenter derfor tilskyndes til at gøre bedst mulig brug af de eksisterende nationale og multinationale rumsystemer og fremme deres indbyrdes komplementaritet.

Disse systemer kan imidlertid blive en "akilleshæl", hvis de bliver mål for angreb fra fjendtlige stater eller ikke-statslige aktører eller ganske enkelt kolliderer med rumskrot. Det anbefales derfor at etablere et overvågningssystem i rummet, som kunne sikre en bedre beskyttelse af europæiske satellitter.

Jordobservation kan sikre en permanent og langtrækkende overvågning med henblik på en konstant opdateret situationsovervågning og terrænkortlægning. Telekommunikationssatellitter (Satcom) er ofte det eneste mulige middel til at oprette en fuldt funktionsdygtig "informationskæde". De kan anvendes til fjernoverførsel af indsamlede data til fjerntliggende hovedkvarterer og til at udbrede oplysninger til forskellige enheder i området.

Der ville være mulighed for en omfattende yderligere normalisering og standardisering på europæisk plan inden for forskning, teknisk udvikling og produktion i forhold til både jordobservation og Satcom. Det ville betyde, at tabsgivende overlapninger kunne undgås, og at der kunne opnås stordriftsfordele og besparelser.

Endvidere kunne ESFP-operationer drage nytte af en højere grad af interoperabilitet mellem de rumaktiver, der forvaltes af EU-medlemsstaterne.

EU's medlemsstater har udviklet flere rumsystemer for at opfylde deres sikkerhedsbehov på nationalt plan. Budgethensyn og behovet for interoperabilitet taler imidlertid for en mere integreret europæisk tilgang. Frankrig er længst fremme i den henseende og har indgået bilaterale og multilaterale rammeaftaler med andre EU-medlemsstater (Tyskland, Italien, Det Forenede Kongerige og Spanien).

3.1. Jordobservation og rekognoscering

Flere lande har udviklet eller er ved at udvikle deres egne jordobservationssystemer: Frankrig (siden 1986 med SPOT 1 indtil Helios B og Pleiades), Italien (Cosmo-SkyMed), Tyskland (SAR-Lupe), Spanien (SEOSAT, i forbindelse med det europæiske GMES-projekt), Sverige (SVEA-projektet, der stadig afventer tilladelse fra de væbnede styrker), Storbritannien (Topsat). Nogle af dem blev udviklet med henblik på dobbelt anvendelse og andre til at blive anvendt af mere end et land. De af EU's medlemsstater, der forvalter forskellige typer radarsatellitter, optiske satellitter, vejrsatellitter og rekognosceringssystemer, skal sikre deres kompatibilitet.

De bilaterale og multilaterale aftaler, der er indgået mellem de førende EU-lande, skal derfor støttes kraftigt for at spare skatteydernes penge. Frankrig og Italien har undertegnet "Torino-aftalen", der er baseret på en kombination af to forskellige systemer (optisk observation og radarobservation - ORFEO[1]), med henblik på at supplere deres gensidige programmer. Af samme årsag undertegnede Frankrig og Tyskland ligeledes en bilateral aftale om kapacitetsudveksling mellem SAR Lupe og Helios II i 2002 (Schwerin-aftalen). Europa-Parlamentet kan støtte oprettelsen af et "europæiseret" rekognosceringssystem som f.eks. det planlagte fremtidig MUSIS[2].

Med hensyn til EU's systemer inden for jordobservation sørger EU's Satellitcenter (EUSC), som er baseret i Torrejon (Spanien), for billedanalyser i sikkerhedsøjemed til støtte for ESFP-operationer ved hjælp af "åbne kilder" og medlemsstaternes kilder. Så længe der ikke er indgået aftaler mellem EUSC og EU's medlemsstater om levering af tilgængeligt billedmateriale til ESFP-operationer, udnytter EUSC ikke sit potentiale fuldt ud.

Endelig er der GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning), som er et europæisk initiativ, der ledes af Kommissionen og har til formål at levere civile sikkerhedstjenester på det miljømæssige og humanitære område, men medvirker også til at kontrollere overholdelsen af visse nedrustningstraktater. GMES vil være baseret på observationsdata fra jordobservationssatellitter og jordbaserede oplysninger. Når de første tjenester er klar i 2008 (kortlægning, støtte til kriseberedskab og prognoser), bør de kunne støtte ESFP-operationer, og der bør oprettes en driftsbudgetpost på EU's budget.

Endvidere bør EU's medlemsstater samle og udveksle geospatiale efterretninger, ikke kun med henblik på ESFP-operationer, men også i forbindelse med uafhængige EU-trusselsvurderinger.

