Procedure : 2008/0080(AVC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0343/2008

Indgivne tekster :

A6-0343/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 09/10/2008 - 7.2
CRE 09/10/2008 - 7.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0464

HENSTILLING     ***
PDF 164kDOC 92k
12. september 2008
PE 407.928v02-00 A6-0343/2008

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union

(9116/2008 – C6-0209/2008 – 2008/0080(AVC))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Marian-Jean Marinescu

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union

(9116/2008 – C6-0209/2008 – 2008/0080(AVC))

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (9116/2008),

–   der henviser til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (8689/08),

–   der henviser til protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union(1),

–   der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer(2),

–   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 310 (C6-0209/2008),

–   der henviser til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

–   der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0343/2008),

1.  afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Schweiziske Forbunds regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 89 af 28.3.2006, s. 30.

(2)

EFT L 114 af 30.4.2002, s. 6.


BEGRUNDELSE

I.         Baggrund

Den 21. juni 1999 blev der undertegnet en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige, Storbritannien) på den ene side og Schweiz(1) på den anden side om fri bevægelighed for personer. Denne aftale trådte i kraft den 1. juni 2002(2).

Efter tiltrædelsen af ti nye EU-medlemsstater (EU10) den 1. maj 2004 blev aftalen ændret gennem en protokol og udvidet med EU10 (Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet). Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnede den 26. oktober 2004 denne første protokol til aftalen, som efter en positiv schweizisk folkeafstemning den 25. september 2005 trådte den i kraft den 1. april 2006(3). Protokollen følger modellen for aftalen med EU15 og fastsætter kvoter, ordninger for adgang til arbejdsmarkedet, restriktioner og beskyttelsesklausuler.

Som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 2007 er det nødvendigt at ændre aftalen, således at de nye medlemsstater kan blive kontraherende parter i den.

Den 5. maj 2006 blev der på grundlag af Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen indledt forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om en ny protokol til aftalen om fri bevægelighed for personer med henblik på Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter. Forhandlingerne blev afsluttet den 29. februar 2008 med paraferingen af det endelige udkast. Denne anden protokol til aftalen blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater den 27. maj 2008.

II.       Protokollen til EF /Schweiz-aftalen om fri bevægelighed for personer efter tiltrædelsen af de to nye medlemsstater, Rumænien og Bulgarien (EU2), den 1. januar 2007 (den foreliggende protokol)

Denne protokol er en logisk udvidelse af aftalen med EU25. Den bygger på samme retsgrundlag som den foregående protokol (protokol med EU10) og giver Schweiz ret til at opretholde kvantitative begrænsninger for arbejdstagere og selvstændige fra Rumænien og Bulgarien, idet adgangen for de to nationaliteter til det schweiziske arbejdsmarked gradvist vil blive lempet, og der hvert år vil blive givet adgang til større grupper, dog afhængigt af Schweiz' arbejdskraftreserve og beskæftigelsestal.

Schweiz indfører kvoter for overgangsperioderne (i alt syv år som for EU10), henholdsvis:

-          en toårig første overgangsperiode startende på dagen for den foreliggende protokols ikrafttræden,

-          en treårig anden overgangsperiode for det tilfælde, at der i en rapport fra Schweiz om, hvordan den første overgangsperiode har fungeret, gives meddelelse om, at landet agter fortsat at anvende kvantitative begrænsninger(4),

-          en yderligere toårig periode. Kun hvis Schweiz oplever "alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor", kan det opretholde de kvantitative begrænsninger.

Protokollen indeholder også en særlig beskyttelsesklausul, som i ti år efter protokollens ikrafttræden giver Schweiz mulighed for at anvende kvoter, der begrænser antallet af immigranter, såfremt antallet af nye opholdstilladelser i et givent år overstiger gennemsnittet for de tre forudgående år med mere end 10 %. I det efterfølgende år kan Schweiz begrænse antallet af nye opholdstilladelser til gennemsnittet af de tre forudgående år plus 5 %(5).

