om forbrugerbeskyttelse: Forbedring af forbrugernes viden og bevidsthed om lån og finansiering

(2007/2288(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2007 om formidling af finansiel viden (KOM(2007)0808),

– der henviser til Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)0226),

– der henviser til sin holdning ved andenbehandling af 16. januar 2008 til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF(1),

– der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog(2),

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0393/2008),

A.  der henviser til, at de finansielle markeder på den ene side udvikler sig hurtigt, er blevet meget dynamiske og mere komplekse, og at samfundsmæssige forandringer og ændringer i livsstilen på den anden side skaber behov for sund forvaltning af privatøkonomien og behov for løbende at justere privatøkonomien for at tilpasse den til nye arbejds- og familieforhold,

B. der henviser til, at politikerne både på medlemsstatsniveau og EU-niveau bør prioritere forbrugernes forståelse af finansielle spørgsmål, ikke blot på grund af fordelene for enkeltpersoner, men også på grund af fordelene for samfundet og økonomien, såsom begrænsning af problemgæld, stigende opsparing, øget konkurrence, hensigtsmæssig anvendelse af forsikringsprodukter og tilstrækkelig pensionsopsparing,

C. der henviser til, at forbrugerne ifølge undersøgelser overvurderer deres viden om finansielle tjenesteydelser, og at de skal oplyses om, at de ikke ved så meget om finansielle spørgsmål, som de selv tror, og om følgerne heraf,

D. der henviser til, at målrettede finansielle oplysningsprogrammer, der efter behov er så personlige som muligt, kan bidrage til at øge forståelsen af finansielle spørgsmål og sætte forbrugerne i stand til at træffe velbegrundede valg og således til, at de finansielle markeder fungerer effektivt,

E. der henviser til, at grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser får større og større betydning, og at Kommissionen bør tage initiativer på EU-niveau til fremme af grænseoverskridende og i givet fald sammenlignelig information om formidling af finansiel viden,

F. der henviser til, at man bør være særlig opmærksom på sårbare forbrugeres undervisningsbehov og på sådanne behov hos unge forbrugere, der står over for at skulle træffe beslutninger, der vil påvirke de økonomiske perspektiver for hele deres liv,

G. der henviser til, at forskning har vist, at dem, der meget tidligt har lært de grundlæggende aspekter af privatøkonomi, har større forståelse af finansielle spørgsmål; der henviser til, at finansiel formidling er tæt forbundet med undervisningen i grundlæggende færdigheder (matematik og læsning),

1. glæder sig over Kommissionens initiativer inden for formidling af finansiel viden til forbrugere, særlig den nylige nedsættelse af ekspertgruppen vedrørende finansiel viden, og over at den agter at oprette en onlinedatabase over programmer for formidling af finansiel viden og forskning i EU; er af den opfattelse, at ekspertgruppen vedrørende finansiel viden bør have klare ansvarsområder og beføjelser; foreslår, at gruppen anmodes om navnlig at beskæftige sig med merværdien ved samt bedste praksis for formidling af finansiel viden på EU-niveau og grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

2. understreger, at formålet med forbedringen af forbrugernes viden og bevidsthed om finansiering og lån er at gøre forbrugerne mere bevidste om de økonomiske og finansielle realiteter, således at de kan forstå økonomiske forpligtelser og undgå unødvendige risici, overdreven gældsætning og økonomisk udstødelse; mener, at uddannelse og oplysning skal sætte forbrugerne i stand til at udøve deres egen dømmekraft og præstere en uafhængig stillingtagen til de finansielle produkter, der tilbydes dem, eller som de overvejer at benytte sig af;

3. konstaterer, at "subprime"-krisen (krisen vedrørende risikable realkreditlån) ikke blot viser, hvor farligt det er, at låntagerne får utilstrækkelige oplysninger, men også at den manglende forståelse af og viden om sådanne oplysninger fører til, at forbrugerne har en utilstrækkelig forståelse for faren for insolvens og overdreven gældsætning;

