Procedure : 2008/0190(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0056/2009

Indgivne tekster :

A6-0056/2009

Forhandlinger :

PV 24/04/2009 - 3
CRE 24/04/2009 - 3

Afstemninger :

PV 24/04/2009 - 7.14

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0322

BETÆNKNING     ***I
PDF 281kDOC 311k
16. februar 2009
PE 415.201v02-00 A6-0056/2009

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF

(KOM(2008)0627 – C6–0350/2008 – 2008/0190(COD))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: John Purvis

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF

(KOM(2008)0627 – C6–0350/2008 – 2008/0190(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0627),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2 og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0350/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6–0056/2009),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Kommissionen udarbejdede en rapport, hvori den påviste, at der var behov for at revidere direktiv 2000/46/EF, da den fandt, at nogle af direktivets bestemmelser havde lagt hindringer i vejen for udviklingen af et ægte indre marked for elektroniske pengetjenester.

(2) Kommissionen udarbejdede en rapport, hvori den påviste, at der var behov for at revidere direktiv 2000/46/EF, da den fandt, at nogle af direktivets bestemmelser havde lagt hindringer i vejen for udviklingen af et ægte indre marked for elektroniske pengetjenester og af sådanne brugervenlige tjenester.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Dette direktiv bør kun anvendes på udbydere af betalingstjenester, der udsteder elektroniske penge. Det bør ikke anvendes på forudbetalte instrumenter, der kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester. Et instrument bør betragtes som et instrument, der kun kan benyttes inden for et "begrænset net", hvis det kun kan benyttes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forretning eller forretningskæde eller til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester, uanset salgsstedets geografiske placering. Eksempler på sådanne instrumenter er butikskort, benzinkort, medlemskort, kort til den kollektive trafik og spisebilletter. Instrumenter, der kan benyttes i forretninger, der optræder på en liste, bør ikke være omfattet af en undtagelse, da sådanne instrumenter typisk er beregnet til anvendelse blandt et netværk af tjenesteudbydere, der er i stadig vækst. Endelig bør direktivet heller ikke finde anvendelse på betalingstransaktioner forbundet med køb af digitale varer eller tjenester, der indebærer, at operatøren, i kraft af varens eller tjenestens karakter tilføjer en iboende værdi, f.eks. i form af adgangs-, søge- eller leveringsfaciliteter, forudsat at varen eller tjenesten kun kan anvendes ved hjælp af digitalt udstyr som f.eks. en mobiltelefon eller en computer.

 

(5) Dette direktiv bør kun anvendes på udbydere af betalingstjenester, der udsteder elektroniske penge. Det bør ikke anvendes på forudbetalte instrumenter, der kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester. Et instrument bør betragtes som et instrument, der kun kan benyttes inden for et "begrænset net", hvis det kun kan benyttes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forretning eller forretningskæde eller til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester, uanset salgsstedets geografiske placering. Eksempler på sådanne instrumenter er butikskort, benzinkort, medlemskort, kort til den kollektive trafik og spisebilletter. Instrumenter, der kan benyttes i forretninger, der optræder på en liste, bør ikke være omfattet af en undtagelse, da sådanne instrumenter typisk er beregnet til anvendelse blandt et netværk af tjenesteudbydere, der er i stadig vækst. Endelig bør direktivet heller ikke finde anvendelse på betalingstransaktioner forbundet med køb af digitale varer eller tjenester, der indebærer, at operatøren, i kraft af varens eller tjenestens karakter tilføjer en iboende værdi, f.eks. i form af adgangs-, søge- eller leveringsfaciliteter, forudsat at varen eller tjenesten kun kan anvendes ved hjælp af digitalt udstyr som f.eks. en mobiltelefon eller en computer, og telekommunikations-, digital- eller it-operatøren ikke udelukkende agerer som formidler mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer og tjenesteydelser.

Begrundelse

Der bør sikres konsekvens mellem betragtning 5 og den deri omhandlede artikel 1, stk. 4, således at en af de anførte betingelser ikke udelades. Eftersom artikel 1, stk. 4, er en kopi af artikel 3, litra l), i betalingstjenestedirektivet, har ændringsforslaget ligeledes til formål at sikre overensstemmelse mellem nærværende direktivs betragtning 5 og betragtning 6 i betalingstjenestedirektivet.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) For at bevare indehaverens tillid skal elektroniske penge skal kunne indløses. At de kan genindløses betyder ikke nødvendigvis, at de midler, der modtages til gengæld for elektroniske penge, skal betragtes som indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales i henhold til direktiv 2006/48/EF. Indløsning bør altid være en mulighed, og den bør ske til pariværdi. Der bør aldrig opkræves gebyr ved indløsning af det fulde beløb. Indløsning af en del af beløbet kan medføre omkostninger for udstederen. Der kan derfor opkræves et proportionalt og omkostningsbaseret gebyr. Dette har ingen indflydelse på national skatte- eller sociallovgivning eller eventuelle andre forpligtelser for udstederen i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning og national lovgivning om f.eks. bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler eller særlige foranstaltninger knyttet til forebyggelse og efterforskning af kriminalitet.

(12) For at bevare indehaverens tillid skal elektroniske penge kunne indløses. At de kan genindløses betyder ikke nødvendigvis, at de midler, der modtages til gengæld for elektroniske penge, skal betragtes som indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales i henhold til direktiv 2006/48/EF. Indløsning bør altid være en mulighed, og den bør ske til pariværdi. Der bør aldrig opkræves gebyr ved indløsning i forbindelse med aftalens udløb, når en udløbsdato er angivet. Indløsning af det fulde beløb eller en del af beløbet inden aftalens udløb kan medføre ekstra omkostninger for udstederen Der kan derfor ved en sådan indløsning opkræves et proportionalt og omkostningsbaseret gebyr. Dette har ingen indflydelse på national skatte- eller sociallovgivning eller eventuelle andre forpligtelser for udstederen i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning og national lovgivning om f.eks. bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler eller særlige foranstaltninger knyttet til forebyggelse og efterforskning af kriminalitet.

