BETÆNKNING om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten

19.3.2009 - (2008/2063(INI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører(*): Jo Leinen
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten

(2008/2063(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som blev undertegnet den 13. december 2007,

− der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret ved den europæiske fælles akt og Maastricht-, Amsterdam- og Nicetraktaterne,

− der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder af 12. december 2007[1],

− der henviser til Laekenerklæringen af 15. december 2001 om Den Europæiske Unions fremtid[2],

− der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004,

− der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om køreplanen for Unionens forfatningsproces[3],

− der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om indkaldelse af regeringskonferencen[4],

− der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om Lissabontraktaten[5],

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling samt Udvalget for Andragender (A6‑0145/2009),

1. Nye politikker

1.1. Nye mål og horisontale bestemmelser

1.  glæder sig over, at traktaten giver chartret om grundlæggende rettigheder bindende karakter, og at de rettigheder, frihedsrettigheder og principper, der er fastlagt heri for alle EU-borgere og -indbyggere, anerkendes; understreger Parlamentets forpligtelse til at sikre chartrets fulde overholdelse;

2.  glæder sig over styrkelsen af repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati gennem indførelsen af bl.a. det såkaldte borgerinitiativ (artikel 11 i EU-traktaten som indeholdt i Lissabontraktaten (TEU)), der gør det muligt for mindst en million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater at opfordre Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt;

3.  glæder sig over, at miljøbeskyttelse har fået en fremtrædende stilling inden for alle EU-politikker, og at der i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som indeholdt i Lissabontraktaten eksplicit henvises til bekæmpelse af klimaændringer på internationalt plan; fremhæver, at Parlamentet fortsat bør tilskynde Den Europæiske Union til at spille en ledende rolle inden for alle politikker vedrørende bekæmpelse af klimaændringer og global opvarmning;

4.  glæder sig over, at TEUF knytter etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til respekten for de grundlæggende rettigheder og de forskellige retssystemer i Den Europæiske Union og dets medlemsstater (artikel 67 i TEUF);

5.  noterer sig navnlig målsætningen om indførelse af "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten" (artikel 3, stk. 3, i TEU), hvorved fuldførelsen af det indre marked knyttes til andre mål;

6.  bemærker med tilfredshed, at ligestilling mellem kvinder og mænd er blevet indskrevet blandt Unionens værdier (artikel 2 i TEU) og mål (artikel 3, stk. 3, i TEU);

7. glæder sig over, at artikel 208, stk. 1, i TEUF fastsætter, at "Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker hinanden", medens det i den i øjeblikket gældende artikel 177, stk. 1, i EF-traktaten hedder, at "Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde [...] er et supplement til medlemsstaternes politik"; fremhæver Parlamentets øgede ansvar som følge af Unionens større initiativrolle med hensyn til politikfastsættelse, hvilket bør føre til et bedre donorsamarbejde, en bedre arbejdsfordeling og en større bistandseffektivitet med henblik på "at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen" som led i årtusindudviklingsmålene (MDG-målene);

8.  mener, at medtagelsen af territorial samhørighed som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU) supplerer målene om økonomisk og social samhørighed, og at indførelsen af retsgrundlag på disse områder vil styrke Parlamentets beføjelse til at vurdere de vigtigste unionspolitikkers territoriale indvirkning; glæder sig over, at fjernområdernes særlige status bekræftes i artikel 349 og 355 i TEUF;

9.  glæder sig over indførelsen af horisontale bestemmelser til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, bekæmpelse af forskelsbehandling samt miljøbeskyttelse, der vil fungere som generelle principper for udformningen af EU's politik (artikel 9, 10 og 11 i TEUF);

10. glæder sig endvidere over styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen, idet forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker, og denne tværgående opgave i medfør af artikel 12 i TEUF har fået en langt mere fremtrædende plads;

11. glæder sig over den udtrykkelige solidaritetsbestemmelse i artikel 122 i TEUF, i medfør af hvilken Rådet kan vedtage passende foranstaltninger, hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet;

12. glæder sig over, at artikel 214 i TEUF anerkender humanitær bistand som et fuldgyldigt politikområde for Unionen; mener, at femte del, afsnit III, kapitel 1 (Udviklingssamarbejde) og kapitel 3 (Humanitær bistand) i TEUF sikrer et klart retsgrundlag for udviklingsbistand og humanitær bistand, hvorpå den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse;

13. glæder sig endvidere over styrkelsen af Den Europæiske Unions beføjelser inden for civilbeskyttelse med hensyn til levering af ad hoc-assistance og nødhjælp i tredjelande (artikel 214 i TEUF);

1.2. Nye hjemmelsbestemmelser

14. understreger, at den udvidelse af EU's eksterne aktioner, herunder indførelsen af nye retsgrundlag og instrumenter med berøring til udenrigspolitik (optræden udadtil og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)/den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som Lissabontraktaten indebærer, skaber behov for en ny interinstitutionel balance, som kan garantere en tilstrækkelig demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets side;

15. glæder sig over, at energispørgsmål nu bliver samlet i et særskilt afsnit XXI i TEUF's tredje del, og at foranstaltningerne på dette område dermed vil have et retsgrundlag (artikel 194 i TEUF); understreger imidlertid, at selv om den almindelige lovgivningsprocedure normalt vil finde anvendelse, vil beslutninger om valg mellem forskellige energikilder fortsat henhøre under medlemsstaternes kompetence, og skatte- og afgiftstiltag på dette område vil udelukkende kræve høring af Europa-Parlamentet;

16. noterer sig med glæde Unionens fælles værdier for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse og hilser med tilfredshed indførelsen af et retsgrundlag, der gør det muligt efter den almindelige lovgivningsprocedure at fastsætte principper og betingelser, i henhold til hvilke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse kan leveres (artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse);

17. mener, at de ændringer, som Lissabontraktaten indfører med hensyn til den fælles handelspolitik (artikel 206 og 207 i TEUF), generelt bidrager til at styrke denne politiks demokratiske legitimitet og effektivitet, særlig gennem indførelse af den almindelige lovgivningsprocedure og kravet om Europa-Parlamentets godkendelse af alle aftaler; konstaterer, at Unionen har enekompetence med hensyn til alle spørgsmål, der henhører under den fælles handelspolitik, hvilket betyder, at der ikke længere vil blive indgået blandede handelsaftaler af både EU og medlemsstaterne;

18. udtrykker tilfredshed med indføjelsen af en bestemmelse om den europæiske rumpolitik (artikel 189 i TEUF) og glæder sig over muligheden for, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure kan vedtage de nødvendige foranstaltninger til udformning af et europæisk rumprogram; mener dog, at udtrykket "uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser", som er anvendt i den pågældende artikel, kan skabe visse hindringer for gennemførelsen af en fælles europæisk rumpolitik;

19. påpeger, at Lissabontraktaten indeholder et nyt retsgrundlag for fælles beslutningstagning i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder (artikel 118 i TEUF);

20. glæder sig over udvidelsen af EU's aktionsmuligheder på ungdomsområdet, som skal fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa (artikel 165 i TEUF);

21. glæder sig over det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF, som fastsætter, at "Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning", og dermed udgør grundlaget for at vedtage en forordning om Unionens forvaltningsprocedure;

22. glæder sig over styrkelsen af retsgrundlaget for vedtagelse af EU-foranstaltninger på området forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser (artikel 325 i TEUF); påpeger, at Lissabontraktaten udelader betingelsen i EF-traktatens nuværende artikel 280 om, at sådanne foranstaltninger ikke "berører [...] anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler";

23. påpeger, at traktatens nye bestemmelser om retligt samarbejde om civilretlige spørgsmål og i straffesager indeholder et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger til støtte for uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet (artikel 81 og 82 i TEUF);

24. understreger, at Lissabontraktaten også giver mulighed for at oprette en europæisk anklagemyndighed til bekæmpelse af overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser (artikel 86 i TEUF);

25. glæder sig over, at Lissabontraktaten indfører bindende bestemmelser om beskyttelse af børns rettigheder i EU's interne og eksterne mål (artikel 3, stk. 3, afsnit 2, og stk. 5 i TEU);

26. glæder sig over indføjelsen af turisme som et nyt afsnit i Lissabontraktaten (artikel 195 i TEUF), hvori det fastsættes, at Unionen skal supplere medlemsstaternes indsats i turistsektoren; glæder sig desuden over bestemmelsen om, at den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af de lovforslag, som falder ind under dette afsnit;

27. glæder sig over, at Lissabontraktaten indbefatter sport blandt de områder, for hvilke der er fastlagt et retsgrundlag (artikel 165 i TEUF); understreger navnlig, at EU endelig kan gøre en indsats for at udvikle sporten og dens europæiske dimension og kan tage behørigt hensyn til sportens specifikke natur ved gennemførelsen af andre europæiske politikker;

2. Parlamentets nye beføjelser

2.1. Nye beføjelser i medfør af den fælles beslutningsprocedure

28. glæder sig over, at Lissabontraktaten vil styrke EU's demokratiske legitimitet betydeligt ved at udvide Parlamentets beføjelser i medfør af den fælles beslutningsprocedure;

29. glæder sig over, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er fuldt indarbejdet i TEUF (artikel 67-89), hvormed den tredje søjle formelt er afskaffet; glæder sig desuden over, at de fleste afgørelser på områderne civilret, asyl, indvandring og visumpolitik samt retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager vil blive truffet efter den almindelige lovgivningsprocedure;

30. mener, at indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med den fælles landbrugspolitik i øget omfang vil stille EU til ansvar over for borgerne, eftersom Europa-Parlamentet bliver medlovgiver på lige fod med Rådet; understreger, at den fælles beslutningsprocedure vil finde anvendelse på al lovgivning på landbrugsområdet, jf. artikel 43, stk. 2, i TEUF, og at dette især vil være tilfældet med de fire vigtigste horisontale tekster på landbrugsområdet (den generelle fælles markedsordning, forordningen om direkte betalinger, forordningen om udvikling af landdistrikterne og finansiering af den fælles landbrugspolitik); understreger endvidere, at lovgivning om kvalitet, økologisk landbrug og salgsfremmende foranstaltninger også vil være omfattet af artikel 43, stk. 2, i TEUF;

31. understreger, at Rådets eventuelle beføjelse til at vedtage foranstaltninger, jf. artikel 43, stk. 3, i TEUF, er underordnet en forudgående vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure af en retsakt, jf. artikel 43, stk. 2, i TEUF, som fastsætter betingelser og begrænsninger for de beføjelser, der tillægges Rådet; mener, at artikel 43, stk. 3, i TEUF ikke skaber et retsgrundlag eller en selvstændig beføjelse, som kan muliggøre vedtagelse eller ændring af nogen af Rådets gældende retsakter inden for den fælles landbrugspolitik; opfordrer Rådet til at undlade at vedtage nogen af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 43, stk. 3, i TEUF, uden forudgående høring af Parlamentet;

32. konstaterer, at Lissabontraktaten indfører grundlæggende ændringer i beslutningstagningen, for så vidt angår den fælles fiskeripolitik, og at den også vil øge den demokratiske kontrol; hilser med tilfredshed den omstændighed, at Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vil vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at nå målene for den fælles fiskeripolitik (artikel 43, stk. 2, i TEUF); mener i denne forbindelse, at alle anliggender, der formelt har været medtaget i den årlige forordning, bortset fra fastsættelse af fangstmuligheder og fordeling af kvoter, som f.eks. tekniske foranstaltninger, fiskeriindsats eller inkorporering af aftaler vedtaget i de regionale fiskeriorganisationer, skal være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, da de har deres eget retsgrundlag;

33. glæder sig over, at den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes for vedtagelse af de nærmere bestemmelser vedrørende den multilaterale overvågningsprocedure (artikel 121, stk. 6, i TEUF), hvilket burde styrke den økonomiske samordning;

34. mener, at Den Europæiske Centralbank nu i højere grad er ansvarlig for at gøre rede for sine pengepolitiske beslutninger på grund af anerkendelsen af ECB som EU-institution; glæder sig over, at visse bestemmelser i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB kan ændres efter høring af Parlamentet, jf. artikel 40.2 i statutten for ESCB og ECB; bekræfter, at dette ikke krænker ECB's uafhængighed, hvad angår valutapolitikken, eller den prioritering, der er fastlagt i traktaten;

35. betragter artikel 182 i TEUF som en forbedring, eftersom den almindelige lovgivningsprocedure vil finde anvendelse på det flerårige rammeprogram og gennemførelsen af det deri omhandlede europæiske forskningsrum; bemærker imidlertid, at de særprogrammer, der er nævnt i den pågældende artikel, vil blive vedtaget efter en særlig lovgivningsprocedure, som blot indebærer høring af Europa-Parlamentet (artikel 182, stk. 4, i TEUF);

36. glæder sig over, at Lissabontraktaten, hvad angår gennemførelsen af strukturfondene, ligestiller Europa-Parlamentet med Rådet ved at erstatte den nuværende procedure med samstemmende udtalelse med den almindelige lovgivningsprocedure; mener, at dette vil få særlig betydning for strukturfondene i perioden efter 2013, eftersom det forbedrer gennemsigtigheden og sikrer, at disse fonde i højere grad stilles til ansvar over for borgerne;

37. tager til efterretning, at lovgivning, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, skal træffes efter en særlig lovgivningsprocedure og vil kræve Parlamentets samtykke (artikel 19 i TEUF);

38. glæder sig over, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn, og af seksuel udnyttelse, vil være omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 79, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i TEUF);

39. glæder sig over, at beslutningstagning med kvalificeret flertal udvides til også at omfatte uddannelsesområdet, herunder sport (artikel 165, stk. 4, i TEUF);

40. glæder sig over, at vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber fremover vil være undergivet den fælles beslutningsprocedure (artikel 336 i TEUF), da Parlamentet dermed vil kunne deltage på lige fod med Rådet i tilpasningen af disse bestemmelser;

2.2. Nye budgetbeføjelser

41. bemærker, at Lissabontraktaten indfører omfattende ændringer, for så vidt angår Unionens finanser, særlig med hensyn til de interinstitutionelle forbindelser og beslutningsprocedurerne;

42. påpeger, at Rådet og Parlamentet inden for rammerne af Unionens egne indtægter skal enes om programmeringen af udgifterne, der bliver juridisk bindende (artikel 312 i TEUF); glæder sig over, at budgettet som helhed skal vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme; glæder sig over, at sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter er afskaffet (artikel 314 i TEUF); glæder sig over, at finansforordningen vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 322 i TEUF);

43. henviser til udkast til betænkning fra Budgetudvalget om de budgetmæssige konsekvenser af nyskabelserne i Lissabontraktaten: institutionelle aspekter og EU's nye kompetencer;

2.3. Ny samtykkeprocedure

44. glæder sig over, at den forenklede revisionsprocedure for indførelse af afstemninger med kvalificeret flertal og af den almindelige lovgivningsprocedure på et givet område under afsnit V i TEU eller i TEUF kræver Parlamentets samtykke;

45. tager indførelsen af en "udtrædelsesbestemmelse" for medlemsstaterne til efterretning (artikel 50 i TEU); fremhæver, at en aftale, som fastlægger reglerne for en medlemsstats udtræden af Unionen, kun kan indgås med Parlamentets godkendelse;

46. glæder sig over, at Unionens undertegnelse af en række internationale aftaler vil kræve Parlamentets samtykke; understreger, at det har til hensigt at anmode Rådet om, når det er hensigtsmæssigt, ikke at indlede forhandlinger om internationale aftaler, før Parlamentet har tilkendegivet sin holdning, og om at give Parlamentet mulighed for på grundlag af en betænkning fra det ansvarlige udvalg på ethvert stade under forhandlingerne at vedtage henstillinger, som skal tages i betragtning inden afslutningen af forhandlingerne;

47. opfordrer til, at enhver fremtidig ”blandet” aftale, der kombinerer FUSP-elementer med ikke-FUSP-elementer, normalt skal behandles ud fra et enkelt retsgrundlag, som skal være dét, der er direkte relateret til aftalens hovedemne; bemærker, at Parlamentet vil få ret til at blive hørt, undtagen hvor aftalen udelukkende er relateret til FUSP;

2.4. Nye kontrolbeføjelser

48. er tilfreds med, at Kommissionens formand vil blive valgt af Parlamentet på forslag af Det Europæiske Råd under hensyntagen til valget til Parlamentet; henviser til den betænkning om den institutionelle balance, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har udarbejdet;

