Procedure : 2008/2225(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0092/2009

Indgivne tekster :

A6-0092/2009

Forhandlinger :

PV 23/03/2009 - 25
CRE 23/03/2009 - 25

Afstemninger :

PV 24/03/2009 - 4.17
CRE 24/03/2009 - 4.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0162

BETÆNKNING     
PDF 164kDOC 102k
24. februar 2009
PE 416.668v03-00 A6-0092/2009

om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse

(2008/2225(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Vasco Graça Moura

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse

(2008/2225(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 151,

 der henviser til artikel 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til UNESCO's konvention fra 2003 til beskyttelse af den immaterielle kulturarv,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2008 med titlen "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse" (KOM(2008)0566) og til ledsagedokumentet hertil i form af arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2008)2443, SEK(2008)2444 og SEK(2008)2445),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2007 med titlen "Rammerne for den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber" (KOM(2007)0184),

 der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 5. november 2007 med titlen "Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed" (KOM(2007)0554) og til ledsagedokumentet hertil i form af arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)1222),

 der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(1),

 der henviser til sin beslutning af 15. november 2006 om en ny strategisk ramme for flersprogetheden(2),

 der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om fremme af flersprogethed og sprogindlæring i EU: Den europæiske indikator for sprogkundskaber(3),

 der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 med henstillinger til Kommissionen om regionale og mindre udbredte europæiske sprog - mindretalssprog i EU - under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed(4),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1934/2000/EF af 17. juli 2000 om Det Europæiske Sprogår 2001(5),

 der henviser til formandskabets konklusioner fra det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og16. marts 2002,

 der henviser til Rådets (uddannelse, ungdom og kultur) konklusioner af 21. og 22. maj 2008, specifikt dem, der vedrører flersprogethed,

 der henviser til konklusioner fra november 2008 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser(6),

 der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 18.-19. juni 2008 om flersprogethed(7) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. september 2008 om flersprogethed,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0092/2009),

A.  der henviser til, at sproglig og kulturel mangfoldighed har stor indflydelse på dagligdagen for borgerne i Den Europæiske Union som følge af mediernes udbredelse, øget mobilitet, migration og globalisering,

B.  der henviser til, at erhvervelse af forskellige former for sproglige færdigheder anses for at være af største betydning for alle EU-borgere, da en sådan kompetence sætter dem i stand til i fuld udstrækning at udnytte de økonomiske, sociale og kulturelle fordele ved den frie bevægelighed inden for EU og ved EU's forbindelser med tredjelande,

C.  der henviser til, at flersprogethed får stadig større betydning i forbindelserne mellem medlemsstaterne, i sameksistensen i vores multikulturelle samfund og inden for rammerne af de fælles EU-politikker,

D.  der henviser til, at det er nødvendigt, at evalueringen af flersprogetheden foregår under anvendelse af anerkendte instrumenter, som f.eks. den fælles europæiske referenceramme for sprog,

E.  der henviser til, at visse europæiske sprog udgør en vigtig bro i forbindelserne til tredjelande og også mellem folk og nationer fra forskellige områder i verden,

F.  der henviser til, at sproglig mangfoldighed anerkendes som en rettighed i artikel 21 og 22 i chartret om grundlæggende rettigheder, og at flersprogethed også bør være forbundet med den målsætning at tilskynde til respekt for forskelligartethed og til tolerance for at forhindre mulige aktive og passive konflikter mellem de forskellige sprogsamfund i medlemsstaterne,

1.  glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse om flersprogethed og over Rådets positive reaktion på den;

2.  bekræfter den holdning, Parlamentet i tidens løb har givet udtryk for i forhold til flersprogethed og kulturel mangfoldighed;

3.  understreger, at der er behov for anerkendelse af, at EU's officielle sprog er ligestillet i alle aspekter af offentlig virksomhed;

4.  mener, at Europas sproglige mangfoldighed udgør et stort kulturelt aktiv, og at det ville være forkert at lægge sig fast på et enkelt hovedsprog i Den Europæiske Union;

5.  anser EU-institutionernes rolle for afgørende for overholdelsen af princippet om ligestilling mellem sprogene, både i forbindelserne mellem medlemsstaterne og internt i EU-institutionerne og desuden i EU-borgernes forbindelser til de nationale forvaltninger og de internationale institutioner og organisationer;