Begrundelse

Tilpasning af ordlyden til ændringen af artikel 5 om genindløselighed.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) I henhold til direktiv 2006/48/EF betragtes udstedere af elektroniske penge som kreditinstitutter, skønt de hverken må modtage indlån fra offentligheden eller yde lån ud af midler modtaget fra offentligheden. Med det system, der bliver indført ved dette direktiv, bør definitionen af kreditinstitut i direktiv 2006/48/EF ændres for at sikre, at udstedere af elektroniske penge ikke betragtes som kreditinstitutter. Kreditinstitutter bør imidlertid fortsat have ret til at udstede elektroniske penge og udøve denne form for virksomhed i hele Fællesskabet på basis af gensidig anerkendelse og under overholdelse af de tilsynsregler, der gælder for dem i henhold til Fællesskabets lovgivning på bankområdet.

(16) I henhold til direktiv 2006/48/EF betragtes udstedere af elektroniske penge som kreditinstitutter, skønt de hverken må modtage indlån fra offentligheden eller yde lån ud af midler modtaget fra offentligheden. Med det system, der bliver indført ved dette direktiv, bør definitionen af kreditinstitut i direktiv 2006/48/EF ændres for at sikre, at udstedere af elektroniske penge ikke betragtes som kreditinstitutter. Kreditinstitutter bør imidlertid fortsat have ret til at udstede elektroniske penge og udøve denne form for virksomhed i hele Fællesskabet på basis af gensidig anerkendelse og under overholdelse af de tilsynsregler, der gælder for dem i henhold til Fællesskabets lovgivning på bankområdet. Kreditinstitutterne bør dog for at opretholde lige konkurrencevilkår alternativt kunne udøve denne form for virksomhed gennem et datterselskab i overensstemmelse med tilsynsreglerne som fastlagt i dette direktiv i stedet for direktiv 2006/48/EF.

Begrundelse

Det vil være i overensstemmelse med princippet om lige konkurrencevilkår, hvis udstedere af elektroniske penge, som er en del af en bankkoncern, også kan være omfattet af den særlige kapitalordning for udstedere af elektroniske penge, som er fastlagt i dette afsnit, i stedet for at være omfattet af tilsynsreglerne på et konsolideret grundlag i medfør af direktiv 2006/48/EF.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Dette direktiv fastlægger regler for optagelse og udøvelse af virksomhed som udsteder af elektroniske penge og for tilsyn med en sådan virksomhed samt for udstedelse af elektroniske penge.

1. Dette direktiv fastlægger regler for optagelse og udøvelse af virksomhed som udsteder af elektroniske penge og for tilsyn med udstedere af elektroniske penge.

Begrundelse

Præcisering af strukturen i overensstemmelse med andre direktiver om finansielle tjenesteydelser.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Med undtagelse af artikel 5 finder dette direktiv ikke anvendelse på kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, litra a), i direktiv 2006/48/EF.

2. Med undtagelse af artikel 1, 2 og 5 samt afsnit III og IV, finder dette direktiv ikke anvendelse på kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, litra a), i direktiv 2006/48/EF.

Begrundelse

Direktivets generelle bestemmelser og definitionen af elektroniske penge er også relevante for kreditinstitutter, når de udsteder elektroniske penge.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 1 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Direktivet finder ikke anvendelse på tjenester baseret på instrumenter, der kun kan anvendes til at erhverve varer eller tjenesteydelser i udstederens forretningslokaler eller i henhold til en kommerciel aftale med udstederen, enten inden for et begrænset net af tjenesteudbydere eller for en begrænset række varer eller tjenesteydelser.

3. Direktivet finder ikke anvendelse på foretagender, der udsteder elektroniske penge, der kun kan anvendes til at erhverve varer eller tjenesteydelser:

 

a) i udstederens forretningslokaler eller

 

b) i henhold til en kommerciel aftale med udstederen, enten inden for et begrænset lokalt net af vare- eller tjenesteudbydere eller for en begrænset række varer eller tjenesteydelser, som for eksempel en fælles markedsførings- eller distributionsordning.

Begrundelse

Yderligere præcisering af begrebet "begrænset net".

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 1 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Direktivet finder ikke anvendelse på tjenester baseret på telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, hvor de erhvervede varer eller tjenesteydelser leveres til og skal anvendes ved hjælp af telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, forudsat at telekommunikations-, digital- eller it-operatøren ikke udelukkende agerer som formidler mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer og tjenesteydelser.

4. Direktivet finder ikke anvendelse på foretagender, der udsteder elektroniske penge baseret på telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, hvor de erhvervede varer eller tjenesteydelser leveres til og skal anvendes ved hjælp af dette telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, forudsat at telekommunikations-, digital- eller it-operatøren ikke udelukkende agerer som formidler mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer og tjenesteydelser.

Begrundelse

Direktivet finder anvendelse på foretagender, ikke tjenester.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 2 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) "elektroniske penge": en pengeværdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af midler, og som tjener til at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2007/64/EF, og som accepteres af andre fysiske eller juridiske personer end udstederen

2) "elektroniske penge": enhver elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er udstedt efter modtagelse af midler, og som accepteres med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2007/64/EF af en anden fysisk eller juridisk person end udstederen

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 2 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) "udestående elektroniske penge": det månedlige gennemsnit af de forudgående tolv måneders finansielle forpligtelser i forbindelse med elektroniske penge

3) "udestående elektroniske penge": den samlede sum af finansielle forpligtelser i forbindelse med de til enhver tid udstedte elektroniske penge

Begrundelse

Udestående beløb er tidsbundne vurderinger, som ikke bør gøres til genstand for gennemsnitsberegninger. Navnlig i forbindelse med hastigt voksende foretagender bliver kapitalkrav baseret på gennemsnitsberegninger hurtigt ubrugelige. For nogle udstedere af elektroniske penge er udstedelsen stærkt sæsonbetonet (f.eks. omkring jul eller ferietid). Et kapitalkrav baseret på et års gennemsnitsudstedelse kan være alt for lille til at dække de perioder, hvor udstedelsen topper.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 5, 10-15 og 17-25 i direktiv 2007/64/EF finder tilsvarende anvendelse på udstedere af elektroniske penge.

Artikel 5, artikel 7, stk. 3, og artikel 10-15 og 17-25 i direktiv 2007/64/EF finder anvendelse mutatis mutantis på udstedere af elektroniske penge.