49. er tilfreds med, at Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik sammen med de øvrige medlemmer af Kommissionen samlet skal godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet, der også kan foreslå et mistillidsvotum, og derfor vil være ansvarlig over for Parlamentet;

50. glæder sig over den nye procedure for udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Domstolen og Retten i artikel 255 i TEUF, hvorefter et udvalg bestående af syv eksperter, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet, skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet, inden de nationale regeringer træffer deres afgørelse;

51. understreger nødvendigheden af gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med indførelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i TEU og erindrer om sin ret til at blive hørt om denne tjenestes oprettelse; er af den opfattelse, at denne fælles udenrigstjeneste rent administrativt bør tilknyttes Kommissionen;

52. forventer større klarhed med hensyn til kriterierne for og udpegelsen og evalueringen af EU's særlige repræsentanter, herunder definitionen af og formålet med deres opgaver, deres mandats varighed samt koordination og komplementaritet i forhold til EU’s fremtidige delegationer;

53. understreger behovet for gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og dettes aktiviteter, navnlig ved at sikre en regelmæssig informationsudveksling mellem EDA’s direktør og Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg;

54. glæder sig over den nye høringsfunktion, det vil få i henhold til artikel 40.2 i statutten for ESCB og ECB, hvad angår ændring af ECB-Styrelsesrådets sammensætning;

55. er tilfreds med, at agenturer, særlig Europol og Eurojust, vil blive underlagt øget parlamentarisk kontrol (artikel 85 og 88 i TEUF); mener derfor, at den fortsatte anvendelse af høringsproceduren på oprettelsen af fællesforetagender inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (artikel 187 og 188 i TEUF) ikke er i overensstemmelse med ånden i Unionens retsakter om oprettelse af agenturer;

2.5. Nye rettigheder med hensyn til at blive underrettet

56. opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til at holde Parlamentet fuldt underrettet om forberedelserne til Det Europæiske Råds møder og rapportere om møderesultater, om muligt efter højst to arbejdsdage (eventuelt på et særligt møde i Parlamentet);

57. opfordrer formanden for det roterende rådsformandskab til at underrette Parlamentet om formandskabsprogrammerne og de opnåede resultater;

58. opfordrer indtrængende den fremtidige næstformand i Kommissionen/ højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i EU til i samarbejde med Parlamentet at fastlægge, hvorledes Parlamentet hensigtsmæssigt kan holdes fuldt orienteret og høres om EU's eksterne aktioner under behørig inddragelse af alle parlamentariske udvalg med sagsområder henhørende under den høje repræsentant;

59. understreger, at Kommissionen, for så vidt angår forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler, vil være retligt forpligtet til at underrette Parlamentet om udviklingen i forhandlingerne på lige fod med det særlige udvalg, Rådet har udpeget, jf. artikel 218 i TEUF; kræver at blive underrettet i samme omfang og på samme tidspunkt som Rådets kompetente udvalg, jf. nævnte artikel;

2.6. Nye initiativrettigheder

60. glæder sig over sin nye rolle som initiativtager til at ændre traktaterne; agter at gøre brug af denne ret og fremkomme med nye ideer om Europas fremtid, når nye udfordringer nødvendiggør dette;

61. glæder sig over at ville få initiativret, hvad angår forslag om sin egen sammensætning, under overholdelse af de principper, der er fastsat i traktaterne (artikel 14 i TEU);

62. konstaterer, at der med Lissabontraktaten indføres en særlig lovgivningsprocedure for vedtagelse af de nærmere vilkår for midlertidige undersøgelsesudvalgs arbejde og beføjelser (artikel 226 i TEUF);

3. Nye procedurer

3.1. Nationale parlamenters kontrol

63. glæder sig over, at de nationale parlamenter har fået nye rettigheder til forudgående kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet i al EU-lovgivning; mener, at styrkelsen af de nationale parlamenters kontrol med EU's politikker også vil skabe større offentlig bevidsthed om Unionens aktiviteter;

64. understreger, at de nationale parlamenters nye rettigheder skal respekteres fuldt ud lige fra Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

65. glæder sig over lokale og regionale myndigheders medvirken til at sikre respekt for nærhedsprincippet; konstaterer, at Regionsudvalget får ret til at anlægge sag ved Domstolen, når det mener, at nærhedsprincippet er blevet overtrådt (artikel 8, stk. 2, i protokol nr. 2);

3.2. Delegerede retsakter

66. værdsætter forbedringerne som følge af de nye bestemmelser om retsakter og normhierarkiet, navnlig indførelsen af delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF), hvorved det bliver muligt at delegere Kommissionen beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt; påpeger, at Parlamentet og Rådet i den lovgivningsmæssige retsakt klart skal afgrænse enhver sådan delegations formål, indhold, omfang og varighed;

67. hilser navnlig med tilfredshed bestemmelsen i artikel 290, stk. 2, i TEUF, ifølge hvilken Parlamentet (og Rådet) har ret til såvel at tilbagekalde delegationen af beføjelser som at gøre indsigelse mod individuelle delegerede retsakter;

68. konstaterer, at TEUF ikke giver noget retsgrundlag for en rammeforanstaltning for delegerede retsakter; foreslår dog, at institutionerne kan vedtage en standardformulering for sådanne delegationer, som Kommissionen selv regelmæssigt kan indsætte i forslaget til retsakt; understreger, at lovgiverens frihed dermed ville bevares;

69. opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvordan den agter at fortolke erklæring nr. 39 knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, om bistand fra eksperter på området finansielle tjenesteydelser, og hvordan den agter at anvende denne fortolkning, ud over bestemmelserne om delegerede retsakter i TEUF;

3.3. Gennemførelsesretsakter

70. konstaterer, at EF-traktatens nuværende artikel 202 om gennemførelsesbeføjelser ophæves ved Lissabontraktaten, samtidig med at der i artikel 291 i TEUF indføres en ny procedure (gennemførelsesretsakter), hvorefter det bliver muligt at tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser i tilfælde, hvor ”ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter” er nødvendige;

71. konstaterer, at Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 291, stk. 3, i TEUF på forhånd vedtager forordninger vedrørende mekanismer for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

72. konstaterer, at Lissabontraktaten ikke længere indeholder noget grundlag for den nuværende komitologiprocedure, og at ikke-færdigbehandlede lovgivningsforslag, som ikke vedtages før traktatens ikrafttrædelse, skal ændres, således at de opfylder kravene i artikel 290 og 291 i TEUF;

73. er af den opfattelse, at der med Rådet kan findes en midlertidig forhandlingsløsning for den indledende periode, således at der ikke opstår hindringer på grund af et eventuelt lovgivningstomrum, og den nye forordning kan vedtages af lovgiveren efter behørig behandling af Kommissionens forslag;

4. Prioriteter i overgangsperioden

74. opfordrer Kommissionen til at forelægge medlovgiverne alle ikke-færdigbehandlede forslag, der behøver nyt retsgrundlag og ændring af lovgivningsproceduren;

75. understreger, at det agter at beslutte, hvorledes det stiller sig til udtalelser, der allerede er vedtaget efter høringsproceduren om spørgsmål, der er ændret til behandling efter den almindelige lovgivningsprocedure, og hvorvidt dette indebærer bekræftelse af dets eksisterende holdning eller vedtagelse af en ny; understreger, at det først kan stemme om at bekræfte udtalelser som Parlamentets holdning ved førstebehandling, efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft;

76. insisterer på, at der indgås en interinstitutionel aftale om indtil Lissabontraktatens ikrafttrædelse at standse vedtagelsen af ikke-færdigbehandlede lovgivningsforslag under den tredje søjle med en dimension vedrørende grundlæggende rettigheder, således at fuld domstolskontrol vil være mulig for sådanne sagers vedkommende, mens foranstaltninger uden eller med kun begrænset indvirkning på de grundlæggende rettigheder også kan vedtages inden dens ikrafttrædelse;

5. Forslag

77. opfordrer de øvrige institutioner til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale omfattende

a) de hovedmål, Den Europæiske Union skal opfylde efter 2009, dvs. i form af en rammeaftale mellem de tre politiske institutioner om et arbejdsprogram for Parlamentets og Kommissionens mandatperiode, der begynder i 2009,

b) de gennemførelsesforanstaltninger, der skal træffes for at gøre den nye traktat til en succes for institutionerne og for de europæiske borgere;

78. anmoder om, at den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Rådet ajourføres med en definition af deres samarbejde på det udenrigspolitiske område, herunder spørgsmålet om udveksling af fortrolig information, på grundlag af artikel 14 og 36 i TEU og artikel 295 i TEUF;

79. opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at forhandle med Parlamentet om en ny interinstitutionel aftale indeholdende en konkret definition af Parlamentets inddragelse i alle de faser, der ligger forud for indgåelsen af en international aftale;

80. kræver som en følge af de nye bestemmelser om den flerårige finansielle ramme (artikel 312 i TEUF) og om finansforordningen (artikel 322 i TEUF), at den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning revideres;

81. finder, at der bør tages de fornødne skridt til at skabe en europæisk informations- og kommunikationspolitik, og betragter de tre institutioners fælles politiske erklæring om kommunikation som et første nyttigt skridt mod opnåelse af dette mål;

82. opfordrer Kommissionen til hurtigt at tage initiativ til gennemførelse af "borgerinitiativet" og i den forbindelse fastlægge klare, enkle og brugervenlige betingelser for udøvelsen af denne borgerrettighed; henviser til den betænkning om ”borgerinitiativet”, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har udarbejdet;

83. opfordrer Kommissionen til at vedtage forordninger om gennemførelse af artikel 298 i TEUF om effektiv forvaltning, hvilket vil opfylde Parlamentets og Den Europæiske Ombudsmands mangeårige krav om indførelse af et fælles sæt administrative bestemmelser for EU-forvaltningen;

84. konstaterer, at Lissabontraktaten åbner mulighed for at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget, hvilket vil styrke den demokratiske legitimitet af en betydningsfuld del af EU's udviklingspolitik; opfordrer Rådet og Kommissionen til i den forbindelse at tage de nødvendige skridt, hvad angår EU's budget, ved midtvejsrevisionen i 2008-2009;

85. anbefaler en meget snarlig genovervejelse og styrkelse af EU's status i internationale organisationer, så snart Lissabontraktaten er trådt i kraft og Unionen har afløst De Europæiske Fællesskaber;

86. opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at fastlægge en strategi for at sikre sammenhæng mellem den vedtagne lovgivning og chartret om grundlæggende rettigheder samt traktaternes regler for politikker vedrørende f.eks. bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af asylansøgere, forbedring af gennemsigtigheden, databeskyttelse, mindretals rettigheder samt ofres og mistænktes rettigheder;

87. opfordrer Kommissionen og Rådet til at bidrage til at forbedre forbindelserne mellem europæiske og nationale myndigheder, særlig inden for lovgivning og retsvæsen;

88. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sørge for, at der indføres en effektiv fælles energipolitik, som på hensigtsmæssig vis samordner EU-medlemsstaternes energimarkeder og udviklingen af disse markeder under hensyntagen til eksterne aspekter, først og fremmest energiforsyningskilder og -ruter;

89. opfordrer Rådet til i samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje anvendelsen af bestemmelserne i artikel 127, stk. 6, i TEUF, som gør det muligt for Rådet at overdrage ECB specifikke opgaver "i forbindelse med tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber";

90. giver tilsagn om at tilpasse sin interne organisation med sigte på at optimere og rationalisere udøvelsen af sine nye beføjelser i henhold til traktaten;

°

°         °

91. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

• [1]  Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, som proklameret i Strasbourg den 12. december 2007.
• [2]  Det Europæiske Råds møde i Laeken, Laekenerklæringen om Den Europæiske Unions fremtid, SN 273/01, 15.12.2001.
• [3]  EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 215.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0328.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0055.

UDTALELSE fra UdenrigsudvalgeT(*) (4.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): Jacek Saryusz-Wolski

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at den udvidelse af EU's optræden udadtil, herunder indførelsen af nye retsgrundlag og instrumenter med berøring til udenrigspolitik (optræden udadtil og FUSP/FSFP), som Lissabontraktaten indebærer, skaber behov for en ny interinstitutionel balance og samarbejde, som kan sikre sammenhængen i Unionens eksterne aktioner og garantere for en tilstrækkelig demokratisk kontrol fra Parlamentets side;

2.  er af den opfattelse, at den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen er ansvarlig for udviklingen, organiseringen, koordineringen og gennemførelsen af forbindelserne udadtil, specielt FUSP og FSFP, og er fuldt ansvarlig over for Europa-Parlamentet;

3.  understreger, at såvel når det gælder formuleringen som gennemførelsen af FUSP, skal den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen ikke blot respektere principperne i EU-traktatens artikel 2, 3 og 21, men også fuldt ud respektere EU’s charter om grundlæggende rettigheder;

4.  forventer, at de relevante organer under Det Europæiske Råd vil samarbejde direkte med de udvalg og kompetente organer, der er ansvarlige for FUSP og FSFP i Europa-Parlamentet;

5.  vil bl.a. gennem sit Udenrigsudvalg forsøge at fremme konsensus blandt medlemsstaternes nationale parlamenter, hvad angår deres støtte til EU’s udenrigspolitiske initiativer;

Parlamentets forbindelser med den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen

6.  finder det påkrævet, at Europa-Parlamentets rettigheder respekteres fuldt ud i forbindelse med udnævnelsen af den første højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen og i forbindelse med enhver anden midlertidig udnævnelse; understreger, at den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen står direkte og fuldt ud til ansvar over for Europa-Parlamentet;

7.  gentager, at det kommende embede som højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen vil aflede sin legitimitet direkte fra Europa-Parlamentet, og at dets to mandater i henholdsvis Kommissionen og Rådet er uadskillelige og skal varetages i fuld konkordans; opfordrer derfor vedkommende til at bygge på gældende praksis og give møde med regelmæssige mellemrum for Parlamentets plenarforsamling og Udenrigsudvalg, deltage i møder med henblik på afholdelse af regelmæssige, systematiske og væsentlige konsultationer med Parlamentet og dets kompetente organer samt inddrage Parlamentet i beslutningstagningen og derved styrke gennemsigtigheden af og kontrollen med EU's udenrigspolitik;

8.  er af den opfattelse, at drøftelserne med den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen om hovedaspekterne og de grundlæggende valg inden for FUSP/FSFP for det kommende år er en ideel anledning til at høre Parlamentet ved hvert års begyndelse, og at der bør berammes en opfølgningsdebat seks måneder senere;

9.  forventer, at den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen vil udbygge den nuværende praksis, der indebærer, at Rådets formand møder for Udenrigsudvalget for at redegøre for resultaterne af de månedlige møder i Rådet af udenrigsministre - i overensstemmelse med den højtstående repræsentants opgaver som den, der varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og er formand for Rådet for Udenrigsanliggender (artikel 18, stk. 2 og 3, i den konsoliderede EU-traktat);

10.  anmoder den højtstående repræsentants repræsentant, der er formand for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, om at møde regelmæssigt for Parlamentets Udenrigsudvalg med henblik på at redegøre for aktuelle emner, der drøftes på komitéens møder;

11.  anmoder om, at den højtstående repræsentants særlige repræsentanter (jf. artikel 36 i den konsoliderede EU-traktat) giver møde for Udenrigsudvalget og andre relevante udvalg, når de anmodes herom;

12.  forventer, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil give større klarhed med hensyn til kriterierne for og udpegelsen og evalueringen af EU's særlige repræsentanter, herunder definitionen af og formålet med deres opgaver, deres mandats varighed samt koordineringen og komplementariteten med EU's fremtidige delegationer;

Samspillet mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen vedrørende udenrigspolitik

13.  er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet på mere systematisk vis bør udtale sig på hvert successivt trin af beslutningstagningen inden for FUSP og FSFP, også når det gælder beslutninger om deployering inden for en meget kort tidsramme (som det forudses for EU-kampgrupper), således at Rådet kan afspejle Europa-Parlamentets holdning i sine fælles holdninger og fælles aktioner og derigennem styrke deres demokratiske legitimitet;

14.  understreger behovet for at respektere EU’s charter om grundlæggende rettigheder i alle aspekter af Unionens optræden udadtil;

15.  er fast besluttet på, at respekt for principperne i EU-traktatens artikel 2, 3 og 21 og den fulde anvendelse af EU’s charter om grundlæggende rettigheder skal være blandt dets væsentligste krav; pålægger sit kompetente udvalg at overvåge, at dette efterleves i praksis;