6.  minder om, at flersprogethed ikke kun er vigtig på det økonomiske og sociale område, men at der også skal tages højde for kulturel og videnskabelig kreativitet og formidling samt betydningen af litterær og teknisk oversættelse i borgernes liv og for en bæredygtig udvikling af EU, og fremhæver ikke mindst den rolle, som sprogene spiller til udformning og styrkelse af identiteten;

7.  understreger, at flersprogethed er et tværgående spørgsmål, som har betydelig indvirkning på EU-borgernes liv; anmoder derfor medlemsstaterne om også at gøre flersprogethed til et centralt tema i andre politikker end uddannelse, som f.eks. inden for livslang læring, social integration, beskæftigelse, medier og forskning;

8.  tillægger det meget stor betydning, at der udarbejdes særprogrammer til støtte for oversættelse, og at der udvikles flersprogede terminologidatabaser;

9.  understreger, at flersprogethed skal fremmes gennem informations- og kommunikationsteknologien, og fremhæver derfor, at anvendelsen af den relevante internationale standard (ISO 10646) - der gør det muligt at angive alle sprogs alfabeter - spiller en vigtig rolle i EU's og medlemsstaternes administrative systemer og medier;

10.  foreslår, at der indføres en europæisk dag for oversættere og tolke, eller at der tages hensyn til og fokuseres på disse erhverv på den europæiske sprogdag, som fejres hvert år den 26. september;

11.  understreger, at det er vigtigt at sikre, at forældre eller værger har mulighed for at vælge, hvilket af de officielle sprog undervisningen af deres børn skal foregå på i de lande, hvor der findes flere officielle sprog og/eller flere regionale sprog;

12.  advarer mod den fejl, som det er at fremme et sprog på bekostning af et andet sprog og rettighederne for dem, der taler dette sprog, eller anvende enhver form for tvang eller forskelsbehandling, som tilsidesætter eller krænker disse rettigheder;

13.  understreger, at det er vigtigt at beskytte flersprogetheden i lande eller regioner med to eller flere officielle sprog og at sikre, at de pågældende sprog anvendes som undervisningssprog på hvert uddannelsestrin;

14.  understreger betydningen af at sikre fuld tværsproglig forståelse i de medlemsstater, hvor der findes flere officielle sprog, særlig på ældreområdet og retsområdet og inden for sundhedssektoren, forvaltningsapparatet og beskæftigelsesområdet;

15.  slår til lyd for, at tjenestemænd, der i deres arbejde kommer i kontakt med borgere fra andre medlemsstater, lærer et yderligere EU-sprog;

16.  finder det nødvendigt og formålstjenligt, at voksne får lejlighed til at lære fremmedsprog gennem faglige uddannelsesprogrammer og programmer for livslang læring med det formål at fremme den personlige og faglige udvikling;

17.  understreger, at det er meget vigtigt, at der undervises i modersmålet, ikke alene for at opnå gode resultater i skolesystemet generelt, men også og navnlig for at erhverve tilfredsstillende færdigheder i andre sprog, og bifalder kraftigt Kommissionens forslag om at styrke indsatsen hen imod modersmål plus to-målet i uddannelsessystemerne; pointerer, at ingen skoleelev derfor skal berøves undervisning i sit lands officielle sprog;

18.  beklager, at Kommissionen hidtil hverken har indført et flerårigt program om sproglig mangfoldighed og sprogindlæring eller har oprettet et europæisk agentur på dette område, som krævet i ovennævnte beslutning, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet med stort flertal den 4. september 2003;

19.  understreger desuden, at et indgående kendskab til værtslandets officielle sprog er vigtigt for, at indvandrere og deres familier kan integreres fuldt ud, og fastholder, at de nationale regeringer skal fremme særlige sprogkurser på en effektiv måde, især for kvinder og ældre; opfordrer medlemsstaterne til at handle ansvarligt over for indvandrere og give dem de nødvendige redskaber til at lære værtslandets sprog og kultur og samtidig gøre det muligt for dem og tilskynde dem til at bibeholde deres eget sprog;