3.2. Telekommunikation

Militære og sikkerhedsmæssige fællesskaber er i stigende grad afhængige af kommercielle systemer for at kunne forsyne komplekse militære systemer med en større båndbredde. Sikker kommunikation er en nødvendighed for enhver ESFP-operation, hvis den skal lykkes. De nuværende militære Satcom-arkitekturer består hovedsageligt af to niveauer af tjenester: ubeskyttet kommunikation og stærkt beskyttet militær kommunikation. I Europa har kun nogle få lande udviklet systemer med et højt sikkerhedsniveau (på grund af teknologiske og budgetmæssige vanskeligheder), og to af dem (Frankrig og Det Forenede Kongerige) er atommagter. Det Forende Kongerige anvender sit eget Skynet-system, hvor den seneste Skynet V-version er udviklet med henblik på dobbelt anvendelse. De franske væbnede styrker har efter at have anvendt en civil satellitplatform (Telecom-2) valgt at bruge et udelukkende militært program (Syracuse III). Italien og Spanien har udviklet deres eget militære Satcom (henholdsvis SICRAL og Spainsat). Endvidere er de franske, italienske og britiske systemer sammen blevet valgt af NATO til at levere den første såkaldte "Satcom Post-2000"-kommunikationsarkitektur. Endelig vil to nye tyske militærsatellitter blive opsendt i 2009 (kaldet SatcomBw).

Ordføreren henstiller til, at de nuværende og kommende satellittelekommunikationssystemer, som EU har adgang til, er indbyrdes kompatible. Ideelt set burde kommende generationer af Satcom lanceres og finansieres på en langt mere samarbejdsorienteret måde, end det er tilfældet i dag.

Endvidere burde der gives støtte til Det Europæiske Forsvarsagenturs igangværende udvikling af en softwaredefineret radio i samarbejde Kommissionen, som vil sikre fuldstændig kompatibilitet i telekommunikationssystemers jordsegment.

3.3 Navigation - positionering - tidsbestemmelse

Under det fælles EF/ESA-initiativ vil Europa komme til at styre et nyt globalt satellitnavigationssystem (GNSS) kaldet Galileo i 2013. Der er tale om en konstellation af 30 satellitter, der giver brugere med den rette modtager mulighed for med yderste nøjagtighed at kende deres position. Ordføreren glæder sig over det kompromis, som EU nåede frem til i november 2007, og understreger nødvendigheden af, at Galileo bliver fuldt tilgængeligt for selvstændige ESFP-operationer (navnlig systemets offentligt regulerede tjeneste).

3.4 Satellitbaseret varsling mod ballistiske missiler

Der bør ydes støtte til projekter, der fører til varslingssystemer mod affyringer af ballistiske missiler (såsom det franske Spirale). Når de er klar, skal de oplysninger, som de omfanger, i fremtiden udveksles med alle EU-medlemsstater.

3.5. Signalefterretninger

Udvikling og udveksling af signalefterretninger (elektroniske efterretninger som f.eks. franske Essaim og kommunikationsefterretninger) anbefales på europæisk plan, såfremt de støtter ESFP-operationer.

4. Overvågning og beskyttelse af ruminfrastruktur fra rummet

I dag er Europa i vid udstrækning afhængig af overvågning i rummet (f.eks. systematisk sporing af rumobjekter) med radarer og optiske teleskoper, som forestås af USA og Rusland. ESA og Kommissionen har imidlertid indledt en dialog om en eventuel oprettelse af et europæisk overvågningssystem i rummet med henblik på at opnå viden om situationen i rummet. Tyske TIRA-radarer og franske GRAVES-radarer kunne indgå i systemet.

Denne aktivitet er afgørende, hvis EU ønsker at sikre en bedre beskyttelse af sine satellitter. De sårbare strategiske rumaktiver samt den infrastruktur, der gør det muligt at få adgang til rummet, skal beskyttes på behørig vis. Det foreslås, at data deles med internationale partnere i tilfælde af, at en fjendtlig handling sætter satellitterne ud af drift.

5. Uafhængig adgang til rummet og det internationale miljø

Efter ordførerens opfattelse er en sikker, uafhængig og bæredygtig adgang til rummet for EU en af forudsætningerne for en uafhængig EU-indsats. Under hensyntagen til forsyningssikkerheden og beskyttelsen af den europæiske forsvarsteknologi og -industri anbefales det derfor at sende europæiske ikke-kommercielle satellitter i kredsløb ved hjælp af europæiske løfteraketter, som affyres fra EU's territorium. Der bør snarest muligt foretages en strategisk, langsigtet investering i nye europæiske løfteraketter. Det er kort sagt nødvendigt at forbedre Ariane 5-løfteraketten ved hjælp af en motor, som kan genstartes, for at kunne bevare dens konkurrencefordel.

6. Forvaltning

I fremtiden skal der oprettes en integreret europæisk rumbaseret arkitektur inden for en stærk samarbejdsramme, der går på tværs af søjler og involverer Kommissionen, Rådet, EDA, EUSC og ESA. Der skal etableres en styrket ESFP-ramme med henblik på at give de mindre EU-lande med begrænsede muligheder for at finansiere deres egne rumaktiver adgang til operationelle data.

7. Finansiering

Ordføreren opfordrer EU til at sørge for en pålidelig og passende finansiering af de planlagte aktiviteter i rummet og oprette et driftsbudget for tjenester, der leveres af rumaktiver til støtte for europæiske sikkerhedsinteresser og sikkerhedsinteresser inden for ESFP.