16.  anmoder om, at den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Rådet ajourføres med en definition af deres samarbejde på det udenrigspolitiske område, herunder spørgsmålet om deling af fortrolig information, på grundlag af artikel 15 og 295 i den konsoliderede traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 36 i den konsoliderede EU-traktat;

17.  understreger behovet for at sikre demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) aktiviteter, bl.a. gennem regelmæssig informationsudveksling mellem EDA’s direktør og Parlamentets Udenrigsudvalg og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og ved at give formanden for dette underudvalg observatørstatus i EDA’s styringskomité;

Parlamentet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

18.  understreger nødvendigheden af gennemsigtighed og demokratisk kontrol med hele processen og erindrer om sin ret til at blive hørt om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med artikel 26 i den konsoliderede EU-traktat og til at blive fuldt inddraget i det forberedende arbejde; er af den opfattelse, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil administrativt skal tilknyttes Kommissionen, og henviser til den betænkning om spørgsmålet, der er under udarbejdelse;

19.  meddeler, at det agter at indbyde lederne af EU's delegationer i tredjelande til at give møde for Udenrigsudvalget;

Parlamentets forbindelser med de nationale parlamenter vedrørende udenrigspolitik

20.  glæder sig over Lissabontraktatens bestemmelser om et tættere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; understreger behovet for at etablere et tættere samarbejde mellem de relevante udvalg i henholdsvis Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, der bygger på den nuværende praksis med møder mellem formændene for de udenrigs- forsvars- og europapolitiske udvalg i medlemsstaterne og formanden for Parlamentets Udenrigsudvalg; henviser til den betænkning om spørgsmålet, der er under udarbejdelse;

Parlamentets holdning til internationale aftaler vedrørende udenrigspolitik

21.  glæder sig over, at Parlamentet vil få langt mere vidtrækkende samtykkebeføjelser i forhold til internationale aftaler og i særdeleshed i forhold til alle dem, hvor den almindelige lovgivningsprocedure benyttes af interne grunde; opfordrer til, at enhver fremtidig ”blandet” aftale, der kombinerer FSFP-elementer med ikke-FSFP-elementer, skal behandles ud fra et enkelt retsgrundlag, som skal være dét, der er direkte relateret til aftalens hovedemne; bemærker, at Parlamentet vil få ret til at blive hørt i alle andre tilfælde, undtagen hvor aftalen udelukkende er relateret til FSFP;

Parlamentets holdning til EU's rolle i internationale organer

22.  opfordrer medlemsstaterne til at høre deres EU-partnere og den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, inden de vedtager strategiske beslutninger på det udenrigspolitiske område, navnlig i multilaterale organisationer, med henblik på at sikre, at deres holdninger til strategiske beslutninger er sammenhængende og ikke påvirker konvergensen i EU's udenrigspolitik eller undergraver EU's troværdighed som global aktør over for tredjelande; erindrer i denne forbindelse om, at Lissabontraktaten forpligter medlemsstaterne til at konsultere hinanden og vise gensidig solidaritet;

23.  opfordrer alle de EU-medlemsstater, som også er medlem af FN's Sikkerhedsråd, til at forbedre deres samordning i dette regi med henblik på at øge effektiviteten af EU's indsats på verdensplan og på længere sigt arbejde for at sikre en egentlig EU-plads i Sikkerhedsrådet;

24.  henstiller, at man hurtigst muligt genovervejer og forstærker EU's status i internationale organisationer, så snart Lissabontraktaten er trådt i kraft, og Unionen afløser De Europæiske Fællesskaber;

Finansieringen af FSFP i henhold til Lissabontraktaten og Parlamentets rolle

25.  er af den opfattelse, at alle Unionens eksterne aktioner (inklusive dem, der hører under den kommende FSFP, men eksklusive alle militære udgifter) i fremtiden bør finansieres over det fælles EU-budget;

26.  henstiller, at formændene og/eller ordførerne for Parlamentets udvalg med ansvar for Unionens optræden udadtil involveres fuldt ud i aktiviteterne i det nye Forligsudvalg, som skal nedsættes i forbindelse med den nye budgetprocedure;

27.  erindrer om, at Europa-Parlamentet er ansvarligt for sin egen interne organisation og sammenhængen i sit arbejde; vil derfor fastholde den gældende praksis for nedsættelse af og arbejde i underudvalg under ledelse af Udenrigsudvalget;

28.  henviser til den betænkning om dette spørgsmål, der er under udarbejdelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 7 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Monika Beňová, André Brie, Colm Burke, Philip Claeys, Véronique De Keyser, Hanna Foltyn-Kubicka, Georgios Georgiou, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Anna Ibrisagic, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Alojz Peterle, Tobias Pflüger, João de Deus Pinheiro, Samuli Pohjamo, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, Christian Rovsing, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, István Szent-Iványi, Inese Vaidere, Ari Vatanen, Jan Marinus Wiersma, Luis Yañez-Barnuevo García, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Giulietto Chiesa, Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Martí Grau i Segú, Evgeni Kirilov, Jaromír Kohlíček, Miloš Koterec, Jo Leinen, Doris Pack, Rihards Pīks, Adrian Severin, Jean Spautz, Karl von Wogau

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget(*) (11.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): Danutė Budreikaitė(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over, at artikel 208, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) fastsætter, at "Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde [gensidigt] supplerer og styrker hinanden" i modsætning til den gældende artikel 177, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvori det hedder, at "Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde (...) er et supplement til medlemsstaternes politik"; fremhæver, at dette giver Unionen en større rolle ved fastsættelsen af politikken, som bør føre til et bedre donorsamarbejde, en bedre arbejdsfordeling og en større bistandseffektivitet, men som også pålægger Unionens institutioner, herunder Parlamentet, et større ansvar;

2. glæder sig over, at artikel 208, stk. 1, i EUF-traktaten entydigt fastslår, at "hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen", og insisterer på, at dette hovedmål sættes i sammenhæng med opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene; gentager, at der i alle politikker, som kan påvirke udviklingslandene, bør tages hensyn til dette mål for udviklingssamarbejdet, og at Parlamentet skal spille en væsentlig rolle i kontrollen med gennemførelsen af dette mål i traktaten;

3. glæder sig over, at EUF-traktatens artikel 214 anerkender humanitær bistand som et fuldgyldigt politikområde for Unionen, der skal være i overensstemmelse med principperne i folkeretten og med principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling; mener, at afsnit III, kapitel 1 (Udviklingssamarbejde) og kapitel 3 (Humanitær bistand) sikrer et klart retsgrundlag for udviklingsbistand og humanitær bistand og afspejler, at disse politikker er en integreret del af Unionens beføjelser, hvorpå den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutningsprocedure) finder anvendelse;

4. insisterer på, at begrænsningen af antallet af kommissærer fra 1. november 2014 (artikel 17, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (som ændret ved Lissabontraktaten)) ikke må medføre afskaffelse af kommissæren for udvikling og humanitær bistand, som fortsat skal være ansvarlig for Unionens udviklingspolitik, generaldirektoratet og de tjenester, der står for fastsættelsen af politikker, politisk rådgivning og forvaltning af EU's udviklingssamarbejde, samtidig med at de samarbejder tæt med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for at sikre, at der er sammenhæng i EU's optræden udadtil i medfør af EUF-traktatens artikel 208, stk. 1, som fastslår, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene";

5. insisterer på, at det er nødvendigt med et stærkere engagement for udvikling inden for EU, som skal styrkes med en administrativ struktur, der er ansvarlig for politikken og gennemførelsen heraf; understreger, at kommissæren for udvikling og humanitær bistand bør lede udviklingspolitikken i højere grad, end det er tilfældet i øjeblikket;

6. understreger, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil betyder, at Kommissionen kan videreføre reformen og forenklingen af generaldirektoraterne med ansvar for EU's optræden udadtil; insisterer på, at Parlamentet bliver fuldt inddraget i beslutningerne om denne tjenestes funktionsmåde; understreger, at denne nye tjeneste skal være fuldt ansvarlig over for Parlamentet; insisterer imidlertid på, at det er nødvendigt, at ansvaret for både politikken for udviklingssamarbejde og gennemførelsen af denne politik påhviler kommissæren for udvikling og humanitær bistand;

7. påpeger, at der med henblik på at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken, på administrativt niveau er et fortsat behov for et særligt generaldirektorat for udvikling med ansvar for fastsættelse af politikker, politisk rådgivning og forvaltning af EU's udviklingssamarbejde;

8. understreger, at den nuværende praksis med at opdele formulering, programmering og gennemførelse af politikker inden for politikken for udviklingssamarbejde bør bringes til ophør, således at EU's udviklingssamarbejde bliver mere effektivt;

9. understreger, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng og integrere udvikling og planlægning af den humanitære indsats i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), Asien og Latinamerika;

10. opfordrer Kommissionen til at rette op på den nuværende mangel på konsekvens i generaldirektoraternes struktur og kompetencer, både hvad angår politikker og budget; opfordrer til, at Generaldirektoratet for Udvikling bliver ansvarlig for EU's udviklingssamarbejde som helhed, herunder samarbejdet med udviklingslande, der ikke er AVS-stater, og at EuropeAid integreres i Generaldirektoratet for Udvikling;

11. glæder sig over, at der kræves godkendelse (samstemmende udtalelse) fra Parlamentets side, for at der kan indgås internationale aftaler, som dækker områder, hvor enten den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse (EUF-traktatens artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v)); understreger, at dette vil øge gennemsigtigheden og Parlamentets demokratiske kontrol med alle aspekter af EU's politik for udviklingssamarbejde;

12. bemærker, at den fælles beslutningsprocedure (den almindelige lovgivningsprocedure) fastholdes i Lissabontraktaten inden for udviklingssamarbejdet; understreger, at dette betyder, at Parlamentet nyder og kan gøre fuld brug af sin ret til demokratisk kontrol med alle aspekter af EU's politik for udviklingssamarbejde;

13. glæder sig over indførelsen af de nationale parlamenters kontrol i medfør af artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (som ændret ved Lissabontraktaten) på grundlag af nærhedsprincippet; mener, at den større inddragelse af de nationale parlamenter i EU's udviklingssamarbejde vil styrke gensidigheden mellem Unionen og medlemsstaterne og skabe større bevidsthed om Unionens aktiviteter på området; understreger behovet for, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter forbereder sig herpå på en virkelig effektiv måde;

14. glæder sig over, at der med Lissabontraktaten indføres bindende bestemmelser om beskyttelse af børns rettigheder i Unionens interne og eksterne mål;

15. glæder sig over, at artikel 179, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som udelukker Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) fra denne traktats anvendelsesområde, er ophævet med Lissabontraktaten; bemærker, at dette åbner mulighed for at opføre Den Europæiske Udviklingsfond på EU's budget, uden at der er behov for en ændring af denne traktat; opfordrer Rådet og Kommissionen til at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget ved midtvejsrevisionen i 2008/2009, hvilket vil øge den demokratiske legitimitet for en betydelig del af EU's udviklingspolitik og budget;

16. understreger, at Unionen kun vil være i stand til både at opfylde udviklingsmålene og leve op til Unionens værdier som anført i Lissabontraktaten, hvis den prioriterer sammenhængen i udviklingspolitikken højt;

17. glæder sig over udsigten til en mere strømlinet institutionel struktur på EU-plan med henblik på at samordne Europas politikker for udenrigsanliggender, men advarer om, at udviklingspolitikken skal være baseret på partnerskab og ejerskab med modtagerlande for at være effektiv i praksis.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Thijs Berman, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Corina Creţu, Beniamino Donnici, Fernando Fernández Martín, Juan Fraile Cantón, Alain Hutchinson, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Horst Posdorf, José Ribeiro e Castro, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Anna Záborská, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	John Bowis, Ana Maria Gomes, Miguel Angel Martínez Martínez, Manolis Mavrommatis, Mihaela Popa, Renate Weber, Gabriele Zimmer

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel(*) (27.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))Rådgivende ordfører: Georgios Papastamkos(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at de ændringer, der indføres af Lissabontraktaten inden for den fælles handelspolitik, generelt bidrager til at styrke dets demokratiske legitimitet og dets effektivitet; fremhæver i den henseende udvidelsen af anvendelsesområdet for den fælles handelspolitik, den udtrykkelige anerkendelse af alle områder, der er dækket af den fælles handelspolitik, hvor EU har enekompetence, og navnlig Parlamentets væsentligt styrkede rolle og beføjelser;

2.  understreger det udtrykkelige krav om, at den fælles handelspolitik skal fremme principperne bag og målsætningerne for EU's eksterne aktiviteter, bl.a. sikre dets værdier og grundlæggende interesser, støtte demokrati og retssamfund og fremme en bæredygtig udvikling og god global styring; understreger behovet for at sikre overensstemmelse og gensidig støtte mellem de forskellige aspekter af EU's eksterne aktiviteter; mener imidlertid, at der fortsat er behov for en selvstændig handelspolitik, som lever op til den betydning, Den Europæiske Unions handelspolitiske interesser har for arbejdspladser og velfærd; advarer mod at betragte den fælles handelspolitik som et forhandlingsobjekt, der kan ofres til gengæld for at få opfyldt andre politiske mål;

3.  går varmt ind for effektivt at fremme ikke-handelsmæssige anliggender, såsom overholdelse af miljø-, social- og fødevaresikkerhedsstandarder, som led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik på bilateralt, interregionalt og multilateralt plan;

Fremtidige forbindelser med Europa-Kommissionen

4.  understreger, at for så vidt angår forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler inden for rammerne af den fælles handelspolitik vil Kommissionen være retligt forpligtet til at underrette Parlamentet om udviklingen i forhandlingerne på lige fod med Rådets "særlige udvalg" som nævnt i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; kræver, at dette udvalg underrettes i samme omfang og på samme tidspunkt som Rådets kompetente udvalg, jf. denne artikel;

5.  beklager, at der med hensyn til Parlamentets rolle og beføjelser ikke er balance mellem den interne og eksterne kompetence inden for den fælles handelspolitik; finder det navnlig uacceptabelt, at Lissabontraktaten ikke giver Parlamentet ret til at godkende Kommissionens mandat til at forhandle om indgåelse af handelsaftaler;

6.  mener dog, at Parlamentet er berettiget til at stille forhåndsbetingelser for at give sit samtykke, som vil være påkrævet for indgåelse af alle handelsaftaler; understreger derfor behovet for at styrke rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen og særlig dens punkt 19;

7.  kræver, at der i en sådan revideret rammeaftale indføjes specifikke punkter, hvori Kommissionen opfordres til

a) at reagere på Parlamentets eventuelle forhåndsbetingelser for at give sit samtykke til indgåelse af en handelsaftale, før forhandlingerne rent faktisk påbegyndes,

b) at give Parlamentet alle de nødvendige oplysninger om den fælles handelspolitik og forhandlinger om indgåelse af handelsaftaler eller forhandlinger om de handelspolitiske dele af enhver form for aftale, herunder alle forslag og udkast til forslag til forhandlingsmandater og/eller retningslinjer, i så god tid, at Parlamentet kan tilkendegive sine synspunkter, og Kommissionen kan tage behørigt hensyn til disse synspunkter,

c) med hensyn til transparensen af virksomheden i det i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde omhandlede udvalg at stille alle dokumenter til rådighed for Parlamentets ansvarlige udvalg,

d) at lade en observatørdelegation fra Parlamentet deltage i alle forhandlinger om handelsaftaler eller handelspolitiske dele af alle andre internationale aftaler;

Fremtidige forbindelser med Rådet

8.  påpeger, at Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 207, stk. 2, i TEUF vil være medlovgivere på lige fod i forbindelse med fastlæggelse af rammen for gennemførelse af den fælles handelspolitik, som kan omfatte både den fælles handelspolitik som sådan og dens tekniske aspekter;

9.  mener, at ordlyden "foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik" i artikel 207, stk. 2, i TEUF indebærer, at de væsentlige bestemmelser i den fælles handelspolitik vil blive medtaget i retsakter vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure, og at ikke-væsentlige bestemmelser i disse retsakter, såfremt det er fastsat i basisretsakten, kan ændres eller suppleres af Kommissionen i form af "delegerede retsakter", jf. artikel 290 i TEUF;

10.  konstaterer, at Parlamentet med hensyn til “delegerede retsakter” vil have betydelige beføjelser, der kunne gå så vidt som til at gøre indsigelse mod den pågældende delegerede retsakts ikrafttrædelse, såfremt dette er fastsat i hovedretsakten vedtaget ved fælles beslutningstagning;