4. understreger, at myndige og bevidste forbrugere bidrager til at fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser, og minder om, at oplyste og tillidsfulde investorer kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet til investering og vækst;

5. understreger betydningen af at opbygge befolkningens evne til at forstå finansielle informationer i den enkelte medlemsstat og viden om den merværdi, EU kan skabe, samt af at definere undervisningsbehovene for bestemte målgrupper i samfundet i henhold til en række kriterier, f.eks. alder, indkomst og uddannelsesniveau;

6. anerkender private initiativers, den finansielle sektors og forbrugerorganisationers rolle på både EU-niveau og nationalt niveau i fastlæggelsen af målgruppers særlige behov for finansiel viden, i udpegningen af svagheder og mangler i eksisterende programmer for formidling af finansiel viden og i at give finansiel information til forbrugere, f.eks. ved hjælp af internetbaserede redskaber, mediekampagner, undervisningskampagner osv. med sigte på finansiel planlægning;

7. mener, at programmer til formidling af finansiel viden er mest effektive, hvis de skræddersys til bestemte målgruppers behov, og hvis de efter behov tilpasses til den enkelte; mener derudover, at alle programmer til formidling af finansiel viden bør bidrage til, at den enkelte udnytter sine finansielle muligheder på en bedre, mere bevidst og realistisk måde; det bør overvejes at udvikle programmer, der forbedrer voksnes finansielle evner;

8. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle EU-oplysningsprogrammer vedrørende privatøkonomi på grundlag af fælles regler og principper, som kan tilpasses til alle medlemsstaters behov og anvendes i alle medlemsstater, og at man i den forbindelse fastsætter vigtige benchmarks og fremmer udveksling af bedste praksis;

9. understreger, at finansiel viden kan supplere, men ikke erstatte hverken bestemmelser om konsekvent forbrugerbeskyttelse i lovgivning om finansielle tjenesteydelser eller bestemmelser for og streng overvågning af finansielle institutioner;

10. anerkender den vigtige rolle, som den private sektor og særlig finansielle institutioner spiller i forbindelse med at give forbrugere information om finansielle tjenesteydelser; understreger imidlertid, at formidling af information om finansielle spørgsmål bør tilbydes på en fair, upartisk og gennemsigtig måde, så det sker i forbrugernes interesse, og at den skal kunne skelnes klart fra kommerciel rådgivning eller reklame; opfordrer med dette for øje finansielle institutioner til at indføre adfærdskodekser for deres ansatte;

11. erkender, at man skal finde den hårfine balance mellem at give forbrugerne den nødvendige viden til at træffe velbegrundede finansielle beslutninger og at overbebyrde dem med oplysninger; går ind for kvalitet frem for kvantitet, f.eks. information, som er af høj kvalitet, tilgængelig, konkret, let forståelig og sigter mod at øge forbrugerens evne til at træffe velbegrundede og ansvarlige valg;

12. mener, at der skal gives effektive, klare og forståelige oplysninger, navnlig i reklamer for finansielle produkter, og at pengeinstitutterne skal give tilstrækkelige oplysninger, inden der indgås aftaler, og navnlig nøje overholde reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(3) (Mifid) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler(4); opfordrer Kommissionen til på sammenhængende vis at fremsætte specifikke forslag til retsakter om et harmoniseret system for forbrugeroplysning og -beskyttelse, særlig inden for realkreditlån (som f.eks. et harmoniseret, enkelt og sammenligneligt standardiseret europæisk informationsblad, der indeholder ensartede anvisninger om de årlige omkostninger i procent osv.);

13. anbefaler, at programmer for formidling af finansiel viden fokuserer på vigtige aspekter af planlægningen af den enkeltes liv, f.eks. grundlæggende opsparing, gæld, forsikring og pensioner;

14. opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at fremme dialogen mellem aktørerne;