Begrundelse

Henvisningen til artikel 7, stk. 3, i direktivet om betalingstjenester tillader medlemsstaterne at give bankerne mulighed for ikke at skulle opfylde særskilte krav til den løbende kapital i et datterselskab, der udsteder elektroniske penge, hvis datterselskabet er omfattet af moderselskabets konsoliderede tilsyn. Dette er allerede tilfældet for datterselskaber, der er betalingsinstitutter.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 4 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) udbyder af betalingstjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra e) og f), i direktiv 2007/64/EF.

3) udbyder af betalingstjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra e), i direktiv 2007/64/EF.

Begrundelse

Når regionale eller lokale myndigheder udsteder elektroniske penge, UDEN at de i den forbindelse udøver offentlig myndighed, falder de ind under bestemmelserne i dette direktiv.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Genindløselighed

Udstedelse og genindløselighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge når som helst og til pariværdi indløser pengeværdien af elektroniske penge efter anmodning fra indehaveren.

1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge:

 

a) udsteder elektroniske penge til pariværdi ved modtagelse af midler og

 

b) på indehaverens anmodning når som helst mens kontrakten mellem udsteder og indehaver er gældende, gebyrfrit, helt eller delvist og til pariværdi indløser pengeværdien af elektroniske penge.

2. Kontrakten mellem udsteder og indehaver skal klart præcisere betingelserne for genindløsning.

2. Uanset stk. 1, litra b), kan udstederen opkræve et gebyr for den delvise eller fulde indløsning inden den aftalte udløbsdato for kontrakten, eller hvis kontrakten ikke angiver en udløbsdato. Et sådant gebyr skal fremgå tydeligt og præcist af kontrakten mellem udsteder og indehaver, og det skal stå i et rimeligt forhold til og svare til udstederens faktiske omkostninger. Kontrakten skal på en klar og lettilgængelig måde præcisere betingelserne for genindløsning, herunder timingen.

 

Ved indløsning inden 30 dage efter kontraktens aftalte og angivne udløbsdato indløses pengeværdien af de elektroniske penge gebyrfrit.

3. Indløsning, der finder sted før aftalens udløbsdato, kan dække en del af eller hele det elektronisk lagrede beløb.

3. Handlendes ret til genindløsning gøres til genstand for en kontraktmæssig aftale mellem udstederne af elektroniske penge og de handlende.

4. Ved indløsning på aftalens udløbsdato indløses pengeværdien af de elektroniske penge gebyrfrit.

 

5. Udstederen må kun beregne et gebyr i tilfælde af delvis eller fuldstændig indløsning før aftalens udløb. Gebyrets størrelse skal være nævnt af aftalen. Det skal stå i et rimeligt forhold til og svare til udstederens faktiske omkostninger.

 

Begrundelse

Med denne ændring udgår "gebyrfrit", idet visse virksomhedsmodeller indebærer, at forbrugerne afkræves gebyrer ved udstedelse eller genindløsning af elektroniske penge. Med denne ændring gøres det endvidere klart, at gebyrer ved genindløsning mellem udstedere af elektroniske penge og handlende bør fastlægges i en kontraktmæssig aftale.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne kræver, at udstedere af elektroniske penge på tidspunktet for opnåelse af tilladelse har en startkapital på mindst 125 000 EUR, der omfatter de i artikel 57, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF omhandlede komponenter.

Medlemsstaterne kræver, at udstedere af elektroniske penge på tidspunktet for opnåelse af tilladelse har en startkapital på mindst 200 000 EUR, der omfatter de i artikel 57, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF omhandlede komponenter.

Begrundelse

Minimumskapitalkravet for udstedere af elektroniske penge sænkes fra de nuværende 1 mio. EUR til 125 000 EUR uden begrundelse af, hvorfor de risici, der tages højde for med beløbet på 1 mio. EUR i direktiv 2000/46/EF ikke længere er relevante. Et beløb på 125 000 EUR er alt for lavt og vil ikke garantere brugerne, at den udsteder af elektroniske penge, som de overlader deres penge til, har en levedygtig virksomhed. Kravet til startkapital bør være tilstrækkeligt til at dække den tid, det tager at etablere og markedsføre en udsteder af elektroniske penge, plus gyldighedsperioden for de elektroniske penge der er udstedt.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Den egenkapital, som udstedere af elektroniske penge skal være i besiddelse af, beregnes enten i henhold til en af de tre metoder (A, B, C) i artikel 8 i direktiv 2007/64/EF eller i henhold til metode D i stk. 3. De kompetente myndigheder bestemmer på basis af den nationale lovgivning, hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige.

2. Den egenkapital, som udstedere af elektroniske penge skal være i besiddelse af, beregnes i henhold til en af de tre metoder (A, B eller C) i artikel 8 i direktiv 2007/64/EF for så vidt angår aktiviteterne i dette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a), b) og d) og i henhold til metode D i stk. 3 for så vidt angår den aktivitet at udstede elektroniske penge. De kompetente myndigheder bestemmer på basis af den nationale lovgivning, hvilken metode, A, B eller C, der er den mest hensigtsmæssige for så vidt angår aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, litra a), b) og d).

Begrundelse

En udsteder af elektroniske penge er ikke et betalingsinstitut. De metoder, der anvendes for sidstnævnte, er derfor ikke nødvendigvis anvendelige i forbindelse med udstedere af elektroniske penge. Den krævede mængde egenkapital bør således baseres på de forskellige aktiviteter og de risici, der er forbundet hermed.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 7 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Metode D: Når de elektroniske penge svarer til enten de udestående elektroniske penge eller betalingsvolumenen, alt efter hvilket beløb der er højest, skal egenkapitalen for udstedere af elektroniske penge mindst være lig med summen af følgende elementer:

3. Metode D: Egenkapitalen for udstedere af elektroniske penge skal mindst være lig med 1,5 % af de udestående elektroniske penge.

a) 5 % af den del af de elektroniske penge, der ikke overstiger 5 mio. EUR

Når udstedere af elektroniske penge gennemfører en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, og den samlede sum af udestående elektroniske penge på forhånd er ukendt, tillader de kompetente myndigheder disse udstedere at anvende bestemmelserne i denne artikel på grundlag af en repræsentativ andel, som forventes anvendt til betalingstjenester, forudsat at det er muligt at give et fornuftigt bud på en sådan repræsentativ andel på baggrund af historiske data og til de kompetente myndigheders tilfredshed.

b) 2,5 % af den del af de elektroniske penge, der overstiger 5 mio. EUR, men ikke 10 mio. EUR

Når udstedere af elektroniske penge gennemfører en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, kan egenkapitalen også beregnes i henhold til en af de tre metoder (A, B eller C) i artikel 8 i direktiv 2007/64/EF.

c) 2 % af den del af de elektroniske penge, der overstiger 10 mio. EUR, men ikke 100 mio. EUR

 

d) 1,5 % af den del af de elektroniske penge, der overstiger 100 mio. EUR, men ikke 250 mio. EUR

 

e) 1 % af den del af de elektroniske penge, der overstiger 250 mio. EUR.