20.  erindrer om, at det med henblik herpå er afgørende at sikre undervisningskvaliteten og fremme en relevant uddannelse af lærerne;

21.  mener, at sprogindlæringen bør styrkes i førskolestadiet, navnlig indlæringen af det nationale sprog i det land, hvor børnene går i skole;

22.  mener, at børn, inden de begynder i skolen, i egen interesse skal kunne beherske sproget i det land, hvori de er bosiddende, således at de kan undgå forskelsbehandling under deres skolegang og senere uddannelse og i stedet være i stand til at deltage i alle aktiviteter på lige fod med andre;

23.  foreslår, at medlemsstaterne undersøger muligheden for udveksling af undervisningspersonale på de forskellige uddannelsesniveauer med det formål at undervise i forskellige fag på forskellige sprog, og mener, at denne mulighed især kunne udnyttes i grænseområder, hvorved arbejdstagernes mobilitet og borgernes sprogkundskaber vil kunne forbedres;

24.  anser det for absolut påkrævet at fremme mobiliteten og udvekslingen af sproglærere og studerende; understreger, at en omfattende udveksling af sproglærere i Den Europæiske Union vil bidrage til at opnå, at flest mulige af disse lærere får reel kontakt til det samfund, hvor sprogene, de underviser i, tales som modersmål;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme undervisernes faglige mobilitet og samarbejdet mellem skoler og forskellige lande med det formål at gennemføre undervisningsprojekter, som er teknologisk og kulturelt innovative;

26.  tilskynder til og støtter indførelse af lokale mindretalsmodersmål og fremmede modersmål som et frivilligt skoletilbud og/eller som en aktivitet, der falder uden for almindelig skoleundervisning, og som tilbydes offentligheden generelt;

27.  minder om, at Europa-Parlamentet i en lang årrække har arbejdet for at fremme sprogindlæring, flersprogethed og sproglig mangfoldighed i EU, herunder regionale sprog og mindretalssprog, da der her er tale om kulturværdier, som bør beskyttes og tilgodeses; mener, at flersprogethed er afgørende for effektiv kommunikation og udgør et instrument til at lette forståelsen mellem mennesker og dermed accepten af forskelle og mindretal;

28.  henstiller, at medlemsstaternes akademiske læseplaner omfatter valgfri undervisning i et tredje fremmedsprog, der påbegyndes i gymnasieskolerne;

29.  understreger betydningen af indlæring af nabolandes sprog som et middel til at fremme kommunikationen og øge den gensidige forståelse i Den Europæiske Union og dermed styrke Fællesskabet;

30.  henstiller, at indlæring af de respektive sprog i nabolande og -regioner støttes, især i grænseområder;

31.  gentager, at det er vigtigt at fremme og støtte udviklingen af innovative pædagogiske modeller og strategier for sprogundervisning for at tilskynde borgerne til at tilegne sig sprogkundskaber og skærpe deres interesse og motivation på området;

32.  foreslår, at der på hvert uddannelsestrin uanset geografisk miljø arbejder kvalificerede fremmedsprogslærere, der er uddannet i og har erfaring med brugen af informations- og kommunikationsteknologi;

33.  anbefaler, at fremmedsprogsundervisernes europæiske sammenslutninger og organisationer høres om de programmer og metoder, der skal anvendes;

34.  fastholder, at det er nødvendigt, at politiske tiltag stimulerer læsning og skrivekunst for at nå disse mål;

35.  glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte informations- og bevidstgørelseskampagner om fordelene ved sprogindlæring via massemedier og nye teknologier; anmoder Kommissionen om at udnytte resultaterne af høringerne om sprogindlæring for indvandrerbørn og undervisning i værtsstaten i oprindelseslandets sprog og kultur;

36.  anbefaler og tilskynder til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier som et uundværligt redskab i sprogundervisningen;

37.  minder om, at det er en politisk prioritet for Europa-Parlamentet, at borgerne tilegner sig sprogkundskaber ved at lære andre fællesskabssprog, idet et af disse sprog bør være et nabolands sprog og et andet et internationalt "lingua franca"; mener, at borgerne derved ville opnå kompetencer og kvalifikationer, der sætter dem i stand til at deltage i det demokratiske samfund som aktive og beskæftigelsesegnede borgere med viden om andre kulturer;