15. foreslår at øge budgetpost 17 02 02 til finansiering af aktiviteter på EU-plan, som skal sigte på at forbedre forbrugernes finansielle viden og forståelse af finansielle spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at medvirke til at øge bevidstheden på EU-plan ved at støtte afholdelsen af nationale og regionale konferencer, seminarer og medie- og bevidsthedskampagner samt undervisningsprogrammer med deltagelse på tværs af grænserne, navnlig inden for områderne finansielle tjenesteydelser i detailleddet og husholdningernes forvaltning af lån/gæld;

16. opfordrer Kommissionen til at udvikle onlineredskabet Dolceta yderligere og at opgradere det samt at stille denne tjeneste til rådighed på alle de officielle sprog; foreslår, at Kommissionen på Dolceta-webstedet opretter et link til den onlinedatabase, som den agter at oprette med de eksisterende regionale og nationale programmer for formidling af finansiel viden; foreslår, at Dolceta-webstedet bør indeholde links, der er organiseret pr. land, til websteder for offentlige og private organer, der beskæftiger sig med formidling af finansiel viden;

17. opfordrer Kommissionen til at medtage indikatorer for adgangen til og kvaliteten af finansiel viden i resultattavlen for forbrugermarkeder;

18. opfordrer Kommissionen til at indlede informationskampagner med henblik på at øge forbrugernes bevidsthed om deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen på området levering af finansielle tjenesteydelser;

19. understreger behovet for, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og i samarbejde med de forskellige sociale og befolkningsmæssige grupper i medlemsstaterne gennemfører regelmæssige undersøgelser af de aktuelle niveauer for forståelse hos befolkningen for finansielle forhold med henblik på at identificere de vigtigste områder, der skal sættes ind på, og således sikre hensigtsmæssig, rettidig og effektiv gennemførelse af programmer for formidling af finansiel viden til gavn for offentligheden;

20. opfordrer medlemsstaterne til at medtage finansiel viden i de almindelige undervisningsplaner for primær- og sekundærtrinnene, som er udviklet af de kompetente institutioner, og som sigter på at udvikle de færdigheder, der er nødvendige i dagligdagen, og til at organisere systematisk oplæring for lærere i dette emne;

21. understreger behovet for en vedvarende undervisningsproces med tovejskommunikation hos begge parter, dvs. finansielle rådgivere og forbrugere, for således at sikre formidling af præcise og aktuelle informationer, der følger den sidste nye udvikling i den finansielle sektor;

22. er af den opfattelse, at synergieffekter mellem forskellige uddannelsesorganisationer ikke anvendes i tilstrækkelig grad; opfordrer derfor medlemsstaterne til at oprette et netværk for finansiel viden med deltagelse af både den offentlige og den private sektor og til at fremme samarbejde og dialog mellem alle aktører;

23. opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på de undervisningsbehov, pensionister og erhvervsaktive personer, som måske risikerer finansiel udstødelse, har ved slutningen af deres erhvervskarriere, og også på unge mennesker ved starten af deres erhvervskarriere, der står over for den udfordring at beslutte, hvordan de kan bruge deres nye indtægt på hensigtsmæssig vis;

24. opfordrer medlemsstaterne til at oprette undervisningsprogrammer i økonomiske og finansielle tjenesteydelser for socialarbejdere, da de er i kontakt med personer, som risikerer at blive fattige og/eller at få stor gæld;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0011. (2) EUT 175 E af 10.7.2008, s. 392. (3) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

I          Betydningen af finansiel viden

Finansiel viden står højt på dagsordenen både i USA og EU. Der er to grunde til dette. For det første står forbrugerne over for et stadig større udbud af varer og tjenesteydelser, som bliver mere og mere komplekse. For det andet kan information til og rådgivning af forbrugerne ikke holde trit med finansielle produkters kompleksitet. Dette øger forbrugernes sårbarhed med hensyn til finansielle spørgsmål.

Forbrugerne har brug for grundlæggende færdigheder, som kan hjælpe dem med at vælge og til fulde forstå informationerne og anbefalingerne. Hvis kløften i information og finansiel ekspertise mellem finansielle mellemled og forbrugerne bliver reduceret, vil det mindske risikoen for overdreven gældsætning, misligholdelse eller konkurs. Det ville også føre til større konkurrence mellem långivere og således øge markedets generelle effektivitet, da bedre informerede forbrugere kan skelne mellem forskellige finansieringsforslag og vælge det forslag, der passer bedst til deres behov.

II        Begrebet finansiel evne

Begrebet finansiel evne, som forskere definerer det, omfatter tre grundlæggende elementer:

· finansielle kundskaber og forståelse

Der bør etableres et grundlæggende niveau af finansielle kundskaber. Forbrugerne skal være i stand til at forstå grundlæggende finansiel terminologi samt til en vis grad de dermed forbundne tekniske, juridiske og matematiske procedurer. Kundskaberne skal erhverves gennem undervisning og uddannelse, men også gennem passiv modtagelse af informationer fra forskellige kilder eller erfaring.

· finansielle færdigheder og kompetence

Efter at forbrugerne har erhvervet en vis viden, bør de udvikle evnen til at anvende den til deres egen fordel. Dette kræver en række særlige færdigheder, f.eks. at indhente finansielle oplysninger (kontoudtog fra banker, kvitteringer etc.) og at føre fortegnelser, korrekt vurdering af de indhentede oplysninger, sammenligning mellem forskellige produkter og andre færdigheder, der letter den finansielle planlægning (opsparing, udgifter, budgettering og investering).

· finansielt ansvar

Kundskaber og færdigheder er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at forbrugerne forvalter deres finanser hensigtsmæssigt. De skal være indstillet på og villig til at anvende deres kundskaber og færdigheder. Dette er et i høj grad et holdningsspørgsmål. Finansiel evne er mere end blot at vide, hvilken fremgangsmåde man skal anvende. Personer med de samme kundskaber kan vælge at handle på forskellige måder, fordi de har forskellige holdninger til forbrug og investering. Selv om personer har de samme kundskaber og færdigheder, kan de alligevel træffe beslutninger, som ikke er ansvarlige set ud fra et makroøkonomisk synspunkt.

III       Problemer på grund af manglende finansiel evne

Det er svært for forbrugere med dårlige finansielle kundskaber at vælge de produkter og tjenesteydelser, der passer bedst til deres behov. Det er svært at vurdere de råd, de har fået, og de kan blive vildledt og ofre for uretfærdige salgsmetoder.

Finansielle produkter bliver generelt misforstået, særlig hvis de er mere komplekse. Der er to mulige udfald af problemet - enten bliver folk ikke inddraget i finansielle forhold (finansiel eksklusion), eller de bliver inddraget, men det er ikke sikkert, at de vælger det rigtige produkt, eller de undersøger ikke markedet tilstrækkeligt til at finde det produkt, som opfylder deres behov bedst, fordi kunderne synes, at det er svært at sammenligne produkterne. Ifølge forskellige undersøgelser beslutter en kunde enten ganske enkelt at vælge det billigste produkt eller at vælge produkter fra store virksomheder, da de betragter dem som mere pålidelige. Et andet problem er, at forbrugerne ikke holder øje med produkterne, efter at de har købt dem, således at de kan skifte til mere fordelagtige tilbud. Ifølge en undersøgelse fra FSA (Financial Services Authority) undersøger kunderne ikke markedet for finansielle produkter særlig meget i Det Forenede Kongerige i modsætning til deres adfærd, når de køber tøj eller mobiltelefoner.

Et andet problem er, at kunderne ikke ved, hvem de skal henvende sig til. Undersøgelser viser, at når folk har brug for rådgivning, henvender de sig først til deres familie og venner. Det skyldes, at de mener, at familien vil give dem et troværdigt råd. Hvis man derimod beder en bank om rådgivning, kan man blive presset til at købe finansielle produkter. Forbrugerne skal have mulighed for at få uafhængig rådgivning, således at det tjener deres interesser bedst. Der er imidlertid kun få kunder, der har råd til personlige finansielle rådgiveres tjenesteydelser.

Manglende planlægning er også en følge af manglen på forståelse for finansielle forhold og manglen på finansiel evne. Borgerne skal indse, at planlægningen af deres pension bør begynde i de tidlige arbejdsår.

Og endelig bliver kunderne nu til dags konstant presset og fristet til at låne penge via reklamer. Hvis de ikke forstår konsekvenserne af at optage lån og særlig af ikke at være i stand til at betale det tilbage, kan det få negative virkninger på deres velfærd, men også på samfundet som helhed.

IV       Øget bevidstgørelse

Selv om undersøgelser viser, at europæiske forbrugere generelt mangler finansiel evne, er der mange, som ikke indser det, eller ikke vil indrømme det. Forbrugerne skal gøres bevidst om, hvor godt de forstår finansielle spørgsmål for at hjælpe dem med at forstå behovet for finansiel viden og uafhængig ekspertrådgivning.

Samtidig skal forbrugerne være klar over følgerne af deres handlinger og de aftaler, de indgår, f.eks. hvad konsekvenserne er, hvis de ikke betaler afdragene, eller i tilfælde af førtidig indfrielse. Denne bevidsthed vil gøre det muligt for dem at træffe velbegrundede og ansvarlige beslutninger.

Der er behov for en informationskampagne, der skal sigte på at øge offentlighedens interesse i finansiel evne. Forbrugernes evne til at vurdere deres egen finansielle evne bør også udvikles.

Forbrugernes holdning til finansiel viden skal påvirkes. Selv om der er finansielle oplysningsprogrammer af høj kvalitet og ekspertrådgivning til rådighed, kan det være, at forbrugerne alligevel bestemmer, at de ikke har brug for det.

V        Finansiel viden og finansielle informationer - differentieret strategi

Forbrugeres finansielle evne udvikler sig i løbet af den enkeltes livsforløb. Den afhænger af forbrugernes placering i livscyklussen samt af deres uddannelsesniveau, indtægt etc. Finansielle kundskaber og forståelse, finansielle færdigheder og kompetence samt finansielt ansvar er nytteløse, hvis forbrugerne ikke kan anvende dem i praksis. Derfor skal finansiel viden kunne anvendes i praksis og ikke blot være teoretisk, særlig hvad angår ældre forbrugere. Finansielle oplysningsprogrammer skal tage hensyn til forbrugernes behov. Deres behov afhænger af alder, indtægtsniveau, ægteskabelig status, uddannelse, holdninger, personlige interesser, i hvilken sektor de arbejder etc.

På grundlag heraf kan der fastsættes grundlæggende principper for finansielle oplysningsprogrammer. De

-     skal være målrettede.

-     skal tage hensyn til en lang række forbrugeres forskellige behov og interesser, og de skal være til rådighed på deres eget sprog - informationerne til forbrugerne skal være konkrete og lette at forstå.

-     skal finde anvendelse på en lang række forbrugere, f.eks. børn, unge, voksne, personer, der nærmer sig pensionsalderen, og pensionister; de skal indgå i det officielle uddannelsessystem, og bagefter skal der oprettes særlige finansielle undervisningsprogrammer målrettet mod visse sociale og økonomiske grupper.

-     skal også tage hensyn til kunders mulighed for at klage og kræve erstatning.

Et andet vigtigt punkt er, at forbrugerinformation er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at træffe effektive beslutninger. Flere informationer til forbrugerne fører ofte ikke automatisk til, at de har flere informationer til rådighed. Forbrugerne har brug for informationer, men de skal også være i stand til at forstå disse informationer og sammenligne dem. Ofte overbebyrdes forbrugere med for mange informationer, og de har svært ved at sortere dem. Det kan mindske deres forståelsesniveau og begrænse deres evne til at træffe beslutninger. Informationer må ikke forveksles med undervisning og rådgivning.

Normalt har forbrugere med en lavere indtægt ikke så stor adgang til informationer, fordi de ikke anvender finansielle produkter regelmæssigt. Mange kunder anvender tjenesteydelser fra uafhængige finansielle rådgivere, men ikke kunder med en lav indtægt. Man bør være særlig opmærksom på at give forbrugere med lav indtægt adgang til uafhængig rådgivning af høj kvalitet.