 

Begrundelse

Når udstedere af e-penge beskæftiger sig med både e-pengeaktiviteter og ikke-e-pengeaktiviteter, kan det være hensigtsmæssigt at tillade, at egenkapitalen beregnes på grundlag af omkostninger, betalingsvolumen eller indtægter (metode A, B eller C) snarere end den disponible pengebeholdning (metode D). Førstnævnte må nemlig forventes bedre at afspejle betalingstjenesteformidlerens fremherskende aktivitet og den risiko, der er forbundet med den pågældende forretning. Ved at give udstedere af e-penge og de kompetente myndigheder fleksibilitet til at vælge den mest hensigtsmæssige metode opnår man en mere effektiv tilsynsmæssig ramme.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 7 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. De kompetente myndigheder kan på grundlag af en vurdering af udstederens risikostyringsprocesser, tabsrisikodatabase og interne kontrolmekanismer kræve, at udstederens egenkapital er indtil 20 % større end det beløb, der ville følge af anvendelsen af den metode, der er valgt i henhold til stk. 2, eller tillade, at udstederens egenkapital er indtil 20 % mindre end det beløb, der ville følge af anvendelsen af den metode, der er valgt i henhold til stk. 2.

udgår

Begrundelse

Der er ingen grund til at kræve en egenkapital, der er 20 % større eller mindre end beregningens resultat.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 7 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at elementer, som kan indgå i egenkapitalen, anvendes flere gange, når udstederen af elektroniske penge tilhører samme gruppe som en anden udsteder af elektroniske penge, et kreditinstitut, et investeringsselskab, et porteføljeforvaltningsselskab eller et forsikringsselskab. Dette stykke finder også anvendelse, når en udsteder af elektroniske penge udøver anden virksomhed end udstedelse af elektroniske penge.

6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at elementer, som kan indgå i egenkapitalen, anvendes flere gange, når udstederen af elektroniske penge tilhører samme gruppe som en anden udsteder af elektroniske penge, et kreditinstitut, et investeringsselskab, et porteføljeforvaltningsselskab eller et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Dette stykke finder også anvendelse, når en udsteder af elektroniske penge udøver anden virksomhed end udstedelse af elektroniske penge.

Begrundelse

Forebyggelse af dobbeltgearing bør også gælde for grupper, der omfatter genforsikringsselskaber, i tråd med nærværende direktiver.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 7 – stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6a. Hvis betingelserne i artikel 69 i direktiv 2006/48/EF er opfyldt, kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder vælge ikke at anvende artikel 7, stk. 2 og 3, i nærværende direktiv på betalingsinstitutter, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn med moderselskabet i henhold til direktiv 2006/48/EF.

Begrundelse

Denne bestemmelse findes allerede i artikel 7, stk. 3, i betalingstjenestedirektivet for at undgå, at kreditinstitutterne underlægges overlappende kontrolbestemmelser i henholdsvis bankdirektivet og de specifikke ordninger for betalingsinstitutter. Denne bestemmelse bør ligeledes indføjes i dette direktiv.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 8 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Foruden at udstede elektroniske penge må udstedere af elektroniske penge udføre følgende aktiviteter:

1. Foruden at udstede elektroniske penge må udstedere af elektroniske penge udføre følgende aktiviteter, forudsat at artikel 3 overholdes:

Begrundelse

Artikel 3 henviser til artikel 5 og 10 i betalingstjenestedirektivet, hvad angår tilladelse, og andre artikler vedrørende tilsyn, registrering, gensidig anerkendelse osv. Anvendelsen af dette direktivs artikel 3 bør være tilstrækkelig uden yderligere tilføjelser, der kan skabe forvirring.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 8 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) udbyde de betalingstjenester, der er anført i bilaget til direktiv 2007/64/EF

a) udbyde de betalingstjenester, der er anført i bilaget til direktiv 2007/64/EF, forudsat at betingelserne i artikel 16, stk. 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF er opfyldt

Begrundelse

Betingelserne i artikel 16, stk. 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF afspejles ikke fuldstændigt i det foreslåede direktivs artikel 8. Navnlig specificeres det angående betalingstjenester i artikel 16, stk. 2, i direktiv 2007/64/EF, at betalingsinstitutter kun må være i besiddelse af betalingskonti, der udelukkende anvendes til betalingstransaktioner. Det er ikke længere medtaget i det foreslåede direktiv. Af klarhedshensyn bør der tilføjes en henvisning til den fulde ordlyd i artikel 16, stk. 2, og tilsvarende for artikel 16, stk. 4.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 8 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) yde kredit i forbindelse med betalingstjenester som omhandlet i punkt 4, 5 eller 7 i bilaget til direktiv 2007/64/EF, forudsat at betingelserne i samme direktivs artikel 16, stk. 3 og 5, er opfyldt

b) yde kredit i forbindelse med betalingstjenester som omhandlet i punkt 4, 5 eller 7 i bilaget til direktiv 2007/64/EF, forudsat at betingelserne i samme direktivs artikel 16, stk. 3 og 5, er opfyldt; desuden må sådanne kreditter ikke ydes fra midler, der er modtaget mod at udstede elektroniske penge, og besiddes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 8 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) udbyde driftsmæssige og accessoriske tjenester med nær tilknytning til udstedelse af elektroniske penge

c) udbyde driftsmæssige og accessoriske tjenester med nær tilknytning til udstedelse af elektroniske penge, jf. artikel 16, stk. 1, litra a), i direktiv 2007/64/EF

Begrundelse

Hermed bekræftes, at en udbyder af elektroniske penge kan udøve samme aktiviteter som betalingsinstitutter, hvilket giver betalingsinstitutterne mulighed for at kvalificere sig til eller blive opgraderet til udbydere af elektroniske penge uden at skulle give afkald på nogen af de aktiviteter, der er tilladt for betalingsinstitutter, ved at henvise til artikel 16, stk. 1, i betalingstjenestedirektivet, som indeholder følgende eksempler på aktiviteter: garanti for gennemførelse af betalingstjenester, valutaomregning, depottjenester og lagring og behandling af data.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 8 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) drive betalingssystemer

d) drive betalingssystemer som defineret i artikel 4, stk. 6, i direktiv 2007/64/EF og med forbehold af artikel 28 i direktiv 2007/64/EF

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Midler, som udstedere af elektroniske penge modtager fra brugere af betalingstjenester til gengæld for elektroniske penge, må ikke betragtes som indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF. Midler modtaget for andre betalingstjenester må ikke betragtes som indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF eller som elektroniske penge som defineret i dette direktiv.

2. Midler, som udstedere af elektroniske penge modtager til gengæld for elektroniske penge, må ikke betragtes som indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF. Midler modtaget for betalingstjenester, som fastlagt i bilaget til direktiv 2007/64/EF, må ikke betragtes som indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF eller som elektroniske penge som defineret i dette direktiv. Udstedere af elektroniske penge må ikke yde kredit fra midler, der er modtaget eller besiddes for at udføre en elektronisk pengetransaktion.

Begrundelse

Med denne ændring præciseres forskellen mellem penge modtaget som indlån (i banker) og penge, der besiddes som disponibel beholdning (hos udstedere af elektroniske penge). De reducerede kapitalkrav som følge af den lavere risikoprofil, der kendetegner udstedere af elektroniske penge, skal ledsages af en angivelse af, at beholdningen af elektroniske penge skal beskyttes og ikke må anvendes til udlån.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kræver af udstedere af elektroniske penge, der udfører en af de i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), nævnte aktiviteter og samtidig udfører andre forretningsaktiviteter som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra e), at de i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF beskytter de midler, der er modtaget fra brugerne af betalingstjenester eller gennem en anden formidler af betalingstjenester for gennemførelse af betalingstransaktioner.

1. Medlemsstaterne kræver af udstedere af elektroniske penge, der udfører en af de i artikel 8, stk. 1, nævnte aktiviteter, at de i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF, mutatis mutandis, beskytter alle de midler, der er modtaget i forbindelse med disse aktiviteter for gennemførelse af betalingstransaktioner, i hvilken forbindelse fordringer på kredit- og hævekort betragtes som sikre, likvide aktiver med lav risiko.

Begrundelse

Der tilføjes en sætning, hvorved forventede penge fra kredit- eller hævekortbetalinger kan medregnes til den beholdning af e-penge, der skal beskyttes. Det er ikke nødvendigt at beskytte e-pengemidler juridisk (i tilfælde af insolvens), medmindre udstederen leverer andre tjenester end e-penge, eftersom risikoen i så fald er større.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset stk. 1 finder artikel 9, stk. 1, litra b) i direktiv 2007/64/EF ikke anvendelse på udstederne af elektroniske penge, medmindre disse yder kredit eller tilbyder andre tjenester end betalingstjenester.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan kræve, at udstedere af elektroniske penge, der ikke udfører andre forretningsaktiviteter som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), også opfylder beskyttelseskravene i stk. 1 i denne artikel.

2. Medlemsstaterne kræver, at udstedere af elektroniske penge beskytter alle midler, der repræsenterer de finansielle forpligtelser i forbindelse med udestående elektroniske penge, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF, mutatis mutandis.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående tolv måneder, der er gennemført af den pågældende person, herunder også agenter, for hvilke personen har det fulde ansvar, overstiger ikke 3 mio. EUR pr. måned

a) de samlede forretningsaktiviteter medfører samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med udestående elektroniske penge, som ikke overstiger 3 mio. EUR, og

Begrundelse

Undtagelsestærsklen bør fortsat baseres på beholdningen af elektroniske penge snarere end mængden af betalinger, idet risikoen ved udstedelse af elektroniske penge ligger i beholdningens størrelse.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Når udstedere af elektroniske penge gennemfører en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, og den samlede sum af udestående elektroniske penge på forhånd er ukendt, tillader de kompetente myndigheder disse udstedere at anvende bestemmelserne i denne artikel på grundlag af en repræsentativ andel, som forventes anvendt til betalingstjenester, forudsat at det er muligt at give et fornuftigt bud på en sådan repræsentativ andel på baggrund af historiske data og til de kompetente myndigheders tilfredshed.

Begrundelse

For mobiltelefonoperatører - eller andre markedsaktører, der måtte ønske at anvende hybridkonti i fremtiden - er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at opgøre udestående e-penge. For hybridkonti kan den samlede sum af udestående e-penge kun beregnes på et ex-post-grundlag, når kunden har afsluttet en betalingsaktion. Direktivet bør tillade, at udestående e-penge beregnes på grundlag af skøn baseret på historiske data, for så vidt angår undtagelsesbestemmelsen, hvilket svarer til den løsning, der er fundet i forbindelse med beregningen af egenkapitalen og beskyttelseskravene.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kravet i stk. 1, litra a), vurderes på grundlag af den forventede betalingsvolumen i forretningsplanen, medmindre de kompetente myndigheder kræver en tilpasning af denne plan.

udgår

Begrundelse

Undtagelsestærsklen bør fortsat baseres på beholdningen af elektroniske penge snarere end mængden af betalinger, idet risikoen ved udstedelse af elektroniske penge ligger i beholdningens størrelse.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 15 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne tillader, at udstedere af elektroniske penge, der før dette direktivs ikrafttrædelsesdato har påbegyndt deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemførelse af direktiv 2000/46/EF i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, fortsætter deres virksomhed uden den i artikel 3 omhandlede tilladelse. Medlemsstaterne kræver, at disse udstedere af elektroniske penge fremsender alle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder, således at disse senest seks måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i artikel 11 kan vurdere, om udstederne overholder kravene i dette direktiv, og, hvis det ikke er tilfældet, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kravene overholdes, eller om tilladelsen skal inddrages. Udstedere af elektroniske penge, der overholder kravene, meddeles tilladelse og optages i registret. Udstedere af elektroniske penge, der ikke overholder kravene senest seks måneder efter [gennemførelsesfristen for direktivet], forbydes at udstede elektroniske penge.