38.  foreslår, at der også sikres en tilfredsstillende grad af flersprogethed i medierne og i indholdet på internettet, hvilket især skal gøre sig gældende i den sprogpolitik, som europæiske og andre EU-websteder og -portaler er baseret på, således at den europæiske flersprogethed respekteres fuldt ud - i det mindste for de 23 officielle EU-sprogs vedkommende;

39.  støtter brugen af undertekster på de nationale sprog i fjernsynsprogrammer i stedet for synkronisering og løbende gengivelse for at fremme indlæringen og brugen af EU-sprog og en bedre forståelse af den kulturelle baggrund for audiovisuelle produktioner;

40.  henstiller til medlemsstaterne, at fjernsynsprogrammer og især børneprogrammer bliver tekstet i stedet for synkroniseret;

41.  opfordrer EU til at drage nytte af de fordele, som visse europæiske sprog giver i de eksterne forbindelser, og opfordrer til, at dette aktiv fremmes ved indledning af en kulturel, økonomisk og social dialog med resten af verden for således at fremme og styrke EU's position på den internationale scene og begunstige tredjelande i den ånd, som EU's udviklingspolitik er baseret på;

42.  mener, at der i forbindelse med livslang læring bør ydes tilstrækkelig støtte til at hjælpe borgerne i alle aldersgrupper med at udvikle og løbende forbedre deres sprogfærdigheder gennem adgang til passende sproglig efteruddannelse eller til andre kommunikationslettende medier, også ved hjælp af tidlig sprogindlæring, med det formål at forbedre deres sociale integration, beskæftigelsesmuligheder og velfærd;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte foranstaltninger med det sigte at fremme sprogindlæring for personer i ugunstige situationer og personer tilhørende nationale mindretal og migranter for at sætte dem i stand til at lære sproget/sprogene i værtslandet og/eller værtsregionen med det formål at opnå social integration og at bekæmpe social udstødelse; understreger, at det er nødvendigt for migranterne at være i stand til at anvende deres hovedsprog i forbindelse med udviklingen af deres sproglige færdigheder; opfordrer derfor medlemslandene til at fremme anvendelsen af en persons hovedsprog på samme måde som indlæringen af det pågældende lands sprog;

44.  mener, at støtten skal styrkes til internationaliseringen af de europæiske sprog, der udgør et aktiv for det europæiske projekt, fordi de har afgørende betydning for de sproglige, historiske og kulturelle bånd, der findes mellem EU og tredjelande, og ønsker, at dette sker med det sigte at fremme de demokratiske værdier i disse lande;

45.  mener, at europæiske virksomheder og navnlig SMV'er skal have adgang til effektiv støtte til sproguddannelse og -brug, hvilket vil fremme deres adgang til verdensmarkedet, navnlig de nye vækstmarkeder;

46.  henleder især opmærksomheden på de mulige farer som følge af en kommunikationskløft mellem personer fra forskellige kulturelle baggrunde og den sociale opdeling mellem de flersprogede og dem, der kun taler et sprog; gør desuden opmærksom på, at manglen på sproglige færdigheder fortsat er en alvorlig hindring for udenlandske arbejdstageres sociale integration og integration på arbejdsmarkedet i mange medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe forholdsregler for at indsnævre kløften mellem mennesker, der kan flere sprog, og som har flere muligheder i EU, og mennesker, som kun taler et sprog, og som er udelukket fra mange muligheder;

47.  mener, at der bør ydes støtte til indlæring af tredjelandes sprog, også internt i EU;

48.  understreger, at det er nødvendigt, at de vigtigste internationale sprog anvendes i turistområderne, især på turistkontorerne og på turist- og vejskilte;

49.  kræver, at indikatorerne for sprogkundskaber hurtigst muligt udvides til at omfatte alle de officielle sprog i EU, uden at det berører udvidelsen til andre sprog, der tales inden for EU's område;

50.  anbefaler, at indikatorerne for sprogkundskaber udvides til også at omfatte oldgræsk og latin, ikke kun fordi det drejer sig om en fælles europæisk arv af stor betydning for den europæiske kultur og civilisation, men også fordi indlæringen af disse sprog kan understøtte ny læring og anspore til metalingvistiske overvejelser;

51. bemærker, at indsamling af data bør omfatte prøver i følgende fire sprogfærdigheder: læseforståelse, høreforståelse og skriftlig og mundtlig fremstilling;

52. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser for at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne under anvendelse af den åbne koordinationsmetode med henblik på at lette udveksling af erfaringer og god praksis på området "flersprogethed", idet der også tages højde for de positive økonomiske virkninger, der f.eks. registreres i virksomheder, som praktiserer flersprogethed;

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0124.