Eftersom der forventes afholdt en folkeafstemning om åbningen af det schweiziske arbejdsmarked for de to nye medlemsstater senest i maj 2009, og den foreliggende protokol vil finde anvendelse efter denne afstemning, vil den periode, som denne særlige beskyttelsesklausul omfatter, kunne vare frem til 2019.

Disse begrænsninger i adgangen til det schweiziske arbejdsmarked for arbejdstagere og selvstændige, som er statsborgere i Bulgarien og Rumænien, finder anvendelse på to kategorier af ophold: ophold for en periode på mere end fire måneder, men mindre end et år (korttidsophold) samt ophold for en periode på et år eller mere (langtidsophold)(6).

I løbet af overgangsperioden på fem år vil kvoterne for nye opholdstilladelser til Rumænien og Bulgarien stige fra 3.620 til 9.090 for korttidsopholds vedkommende og fra 362 til 1.046 for langtidsopholds vedkommende.

Overgangsordningen giver også Schweiz ret til at opretholde kontrol med fortrinsbehandlingen af arbejdstagere, der integreres på det lovlige arbejdsmarked, og med løn- og arbejdsvilkår for statsborgere fra den pågældende kontraherende part. Samme kontrol kan opretholdes for personer, der leverer ydelser inden for følgende fire sektorer: servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, herunder tilknyttede brancher, overvågningsvirksomhed og rengøringsvirksomhed.

Den foreliggende protokol følger modellen for den foregående protokol (protokol med EU10), men indfører en række tilpasninger i form af en overgangsordning for schweiziske statsborgeres og selskabers erhvervelse af landbrugsjord, skove og skovbrugsjord samt af sekundærboliger. Hertil kommer tekniske tilpasninger, især med hensyn til sociale sikringsordninger. De nødvendige tilpasninger af den gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer skal foretages af det blandede udvalg for aftalen.

III.      Åbningen af det schweiziske arbejdsmarked for de to nye medlemsstater

Ifølge en undersøgelse, som de schweiziske arbejdsgiverforeninger har ladet fortage for nylig(7), er det af afgørende betydning for den schweiziske økonomi, at aftalen om fri bevægelighed for personer udvides med de to nye medlemsstater.

For at undgå økonomisk og social destabilisering(8) har de schweiziske myndigheder forsikret befolkningen om, at deres arbejdsmarked kun vil blive åbnet gradvist, og at presset på lønningerne som følge af markedets liberalisering vil være begrænset. Endelig er der mulighed for at genindføre kvoter på grundlag af beskyttelsesklausulen, som gælder frem til 2019.

Hvis det schweiziske parlament og vælgerne imidlertid afviser at udvide den fri bevægelighed for personer, således at den også gælder for de nye EU-lande, vil der være fare for, at EU ophæver aftalen. Dette vil betyde, at den såkaldte guillotineklausul finder anvendelse, og at de seks andre bilaterale aftaler fra 1999 følgelig vil blive ugyldige(9). Ifølge aftalen kan udvidelser af den gøres til genstand for folkeafstemninger, hvorved de schweiziske borgere kan tilkendegive deres holdning hertil.

Den 25. september 2005 afholdtes der en folkeafstemning om godkendelse af ikrafttrædelsen af protokollen til aftalen med EU10(10).

En ny folkeafstemning vil sandsynligvis blive afholdt i maj 2009 i forbindelse med udløbet af den syvårige overgangsperiode, der blev pålagt EU25, og begyndelsen på en ny fase(11).

IV.      Ordførerens holdning

Økonomiske fordele

Udvidelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer mellem Schweiz og EU med de ti nye medlemsstater har givet nye muligheder på arbejdsmarkedet, og stigningen i handlen med disse lande har bidraget til Schweiz' økonomiske vækst. Ifølge en rapport fra Det Schweiziske Statssekretariat for Økonomiske Anliggender er immigrationen blevet tilpasset det schweiziske arbejdsmarkeds behov og cykliske udsving og har haft en gunstig virkning på landets økonomi.