1. Medlemsstaterne tillader, at udstedere af elektroniske penge, der før dette direktivs ikrafttrædelsesdato har påbegyndt deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemførelse af direktiv 2000/46/EF i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, fortsætter deres virksomhed i den medlemsstat og enhver anden medlemsstat i overensstemmelse med den gensidige anerkendelsesordning i direktiv 2000/46/EF uden den i dette direktivs artikel 3 omhandlede tilladelse og uden krav om overholdelse af de øvrige bestemmelser i, eller som der henvises til, i afsnit II. Medlemsstaterne kræver, at disse udstedere af elektroniske penge fremsender alle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder, således at disse senest seks måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i artikel 11 kan vurdere, om udstederne overholder kravene i dette direktiv, og, hvis det ikke er tilfældet, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kravene overholdes, eller om tilladelsen skal inddrages. Udstedere af elektroniske penge, der overholder kravene, meddeles tilladelse og optages i registret med krav om i øvrigt at overholde kravene i afsnit II. Udstedere af elektroniske penge, der ikke overholder kravene senest seks måneder efter ...*, forbydes at udstede elektroniske penge.

 

* EUT: indsæt venligst gennemførelsesfristen, der henvises til i artikel 19, stk. 1.

Begrundelse

Det bør præciseres, hvilke af bestemmelserne i direktivet om elektroniske penge, der gælder i overgangsperioden.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 15 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne tillader, at juridiske personer, der før den [datoen for vedtagelse af Kommissionens forslag] har påbegyndt deres virksomhed som enheder i henhold til den nationale lovgivning om gennemførelse af artikel 8 i direktiv 2000/46/EF, fortsætter deres virksomhed i den pågældende medlemsstat indtil den [tolv måneder efter gennemførelsesfristens udløb] uden at søge om tilladelse i henhold til artikel 3. Udstedere af elektroniske penge, der i samme periode ikke er blevet meddelt en tilladelse eller en undtagelse i henhold til artikel 10, forbydes at udstede elektroniske penge.

3. Medlemsstaterne tillader, at juridiske personer, der før den 9. oktober 2008 har påbegyndt deres virksomhed som enheder i henhold til den nationale lovgivning om gennemførelse af artikel 8 i direktiv 2000/46/EF, fortsætter deres virksomhed i den pågældende medlemsstat indtil den ...* uden at søge om tilladelse i henhold til artikel 3 og uden krav om overholdelse af de øvrige bestemmelser i, eller som der henvises til, i afsnit II. Udstedere af elektroniske penge, der i samme periode ikke er blevet meddelt en tilladelse eller en undtagelse i henhold til artikel 10, forbydes at udstede elektroniske penge.

 

* EUT: indsæt venligst datoen 12 måneder efter gennemførelsesfristen, der henvises til i artikel 19, stk. 1.

Begrundelse

Teknisk ændring, der også er relateret til ændringsforslaget til artikel 15, stk. 1.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 16 – nr. 1

Direktiv 2005/60/EF

Artikel 11 – stk. 5 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"d) elektroniske penge som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2009/../EF (*), hvis – såfremt det ikke er muligt at overføre et nyt beløb – det elektroniske medium maksimalt kan indeholde [500 EUR], eller hvis der – såfremt der kan overføres et nyt beløb – i løbet af et kalenderår højst kan gennemføres transaktioner til et samlet beløb på [3 000 EUR], medmindre indehaveren som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2009/../EF har genindløst mindst [1 000 EUR] i det samme kalenderår".

"d) elektroniske penge som defineret i artikel 2 i direktiv 2009/../EF (*), hvis – såfremt det ikke er muligt at overføre et nyt beløb – det elektroniske medium maksimalt kan indeholde 500 EUR, eller hvis der – såfremt der kan overføres et nyt beløb - i løbet af et kalenderår højst kan gennemføres transaktioner til et samlet beløb på 3 000 EUR, medmindre indehaveren i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2009/../EF har genindløst mindst 1 000 EUR i det samme kalenderår".

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 17 – nr. 1 – litra a

Direktiv 2006/48/EF

Artikel 4 – nr. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) Nr. 1, litra b), affattes således:

a) Nr. 1) affattes således:

Begrundelse

Teknisk ændring.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv – ændringsretsakt

Artikel 19 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den […] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ...* de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

 

* EUT: Indsæt venligst dato: 18 måneder efter den i artikel 20 nævnte dato for direktivets ikrafttræden.

Begrundelse

Teknisk ændring.


BEGRUNDELSE

Elektroniske penge er ganske enkelt oplagring af kontanter i elektronisk form, hvad enten det er på en online betalingskonto, en forudbetalt mobiltelefonkonto, et elektronisk gavekort, et bankkort med e-pung-funktion(1), et ”tank-op-rejsekort”, vouchers til måltider eller gaver eller et utal af andre innovative teknologiske muligheder. Elektroniske penge er også en betalingsmulighed for dem, der normalt ikke har adgang til en bankkonto, såsom børn eller indvandrere. I juli 2007 havde udstedere af elektroniske penge i EU udeståender for 1 053 mio. EUR sammenlignet med 670 mio. EUR i 2005.

En udsteder af elektroniske penge er en “ikke-bank”, hvor man kan oplagre forudbetalte midler og anvende dem på forskellig vis. Selv om det på verdensplan benyttes flittigt som en voksende forretningsmetode til at gennemføre betalinger, navnlig i Asien, har markedet for elektroniske betalinger i Europa udviklet sig ”pletvist” og egentlig kun udvist vækst i to medlemsstater – Det Forenede Kongerige (60(2)) og Tjekkiet (54). I de fleste medlemsstater betragtes elektroniske penge endnu ikke som et troværdigt alternativ til kontanter.