Manglen på koordination mellem EU-landene medfører en ressourceknaphed, og derfor bør EU's medlemsstater iværksætte fælles programmer, der sikrer omkostningsbesparelser på længere sigt. Det er tankevækkende, at omkostningen ved ikke at have en fælles europæisk tilgang med hensyn til indkøb, vedligeholdelse og anvendelse af rumaktiver anslås til flere hundrede millioner euro.

Fremtidige satellitbaserede systemer til sikkerheds- og forsvarsformål som f.eks. MUSIS bør finansieres med midler fra EU's budget.

8. Internationale juridiske regler for udnyttelse af rummet

Betænkningen udtrykker bekymring over udsigterne til en eventuel bevæbning af rummet og gentager vigtigheden af princippet om at bruge rummet til fredelige formål som fastlagt i traktaten om det ydre rum fra 1967.

Endvidere bør de internationale juridiske regler til regulering og beskyttelse af ikke-aggressiv udnyttelse af rummet styrkes, særligt inden for rammerne af FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS), som udstikker retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumskrot. Disse aktiviteter bør være forenelige med aktiviteterne i den tværinstitutionelle komité for skrotkoordinering samt FN's nedrustningskonference, som i øjeblikket er ved at udarbejde en multilateral aftale om forebyggelse af et våbenkapløb i det ydre rum (PAROS). EU-formandskabet bør proaktivt repræsentere EU i ovennævnte FN-organer.

Alle internationale aktører skal afholde sig fra at bruge offensivt udstyr i rummet, som f.eks. den kinesiske antisatellittest i januar 2007, som medførte en alarmerende mængde rumskrot. FN og EU skal være aktivt involveret i nedbringelsen af og beskyttelsen mod rumskrot, som er skadeligt for satellitter.

Trods den nuværende praksis og i strid med deres forpligtelser registrerer ikke alle brugere af rummet deres satellitter, herunder militæret. Registreringen bør opretholdes og anvendes som en sikkerheds- og tillidsskabende foranstaltning i rummet. Endvidere kan Rådets bestræbelser på at skabe en omfattende EU-adfærdskodeks for rumobjekter medvirke til mere sikre kredsløb.

9. Transatlantisk og andet internationalt samarbejde om rumpolitik

Mens det styrkede samarbejde mellem EU og Rusland i forbindelse med trepartsdialogen om rummet, som blev indledt i 2006 mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og Roscosmos (den russiske rumorganisation), er en meget positiv udvikling, halter samarbejdet med USA og NATO bagud.

Ordføreren opfordrer derfor EU og USA til at indlede en strategisk dialog om brugen af rumaktiver.

EU og NATO opfordres indtrængende til at indlede en lignende dialog om rumpolitik og missilforsvar, navnlig om satellitkommunikationssystemers komplementaritet og interoperabilitet, overvågning i rummet og varsling mod ballistiske missiler samt beskyttelse af europæiske styrker ved hjælp af et taktisk missilforsvarssystem.

[1] ORFEO - optisk og radarstyret jordobservation, fransk-italiensk aftale, der omfatter Cosmo-Skymed og Pleiades.
[2] MUSIS - multinationalt billedsystem i rummet til overvågning, rekognoscering og observation (baseret på et BOC-dokument - Besoin Opérationnel Commun).

til Udenrigsudvalgetom sikkerhed og rummet(2008/2030(INI))Rådgivende ordfører: Romana Jordan Cizelj

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der blev underskrevet den 13. december 2007, og som indsætter en ny artikel 172a i afsnittet om forskning og teknologisk udvikling, og dermed giver Unionen et retsgrundlag til at udarbejde en europæisk rumpolitik,

Generelle overvejelser

1. udtrykker sin tilfredshed med indsættelsen af artikel 172a om den europæiske rumpolitik i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og hilser den mulighed velkommen, som Parlamentet og Rådet har fået, for at udarbejde de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med udformningen af et europæisk rumprogram efter den almindelige lovgivningsprocedure;

2. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet et passende forslag til sådanne foranstaltninger sammen med en meddelelse om oprettelsen af relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation;

Navigation - positionering

3. bemærker, at Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen er nået til enighed om forslaget til forordning om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo), og hvori det fastslås, at Fællesskabet er systemets ejer, og at dets udviklingsfase er fuldt ud finansieret over Fællesskabets budget;

4. henleder opmærksomheden på sin beslutning, der blev vedtaget den 23. april 2008[1], navnlig på at programmerne Egnos og Galileo bør anses som nogle af de vigtigste elementer i det fremtidige europæiske rumprogram, samt på styringen af programmerne sammen med Det Interinstitutionelle Galileopanel, som kan fungere som en model for udviklingen af en europæisk rumpolitik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0167.

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Dragoş Florin David, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Adam Gierek, Norbert Glante, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Anne Laperrouze, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Andres Tarand, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriele Albertini, Alexander Alvaro, Ivo Belet, Manuel António dos Santos, Robert Goebbels, Satu Hassi, Edit Herczog, Pierre Pribetich, Bernhard Rapkay, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Emmanouil Angelakas, Nicolae Vlad Popa

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik