Procedure : 2008/0208(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0450/2008

Indgivne tekster :

A6-0450/2008

Forhandlinger :

PV 18/11/2008 - 15
CRE 18/11/2008 - 15

Afstemninger :

PV 20/11/2008 - 6.8
CRE 20/11/2008 - 6.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0560

BETÆNKNING     *
PDF 155kDOC 172k
17. november 2008
PE 415.228v02-00 A6-0450/2008

om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

(KOM(2008)0717 – C6-0389/2008 – 2008/0208(CNS))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Pervenche Berès

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

(KOM(2008)0717 – C6-0389/2008 – 2008/0208(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0717),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0389/2008),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(1) og beslutning af 6. september 2001 om forslag til Rådets forordning om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(2) og af xx november 2008 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne(3),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6–0450/2008),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

Ændringsforslag 1

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Der bør indføres en ad hoc-procedure for fremtidige revisioner af dette rammebeløb med henblik på at styrke Fællesskabets kapacitet til at reagere hurtigt på større ændringer i den finansielle situation, som berører det samlede støttebeløb, medlemsstaterne potentielt vil kunne få behov for.

(2) I tilfælde af ekstraordinære forhold, der kunne kræve hurtig reaktion fra Fællesskabets side på større ændringer i den finansielle situation, bør Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne reagere hurtigt for at sikre, at markedstilliden ikke undergraves.

Begrundelse

I henhold til traktatens artikel 119 er der mulighed for at inddrage de berørte medlemsstater i den mellemfristede betalingsbalancestøtte.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1– afsnit 4

Forordning (EF) nr. 332/2002

Artikel 1 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Følgende indsættes som stk. 3:

udgår

"Kræver en alvorlig forværring i den finansielle situation øjeblikkelig mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til flere medlemsstater, kan Kommissionen træffe afgørelse om en revision af rammebeløbet efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om såvel det presserende behov for at revidere rammebeløbet som selve det reviderede rammebeløb. Det nye rammebeløb træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende."

 

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 a (ny)

Forordning (EF) nr. 332/2002

Artikel 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 10 i forordning (EF) nr. 332/2002 affattes således:

 

"Rådet undersøger hvert andet år og om nødvendigt hyppigere på grundlag af en rapport fra Kommissionen, efter høring af Europa-Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, om de principper, retningslinjer og lofter, der gælder for den indførte mekanisme, fortsat er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse."

(1)

EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

(2)

EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 312.

(3)

Vedtagne tekster, xxxx


BEGRUNDELSE

Ved Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 indførtes der på grundlag af traktatens artikel 119 og 308 en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne til erstatning for det tidligere instrument, der blev indført ved Rådets forordning nr. 1969/88. Denne facilitet gennemfører den mekanisme, der er omhandlet i traktatens artikel 119, og hvorved Fællesskabet kan yde gensidig bistand til en medlemsstat "i tilfælde af, at en medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globale betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over", forudsat at den pågældende medlemsstat ikke tilhører euroområdet.

Ved ovennævnte forordning, der blev vedtaget i februar 2002, blev det rammebeløb, der var fastsat i den tidligere forordning, nedsat fra 16 mia. EUR til 12 mia. EUR på grund af indførelsen af euroen, hvorved medlemsstater inden for euroområdet ikke længere var omfattet af bestemmelserne i artikel 119 vedrørende betalingsbalancer. Siden er EU blevet udvidet, og antallet af medlemsstater, der ikke deltager i ØMU, er øget væsentligt. På den baggrund og i betragtning af udviklingen på de internationale finansmarkeder mener Kommissionen, at rammebeløbet bør hæves til 25 mia. EUR.

Kommissionen anser det endvidere for nødvendigt at etablere en specifik procedure for revision af rammebeløbet, når der opstår et presserende behov. Kommissionen er af den opfattelse, at den bør bemyndiges til at træffe afgørelse om revision af rammebeløbet efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om såvel det presserende behov for at gøre det som det nye rammebeløb, der skal indføres.

Ordføreren anser det for rimeligt, at rammebeløbet hæves til 25 mia. EUR. Der synes dog ikke at være noget behov for at indføre en specifik procedure for at give Kommissionen mulighed for at revidere rammebeløbet uden om de normale beslutningsprocedurer. Det kunne dog være relevant at bekræfte, at institutionerne er indstillet på at handle hurtigt, såfremt det er påkrævet.


PROCEDURE

Titel

Mekanisme for betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

Referencer

KOM(2008)0717 – C6-0389/2008 – 2008/0208(CNS)

Dato for høring af EP

7.11.2008

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

BUDG

5.11.2008

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Pervenche Berès

7.11.2008

 

 

Behandling i udvalg

17.11.2008

 

 

 

Dato for vedtagelse

17.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Christian Ehler, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Wolf Klinz, Kurt Joachim Lauk, Hans-Peter Martin, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen, Alexander Radwan, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Harald Ettl, Piia-Noora Kauppi, Alain Lipietz, Gianni Pittella

Dato for indgivelse

17.11.2008

Seneste opdatering: 18. november 2008Juridisk meddelelse