Ved udgangen af 2007 havde Tyskland 8 udstedere af elektroniske penge, Danmark 7, Nederlandene 6, Frankrig og Belgien hver 5, Letland 4, Sverige og Italien 3, Slovenien 2, Cypern og Finland hver 1(3).

Harmonisering fra minimum til maksimum

Selv om direktiv 2000/46/EF om elektroniske penge indeholdt en undtagelsesbestemmelse for små udstedere eller hvis de elektroniske penge, der udstedes af udstederen, kun anerkendes som betalingsmiddel af et begrænset antal foretagender, var det også et minimumsharmoniseringsdirektiv. Derfor valgte mange medlemsstater (f.eks. Spanien og Østrig) ikke at anvende undtagelsesbestemmelsen, hvilket hindrede ny teknologisk udvikling på dette område. To tyske udstedere af elektroniske penge valgte at høre under reglerne i Det Forenede Kongerige på grund af dets mere favorable anvendelse af direktivet om elektroniske penge.

Efter vedtagelsen af betalingstjenestedirektivet 2007/64/EF, som har moderniseret reguleringen af betalingstjenester, virker det fornuftigt også at opdatere reguleringen af e-pengetjenester. Dette er særligt vigtigt for at opnå et reelt indre marked og retfærdiggør en øget harmonisering. Dette skulle give mulighed for, at sektoren kan udvikle sig i Europa og navnlig i de medlemsstater, hvor den hidtil ikke har kunnet få ordentligt fodfæste.

Kommissionens forslag undtager automatisk og udtrykkeligt bestemte kategorier af udstedere af elektroniske penge fra direktivet, hvis de opfylder bestemte kriterier, i stedet for at give medlemsstaterne mulighed for at vælge, om de vil indføre undtagelserne eller ej. Udstedere af elektroniske penge, der falder uden for direktivets anvendelsesområde eller er undtaget i henhold til artikel 10, har ikke lov til at levere deres ydelser i en anden medlemsstat.

Startkapital

En anden barriere for vækst, der er identificeret, er de utroligt omstændelige tilsynskrav. På dette område blev kapitalkravsdirektivet og direktivet om betalingstjenester opfattet som værende mere velegnede. I det gamle direktiv var der krav om, at udstedere af elektroniske penge skulle have 1 mio. EUR i startkapital. Kommissionens forslag reducerer dette krav til et mere rimeligt niveau på 125 000 EUR. Dette niveau svarer til niveauet i direktivet om betalingstjenester og skaber mere lige konkurrencevilkår for udstedere af elektroniske penge. Faktisk minder udstedere af elektroniske penge mere om betalingsinstitutter end om banker med hensyn til deres risikoprofil og deres tendens til at forvolde systemisk skade. En lempelse af kravet til startkapital vil også fremme innovation inden for dette produktområde.

Elektroniske penge anvendes typisk til mindre betalinger, og en betragtning i Kommissionens tekst præciserer, at de konti, der er forbundet med forskellige elektroniske pengemedier, ikke må anvendes til opsparing eller som grundlag for kreditgivning. På trods af denne begrænsning, anser ordføreren det for meget sandsynligt, at de bliver til en slags småopsparinger, og at brugerne meget vel naturligt kan føle sig tilskyndet til at anvende dem således. Ordføreren er ikke overdrevent bekymret, hvis dette skulle ske, så længe det ikke også fører til kreditgivning.

Bestemmelse om eksklusivitet

Det oprindelige direktiv om elektroniske penge fastslog, at udstedere af elektroniske penge ikke måtte tilbyde andre tjenesteydelser end udstedelse af elektroniske penge og nært beslægtede ydelser(4). Med direktivet om betalingstjenester ville denne bestemmelse imidlertid skabe ulige konkurrencevilkår, fordi betalingsinstitutter og banker har lov at brede sig ud over andre tjenesteydelser (selv om det kun er banker og udstedere af elektroniske penge, der har lov at udstede elektroniske penge).

Da "Octopus"-kortet, som oprindeligt blev brugt til at betale for transport i Hong Kong, blev udvidet til også at dække betaling for produkter i undergrundsbanens kiosker såsom aviser, sandwicher osv., steg stationsbutikkernes omsætning med 30 %. I henhold til det gældende direktiv om elektroniske penge har Oyster Card London ikke lov at tilbyde en tilsvarende service. Det nye forslag fjerner denne eksklusivitetsbestemmelse, hvilket skulle hjælpe med til at fremme vækst og ekspansion for så vidt angår elektroniske penge.

Det er imidlertid vigtigt, at udstederen fortsat har de kontrolmekanismer og den kapital, der er nødvendige for de nye tjenesteydelser, den pågældende vælger at udvide med. Derudover bør de elektroniske pengemidler afgrænses effektivt, så de ikke anvendes til støtte for andre beslægtede tjenesteydelser.

Krav til den løbende kapital

Det gældende direktiv om elektroniske penge kræver, at den løbende kapital skal udgøre 2 % af den aktuelle værdi eller ”kontantbeløbet”. Kommissionens forslag indeholder forskellige metoder til beregning af dette niveau i et forsøg på at bringe det i overensstemmelse med artikel 8 i direktivet om betalingstjenester med dets A, B og C-metoder samt den nye D-metode.

Disse tilgange opstiller alle graduerede kapitalkrav, som er regressive og især rammer de mindste virksomheder, hvor kapitalens marginalomkostninger er højest (f.eks. 5 % for de første 5 mio. EUR i henhold til metode D i det nye forslags artikel 7). Elektroniske pengetjenester adskiller sig imidlertid væsentligt fra betalingstjenester. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at videreføre disse beregningsmetoder, navnlig fordi der ikke har været gennemført en konsekvensanalyse, og fordi de var resultatet af et kompromis, der skulle inkorporere de fleste medlemsstaters kapitalberegningsmetoder.

Alternativt kan en tilbagevenden til det tidligere beregningssystem for løbende kapital (”egenkapital”), som kun mødte meget lidt kritik, give udstederne af elektroniske penge mulighed for fortsat at benytte en metode, som de kender, og samtidig forenkle gennemførelsen af dette tiltag. Ordføreren mener, at en enhedssats på 1,5 % for metode D er et rimeligt kompromis med en undtagelse for mobiltelefonselskaber, som ikke er i stand til at beregne et ”kontantbeløb”, fordi kundernes forudbetalte konti kan anvendes både til telefoni-relaterede tjenesteydelser og som elektroniske penge.