(2)

EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 207.

(3)

EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 271.

(4)

EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 374.

(5)

EFT L 232 af 14.9.2000, s. 1.

(6)

EUT C 320 af 16.12.2008, s. 10.

(7)

EUT C 257 af 9.10.2008, s. 30.


BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet har ved mere end en lejlighed beskæftiget sig med spørgsmål vedrørende flersprogethed, hvorfor det ikke er nødvendigt at fremlægge større udredninger i begrundelsen.

Ordføreren er enig med Kommissionen i, at den sproglige og kulturelle mangfoldighed i EU udgør en kæmpemæssig konkurrencefordel, og minder om, at sprogundervisningssprogrammer og skole- og kulturudvekslinger i og uden for EU bør støttes fuldt ud.

Da sproget er en drivkraft for social integration, skal politikker til støtte for litterær og teknisk oversættelse styrkes.

EU bør drage fuld nytte af denne fordel, om muligt gennem dialog med andre dele af verden, under hensyn til de særlige sproglige, historiske og kulturelle bånd, der findes mellem EU og tredjelande.

Fremme af flersprogethed afhænger også af den audiovisuelle produktion, af informations- og kommunikationsteknologi og af de nye mønstre for adgang til kultur og uddannelse, navnlig gennem onlineindhold. Denne moderne udvikling inden for kulturelle udvekslinger fremmer den naturlige tilnærmelse mellem folkeslagene og drives ligeledes af flersprogetheden.

Indikatorerne for sprogkundskaber bør hurtigst muligt udvides til at omfatte alle de officielle sprog i EU, uden at det berører udvidelsen til andre sprog, der tales og studeres i Europa.

Ordføreren mener, at det er afgørende, at disse indikatorer dækker alle de officielle sprog i EU.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (11.2.2009)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse

(2008/2225(INI))

Rådgivende ordfører: Csaba Sógor

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger på ny sit årelange engagement i fremme af sprogindlæring, flersprogethed og sproglig mangfoldighed i EU, herunder regionale og mindretalssprog, da der her er tale om kulturværdier, som bør beskyttes og fremmes; mener, at flersprogethed er afgørende for effektiv kommunikation og at den udgør et instrument til at lette forståelsen mellem mennesker og heraf accepten af forskelle og mindretal;

2.  udtrykker tilfredshed med henvisningen i Kommissionens meddelelse af 18. september 2008 om "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse" (KOM(2008)0566) til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, som vedtoges i 1992 i Europarådets regi, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet eller ratificeret denne pagt, til at gøre dette;

3.  mener, at sproglig mangfoldighed ikke kun er en vigtig bestanddel af kulturarven, men også afgørende faktorer i de europæiske borgeres hverdag, og en faktor, der bidrager til at fremme væsentlige europæiske værdier som tolerance, og forståelse og at networke;

4.  understreger, at flersprogethed er et tværgående spørgsmål, som har betydelig indvirkning på europæiske borgeres liv; anmoder medlemsstaterne om også derfor at gøre flersprogethed til et centralt tema i andre politikker end uddannelse, som f.eks. inden for livslang læring, social integration, beskæftigelse, medier og forskning;

5.  mener, at der skal opmuntres til at der læres forskellige sprog, f.eks. sprogene i nabolandene inden for EU; mener, at det er ønskværdigt, at beboere i grænseområder eller for flertals-/mindretalssamfund der lever sammen at lære hinandens sprog for at forstærke den sociale og kulturelle integration inden for Euregioområderne og for at lette arbejdskraftens grænseoverskridende mobilitet;