VI       Udarbejdelse og gennemførelse af programmer for formidling af finansiel viden

Alle aktører skal inddrages i processen med formidling af finansiel viden - staten, ngo'er, forbrugerorganisationer og finansielle institutioner. Der er behov for en klar ansvarsdeling. Finansielle institutioner har sagkundskab til at udarbejde konkrete og gennemførlige programmer for formidling af finansiel viden, men de må ikke være den eneste udbyder af finansiel viden og rådgivning. Andre troværdige udbydere af formidling af finansiel viden er uafhængige institutioner såsom forbrugerorganisationer og staten. Den bedste løsning er, at finansielle institutioner og forbrugerorganisationer udfører finansiel formidling i fællesskab, således at forbrugernes rettigheder og interesser bliver beskyttet, og forbrugerne ikke bliver presset til at købe finansielle produkter.

VII     Finansiel undervisning på EU-niveau

En lang række forskellige institutioner og organisationer tilbyder finansiel undervisning, f.eks. de finansielle tilsynsmyndigheder, finansielle institutioner, voksenuddannelsesinstitutioner, forbrugerorganisationer etc. I 11 medlemslande er de nationale myndigheder den primære drivkraft bag den finansielle undervisning. Hovedemnet er pengeteori og anvendelse af en bankkonto. De finansielle undervisningsprogrammer omfatter også forvaltning af kreditter og lån og dækker emner som investering, opsparing, forsikring og risikostyring. Kommissionen har i den forbindelse taget følgende initiativer:

· Kommissionen har oprettet et websted, Dolceta, som tilbyder forbrugerundervisning til voksne - webstedet er oversat til alle EU's officielle sprog (undtagen rumænsk og bulgarsk) og er tilpasset behovene på de enkelte nationale markeder.

· Kommissionen har besluttet at udvide Dolceta til at omfatte primær- og sekundærtrinnet - dette nye projekt er rettet mod unge og lærere. Formålet er at hjælpe undervisere med at indarbejde finansielle spørgsmål i deres undervisning og at bedømme eleverne i disse emner.

· "Europe Diary" - en informationsbrochure, der uddeles til gymnasieelever for at informere dem om deres rettigheder som forbrugere. I brochuren er der et afsnit om penge og gæld, som forklarer, hvordan finansielle institutioner og produkter fungerer, og advarer om faren ved at tage for store lån.

· Kommissionen organiserede i marts 2007 en konference "Increasing Financial Capability" (om forbedring af den finansielle evne) for at fremhæve, at det er vigtigt at formidle finansiel viden af høj kvalitet, og for at tilbyde et forum for udveksling af bedste praksis.

· I grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailledet anføres det, at der kan gøres mere for at sprede viden om finansielle spørgsmål.

· Kommissionens meddelelse om finansiel viden (KOM(2007)226).

VIII    Foranstaltninger

-     Medlemsstaterne bør spille en central rolle i formidlingen af finansiel viden. Der skal dog udarbejdes et grundlæggende program for formidling af finansiel viden på EU-plan. Dette program skal indeholde fælles regler og principper, som finder anvendelse i alle medlemsstater.

-     Den bedste måde at forbedre forbrugernes finansielle evne er at medtage et emne, der dækker finansielle spørgsmål, i skolernes læseplan. For at opnå de bedste resultater bør den finansielle undervisning starte i skolen, og den bør være obligatorisk. Kommissionen bør henstille til medlemsstaterne, at de skal medtage finansiel viden i skolernes nationale læseplan.

-     Der skal udvikles individuelle metoder til at forbedre forståelsen af finansielle spørgsmål i forskellige samfundsgrupper såsom elever på primær- og sekundærtrinnet, universitetsstuderende, voksne, personer med lav indtægt og pensionister.

-     Medlemsstaterne opfordres til at oprette et netværk for formidling af finansiel viden, hvori både den offentlige sektor, ngo'er og særligt uddannede vejledere deltager.