Det forventes, at udvidelsen af denne aftale med Rumænien og Bulgarien vil øge konkurrencen på det schweiziske arbejdsmarked, gøre det nemmere at sende schweiziske ansatte til disse to lande, forbedre mulighederne for at rekruttere rumænsk og bulgarsk arbejdskraft og åbne fremtidige markeder for schweizisk eksport. Statistikker viser, at Schweiz' arbejdsmarked kræver særligt højtkvalificeret personale, især inden for management, akademikere og det tekniske område.

Visse sektorer af den schweiziske økonomi såsom turisme, hotel- og restaurationsbranchen, landbrug og sundhedssektoren håber, at åbningen også vil blive til gavn for dem, således at det bliver lettere at få besat ledige stillinger med lavere kvalifikationskrav.

Spørgsmål rejst på baggrund af denne protokol

Ordføreren byder udvidelsen af aftalen velkommen, fordi han tror, at såvel Rumænien og Bulgarien på den ene side som Det Schweiziske Forbund på den anden side vil have meget at vinde i et udvidet Europa med en økonomisk politik, der er orienteret mod vækst og beskæftigelse, ikke kun inden for EU, men også i nabolandene.

En sammenligning mellem den protokol, der fulgte efter EU10's tiltrædelse, og den, som skal følge op på Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse, får imidlertid ordføreren til at bemærke, at der, til trods for at Schweiz har pålagt EU10 og EU2 den samme sammenlagte overgangsperiode, er forskel i henseende til tidsrammen.

Denne forskel beror på, at ikrafttrædelsestidspunktet for anvendelsen af de to protokoller er fastlagt forskelligt(12), hvilket betyder, at der føjes mindst to år ekstra til alle de overgangsperioder, som Rumænien og Bulgarien pålægges(13). Dette skyldes, at man har været inkonsekvent ved fastlæggelsen af starttidspunktet for overgangsperioderne: for EU10 (1. april 2004) begyndte overgangsperioden på datoen for disse staters tiltrædelse, mens den for EU2 først begynder på datoen for protokollens ikrafttrædelse (efter folkeafstemningen i Schweiz, som forventes at finde sted i maj 2009).

Med henvisning til at Rumænien og Bulgarien starter to år senere, anmoder ordføreren Europa-Kommissionen om virkelig at bestræbe sig på at fremskynde denne proces og sikre, at Det Schweiziske Forbund ikke udskyder sin ratifikation, således at den foreliggende protokol kan træde i kraft, så snart den forventede folkeafstemning om udvidelsen af aftalen er blevet gennemført.

Med alle disse overvejelser in mente støtter ordføreren aftalen og anbefaler, at der afgives samstemmende udtalelse.

(1)

Schweiz er stiftende medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), men er ikke medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EEA). Dets beslutning om ikke at tiltræde EEA førte til en række aftaler med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

(2)

Fra den 1. juni 2007 har arbejdstagere fra EU15, de to små nye EU-medlemmer, Malta og Cypern, samt tre EFTA-lande, Island, Norge og Liechtenstein, haft ubegrænset adgang til Schweiz' arbejdsmarked. Hvis antallet af immigranter overstiger gennemsnittet for de sidste tre år med 10 %, har Schweiz ret til at genindføre kvoter også over for disse 17 EU-medlemsstater.

(3)

EUT L 89 af 28.3.2006, s. 30.

(4)

Hvis Schweiz ikke giver en sådan meddelelse, vil overgangsperioden udløbe ved udgangen af den toårige periode.

(5)

Bestemmelser fastsat i artikel 10, stk. 4, i den oprindelige aftale.