11.  mener, at ensartede betingelser for gennemførelse af retsakter i den fælles handelspolitik kræver, at retsakterne giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage "gennemførelsesbestemmelser", jf. artikel 291 i TEUF; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå en forordning med regler og generelle principper for gennemførelsesbestemmelser, herunder mekanismer for medlemsstaternes kontrol med disse beføjelser, og opfordrer Parlamentet og Rådet til at vedtage denne forordning hurtigst muligt efter traktatens ikrafttrædelse;

12.  understreger, at Kommissionen i denne forordning bør opfordres til at undlade at foretage indholdsmæssige ændringer i basisretsakter eller præciseringer, som har konsekvenser for den politiske vilje, der er udtrykt i basisretsakter, når den vedtager gennemførelseslovgivning vedrørende handelspolitikken;

13.  opfordrer Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen til at overveje at forhandle om indgåelsen af en ny interinstitutionel aftale med Parlamentet indeholdende en konkret definition af Parlamentets roller og inddragelse i alle de faser, der ligger forud for indgåelsen af en international aftale;

14.  opfordrer Rådet til at indbyde Parlamentets repræsentanter til at deltage i alle Coreper II's møder om spørgsmål, der falder ind under den almindelige lovgivningsprocedure;

Fremtidige forbindelser med Kommissionens næstformand / Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik – eksterne aktioner

15.  opfordrer indtrængende EU's fremtidige højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitikken til i samarbejde med Parlamentet at overveje, hvilke hensigtsmæssige metoder der kan anvendes til at holde Parlamentet fuldt orienteret om EU's eksterne aktioner og til i fuld udstrækning at høre det herom; med henblik på at opnå dette bør det blive almindelig praksis at holde regelmæssige fællesmøder mellem gruppen af kommissærer for eksterne anliggender (ledet af den højtstående repræsentant/næstformanden) og delegationer fra de ansvarlige parlamentsudvalg samt regelmæssige fællesmøder mellem Rådets arbejdsgrupper, Coreper, Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 207, Europa-Kommissionen og Parlamentets ordførere og delegationer;

16.  opfordrer til, at der indføres en ad hoc-høringsprocedure for udnævnelse af den højtstående repræsentant/næstformanden under inddragelse af Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel (INTA) og Udviklingsudvalget;

Fremtidige forbindelser med EU-medlemsstaternes nationale parlamenter

17.  betragter det som væsentligt i kommissionskollegiet at bibeholde en kommissær med handelspolitik som eneste ansvarsområde, således at den fælles handelspolitiks betydning tilgodeses;

18.  konstaterer, at alle spørgsmål, der henhører under den fælles handelspolitik (femte del, afsnit II, i TEUF), hører ind under Unionens enekompetence, såsom handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret og direkte udenlandske investeringer, hvilket betyder, at handelsaftaler vil være "EU-aftaler", og at der ikke længere vil blive indgået blandede handelsaftaler af både EU og medlemsstaterne;

19.  agter derfor at gå ind i en struktureret dialog med medlemsstaternes nationale parlamenter for i fællesskab at sikre demokratisk legitimitet i EU's fælles handelspolitik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Kader Arif, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Glyn Ford, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jean-Pierre Audy, Albert Deß, Eugenijus Maldeikis, Javier Moreno Sánchez, Salvador Domingo Sanz Palacio, Frithjof Schmidt, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Emanuel Jardim Fernandes

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget(*) (4.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører(*): Pervenche Berès

Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. mener, at anerkendelse af Den Europæiske Centralbank (ECB) som EU-institution, hvilket ikke berører bankens ret til at føre en uafhængig valutapolitik, øger Parlamentets - og navnlig Økonomi- og Valutaudvalgets - ansvar som den institution, over for hvilken ECB redegør for sine valutapolitiske beslutninger; finder, at Parlamentet parallelt hermed i højere grad bør inddrages i udnævnelsen af medlemmerne af ECB's direktion; er af den opfattelse, at ECB's rolle i forbindelse med bekæmpelsen af aktiviteter, der skader Fællesskabets finansielle interesser, bør føre til et nært samarbejde mellem Parlamentets udvalg;

2. glæder sig over den nye rådgivende rolle, som Parlamentet i henhold til artikel 40, stk. 2, i statutten for ECB vil få for så vidt angår ændringer i sammensætningen af ECB's styrelsesråd;

3. konstaterer, at Eurogruppen og dens afgørende rolle i forbindelse med fastlæggelsen af den økonomiske politik for euroområdet nu anerkendes officielt; finder det derfor nødvendigt at fremme den informationsudveksling, som Økonomi- og Valutaudvalget har taget initiativ til; anmoder Eurogruppen og Kommissionen om at præcisere, hvilke virkninger denne udvikling vil få med hensyn til ressourcer og analyser; mener, at budgetmyndigheden bør undersøge de budgetmæssige følger af anerkendelsen af Eurogruppen;

4. mener, at fastlæggelsen af et retsgrundlag for vedtagelsen af overordnede retningslinjer for euroområdets økonomiske politik i artikel 136 i den fremtidige traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og af foranstaltninger til styrkelse af koordineringen og overvågningen af medlemsstaternes budgetdisciplin skal få Kommissionen til hurtigt at anvende dette nye retsgrundlag som basis for et initiativ, der fuldt ud inddrager Parlamentet i fastlæggelsen og gennemførelsen af denne procedure;

5. mener, at muligheden for fælles holdninger for og en samlet repræsentation af euroområdet i internationale finansielle institutioner bør gennemføres ufortøvet og også bør medføre, at de medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget, der er statsborgere i en medlemsstat, der er repræsenteret i Eurogruppen, inddrages i en sådan samlet repræsentation;

6. anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag til forordning med henblik på at gøre det muligt for Parlamentet og Rådet at fastlægge de nærmere bestemmelser for proce­duren for multilateral overvågning i overensstemmelse med artikel 121, stk. 6, i TEUF;

7. bemærker på den ene side TEUF's styrkelse af Kommissionens rolle, idet Kommissionen gives mulighed for at afgive udtalelse direkte til medlemsstater, der ikke overholder de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, eller som bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette funktionsmåde i fare, og på den anden indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure for vedtagelsen af de nærmere regler for proceduren for multilateral overvågning, som skulle føre til øget økonomisk samordning;

8. glæder sig over ændringerne af EF-traktatens artikel 16 (artikel 14 i TEUF) vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, navnlig for så vidt angår retsgrundlaget, som vil gøre det muligt at fastlægge principper og betingelser for leveringen af sådanne tjenesteydelser, og over vedtagelsen af en protokol om tjenesteydelser af almen interesse; glæder sig ligeledes over indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure, der giver Parlamentet og Rådet mulighed for at fastsætte principper og betingelser for leveringen af sådanne tjenesteydelser;

9. glæder sig over, at de nationale parlamenter vil komme til at spille en større rolle med hensyn til kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet som led i den almindelige lovgivningsprocedure; forpligter sig dog, da der ikke er fastlagt bestemmelser om en specifik høring af de nationale parlamenter, til årligt at inddrage disse i sine drøftelser af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik;

10. konstaterer, at de delegerede retsakter i artikel 290 i TEUF egner sig til finansiel lovgivning; glæder sig over, at omfanget og varigheden af uddelegeringen af beføjelser til Kommissionen er klarere defineret; henleder ikke desto mindre opmærksomheden på Lamfalussyprocedurens særlige kendetegn, navnlig hvad angår informationsudveksling mellem de forskellige institutioner og åbenhed i Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige foranstaltninger, og på behovet for at bevare i det mindste de særlige kendetegn eller endda videreudvikle dem i retning af større gennem­sigtighed, bedre samarbejde mellem institutionerne og bedre overvågning på EU-plan;

11. anmoder Kommissionen om at gøre det klart, hvorledes den agter at fortolke erklæringen om artikel 290 i TEUF om høring af sagkyndige inden for finansielle tjenesteydelser, og hvorledes den - ud over hvad der er fastlagt i TEUF's bestemmelser om delegerede retsakter - agter at anvende denne fortolkning i praksis;

12. opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at anvende artikel 290 i TEUF for at fremme anvendelsen af regulering inden for finansielle tjenesteydelser;

13. opfordrer Kommissionen til straks at anvende den nye artikel 197 i TEUF til at træffe foranstaltninger vedrørende administrativt samarbejde inden for beskatning og inden for overvågning af markedet for finansielle tjenesteydelser;

14. opfordrer Rådet til sammen med Parlamentet at overveje, hvilken brug der skal gøres af bestemmelserne i artikel 127, stk. 6, i TEUF, som gør det muligt for Rådet at overdrage ECB specifikke opgaver "i forbindelse med tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber";

15. er bekymret over tilføjelsen i EF-traktatens artikel 57 (artikel 64 i TEUF) af en procedure for medlemsstaternes enstemmige vedtagelse af begrænsninger i frie kapitalbevægelser til og fra tredjelande, når disse begrænsninger udgør en trussel mod markedets liberaliseringsgrad; mener, at denne nye betingelse i praksis vil lægge hindringer i vejen for sådanne EU-initiativer på området for finansielle markeder, som kunne vise sig at få afgørende betydning for beskyttelsen af den finansielle stabilitet i Europa.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Manuel António dos Santos, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Andrea Losco, Astrid Lulling, Florencio Luque Aguilar, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Daniel Dăianu, Mia De Vits, Harald Ettl, Vladimír Maňka, Margaritis Schinas
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Tobias Pflüger

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender(*) (29.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Ordfører (*): Jan Andersson(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med henblik på at udarbejde en betænkning om Europa-Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten har bedt alle Europa-Parlamentets udvalg om at besvare to spørgsmål, som er fremsat i et arbejdsdokument, der er forberedt af dette udvalg,

B. der henviser til, at formanden for Beskæftigelses- og Socialudvalget har bedt de politiske grupper om deres kommentarer til de to spørgsmål og har benyttet sig af bidragene fra udvalgets sekretariat,

1. påpeger, at der i relation til spørgsmålet om Beskæftigelses- og Socialudvalgets politiske prioriteringer med hensyn til anvendelsen af Parlamentets øgede demokratiske ansvar i henhold til Lissabontraktaten kun vil ske få ændringer, der vil påvirke de beføjelser, som Beskæftigelses- og Socialudvalget i henhold til forretningsordenens bilag VI har fået overdraget, hvilket også fremgår af Parlamentets arbejdsdokument af 9. april 2008 om, hvilke af de ændringer som følger af Lissabontraktaten er af interesse for EMPL-udvalget;

2. mener derfor, at anvendelsen af Parlamentets nye beføjelser i medfør af Lissabontraktaten ikke vil få nævneværdige følger i forhold til den nuværende situation både med hensyn til udvalgets sagsområder og sagsbehandling;

3. fremhæver dog, at Lissabontraktaten er yderligere et skridt i retningen af et socialt Europa og en styrket sociallovgivning på grundlag af den bindende karakter af EU's charter for grundlæggende rettigheder, idet det dog bemærkes, at nogle medlemsstater har mulighed for ikke at være omfattet af charterets bindende karakter, samt den mere systematiske definition af de værdier, som ligger til grund for EU's aktiviteter og mål i medfør af artikel 2 og 3 i den ændrede traktat om Den Europæiske Union;

4. understreger desuden betydningen af den horisontale bestemmelse i artikel 9 i den ændrede traktat om Den Europæiske Union, der vil fungere som generelt princip for udformningen af EU's politik;

5. glæder sig navnlig over artikel 16 i den ændrede EF-traktat og Lissabontraktatens protokol om tjenesteydelser af almen interesse, der giver et klart retsgrundlag for at definere medlemsstaternes ansvar med hensyn til at stille alment tilgængelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til rådighed for brugerne;

6. glæder sig over, at lovgivning om ikke-diskrimination bliver underlagt den fælles beslutningsprocedure;

7. påpeger med hensyn til spørgsmålet om, hvordan Beskæftigelses- og Socialudvalget vil håndtere overgangen fra høringsprocedure til fælles beslutningstagning som lovgivningsprocedure samt andre proceduremæssige ændringer, at det kun er tre af de lovgivningsforslag, som for øjeblikket behandles, der vil blive påvirket af de ændringer, som Lissabontraktaten medfører; påpeger, at disse tre forslag alle vedrører koordinering af social sikring og er baseret på EF-traktatens artikel 42 og 308:

· forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (KOM(2006)0016 – C6 0037/2006 – 2006/0006(COD));

· forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI (KOM(2006)0007 – C6 0029/2006 – 2006/0008(COD)); og

· forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger (KOM(2007)0376 – C6 0204/2007 – 2007/0129(COD));

påpeger, at de to sidstnævnte forslag vil blive skrevet sammen og vedtaget som en enkelt retsakt;

7.  påpeger, at den eneste ændring, som Lissabontraktaten medfører for de tre ovennævnte lovgivningsforslag, vedrører vedtagelsen af dem, idet afstemninger i Rådet fremover afgøres med kvalificeret flertal og ikke med enstemmighed, og er underlagt proceduren i den ændrede EF-traktats artikel 48.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed(*) (3.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): David Martin

(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over, at miljøet har fået en så fremtrædende plads inden for alle EU-politikker i Lissabontraktaten, inkl. den eksplicitte henvisning til fremme af foranstaltninger på internationalt plan til håndtering af miljøproblemer, herunder især bekæmpelsen af klimaændringer og global opvarmning;

2. understreger vigtigheden af, at Europa-Parlamentet og Den Europæiske Union fortsat spiller en ledende rolle inden for alle politikker vedrørende håndtering af klimaændringer;

3. understreger derfor, at det vil prioritere så hurtigt, det er tænkeligt muligt, at vedtage sin holdning til den foreslåede klimaændringspakke, som Kommissionen fremlagde tidligere på året;

4. bemærker med tilfredshed, at Den Europæiske Unions beføjelser er blevet styrket betydeligt på folkesundhedsområdet gennem henvisninger til sundhedstjenester i grænseområder, foranstaltninger vedrørende beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, samt overvågning, hurtig varsling og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende trusler mod sundheden, uden harmonisering af love og bestemmelser, samt foranstaltninger vedrørende lægemidler og medicinsk udstyr; glæder sig over, at politikkerne på folkesundhedsområdet helt klart kan gennemføres mere effektivt under den nye traktat; glæder sig over den specifikke henvisning til initiativer, der har til formål at opstille retningslinjer og indikatorer, indføre en ordning for udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til regelmæssig overvågning og evaluering, hvilket Europa-Parlamentet skal holdes fuldt orienteret om; glæder sig over, at politikkerne på folkesundhedsområdet helt klart kan gennemføres mere effektivt i forbindelse med den nye traktat;

5. påpeger, at der i betragtning af det stigende fokus på sundhedstjenester, grænseoverskridende sygdomme og klimaændringer om muligt bør tages hensyn til sådanne spørgsmål i forbindelse med alle aspekter af EU's politik, navnlig i internationale handelsaftaler;

6. glæder sig over, at traktaten indeholder et nyt afsnit om energi (afsnit XX), som med udgangspunkt i behovet for at beskytte og styrke miljøet bl.a. sigter mod at fremme energieffektivitet og anvendelsen af vedvarende energikilder;

7. glæder sig endvidere over styrkelsen af Den Europæiske Unions beføjelser inden for civilbeskyttelse i form af levering af ad hoc-assistance og nødhjælp i tredjelande som led i EU's politik for humanitær bistand samt støtte til og supplering af medlemsstaternes foranstaltninger såvel som anvendelse af solidaritetsklausulen i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

8. fremhæver, at præciseringen af Unionens beføjelser med hensyn til politikker vedrørende miljøet, folkesundheden og forbrugerbeskyttelse giver de europæiske borgere synlige fordele, eftersom den bæredygtige udvikling i Unionen, sundhedspolitikkerne og miljøbeskyttelsen hermed styrkes;

9. agter efter opfordring fra Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og i lyset af det stadig større internationale fokus på dette udvalgs politikområde sammen med Kommissionen at fremme en direkte forbindelse i form af regelmæssige konsultationer mellem den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og dette udvalg;

10. mener, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har et effektiv system, der kan sikre, at Parlamentet udfylder og fuldt ud udnytter sin rolle i forbindelse med de nye kontrolbestemmelser på komitologiområdet, og understreger den udfordring, som dette udvalg står over for med hensyn til at skabe balance mellem sit normale lovgivningsmæssige arbejdsprogram og disse nye kontrolopgaver;