-     Kommissionen skal tilskynde medlemsstaterne til at indføre finansiel undervisning, som er specielt udviklet til forbrugere, der er i slutningen af deres professionelle karriere eller allerede er gået på pension. Dette er vigtigt, da nutidens sociale sikringssystemer er opbygget således, at risikoen ikke længere bæres af staten, men af borgerne.

-     Kommissionen bør oprette en budgetpost for programmer for formidling af finansiel viden på EU-niveau. Der skal afsættes penge til mediekampagner, der skal øge forbrugerbevidstheden om problemer, der skyldes et ringe kendskab til finansielle spørgsmål.

(*) Associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at formålet med forbedringen af forbrugernes viden og bevidsthed om finansiering og lån er at gøre forbrugerne mere bevidste om de økonomiske og finansielle realiteter, således at de kan forstå økonomiske forpligtelser og undgå unødvendige risici, overdreven gældsætning og økonomisk udstødelse; mener, at uddannelse og oplysning skal sætte forbrugerne i stand til at udøve deres egen dømmekraft og præstere en uafhængig stillingtagen til de finansielle produkter, der tilbydes dem, eller som de overvejer at benytte sig af; opfordrer medlemsstaternes regeringer og de lokale myndigheder til i samarbejde med finansielle institutioner, andre aktører, medierne, undervisere og rådgivere samt forbrugerorganisationer at vedtage og koordinere foranstaltninger og initiativer til forbedring af den finansielle information, der gives til offentligheden; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et europæisk program for finansiel uddannelse;

2. konstaterer, at "subprime"-krisen (krisen vedrørende risikable realkreditlån) ikke blot viser, hvor farligt det er, at låntagerne får utilstrækkelige oplysninger, men også at den manglende forståelse af og viden om sådanne oplysninger fører til, at forbrugerne har en utilstrækkelig forståelse for faren for insolvens og overdreven gældsætning;

3. mener, at der skal gives effektive, klare og forståelige oplysninger, navnlig i reklamer for finansielle produkter, og at pengeinstitutterne skal give tilstrækkelige oplysninger, inden der indgås aftaler, og navnlig nøje overholde reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(1) (Mifid) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler(2); opfordrer Kommissionen til på sammenhængende vis at forelægge specifikke forslag til retsakter om et harmoniseret system for forbrugeroplysning og -beskyttelse, særlig inden for realkreditlån (som f.eks. et harmoniseret, enkelt og sammenligneligt standardiseret europæisk informationsblad, der indeholder ensartede anvisninger om de årlige omkostninger i procent osv.);

4. foreslår, at introduktion til økonomi og finansiering indføres i undervisningen og tilpasses de forskellige klassetrin, og at en sådan introduktion bør lægge vægt på god forvaltning af familiebudgettet og korrekt anvendelse af de mest almindelige finansielle produkter; minder om, at formidling af finansiel viden kan finde stor udbredelse blandt forbrugerne og borgerne ved hjælp af medierne og alle tilgængelige IT-teknologier;

5. mener, at socialarbejdere, der er i kontakt med familier, som risikerer overdreven gældsætning eller økonomisk udstødelse, bør uddannes i husholdningsøkonomi og låneforhold, således at de kan rådgive dem korrekt og advare dem mod risiciene; slår til lyd for, at der udvikles specifikke programmer for børn med det formål at oplyse disse fremtidige forbrugere om banksystemets produkter, for dem, der ankommer til EU, med det formål at gøre dem mere bevidste om europæisk praksis på det finansielle område, og for pensionister, med det formål at sætte dem i stand til at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser;

6. mener, at det offentlige bør støtte og fremme tiltag fra organisationer, der arbejder på at forbedre forbrugernes viden og bevidsthed om lån og finansiering;

7. understreger, at myndige og bevidste forbrugere bidrager til at fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser, og minder om, at oplyste og tillidsfulde investorer kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet til investering og vækst; understreger, at forbrugeroplysning og -beskyttelse aldrig kan træde i stedet for effektiv overvågning, men derimod øger overvågningens effektivitet, når der er passende ligevægt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

(1) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (2) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.