(6)

Indehavere af gyldige opholdstilladelser vil have ret til at få deres tilladelser fornyet; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er opbrugt.

(7)

Se http://www.accords-bilateraux.ch/fileadmin/user_upload/bilaterale/pdf/fr/2008-06-16_Exp_Europe_Staempfli.pdf

(8)

Forhandlingerne med Schweiz tog højde for opretholdelse af restriktioner på arbejdsmarkedet, f.eks. national fortrinsbehandling, lønkontrol og kvoter.

(9)

Det første sæt bilaterale aftaler omfattede fri bevægelighed for personer, landtransport, luftfart, landbrug, forskning såvel som tekniske hindringer for handel og offentlige indkøb og trådte i kraft den 1. juni 2002. Det andet sæt bilaterale aftaler er blevet forhandlet siden juni 2002 og omfatter aftaler om beskatning af opsparing, samarbejdet om bekæmpelse af svig, Schweiz' tilknytning til de gældende Schengenregler, Schweiz' deltagelse i Dublin- og Eurodac-forordningerne, handel med forarbejdede landbrugsprodukter, Schweiz' deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET), statistisk samarbejde, Schweiz' deltagelse i Media Plus- og Media-uddannelsesprogrammer og undgåelse af dobbeltbeskatning af pensionister fra Fællesskabets institutioner.

(10)

En meningsmåling offentliggjort i januar 2005 viste, at 52 % af vælgerne ville støtte udvidelsen af aftalen om fri bevægelighed, mens 30 % var imod, og 18 % var i tvivl.

(11)

Det schweiziske Repræsentanternes Hus har besluttet, at folkeafstemningen om forlængelse af aftalen med EU25 skal holdes adskilt fra den første folkeafstemning om EU2, dvs. om ikrafttrædelsen af protokollen til aftalen i medfør af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU.

(12)

Protokollen til EF/Schweiz-aftalen om fri bevægelighed for personer efter tiltrædelsen af de ti nye EU-medlemsstater (EU10) den 1. maj 2004 fastsætter følgende overgangsperioder: en treårig første overgangsperiode frem til den 31. maj 2007, en toårig anden overgangsperiode frem til den 31. maj 2009 og en ekstra toårig periode frem til 2011. Den særlige beskyttelsesklausul gælder frem til 2014.

(13)

Den særlige beskyttelsesklausul for Schweiz gælder også to år mere i forbindelse med EU2 end med EU10. Denne klausul forventes at gælde frem til 2014 for EU10, dvs. i tolv år efter den oprindelige aftales ikrafttræden i 2002, og dermed i ti år efter tiltrædelsen af EU, men frem til 2019 for EU2’s vedkommende, dvs. i ti år efter den foreliggende protokols ikrafttræden, som forventes i 2009, og dermed i tolv år efter deres tiltrædelse af EU.


PROCEDURE

Titel

Protokol til aftalen EF/Schweiz om fri bevægelighed for personer (Bulgariens og Rumæniens deltagelse)

Referencer

09116/2008 – C6-0209/2008 – KOM(2008)02092008/0080(AVC)

Dato for anmodning om EP’s samstemmende udtalelse

29.5.2008

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

4.6.2008

Ordfører

       Dato for valg

Marian-Jean Marinescu

28.5.2008

 

 

Behandling i udvalg

14.7.2008

8.9.2008

 

 

Dato for vedtagelse

8.9.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alexander Alvaro, Emine Bozkurt, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Elly de Groen-Kouwenhoven, Esther De Lange, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Claudio Fava, Armando França, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ewa Klamt, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Henrik Lax, Baroness Sarah Ludford, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Martine Roure, Inger Segelström, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Frieda Brepoels, Simon Busuttil, Elisabetta Gardini, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Marian-Jean Marinescu, Siiri Oviir

Dato for indgivelse

12.9.2008

Seneste opdatering: 25. september 2008Juridisk meddelelse