I Kommissionens forslag har medlemsstaterne desuden lov til at hæve eller sænke kapitalkravet med op til 20 %. I et harmoniseret forslag mener ordføreren imidlertid ikke, at dette giver mening – det vil blot resultere i meget ulige konkurrencevilkår, hvis denne bestemmelse anvendes.

Indløsning af midler

Forbrugerne bør have ret til til enhver tid at indløse deres midler gebyrfrit. Denne rettighed findes både i det oprindelige direktiv og i det nye forslag. Direktiv 2000/46/EF gjorde det imidlertid muligt opkræve betaling for de omkostninger, ”der er strengt nødvendige for at gennemføre transaktionen”, og at fastsætte en minimumstærskel for genindløsning (højst 10 EUR). Formålet var at skabe klarhed for mobiltelefonselskaber, hvor kunderne benytter den samme forudbetalte konto til betaling for deres opkald og som elektroniske penge. På de fleste medlemsstaters markeder (men ikke alle(5)) skal kunderne betale for at få indløst deres forudbetalte mobiltelefonkonti. Vi foretrækker, at der ikke opkræves gebyr for indløsning, men anerkender også parternes ret til at indgå en kontrakt (hvis de ønsker det), der kan indeholde betingelser og gebyr for indløsning, så længe dette er klart præciseret og udtrykkeligt accepteret af brugeren.

Beskyttelse af midler

Den klart mest komplicerede del af forslaget er den klare målsætning om at sikre, at en udsteder af elektroniske penge til enhver tid er i stand til at indløse alle kundernes midler. Det er afgørende herfor, at disse midler beskyttes. Der er imidlertid uenighed om metoden og niveauet for denne beskyttelse. Der henvises til artikel 9 i direktivet om betalingstjenester, som kræver, at betalingsinstitutter beskytter disse midler på en bankkonto eller investerer dem i ”sikre, likvide aktiver med lav risiko som fastlagt af hjemlandets kompetente myndigheder...” og ”skal i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning i brugerne af betalingstjenesters interesse være beskyttet...i tilfælde af insolvens...”. Dette er forståeligt for de udstedere, der leverer mange forskellige slags serviceydelser – betalinger, elektroniske penge, osv. (dvs. ”hybrid-institutioner”). Ordføreren finder det imidlertid ønskværdigt, at alle udstedere, inklusive dem der kun beskæftiger sig med elektroniske penge, skal yde denne basale beskyttelse.

Undtagelser

Som tidligere nævnt fritager Kommissionens nye forslag automatisk udstedere af elektroniske penge, som enten opererer lokalt (f.eks. udstedere af gavekort, som kun kan indløses i den butik eller butikskæde, hvor de er købt); tilhører et begrænset net af tjenesteudbydere; eller hvis det drejer sig om en begrænset række varer eller tjenesteydelser. Artikel 10 indfører en yderligere undtagelsesbestemmelse for udstedere under en vis størrelse, og som medlemsstaterne kan vælge at gennemføre. Igen anvender Kommissionen dog tekst fra direktivet om betalingstjenester, som er bedre egnet til betalingsinstitutter, idet den måler på, hvor mange betalinger der er gennemført. Da udstedere af elektroniske penge ligger inde med penge på vegne af kunden, giver det bedre mening at basere undtagelsen på de penge, udstederen ligger inde med. Ordføreren mener, at teksten i denne de minimis undtagelse i det gamle/gældende direktiv om elektroniske penge er bedre egnet til udstedere af elektroniske penge. Tærsklen er også blevet sænket, således at flere udstedere af elektroniske penge kan opnå godkendelse, idet de vil drage fordel af det mindskede krav om startkapital. Dette er også vigtigt i forhold til forbrugerbeskyttelsen.

(1)

Smart-card-baserede e-pung-systemer (hvormed man oplagrer værdier på kortets chip – og ikke på en ekstern konto – således at maskinerne, der skal aflæse kortene ikke behøver netværksforbindelse) blev afprøvet over hele Europa fra midten af 90’erne, især i Tyskland (Geldkarte), Østrig (Quick), Belgien (Proton), Frankrig (Moneo), Nederlandene (Chipknip og Chipper), Schweiz ("Cash"), Norge ("Mondex"), Sverige ("Cash"), Finland ("Avant"), Det Forenede Kongerige ("Mondex"), Danmark ("Danmønt") og Portugal ("Porta-moedas Multibanco"). Disse kort mindsker også bankernes omkostninger ved at øge antallet af digitale transaktioner – for eksempel i forbindelse med parkering, salgsautomater eller udbringning af mad.

(2)

Kommissionens konsekvensanalyse af direktivet om elektroniske penge af 9.10.2008, bilag 6.

(3)

Kommissionens konsekvensanalyse af direktivet om elektroniske betalinger af 9.10.2008, bilag 6 samt ECB’s juridiske arbejdspapir om udstedere af elektroniske penge, juli 2008, http://www.ecb.int/pub/pdf/scplps/ecblwp7.pdf.

(4)

Artikel 1, stk. 5, i direktiv 2000/46/EF.

(5)

For eksempel Danmark.


PROCEDURE

Titel

Virksomhed som udsteder af elektroniske penge

Referencer

KOM(2008)0627 – C6-0350/2008 – 2008/0190(COD)

Dato for høring af EP

9.10.2008

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

21.10.2008

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

21.10.2008

JURI

21.10.2008

LIBE

21.10.2008

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

IMCO

5.11.2008

JURI

20.1.2009

LIBE

21.12.2009

 

Ordfører

       Dato for valg

John Purvis

24.9.2008

 

 

Behandling i udvalg

5.11.2008

11.12.2008

20.1.2009

 

Dato for vedtagelse

11.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

14

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Paolo Bartolozzi, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Christian Ehler, Elisa Ferreira, Ingo Friedrich, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Astrid Lulling, Sirpa Pietikäinen, John Purvis, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg, Sahra Wagenknecht

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Mia De Vits, Werner Langen, Gianni Pittella, Eva-Riitta Siitonen

Dato for indgivelse

16.2.2009

Seneste opdatering: 26. februar 2009Juridisk meddelelse