11. glæder sig over styrkelsen af de nationale parlamenters rolle i lovgivningsprocessen i kraft af den nye forpligtelse til kontrol med alle lovgivningsforslag, undtagen hvor subsidiaritetsprincippet ikke finder anvendelse; bemærker, at det er for tidligt at sige, hvordan denne nye kontrolregel vil påvirke udvalgets og Parlamentets arbejde i praksis.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	49 2 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Chris Davies, Avril Doyle, Edite Estrela, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Peter Liese, Jules Maaten, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman og Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Inés Ayala Sender, Iles Braghetto, Bairbre de Brún, Genowefa Grabowska, Rebecca Harms, Jutta Haug, Henrik Lax, Johannes Lebech og Alojz Peterle

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(*) (3.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye opgaver og kompetencer ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): Evelyne Gebhardt

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at politikkerne i forbindelse med det indre marked, forbrugerbeskyttelse og toldunionen efter Lissabontraktaten fortsat er forankret i den fælles beslutningsprocedure, nu omdøbt til "den almindelige lovgivningsprocedure"; understreger Europa-Parlamentets øgede medbestemmelsesret som følge af indførelsen af denne procedure i en række bestemmelser;

2.  går fuldt og helt ind for Lissabontraktaten og tager især følgende til efterretning:

-       målsætningen om etablering af et indre marked, der er knyttet til horisontale elementer, såsom en bæredygtig udvikling, "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt", samt miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

-       protokollen om det indre marked og konkurrencen, og understreger i denne forbindelse, at konkurrencepolitikken er et nødvendigt instrument til at sikre et velfungerende indre marked, men at den ikke er et mål i sig selv

-       det indre marked, økonomisk, social og territorial samhørighed, forbrugerbeskyttelse og fælles sikkerhedsforanstaltninger i henhold til den offentlige sundhed står på listen over de grundlæggende aktivitetsområder med lige stor betydning, hvor EU deler sin kompetence med medlemsstaterne

-       opfordringen til medlemsstaterne om at bestræbe sig på at opnå en mere vidtgående liberalisering af tjenesteydelser, såfremt deres generelle økonomiske situation og de berørte erhvervssektorer tillader det

-       Europa-Parlamentet og Rådets lovgivningskompetence for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, navnlig under hensyntagen til deres betydning for fremme af social og territorial samhørighed; fremhæver spillerummet for skøn, som de nationale, regionale og lokale myndigheder råder over ifølge protokollen for tjenesteydelser af almen interesse

-       styrkelsen og præciseringen af definitionen på nærhedsprincippet samt inddragelsen af de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen, jf. protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;

3.  understreger endvidere forbrugerbeskyttelsens betydning som tværgående opgave ved fastlæggelse og gennemførelse af Unionens andre politikker;

4.  fremhæver derudover, at EU har enekompetence vedrørende toldunionen; understreger Europa-Parlamentets og Rådets lovgivningskompetence for foranstaltninger til udvidelse af toldsamarbejdet;

5.  konstaterer, at betænkninger fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse fra 1. januar 2009 eventuelt berøres af de nationale parlamenters kontrol i henhold til nærhedsprincippet, hvis de pågældende betænkningers førstebehandling ikke kan afsluttes inden udgangen af 2008.[1]

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Charlotte Cederschiöld, Gabriela Creţu, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Martí Grau i Segú, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Edit Herczog, Iliana Malinova Iotova, Graf Alexander Lambsdorff, Toine Manders, Arlene McCarthy, Nickolay Mladenov, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Salvador Domingo Sanz Palacio, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Marianne Thyssen, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Emmanouil Angelakas, Giovanna Corda, Jan Cremers, Joel Hasse Ferreira, Filip Kaczmarek, Manuel Medina Ortega
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Dragoş Florin David, Jean-Paul Gauzès, Sirpa Pietikäinen

• [1]  Dette kunne set fra det aktuelle synspunkt i dag vedrøre direktivforslagene om indgåelse af visse offentlige kontrakter og overførsel af forsvarsprodukter (KOM(2007)0766 og KOM(2007)0765) samt om sikkerhedskrav til legetøj (KOM(2008)0009).

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget(*) (29.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører(*): Paolo Costa

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   minder om, at Transport- og Turismeudvalget gennem en række år og skiftende valgperioder har været inddraget i arbejdet med en stor procentdel af alle de lovgivningsmæssige forslag, som Parlamentet har været med til at behandle efter den fælles beslutningsprocedure, og at dette arbejde har lagt beslag på størstedelen af Transportudvalgets tid, uden at udvalget dog har forsømt det bredere politiske arbejde og arbejdet med udtalelser; bemærker, at dette ikke vil ændre sig, hvis Lissabontraktaten ratificeres, og den almindelige lovgivningsprocedure anvendes;

2.   glæder sig over indføjelsen af turisme som et nyt afsnit i Lissabontraktaten; bemærker, at Lissabontraktatens artikel 195, stk. 1, fastsætter, at Unionen skal supplere medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor og tilskynde til et gunstigt klima for virksomheder og udveksling af god praksis; glæder sig over Parlamentets nye beføjelser inden for turisme og håber, at disse vil bidrage til udviklingen af en ny turismepolitik for Den Europæiske Union;

3.   glæder sig desuden over bestemmelsen om, at den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse på vedtagelsen af lovforslag, som falder ind under dette afsnit;

4.   tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til at overveje, hvorvidt der er behov for lovgivning eller andre tiltag for at opfylde de prioriteter, der er fastsat i Parlamentets beslutninger om turisme af 8. september 2005[1] og 29. november 2007[2], navnlig prioriteterne vedrørende indsamling af statistiske oplysninger inden for turisme, indførelse af et europæisk klassifikationssystem eller -systemer for indkvartering af turister og udvidelse af forbrugerbeskyttelsesbestemmelser til at omfatte alle hjemmesider, som tilbyder ferier, og til at fremsætte forslag til love eller andre tiltag inden for dette område;

5.   glæder sig over indførelsen i medfør af Lissabontraktatens artikel 189 af et retsgrundlag for en europæisk rumpolitik og for udarbejdelsen af et europæisk rumprogram efter den almindelige lovgivningsprocedure;

6.   konstaterer, at opsendelser i rummet og den hertil nødvendige infrastruktur udgør transportaktiviteter, der som sådanne bør være omfattet af Lissabontraktatens afsnit VI og henhøre under Parlamentets Transport- og Turismeudvalgs sagsområde; kræver, at kommissionsinitiativer vedrørende dette præcise segment af rumsektoren udtrykkeligt tages på dette retsgrundlag;

7.   glæder sig over, at Lissabontraktatens artikel 207, stk. 5, udvider proceduren med samstemmende udtalelse til også at finde anvendelse på internationale luftfartsaftaler; opfordrer i den forbindelse indtrængende til, at der gøres fuld brug af forretningsordenens artikel 83 og 84, hvorefter Parlamentet kan anmode Rådet om ikke at indlede forhandlinger, før Parlamentet har tilkendegivet sin holdning, og på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg på ethvert tidspunkt i forhandlingerne kan vedtage henstillinger, som skal tages i betragtning inden afslutningen af forhandlingerne;

8.   kræver, at enhver revision af forretningsordenen med henblik på dennes tilpasning til Lissabontraktaten bevarer væsensindholdet i bestemmelserne i artikel 83 og 84.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	29.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Inés Ayala Sender, Paolo Costa, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Georg Jarzembowski, Timothy Kirkhope, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Marian-Jean Marinescu, Willi Piecyk, Paweł Bartłomiej Piskorski, Luís Queiró, Reinhard Rack, Brian Simpson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Nathalie Griesbeck, Zita Gurmai, Leopold Józef Rutowicz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Bart Staes

• [1]  EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 325.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0575.

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget(*) (30.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører: Gerardo Galeote

(*)       

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Lissabontraktaten, hvad angår den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, ligestiller Parlamentet med Rådet ved at erstatte proceduren med samstemmende udtalelse, der navnlig fandt anvendelse på vedtagelsen af den generelle forordning om strukturfondene, med den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure, dvs. den fælles beslutningsprocedure, hvilket i betydelig grad styrker Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser og Regionaludviklingsudvalgets kompetence, en ændring, der vil få særlig betydning for strukturfondene i perioden efter 2013, og derved forbedrer gennemsigtigheden og øger Parlamentets ansvar over for borgerne;

2.  mener, at medtagelsen af territorial samhørighed som et af Unionens mål supplerer målene om økonomisk og social samhørighed og vil øge Parlamentets og Regionaludviklingsudvalgets beføjelse til at vurdere vigtige EU-politikkers territoriale indvirkning; understreger betydningen af indførelsen af delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne på området territorial samhørighed og henstiller, at Regionaludviklingsudvalget for at fremme en hurtig opnåelse af dette mål engagerer sig fuldt ud i alle relevante aktiviteter på dette område;

3.  opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at definere princippet og målet om territorial samhørighed mere præcist (herunder de relevante indikatorer, metoder og instrumenter) og til, i lyset af denne definition, uden yderligere forsinkelse tage bedre hensyn til den territoriale indvirkning af alle EU-politikker med en stærk territorial dimension; understreger i denne forbindelse betydningen af territorial samhørighed, navnlig når det gælder europæisk fysisk planlægning, udviklingen af et polycentrisk og velafbalanceret bysystem og skabelsen af et nyt forhold mellem by og land;

4.  bemærker den vigtige rolle, som Regionaludviklingsudvalget vil komme til at spille i forbindelse med definitionen af territorial samhørighed og skabelsen af synergier mellem samhørighedspolitikkens finansieringsinstrumenter til opnåelse heraf; opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til at udvise den nødvendige politiske vilje til at indarbejde målet om territorial samhørighed i national lovgivning;

5.  glæder sig over, at Lissabontraktaten giver en mere præcis og udtømmende definition af regioner, f.eks. regioner i landdistrikter, regioner med demografiske udfordringer, regioner i den yderste periferi og grænseoverskridende regioner, som Fællesskabet bør tage særlig hensyn til ved gennemførelsen af sin samhørighedspolitik;

6. glæder sig over, at den særlige status, som regionerne i den yderste periferi har, bekræftes ved artikel 349 og 355 i traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde og nu også nævnes i specifikke bestemmelser vedrørende statsstøtte;

7.  bemærker, at samhørighedspolitikken får tildelt en af de største andele af EU’s budget; er fast overbevist om, at ændringerne i budgetproceduren, navnlig indkaldelsen af Forligsudvalget i tilfælde af Parlamentets vedtagelse af ændringer ved førstebehandlingen, vil nødvendiggøre et styrket samarbejde mellem Regionaludviklingsudvalget og Budgetudvalget, navnlig gennem repræsentation af Regionaludviklingsudvalget på Forligsudvalgets møder;

8.  glæder sig over udvidelsen af nærhedsprincippet, særlig med hensyn til lokale og regionale myndigheder, og indførelsen af "varslingsmekanismen", der skulle give de nationale parlamenter bedre mulighed for at vurdere, om EU-lovgivningsforslag overholder nærheds- og proportionalitetsprincippet; gør i denne forbindelse opmærksom på behovet for at styrke forbindelserne mellem Regionaludviklingsudvalget og de nationale parlamenter, eksempelvis gennem udvikling eller konsolidering af specifikke kommunikationskanaler; mener i denne forbindelse, at inddragelsen af lokale og regionale myndigheder og parlamenter hvad angår nærhed kan være et vigtigt element, og minder om, at en sådan inddragelse afhænger af nationale bestemmelser;

9.  glæder sig over Unionens fælles værdier for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse som fastlagt i protokollen om tjenesteydelser af almen interesse og understreger navnlig nationale, regionale og lokale myndigheders vigtige rolle og vide skønsbeføjelser i denne forbindelse;

10. understreger, at Regionaludviklingsudvalget spiller en vigtig rolle i forbindelserne mellem Parlamentet og Regionsudvalget;

11. opfordrer Regionsudvalget til at sende Regionaludviklingsudvalget en udtalelse om Lissabontraktatens indvirkning på regionalpolitikken og på dets kompetenceområde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	29.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	44 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Bairbre de Brún, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Zita Gurmai, Gábor Harangozó, Mieczysław Edmund Janowski, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Sérgio Marques, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bernadette Bourzai, Jan Březina, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Fernando Fernández Martín, Francesco Ferrari, Louis Grech, Ramona Nicole Mănescu, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Jürgen Schröder, Richard Seeber, Bart Staes, László Surján, Manfred Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Manuel Medina Ortega, Nicolae Vlad Popa

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter(*) (27.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))Rådgivende ordfører (*): Niels Busk(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder, at den fælles beslutningstagning er blevet udvidet til at omfatte den fælles landbrugspolitik;

2.  mener, at indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. fælles beslutningstagning i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, forbedrer den demokratiske kontrol i Den Europæiske Union, da Parlamentet, der repræsenterer Unionens borgere, medlovgiver på lige fod med Rådet, der repræsenterer medlemsstaterne;

3.  understreger, at Europa-Parlamentet er den eneste demokratisk valgte institution, der repræsenterer Unionens borgere;

4.  er af den opfattelse, at der er behov for en udvidelse af bestemmelserne om landbruget, så de tager hensyn til den aktuelle situation; understreger endvidere, at fødevareproduktion fortsat skal gives prioritet med henblik på fødevaresikkerheden på verdensplan, dog uden at problematikken om energisikkerhed og miljøbeskyttelse i den forbindelse tabes af syne;

5.  understreger, at Parlamentet skal sikre, at de bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde målene for den fælles landbrugspolitik, er fastlagt i retsakter og ikke overlades til akter, der skal vedtages af Rådet alene eller af Kommissionen inden for rammerne af dens beføjelser vedrørende delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger;

6.  understreger, at al nuværende lovgivning, der er vedtaget på grundlag af EF-traktatens artikel 36 og 37, vil være omfattet af den nye artikel 37, stk. 2, dvs. den fælles beslutningsprocedure; understreger, at dette er især tilfældet i forbindelse med de fire vigtigste horisontale tekster på landbrugsområdet (den generelle fælles markedsordning, forordningen om direkte betalinger, forordningen om udvikling af landdistrikterne og finansiering af den fælles landbrugspolitik); understreger endvidere, at lovgivning om kvalitet, økologisk landbrug og fremme heraf også vil være omfattet af artikel 37, stk. 2;

7.  mener, at artikel 37, stk. 3, ikke i sig selv udgør en selvstændig beføjelse; understreger, at en retsakt, der er vedtaget ved fælles beslutningstagning og på baggrund af artikel 37, stk. 2, er nødvendig med henblik på at fastlægge, hvorvidt og hvordan Rådet kan bruge sine beføjelser i henhold til artikel 37, stk. 3;

8.  opfordrer til, at de foranstaltninger, der er henvist til i artikel 37, stk. 3, ikke kan træffes af Rådet alene, uden at Parlamentet høres;

9.  er af den opfattelse, at ingen af Rådets eksisterende retsakter kunne være blevet vedtaget på grundlag af artikel 37, stk. 3, og mener derfor, at dette stykkes anvendelsesområde og mulige anvendelse er uegnet som en generel hjemmel for retsakter;

10. bemærker, at komitologiprocedurerne, der er vedtaget på grundlag af EF-traktatens artikel 202, vil blive ophævet; understreger den afgørende rolle, som Parlamentet, med hensyn til artikel 249C, skal spille ved udarbejdelsen af nye rammer for komitologiprocedurer (dvs. ved at vedtage retsakter i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure), særligt med hensyn til udvalgenes rolle på landbrugsområdet; understreger derfor behovet for at sikre, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er repræsenteret ved de interinstitutionelle forhandlinger, hvorunder de nye rammer for komitologiprocedurer vil blive udformet;

11. understreger, at Parlamentets specialiserede udvalg bør involveres på passende vis i de løbende drøftelser om det fremtidige komitologisystem under Lissabontraktaten for at fremme en smidig overgang fra det nuværende system til de fremtidige bestemmelser; mener, at parlamentarisk kontrol med delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger skal sikres;

12. understreger behovet for at styrke forbindelserne og skabe en mere intens og regelmæssig dialog med de nationale parlamenter, idet man med Lissabontraktaten i artikel 3b, stk. 3, har indført, at de nationale parlamenter udfører kontrol på grundlag af nærhedsprincippet;