6.  gør i særdeleshed opmærksom på de mulige farer, som følge af en kommunikationskløft mellem personer fra forskellige kulturelle baggrunde og den sociale opdeling mellem de flersprogede og dem, der kun taler et sprog; henleder navnlig opmærksomheden på, at manglen på sproglige færdigheder fortsat er en alvorlig hindring for den sociale integration og integration på arbejdsmarkedet af udenlandske arbejdere i mange medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe forholdsregler for at indsnævre kløften mellem mennesker, der kan flere sprog, og som har flere muligheder i EU, og mennesker, som kun taler et sprog, og som er udelukket fra mange muligheder;

7.  understreger, at sprogfærdighed sætter borgerne i stand til at udnytte friheden til at bosætte sig og arbejde i en anden medlemsstat og således fremmer borgernes mobilitet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstater til at fremskynde deres indsats for at nå Barcelona-målene, der sætter borgere i stand til at kommunikere i yderligere to sprog udover deres modersmål;

8.  understreger betydningen af fortsat efteruddannelse af underviserne og de, som deltager i undervisning af sprog, og i at fremme deres mobilitet med henblik på at styrke deres sproglige og tværkulturelle færdigheder;

9.  mener, at der i forbindelse med livslang læring bør ydes tilstrækkelig støtte til at hjælpe borgerne i alle aldersgrupper med at udvikle og løbende at forbedre deres sprogfærdigheder gennem adgang til passende sproglig efteruddannelse eller til andre kommunikationslettende medier også ved hjælp af tidlig sprogindlæring, med henblik på at forbedre deres sociale integration, beskæftigelsesmuligheder og velfærd;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte foranstaltninger med det sigte at fremme sprogindlæring for personer i ugunstige situationer og personer tilhørende nationale mindretal og migranter for at sætte sidstnævnte i stand til at lære sproget/sprogene i værtslandet og/eller værtsregionen med henblik på at opnå social integration og at bekæmpe social udstødelse; understreger, at det er nødvendigt for migranterne at være i stand til at anvende deres hovedsprog og på denne måde udvikle deres sproglige færdigheder; opfordrer derfor medlemslandene til at fremme anvendelsen af en persons hovedsprog på samme måde som indlæringen af det pågældende lands sprog;

11.  anmoder medlemsstaterne om at etablere mekanismer, så lokale samfund og serviceudbydere på effektiv vis kan gøre noget for at opfylde behovene hos de borgere, som taler et andet sprog end det officielle, og således lette deres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme undervisernes faglige mobilitet og samarbejdet mellem skoler og forskellige lande med sigte på gennemførelsen af undervisningsprojekter, som er teknologisk og kulturelt innovative;

13.  opfordrer medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at fremme bedre forvaltning af den sproglige mangfoldighed i virksomhederne ved f.eks. at oprette sprogligt blandede ledelsesteam på alle virksomhedsniveauer, og derved opmuntre til iværksættelsen af uddannelsesplaner med henblik på udviklingen af flersproglige kommunikationskompetencer;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser for at styrke samarbejdet mellem medlemsstater under anvendelse af den åbne koordinationsmetode med henblik på at lette udveksling af erfaringer og god praksis på området "flersprogethed", idet der også tages højde for de positive økonomiske effekter, der f.eks. registreres i virksomheder, som praktiserer flersprogethed.

15.  glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte informations- og bevidstgørelseskampagner om fordelene ved sprogindlæring via massemedier og nye teknologier; beder Kommissionen udnytte resultaterne af forhandlingerne om sprogindlæring for indvandrerbørn og undervisning i værtsstaten i oprindelseslandets sprog og kultur.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

11.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Jiří Maštálka, Maria Matsouka, Elisabeth Morin, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Rovana Plumb, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Jamila Madeira, Adrian Manole, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Sógor, Patrizia Toia

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Pierre Jonckheer


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

3

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Giovanni Berlinguer, Guy Bono, Nicodim Bulzesc, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Ramona Nicole Mănescu, Adrian Manole, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Thomas Wise

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gyula Hegyi, Iosif Matula, Raimon Obiols i Germà, Christel Schaldemose, Nina Škottová, Ewa Tomaszewska, Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Raül Romeva i Rueda, Alejo Vidal-Quadras

Seneste opdatering: 12. marts 2009Juridisk meddelelse