13.  understreger, at Lissabontraktaten vil finde anvendelse på alle de lovgivningsmæssige forslag, der er blevet iværksat på det tidspunkt, hvor den træder i kraft.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Vincenzo Aita, Peter Baco, Bernadette Bourzai, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Giovanna Corda, Joseph Daul, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Constantin Dumitriu, Michl Ebner, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Lily Jacobs, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Vincenzo Lavarra, Stéphane Le Foll, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, James Nicholson, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Petya Stavreva, Witold Tomczak, Donato Tommaso Veraldi, Janusz Wojciechowski, Andrzej Tomasz Zapałowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Liam Aylward, Esther De Lange, Hans-Peter Mayer, Brian Simpson, Struan Stevenson, Kyösti Virrankoski

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget(*) (28.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): Rosa Miguélez Ramos

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at Lissabontraktaten inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik medfører en grundlæggende ændring i beslutningstagningen, fordi Parlamentet fra og med traktatens ikrafttrædelse den 1. januar 2009 ophører med udelukkende at være et rådgivende organ for generelt at blive til lovgiver med del i beføjelsen til at træffe afgørelser på lige fod med Rådet;

2.  mener, at den nuværende geopolitiske, økonomiske og sociale situation samt udformningen af en strategisk handlingsplan til bevarelse og bæredygtig udvikling af havene i EU og i verden (EU's havpolitik) gør Parlamentet berettiget til øgede beslutningsbeføjelser, for så vidt angår den fælles fiskeripolitik;

3.  mener, at man med denne nye situation ikke længere kan komme uden om nødvendigheden af at revidere og opdatere Fiskeriudvalgets sagsområde, der er fastlagt i bilag VI til Parlamentets forretningsorden, og som går tilbage til nedsættelsen af Fiskeriudvalget i 1994 og har overlevet den store reform af den fælles fiskeripolitik i 2002 samt to navneændringer med de deraf følgende interne omstruktureringer af det tidligere generaldirektorat for fiskeri i Kommissionen, med henblik på at tilpasse det til den nye internationale sammenhæng, hvori fiskeriforvaltningen foregår;

4.  baserer denne anmodning om opdatering af Fiskeriudvalgets sagsområde på, at de større ændringer, der har haft indflydelse på udviklingen af den fælles fiskeripolitik, ud over den nævnte reform i 2002 bl.a. har omfattet successive ændringer i bevillingerne til fiskeri, indtil de udgik af budgettet for EU's strukturfonde, udvikling af fiskeriaftalerne til fiskeripartnerskabsaftaler, de regionale fiskeriorganisationers nye fremtrædende betydning og den stadig større rolle, som EU spiller i dem, den dybtgående ændring af handelen med fiskeriprodukter, den nye teknologi, som anvendes i fiskeriet, og de ændrede målsætninger for EU's fiskeriforvaltning, der fra nu af skal gennemføres med fokus på økosystemerne som led i den nye integrerede havpolitik, der er vedtaget for EU;

5.  fremhæver den manglende konsekvens i, at et parlamentarisk udvalg med beføjelser til fælles beslutningstagning fortsat er et neutraliseret udvalg, og går derfor ind for at gennemføre de nødvendige ændringer for at undgå denne situation;

6.  glæder sig over denne nye situation, hvor Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætter de bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik (traktatens artikel 37, stk. 2);

7.  mener, at undtagelser fra dette generelle princip om ligestilling mellem de to institutioner, der er nøje begrænset til de i traktaten nævnte tilfælde, er underlagt Domstolens retspraksis om undtagelser fra de generelle retsforskrifter;

8.  konstaterer, at det i traktatens artikel 37, stk. 3, til gengæld bestemmes, at fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder (samlede tilladte fangstmængder og kvoter) mellem medlemsstaterne hører under Rådets enekompetence, eftersom Parlamentets deltagelse ikke vil være påkrævet i modsætning til den hidtidige almindelige praksis;

9.  mener, at omfanget af denne enekompetence bør analyseres i forhold til indholdet af forslagene, således at de forslag, der har som hovedformål at bevare fiskebestandene, skal høre under fiskeripolitikken;

10.  mener i denne forbindelse, at alle andre anliggender, der ikke vedrører fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder og formelt har været medtaget i den årlige forordning som f.eks. forslag om tekniske foranstaltninger eller fiskeriindsats eller inkorporering af aftaler vedtaget i de regionale fiskeriorganisationer, der har deres eget retsgrundlag, fortsat skal være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. fælles beslutningstagning;

11.  understreger, at Unionen deler kompetencen for fiskerianliggender med medlemsstaterne, undtagen for så vidt angår foranstaltninger til bevarelse af marine biologiske ressourcer, som hører under dens enekompetence; understreger, at den nye traktat indfører en procedure for de nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet, og at de nationale parlamentet i forbindelse med den delte kompetence på fiskeriområdet har en frist på otte uger til at afgive en begrundet udtalelse om det pågældende forslag; konstaterer, at Rådet og Parlamentet må vente på, at denne frist udløber, fordi manglende opfyldelse af nærhedsprincippet er indsigelsesgrund ved Domstolen;

12.  konstaterer, at miljøbeskyttelse normalt er et anliggende, der er omfattet af delt kompetence; kræver derfor en afklaring af begrebet "havets biologiske ressourcer", der anvendes i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at det gøres klart, under hvilke omstændigheder bevarelsen af disse ressourcer hører "under den fælles fiskeripolitik", således at enekompetencens omfang kan afgrænses mere præcist;

13.  noterer sig de nye rammer for godkendelse af internationale fiskeriaftaler, hvor den vigtigste nyskabelse består i den måde, disse aftaler indgås på, idet det klart fremgår af traktaten, at de skal godkendes af Parlamentet, inden Rådet kan indgå dem; understreger, at denne vetoret ud fra Parlamentets synsvinkel i praksis kommer til at udvide og forbedre de hidtil gældende bestemmelser, der er begrænset til aftaler med betydelige budgetmæssige virkninger eller aftaler, der indebærer oprettelse af specifikke institutionelle rammer som f.eks. aftaler, der indgås inden for en regional fiskeriorganisation;

14.  mener, at Parlamentets Fiskeriudvalg for at kunne udfylde sin rolle i forbindelse med godkendelsen af partnerskabsaftaler på fiskeriområdet bør informeres indgående af Kommissionen under forhandlingerne om disse aftaler;

15.  finder det ligeledes absolut nødvendigt, således som Parlamentet gentagne gange har anmodet om, at Fiskeriudvalget deltager som observatør i de blandede komitéer, der nedsættes som led i fiskeriaftalerne, og kræver, at denne betingelse afspejles i den interinstitutionelle aftale;

16.  understreger efter at have gennemgået den nye traktats forskellige nyskabelser, der vil gælde for den fælles fiskeripolitik,

–       at det i øjeblikket er meget vanskeligt klart at fastlægge anvendelsesområdet for traktatens artikel 37, stk. 3,

–       at den nye traktat skal finde anvendelse på alle de lovgivningsforslag, der er under behandling på det tidspunkt, den træder i kraft,

–       at lovgiveren (Rådet og Parlamentet) har en bred fortolkningsmargin, eftersom det må afventes, hvorledes begivenhederne udvikler sig, uden at man skal glemme muligheden for at indgå en interinstitutionel aftale, der med større klarhed afgrænser anvendelsesområdet for traktatens artikel 37, stk. 2 og 3.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.5.200 8
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jim Allister, Elspeth Attwooll, Iles Braghetto, Niels Busk, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Avril Doyle, Emanuel Jardim Fernandes, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Ioannis Gklavakis, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk, Struan Stevenson, Catherine Stihler, Margie Sudre og Cornelis Visser

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget(*) (4.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører: Maria Badia i Cutchet

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig med henblik på at bringe Europa nærmere på borgerne over, at sporten med Lissabontraktaten (artikel 2, nr. 124) er blevet indarbejdet i retsgrundlaget for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) via en ændring af EF-traktatens artikel 149 i så henseende;

2. påpeger især, at EU på sportsområdet kan gøre en indsats for at udvikle bl.a. sportens europæiske dimension ved nært at forbinde sportens sociale og uddannende funktion, ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet;

3. glæder sig over, at beslutningstagning med kvalificeret flertal nu også omfatter kulturområdet, en procedure, der også gælder sporten inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure som "understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag" til de nationale beslutninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af indenlandsk lovgivning;

4. glæder sig over ændringen af EF-traktatens artikel 149, der har til formål at udvide Den Europæiske Unions aktionsmuligheder på ungdomsområdet og at opfordre de unge til navnlig at deltage i EU's demokratiske liv, og understreger ud fra et ønske om bedre at inddrage de unge borgere i det offentlige liv betydningen af EU's initiativer og udvikling af politiske tiltag, som opmuntrer og begunstiger de unges aktive deltagelse i det demokratiske liv på samtlige niveauer;

5. bekræfter de principper og foranstaltninger, som Europa-Parlamentet vedtog i sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden[1], hvad angår integrationen af kultursektoren i Lissabonstrategien, på baggrund af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om samme emne;

6. udtrykker sin tilfredshed med, at EUF-traktaten har bevaret den horisontale karakter af EF-traktatens artikel 151, stk. 4, hvori det hedder, at "Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed";

7. mener, at denne horisontale bestemmelse på kulturområdet, i lighed med nye horisontale bestemmelser, som er blevet indført med EUF-traktaten om det indre markeds sociale dimension, om den bæredygtige udvikling og om bekæmpelsen af enhver form for diskrimination, er egnet til at fremme rammeprogrammer med en definition af forventede mål på kulturområdet;

8. mener, at sådanne handlingsprogrammer skal fremhæve den europæiske kulturs særegenhed, på den ene side som samlingspunkt for skabelsen af identitet, gensidig anerkendelse og unionsborgerskab samt som drivkraft for opbygningen af Europa og på den anden side som en karakteristik af den plads, der tilkommer den i global sammenhæng;

9. finder det nødvendigt at gøre alt for at sikre udformningen af en europæisk informations- og kommunikationspolitik og gentager sit krav om, at der indgås en interinstitutionel aftale, som fastsætter fælles principper for samarbejdet mellem institutionerne på dette område;

10. ønsker hermed i betragtning af den store nyskabelse i EUF-traktaten, hvorved de nationale parlamenter kan blive garanter for den korrekte kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne ved at anvende nærhedsprincippet, at tilskynde de nationale parlamenter til – om nødvendigt – at tilpasse deres tidsplaner og arbejdsmetoder for ved behandlingen af alle EU’s lovforslag at sikre anvendelsen af nærhedsprincippet, som i givet fald skal tage hensyn til den regionale og lokale dimension i de planlagte foranstaltninger inden for kultur, den audiovisuelle sektor, uddannelse, ungdom og sport.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Maria Badia i Cutchet, Katerina Batzeli, Ivo Belet, Guy Bono, Nicodim Bulzesc, Marielle De Sarnez, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Mikel Irujo Amezaga, Ramona Nicole Mănescu, Manolis Mavrommatis, Marianne Mikko, Ljudmila Novak, Doris Pack, Christa Prets, Pál Schmitt, Hannu Takkula og Helga Trüpel
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Victor Boştinaru, Jean-Marie Cavada, Den Dover, Ignasi Guardans Cambó og Elisabeth Morin

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0124.

UDTALELSE fra Retsudvalget(*) (1.7.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): Diana Wallis

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Retsudvalget mener, at Lissabontraktaten yder et positivt bidrag til at styrke Parlamentets beføjelser på lovgivningsområdet og med hensyn til kontrollen med uddelegeringen af lovgivningsbeføjelser og Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, og opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at Lissabontraktaten giver de nationale parlamenter en væsentlig stærkere rolle i forbindelse med kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet ved at indføre to særlige mekanismer; de nationale parlamenter vil i hvert enkelt tilfælde få en periode på otte uger (som Kommissionen har pligt til at give dem), hvor de kan reagere på lovgivningsforslag; for det første, hvis en tredjedel af kamrene i EU's parlamenter afgiver en begrundet udtalelse om, at et lovgivningsforslag ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, vil Kommissionen være forpligtet til at tage det op til fornyet overvejelse; for det andet, hvis et flertal af kamrene i EU's parlamenter afgiver en begrundet udtalelse om, at de modsætter sig et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt, fordi det ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, vil både Europa-Parlamentet og Rådet skulle stemme om dette spørgsmål, inden Parlamentet tager stilling til substansen ved førstebehandlingen;

2.  mener - i betragtning af at bestemmelserne i protokollen om nærhedsprincippet vil finde anvendelse på nye lovgivningsforslag straks efter Lissabontraktatens ikrafttræden - at der skal indføres en passende intern procedure i Parlamentets forretningsorden, således at Parlamentet hurtigt og effektivt kan tage stilling til spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet, og for at sikre, at der tages behørigt stilling til de nationale parlamenters begrundede udtalelser, uden at lovgivningsproceduren forsinkes unødigt;

3.  understreger, at det i dag i medfør af forretningsordenens artikel 35 tager stilling til, om fællesskabslovgivning er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og mener, at den særlige procedure til behandling af spørgsmålet om nærhedsprincippet kunne bestå i, at Retsudvalget, når et flertal af de nationale parlamenter har udtalt sig imod et forslag fra Kommissionen, fremsætter et specifikt forslag på plenarmødet vedrørende spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet, inden forslaget går i udvalg til førstebehandling i Parlamentet;

4.  påpeger, at Lissabontraktaten indeholder et nyt retsgrundlag om fælles beslutningstagning i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, idet det i artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes: "Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau"; beklager, at sprogordningen i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder fortsat skal vedtages med enstemmighed, og at Parlamentet blot skal høres herom;

5.  mener, at Kommissionen bør udnytte dette nye retsgrundlag til at relancere idéen om et EU-patent og fuldstændiggøre og styrke EU-lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder;

6.  glæder sig over det nye retsgrundlag i artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som bestemmer, at "Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning", da dette giver grundlag for at vedtage forvaltningsretlige regler for EU;

7.  mener, at det haster med at udarbejde sådanne regler, og tilkendegiver, at det har til hensigt at undersøge, hvilken form sådanne regler bør have, selv før Lissabontraktaten træder i kraft, på baggrund af de forskellige retlige traditioner i medlemsstaterne;

8.  påpeger, at de nye bestemmelser i traktaten om retligt samarbejde om civilretlige spørgsmål og i straffesager omfatter et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger til støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet; er af den opfattelse, at sådanne foranstaltninger, som skal vedtages ved fælles beslutningstagning og kan omfatte indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, bør overvejes hurtigst muligt på baggrund af de bekymringer, der er givet udtryk for i nylige betænkninger fra Retsudvalget;

9.  beklager det forhold, at det fortsat vil være meget vanskeligt at gøre væsentlige fremskridt inden for samarbejdet om civilretlige spørgsmål, da et sådant samarbejde i henhold til artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er begrænset til "spørgsmål med grænseoverskridende virkninger";

10. glæder sig over den nye procedure for udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Domstolen og Retten i artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter et udvalg bestående af syv eksperter, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet, skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet, inden de nationale regeringer træffer deres afgørelse; mener, at der i Parlamentets forretningsorden skal fastsættes en særlig procedure for udpegelsen af dette medlem af udvalget, hvorefter afgørelsen herom træffes på plenarmødet på grundlag af en udtalelse fra det ansvarlige udvalg;

11. mener, at de nye bestemmelser om retsakter og reglernes rangorden, især indførelsen af den delegerede retsakt, vil yde et afgørende bidrag til EU-lovgivningens kvalitet; mener, at institutionerne med henblik på at lette anvendelsen af bestemmelserne om delegerede retsakter må blive enige om en standardformulering, som kan anvendes regelmæssigt i lovgivningsforslag; mener endvidere, at der hurtigst muligt ved fælles beslutningstagning må vedtages en forordning om gennemførelsesretsakter på grundlag af artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

12. mener, at det haster med at få afsluttet processen med at få tilpasset den gældende fællesskabsret til den seneste komitologiafgørelse, inden Lissabontraktaten træder i kraft, i betragtning af at tilpasningen til den nye traktat vil kræve en vis tid; er af den opfattelse, at der efter den nye traktats ikrafttræden vil skulle foretages en ny tilpasning for at tage hensyn til delegerede retsakter, som er mere kompleks end den øvelse, der i øjeblikket gennemføres, og forlader sig på, at Kommissionen vil fremsætte de nødvendige forslag med henblik herpå; påpeger, at selv om definitionen af delegerede retsakter minder om begrebet "lovgivningslignende" retsakter, som forskriftsproceduren med kontrol finder anvendelse på, kan de to begreber ikke betragtes som ens, og mener derfor, at den tilpasningsprocedure, der nu er i gang, ikke kan anses for at danne præcedens for fremtiden;

13. er bekymret over det betragtelige antal kodifikationsprocedurer, der afventer vedtagelse i Rådet, som vil skulle arbejde hårdt, hvis de kodificerede retsakter skal vedtages, inden den nye traktat træder i kraft;

14. glæder sig over, at personalevedtægten fremover vil være undergivet den fælles beslutningsprocedure, da dette vil gøre de muligt for Parlamentet at deltage på lige fod med Rådet i tilpasningen af disse regler; mener, at dette navnlig vil være relevant for den kommende vedtægt for medlemmernes medarbejdere, som Parlamentet har besluttet at gå videre med og gennemføre.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	26.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Carlo Casini, Titus Corlăţean, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Neena Gill, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Diana Wallis, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Sharon Bowles, Vicente Miguel Garcés Ramón, Jean-Paul Gauzès, Eva Lichtenberger, József Szájer, Ieke van den Burg

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender(*) (30.6.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører: Johannes Voggenhuber

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Lissabontraktaten: en interinstitutionel udfordring på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

1.   Der er enighed om, at ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret om grundlæggende rettigheder) vil gøre det muligt for EU at blive ” ...et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.” (Artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten)). Eftersom området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ikke længere er begrænset af specifikke målsætninger, som det var tilfældet med Maastrichttraktaten, vil det blive et omdrejningspunkt for fremtidige forbindelser mellem medlemsstaterne og EU. På dette relativt nye område, som berører kernen af de nationale forfatningsmæssige ordninger, har alle aktører på nationalt og europæisk niveau desuden en særlig interesse i at bevare en fælles dialog.

2.   På denne baggrund og med henblik på at sikre, at Parlamentet er klart fra den første dag efter ikrafttrædelsen af den nye traktat, vil det være af afgørende betydning, at EU’s institutioner forhandler sig frem til en interinstitutionel aftale, der dækker:

a) en ny vision og de hovedmål, som EU skal nå efter 2009

b) nye samarbejdsmetoder, som inddrager nationale parlamenter i disse politikker

c) de foranstaltninger, der skal træffes for at gøre overgangen til en succes for institutionerne og for de europæiske borgere.

Hver institution bør derefter tilpasse sin egen interne organisation og sine metoder på baggrund af den interinstitutionelle strategi.

En ny vision og de hovedmål, som EU skal nå efter 2009

3.   Det Europæiske Råd bør definere fremtiden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed inden udgangen af 2009. Medlemsstaterne forbereder selv mulige idéer til udformning af det næste flerårige program gennem drøftelser i ”fremtids”-gruppen på højt plan (den rådgivende gruppe på højt plan om fremtiden for politikken for europæiske indre anliggender). Kommissionen er også ved at forberede en omfattende rapport til foråret 2009, der kan danne grundlag for de følgende drøftelser i Parlamentet og Rådet.

På baggrund af denne kalender kan Parlamentet også udarbejde sin egen evalueringsrapport inden foråret 2009.

På grundlag af medlemsstaternes (rapporten fra ”fremtids”-gruppen) og Kommissionens bidrag og på grundlag af dets egne henstillinger vil det Parlament, som vælges i juni 2009, kunne forhandle et lovgivningsmæssigt program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed med den nye Kommission og Det Europæiske Råd.

4.   Det fremtidige lovgivningsmæssige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør fremme foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål under hensyntagen til det princip om gensidig anerkendelse af retsafgørelser, som er fastsat i den nye traktat, og derigennem fremme det tværnationale samarbejde mellem medlemsstaterne med sigte på en fremtidig europæisk straffelovgivning.

5.   I tråd med denne tilgang ville det være mere end velkomment, hvis Kommissionen ville vedtage en strategi med det formål at:

a) styrke forbindelsen mellem de traktatregler, som udgør retsgrundlaget for specifikke politikker (såsom bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af asylansøgere, forbedring af gennemsigtigheden, databeskyttelse, mindretals rettigheder samt ofres og mistænktes rettigheder) og de tilsvarende artikler i chartret om grundlæggende rettigheder. Vedtagelsen af et bindende charter om grundlæggende rettigheder vil gøre det muligt at revidere dette regelsæt i lyset af EU-institutionernes grundlæggende pligt til at beskytte grundlæggende rettigheder. Denne udvikling illustreres af spørgsmålet om databeskyttelse, som vil blive en selvstændig grundlæggende rettighed.

b) skabe permanente og dybere forbindelser mellem på den ene side europæiske og nationale lovgivende forsamlinger, og på den anden side europæiske og nationale domstole i spørgsmål, hvor kompetencen deles med medlemsstaterne..

6.   Som Parlamentet allerede har slået til lyd for[1], bør Kommissionen og medlemsstaterne ikke blot kontrollere fremtidige lovgivningsforslags overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, men også med alle europæiske og internationale instrumenter vedrørende grundlæggende rettigheder, som medlemsstaterne har undertegnet. Chartret om grundlæggende rettigheder, dets bindende natur og dets hensigtsmæssighed samt Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vil også styrke respekten for grundlæggende rettigheder på dette område. Indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure vil ligeledes stimulere lovgivningsprocessen.

7.   Det flerårige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør fortsat være genstand for en årlig drøftelse, som bør fokusere på beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU, gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes efterlevelse af de værdier og principper, der er fastsat af EU-traktatens nye artikel 6[2]. Det bør baseres på rapporter fra Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Europa-Parlamentet er enigt med "rådsformandskabstrioen" (Frankrig, Tjekkiske Republik og Sverige) i, at en eventuel revision af mandatet for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder skal finde sted inden den 31. december 2009[3], og at en sådan revision vil give mulighed for at uddybe samarbejdet med Europarådet, dets generalsekretær, dets menneskerettighedskommissær og Den Parlamentariske Forsamlings relevante udvalg.

Nye samarbejdsmetoder, som inddrager nationale parlamenter i politikkerne for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

8.   Det største problem for Parlamentet, når det udøver lovgivningsbeføjelser i fællesskab med Rådet på området politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, vil være adgangen til relevante oplysninger i medlemsstaterne. På grund af de meget følsomme spørgsmål, der behandles inden for politikkerne vedrørende området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, er det mere end nødvendigt hurtigst muligt at gennemføre den nye traktats bestemmelser om gennemsigtighed i EU-institutionerne og også at tillade, at Parlamentet kontrollerer fortrolige oplysninger, som behandles af f.eks. Europol, Det Fælles Situationscenter (SitCen) og den fremtidige Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) (EUF-traktatens artikel 71). EUF-traktatens nye artikel 15, der udvider den nuværende aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at omfatte dokumenter fra alle EU’s institutioner og organer (EF-traktatens artikel 255), vil styrke kontrollen med EU-institutionerne, særlig på disse områder.

9.   I det samme perspektiv af demokratisk kontrol er det af afgørende interesse for Parlamentet:

a) at tilknytte nationale parlamenter på permanent vis ved fastlæggelsen af de generelle strategier for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, vedtagelsen af lovgivningsmæssige foranstaltninger eller evalueringen af deres konsekvenser på nationalt niveau[4]

b) at blive underrettet om Kommissionens formelle holdning[5] til medlemsstaternes initiativer, navnlig om de mulige konsekvenser af de foreslåede nye regler om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og bevarelse af den europæiske retsorden

c) at inddrage civilsamfundet ved at tage højde for bestemmelserne i Lissabontraktaten vedrørende borgerinitiativet, ved at informere borgerne om denne nye rettighed og ved at sikre, at den lovgivning, der skal vedtages for gennemførelsen af borgerinitiativet, skaber klare, enkle og brugervenlige vilkår for udøvelsen af denne rettighed

d) at inddrage civilsamfundets netværk i et samspil med europæiske og nationale institutioner med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (se de netværk, der er knyttet til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, det europæiske forum for strafferet, osv.).

10. Et mere generelt spørgsmål vil være, hvordan den nye traktats bestemmelser vedrørende delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUF-traktatens artikel 290 og 291) skal gennemføres. Som et generelt princip bør en foranstaltning, der kan indvirke på omfanget af beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, vedtages efter ordningen med delegerede beføjelser, som giver Parlamentet beføjelse til at tilbagekalde afgørelsen.

11. Det skal også bemærkes, at Parlamentet nu vil blive tilknyttet forhandlingen og vedtagelsen af internationale aftaler gennem medtagelsen af en dimension af grundlæggende rettigheder, f.eks. overførslen af personoplysninger til tredjelande. Som en konsekvens heraf bør de relevante udvalg også skabe stærke forbindelser til de tilsvarende institutioner i Europarådet, FN’s organer og parlamenterne i de involverede tredjelande.

Hvordan foreliggende lovforslag skal behandles i overgangsfasen

12. I overgangsperioden vil Parlamentet skulle håndtere adskillige ændringer i de foreliggende lovgivningsforslags form og indhold. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er af den opfattelse, at Parlamentet fortsat bør insistere på, at der skal indgås en interinstitutionel aftale, som sikrer, at høringen om lovgivningsforslag under tredje søjle ligestilles med førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure, hvorved der sikres fuld adgang til domstolsprøvelse.

Alle foreliggende forslag under tredje søjle, der har begrænset indvirkning på grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, kan derfor vedtages med det samme, f.eks. rammeafgørelserne om håndhævelsen af afgørelser truffet in absentia, afgørelsen om styrkelsen af Eurojust og afgørelsen om det europæiske retlige netværk. Alle disse sager har betydning for forbedringen af det retlige samarbejde.

13. En anden opgave for Parlamentet vil være at enes med Rådet om at udsætte de foranstaltninger, der vil falde ind under den fælles beslutningsprocedure, og som Parlamentet betragter som politisk uhensigtsmæssige i deres nuværende affattelse. Et typisk forslag, der falder ind under denne kategori, er forslaget til en rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse.

14. Et andet følsomt foreliggende lovgivningsforslag, der berøres af procedureændringen, er rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger inden for rammerne af politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Dette forslag dækker kun delvist det retlige vakuum, som vil opstå efter ophævelsen af tredje søjle. En mulig strategi i to etaper kunne være at vedtage det nuværende forslag under tredje søjle på betingelse af, at det suppleres af en ny tekst umiddelbart efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.

15. Der er også to igangværende procedurer på området lovlig indvandring, særlig indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (blåt EU-kort) og en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat. Hvis disse forslag ikke vedtages inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, må proceduren starte forfra.

16. Nogle lovgivningsforslag har været under behandling i årevis, fordi det har været umuligt at opnå enstemmighed, f.eks. rammeafgørelsen om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager, men de er ikke af den grund forældede. De er mere nødvendige end nogensinde, og den almindelige lovgivningsprocedure vil gøre det muligt at komme ud af dette dødvande.

17. Der foreligger også et forslag, som Parlamentet har godkendt, om at ændre Europols retsgrundlag (som i øjeblikket er en konvention) til en afgørelse under tredje søjle om finansiering af Europol over fællesskabsbudgettet. Hvis dette ikke vedtages inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, bør Parlamentet genåbne proceduren med henblik på at omdanne Europol til en egentlig fællesskabsinstitution.

18. Såfremt medlemsstaterne i straffesager gør brug af den såkaldte nødbremse-procedure, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 82, stk. 3, og artikel 83, stk. 3), vil formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skriftligt meddele Det Europæiske Råd det standpunkt, udvalget er kommet frem til i sine drøftelser af sagen.

19. Det ser ud til, at de mest presserende initiativer, som Kommissionen bør tage fra den 1. januar, vil være forbundet med:

a) EU’s forpligtelse til at ratificere den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

b) EU’s forpligtelse til at ratificere internationale aftaler, der er forhandlet, men endnu ikke er indgået, under den nuværende EU-traktats artikel 24

c) EF-Domstolens krav (se sagen om lovgivningen om sortlister)

d) indførelsen af en europæisk offentlig anklagemyndighed for at forbedre Eurojust.

Kommissionen bør i det samme perspektiv tage initiativ til at flytte nuværende lovgivningsmæssige instrumenter med en dimension af grundlæggende rettigheder under tredje søjle ind under fællesskabssøjlen (f.eks. Europol). En ændring af retsgrundlaget for nuværende instrumenter under tredje søjle ville også sikre EF-domstolens beføjelse inden fristen på fem år (se artikel 10 i protokollen om overgangsbestemmelser).

20. Europa-Parlamentet bifalder formandskabstrioens vurdering om, at "tvangsforanstaltninger bør ledsages af tilsvarende bestemmelser, der styrker den enkeltes rettigheder, uanset om vedkommende er mistænkt, offer eller vidne. Mulighederne for at udbygge ofres rettigheder vil blive undersøgt på grundlag af Kommissionens vurdering af gennemførelsen af rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Når Lissabontraktaten er trådt i kraft, forventes der et forslag fra Kommissionen eller fra medlemsstaterne om en retsakt vedrørende proceduremæssige rettigheder i straffesager".

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.6.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alexander Alvaro, Emine Bozkurt, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Esther De Lange, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Armando França, Urszula Gacek, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Baroness Sarah Ludford, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Martine Roure, Inger Segelström, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Renate Weber, Tatjana Ždanoka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Edit Bauer, Evelyne Gebhardt, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in ‘t Veld, Ona Juknevičienė, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Nicolae Vlad Popa, Johannes Voggenhuber

• [1]  Se Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2007 om overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: fremgangsmåde for en systematisk og stringent kontrol (EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 229).
• [2] ^[2] Det bør bemærkes, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ifølge Parlamentets nugældende regler er ansvarligt for de fleste politikker, der vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og for det ”varslingssystem”, der er beskrevet i EU-traktatens artikel 7.
• [3]  Udkast til Rådets attenmånedersprogram, rådsdokument nr. 10093/08.
• [4]  Se især EUF-traktatens artikel 70.
• [5]  Dette er allerede undertiden tilfældet i henhold til en praksis, som kommissær Vitorino indførte i den foregående valgperiode.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling(*) (27.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører (*): Claire Gibault(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver med tilfredshed, at ligestilling mellem kvinder og mænd er blevet indskrevet blandt Unionens værdier (EUF-traktatens artikel 2) og blandt målene (EUF-traktatens artikel 3, stk. 3, 2. afsnit);

2.  glæder sig over, at ligestilling mellem kvinder og mænd nu omfattes af princippet om en integreret tilgang og vil finde anvendelse på alle Unionens fremtidige politikker, idet dette princip tildeles en særlig artikel blandt de almindelige bestemmelser (EUF-traktatens artikel 8), hvilket giver den karakter af en egentlig horisontal bestemmelse, som finder anvendelse på alle Unionens politikområder;

3.  glæder sig over, at det i EUF-traktatens artikel 8, 9 og 10 klart er fastsat, at alle EU-politikker aktivt skal fremme social integration, social beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling;

4.  opfordrer derfor til, at der føres en tostrenget strategi, som supplerer integrationen af ligestillingsaspektet i praksis, dvs. positive aktioner såvel som klare og bindende mål og foranstaltninger;

5.  ser med tilfredshed på den nye procedure i medfør af EUF-traktatens artikel 19, som fremover kræver Europa-Parlamentets godkendelse, inden Rådet (desværre stadig med enstemmighed) kan træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

6.  glæder sig over, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn og seksuel udnyttelse, vil blive omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (EUF-traktatens artikel 79, stk. 2, litra d), og artikel 83, stk. 1);

7.  understreger med tilfredshed, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tillægges samme juridiske værdi som traktaterne (artikel 6 i TEU), hvilket ikke er til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele, og som omfatter stærkere beskyttelse af graviditet og barsel, især på arbejdsområdet (artikel 22, 33 og 34 i charteret);

8.  mener, at disse nye bestemmelser giver Kommissionen mulighed for omgående at fremsætte forslag om lovforanstaltninger til Rådet og Parlamentet, hvis sigte er at gøre de forskellige fællesskabspolitikker inden for området for bekæmpelse af handel med kvinder og børn med henblik på seksuel udnyttelse mere læsbare og effektive;

9.  opfordrer Kommissionen til senest tre år efter Lissabontraktatens ikrafttræden at forelægge en første opgørelse over tiltag, som er iværksat i medlemsstaterne som led i bekæmpelsen af menneskehandel, især handel med kvinder og børn, med henblik på seksuel udnyttelse;

10.  glæder sig over erklæring 19 ad artikel 8 i EUF-traktaten, som opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge og straffe alle former for vold samt støtte og beskytte ofrene.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 4 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Edit Bauer, Emine Bozkurt, Věra Flasarová, Claire Gibault, Esther Herranz García, Anneli Jäätteenmäki, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Eva-Britt Svensson, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Gabriela Creţu, Iratxe García Pérez, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Kartika Tamara Liotard, Marusya Ivanova Lyubcheva, Zuzana Roithová, Petya Stavreva, Bernadette Vergnaud
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Ewa Tomaszewska

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender(*) (29.5.2008)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten
(2008/2063(INI))

Rådgivende ordfører: Carlos Carnero González

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget for Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at der ud over de betydelige institutionelle forbedringer i de nye traktater er særskilte fordele for EU-borgerne som følge af styrkelsen af den demokratiske overvågning og kontrol af Unionens politikker på den ene side og udvidelsen af EU-borgernes rettigheder på den anden side;

2.  henleder opmærksomheden på, at processen med andragender, som er bevaret i den nye traktat, giver Europas borgere en vigtig mulighed for at involvere sig aktivt i Unionens udvikling – enten individuelt eller gennem frivillige organisationer; påpeger, at en sådan involvering bl.a. kan bestå i at gøre Parlamentet opmærksomt på situationer, hvor medlemsstaterne ikke gennemfører EU-retten korrekt, advare Parlamentet om svagheder i eksisterende EU-lovgivning og protestere mod mulige tilsidesættelser af EU-borgeres eller ‑indbyggeres grundlæggende rettigheder;

3.  fremhæver Udvalget for Andragenders rolle og ansvar i denne forbindelse og vigtigheden af at nå frem til, at alle EU-institutioner og ‑organer samt alle medlemsstater og regionale og lokale myndigheder samarbejder fuldt ud og på effektiv vis med henblik på at finde svar og løsninger på EU-borgernes problemer i Lissabontraktatens ånd;

4.  noterer sig de nye muligheder, der gives EU-borgerne i henhold til artikel 11 i EU-traktaten som ændret ved Lissabontraktaten i forbindelse med det såkaldte "borgerinitiativ", der gør det muligt for mindst en million unionsborgere fra flere medlemsstater at tage initiativ til at opfordre Kommissionen til at udarbejde en ny retsakt, som er nødvendig til gennemførelse af traktaterne;

5.  er fast besluttet på at sikre, at den forordning, der vedtages med henblik på gennemførelsen af "borgerinitiativet", fastlægger klare, enkle og brugervenlige betingelser for udøvelsen af denne borgerrettighed; mener, at Udvalget for Andragender bør inddrages nært i borgerinitiativer, og at det kan fungere som platform for fremme af individuelle initiativer og selve initiativretten, selv om det erkender, at borgerinitiativer kun kan stiles til Kommissionen; mener, at der i gennemførelsesforordningen bør fastsættes mekanismer, der giver Parlamentet mulighed for at vedtage en holdning til og, såfremt det er hensigtsmæssigt, fremme sådanne initiativer;

6.  gør opmærksom på, at borgerne allerede har mulighed for gennem et andragende at anmode Parlamentet om at udøve sine beføjelser i henhold til artikel 192 i EF-traktaten til at anmode Kommissionen om at tage et lovgivningsmæssigt initiativ, og at intet ville forhindre borgerne i, hvis de skulle vælge at gøre dette, at rette den samme anmodning om EU-lovgivning både til Kommissionen som et borgerinitiativ og til Europa-Parlamentet som et andragende;

7.  mener, at Parlamentet bør undersøge, hvordan det kan udarbejde hensigtsmæssige procedurer for opfølgning og støtte af borgerinitiativer, og at Udvalget for Andragender, som allerede har lang erfaring i at samarbejde med borgerne om spørgsmål, der vedrører dem, bør spille en central rolle i disse procedurer;

8.  glæder sig over proklameringen af chartret om grundlæggende rettigheder og anerkendelsen af de rettigheder, frihedsrettigheder og principper, der er fastlagt heri for alle EU-borgere, og navnlig de forskellige rettigheder vedrørende livet, den menneskelige værdighed, lighed, retfærdighed, frihed og privat ejendom; er fast besluttet på sammen med de andre institutioner at få det gjort klart, at chartrets direkte anvendelighed på medlemsstaternes handlinger ikke må begrænses for meget af en bred fortolkning af de begrænsninger, der er fastlagt herfor i chartrets horisontale artikler, navnlig artikel 51, som kun forpligter medlemsstaterne til at anvende chartret i forbindelse med gennemførelse af EU-retten;

9.  bemærker, at det forhold, at chartret om grundlæggende rettigheder tillægges styrket status, og at der er sket en udvidelse af den række aktiviteter, der kan gøres til genstand for overtrædelsesprocedurer, navnlig inden for området retlige og indre anliggender, vil få direkte indflydelse på arbejdet i Udvalget for Andragender, når det udøver parlamentarisk kontrol på borgernes vegne;

10.  bemærker, at indførelsen i artikel 298 i TEUF (traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) af et retsgrundlag for effektiv forvaltning og vedtagelsen af forordninger om gennemførelsen af denne artikel vil opfylde Den Europæiske Ombudsmands og Europa-Parlamentets mangeårige krav om indførelse af et fælles sæt administrative bestemmelser for EU-forvaltningen, og kræver, at Udvalget for Andragender fuldt ud inddrages i proceduren for vedtagelse af de pågældende forordninger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.5.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Sir Robert Atkins, Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Victor Boştinaru, Michael Cashman, Alexandra Dobolyi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, David Hammerstein, Marian Harkin, Carlos José Iturgaiz Angulo, Lasse Lehtinen, Marcin Libicki, Miguel Angel Martínez Martínez, Manolis Mavrommatis, Willy Meyer Pleite, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Frank Vanhecke, Diana Wallis, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marie-Hélène Descamps, Henrik Lax, Grażyna Staniszewska, Margie Sudre
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Christopher Beazley, Tunne Kelam, Vytautas Landsbergis

BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

Jo Leinen, MEP

Formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Europa-Parlamentet

Bruxelles

Vedr.:  Udtalelse fra Budgetkontroludvalget i form af en skrivelse om betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om

Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten

I Deres arbejdsdokument af 3. april 2008 opfordrer De udvalgene til at afgive udtalelse på grundlag af to hovedspørgsmål:

1)     Hvad er udvalgets politiske prioriteringer med hensyn til anvendelsen af Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten?

2)     Hvordan forestiller udvalget sig, at det vil håndtere overgangen fra høringsprocedure til fælles beslutningstagen i lovgivningsproceduren samt andre proceduremæssige ændringer?

Deres spørgsmål vedrører fortrinsvis udvalg, der navnlig behandler lovgivningsmæssige anliggender. Udvalget vil derfor ikke afgive formel udtalelse. Ændringerne på det felt, der henhører under Budgetkontroludvalgets ansvarsområde, omfatter følgende:

· Medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af budgettet understreges (artikel 317 i TEUF)[1]. De praktiske konsekvenser af disse bestemmelser er ikke klarlagt i denne fase.

· Kommissionen forelægger en evalueringsrapport om Unionens finanser, som Parlamentet gennemgår under dechargeproceduren (artikel 318 og 319 i TEUF).

· Finansforordningen vedtages ikke længere efter høringsproceduren, men den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. fælles beslutningstagen (artikel 322 i TEUF). Som følge af de nye bestemmelser om den flerårige finansielle ramme (artikel 312 i TEUF) og finansforordningen (artikel 322 i TEUF) skal den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning revideres.

· Retsgrundlaget for vedtagelse af foranstaltninger inden for forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, styrkes (artikel 325 i TEUF).

· For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan der i henhold til Lissabontraktaten også oprettes en europæisk anklagemyndighed.

Med venlig hilsen

Herbert Bösch

Formand for Budgetkontroludvalget

BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI

Formanden

Jo Leinen

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Bruxelles

Bruxelles, den

Ref.: D(2008)27597

GC/mlt

Om:         Initiativbetænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten

Udtalelse i form af en skrivelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Under henvisning til Deres skrivelse af 13. marts 2008 skal jeg herved meddele Dem, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi har vedtaget ikke at udpege en formel ordfører, men har givet mig i min egenskab af formand mandat til at meddele ITRE's udtalelse i form af en skrivelse. Denne skrivelse er udarbejdet i samråd med udvalgets koordinatorer.

Med hensyn til de to hovedspørgsmål, dvs. udvalgets prioriteringer i lyset af Parlamentets nye beføjelser og overgangen fra høringsproceduren til proceduren med fælles beslutningstagen, der er bragt på bane i Deres arbejdsdokument, som er vedføjet nævnte skrivelse, har jeg følgende bemærkninger, idet der er taget udgangspunkt i teksten til Lissabontraktaten i EUT C 306 af 17. december 2007:

Energi

Energipolitikken er et prioriteret område for udvalget, fordi energi nu tildeles et særskilt afsnit XX i traktaten og dermed et retsgrundlag (artikel 176 A). Det bør dog bemærkes, at mens den "almindelige lovgivningsprocedure" normalt vil finde anvendelse, henhører afgørelser om energimixen fortsat under medlemsstaternes kompetence. Skatte- og afgiftsmæssige foranstaltninger på dette område kræver desuden fortsat høring af Parlamentet og enstemmighed i Rådet.

Der er en solidaritetsbestemmelse, som man bør holde sig for øje. Den finder anvendelse, "hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet" (artikel 100, stk. 1).

I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at udvalget har anvendt alle de midler, der er til dets rådighed, med henblik på at forberede afstemningen i udvalget om energipakken om elektricitet og gas og om klimaændringerne (direktivet om vedvarende energi) i rette tid. Europa-Parlamentet ville dermed få tilstrækkelig tid til at vedtage sin holdning ved førstebehandlingen og Rådet til at fastlægge sin fælles holdning endnu inden Lissabontraktatens ikrafttræden. Dette er vigtigt for vort lovgivningsmæssige arbejde, navnlig i lyset af anvendelsen af protokollen om nærhedsprincippet, hvorefter de nationale parlamenter bør høres om alle forslag til retsakter, der ikke er færdigbehandlet pr. 31. december 2008.

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

Så vidt jeg er orienteret, indeholder Euratom-traktaten fortsat de nødvendige retlige rammer, og der er ikke foretaget væsentlige ændringer heri ved Lissabontraktaten.

Protokol nr. 12 er tilføjet Lissabontraktaten med henblik på at tilpasse Euratom-traktaten for at tage hensyn til fælles bestemmelser i de andre traktater som f.eks. institutionelle og finansielle bestemmelser. Tilføjelse af protokol nr. 12 til Lissabontraktaten gør dog teksten ulæselig og meget kompliceret på grund af talrige krydshenvisninger og ophævelsen af visse artikler i Euratom-traktaten. Det ville derfor være ønskværdigt at gentage udvalgets holdning om behovet for en konsolideret udgave af Euratom-traktaten.

Elektronisk kommunikation og informationssamfundet

Bortset fra, at protokollen om nærhedsprincippet også finder anvendelse på dette område, medfører Lissabontraktatens ikrafttræden ikke større ændringer på dette felt. Artikel 95 i den nugældende traktat forbliver derfor retsgrundlaget for vedtagelse af retsakter, samtidig med at den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse.

For at "fremtidssikre" lovgivningen på dette område og tilpasse den til hurtige teknologiske ændringer spiller delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (artikel 249 B og 249 C i Lissabontraktaten) dog en vigtig rolle. Der hersker følgelig en vis usikkerhed omkring den nye ordnings konsekvenser og de nødvendige tilpasninger til de igangværende lovgivningsprocedurer.

Forskning, teknologisk udvikling og rummet

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på følgende bestemmelser i Lissabontraktaten. De ændrede artikler 163, 165 og 166 i EF-traktaten bør betragtes som forbedringer, fordi de styrker det videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum. De " nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum" fastsættes således "efter den almindelige lovgivningsprocedure" (artikel 166, stk. 5).

Der kan dog nævnes tre områder, hvor der kan opstå uoverensstemmelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet:

a) Aftaler mellem EU og tredjelande eller internationale organisationer (artikel 170) er ikke længere omfattet af artikel 300, fordi beslutningsproceduren ikke er udtrykkeligt fastsat.

b) Bibeholdelse af artikel 171 og 172 om oprettelse af fællesforetagender ville indebære, at høringsproceduren fortsat ville finde anvendelse i forbindelse med oprettelse af agenturer, og en sådan bibeholdelse er muligvis ikke i overensstemmelse med ånden i Unionens retsakter.

c) Mens det flerårige rammeprogram vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 166, stk. 5), vedtages særprogrammerne efter en særlig lovgivningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet blot høres herom (artikel 166, stk. 4).

Rummet

På trods af disse problemer har udvalget givet udtryk for sin tilfredshed med, at der er indarbejdet en bestemmelse om en europæisk rumpolitik (artikel 172a) i afsnittet om forskning og teknologisk udvikling, og at der er åbnet mulighed for, at Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure kan fastsætte de nødvendige foranstaltninger til oprettelse af et europæisk rumprogram.

Udvalget mener også, at udtrykket "uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser" (artikel 172a, stk. 2) kan skabe visse hindringer for gennemførelsen af en fælles europæisk rumpolitik.

Kul- og Stålforskningsfonden

Jeg vil gerne henlede Deres udvalgs opmærksomhed på protokol nr. 11 om Kul- og Stålforskningsfonden, hvori der fastsættes procedurebestemmelser, der ikke vil øge Europa-Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen (høringsproceduren bibeholdes).

Industri

Jeg mener, at ændringerne af de eksisterende bestemmelser i traktaten (artikel 157) ikke vil gribe ind i den eksisterende struktur, fordi industrielle anliggender henhører under EU's kompetence med hensyn til understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag til medlemsstaternes aktioner. Der er dog tilføjet følgende bestemmelse: "uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser" (artikel 157, stk. 3), hvilket kan fortolkes således, at dette indebærer afslutningen af en fælles tilgang til industrielle anliggender. Den almindelige lovgivningsprocedure finder imidlertid anvendelse på "specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner" (artikel 157, stk. 3). Europa-Parlamentet vil dog ikke deltage i beslutningstagningen, når en samordnet indsats anses for nødvendig; det vil blot blive holdt underrettet (artikel 157, stk. 2).

Horisontale spørgsmål

To punkter bør nævnes i forbindelse med forslag til retsakter, der endnu ikke er færdigbehandlede, eller som sandsynligvis vil blive fremsat, inden Lissabontraktaten træder i kraft.

a) Komitologiproceduren finder i meget stort omfang anvendelse på forslag, der henhører under udvalgets ansvarsområde. Det er derfor ønskværdigt, at Europa-Parlamentet insisterer på, at Rådets direktiv 1999/468/EF straks ophæves, og at der umiddelbart efter Lissabontraktatens ikrafttræden indledes en ny og almindelig "tilpasningsprocedure" for alle eksisterende retsakter.

b) De nationale parlamenter har fra Kommissionen modtaget forslag til retsakter fremsat i henhold til den fælles lovgivningsprocedure, fordi Kommissionen siden 2006 uformelt har tilsendt dem sine forslag. De nationale parlamenters reaktioner har været forskelligartede, og svarene er sendt direkte til Kommissionen, men ikke til Europa-Parlamentet, ikke engang til orientering. Dette kan betragtes som manglende gennemskuelighed og eventuelt som udtryk for, at der ikke finder et tæt samarbejde sted.

I denne forbindelse og på baggrund af protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og den ad-hoc-praksis, der er nævnt i foregående stykke, og uanset hvilken juridisk fortolkning og hvilke praktiske ordninger der finder anvendelse for igangværende fælles beslutningsprocedurer ved den nye traktats ikrafttræden, bør der med hensyn til det nye proceduremæssige element med høring af de nationale parlamenter findes en rimelig politisk løsning for at respektere ånden i Lissabontraktaten.

Med venlig hilsen

Angelika Niebler

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	9.3.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Enrique Barón Crespo, Bastiaan Belder, Richard Corbett, Jean-Luc Dehaene, Andrew Duff, Anneli Jäätteenmäki, Aurelio Juri, Martin Kastler, Timothy Kirkhope, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Adrian Severin, József Szájer, Riccardo Ventre, Johannes Voggenhuber, Andrzej Wielowieyski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Costas Botopoulos, Catherine Boursier, Elmar Brok, Carlos Carnero González, Panayiotis Demetriou, Sirpa Pietikäinen, György Schöpflin

• [1]  Nummereringen svarer til den konsoliderede udgave af Lissabontraktaten som offentliggjort i EUT C 115 af 9.5.2008, s. 1.