FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen om gennemførelse af Alpekonventionen på transportområdet (Transportprotokollen)
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0895),
– der henviser til EF-traktatens artikel 71 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,
– der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0073/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0219/2009),
1. godkender indgåelsen af protokollen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Alperegionen består af i alt otte lande, der bestræber sig på at finde frem til fælles løsninger og koordinere deres politik for dette enestående og yderst følsomme område. Netop miljøproblemerne og klimaændringerne, der påvirker dette område i særlig grad, kræver en koordineret indsats på tværs af grænserne.
Med ikrafttrædelsen af Alpekonventionen den 4. april 1998 blev der sendt et vigtigt signal til bekræftelse af, at beskyttelse og bevarelse af denne region er et vigtigt og uopsætteligt anliggende. Beskyttelse af Alpeområdet kræver især en fælles transportpolitik, der er baseret på bæredygtighed. På baggrund heraf blev protokollen om gennemførelse af Alpekonventionen på transportområdet (transportprotokollen) vedtaget på et møde den 24.-26. maj 2000. Den indeholder en række konkrete foranstaltninger og fastlægger en retlig ramme for bæredygtig mobilitet i Alperne.
Imidlertid er transportprotokollen endnu ikke blevet ratificeret af alle Alpekonventionens medlemsstater. Næsten ni år efter vedtagelsen af protokollen er det på tide at få bragt denne utilfredsstillende situation til ophør og at sørge for, at protokollen træder i kraft i alle Alpelandene.
Ordføreren bifalder udtrykkeligt forslaget om Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af transportprotokollen og understreger endnu en gang, at det bør tillægges høj prioritet, at protokollen ratificeres af alle medlemsstater. Parlamentets godkendelse af ratifikationen af protokollen skal også ses som en appel til de lande, som endnu ikke har undertegnet protokollen, om at gennemføre ratifikationsprocessen uden unødig forsinkelse.
PROCEDURE
Titel
Protokol om gennemførelse af Alpe-konventionen på transportområdet (Transportprotokollen)
Gabriele Albertini, Inés Ayala Sender, Paolo Costa, Luis de Grandes Pascual, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Georg Jarzembowski, Stanisław Jałowiecki, Timothy Kirkhope, Jaromír Kohlíček, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jörg Leichtfried, Eva Lichtenberger, Erik Meijer, Luís Queiró, Reinhard Rack, Ulrike Rodust, Gilles Savary, Brian Simpson, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Michel Teychenné, Yannick Vaugrenard, Armando Veneto, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere
Elisabeth Jeggle, Anne E. Jensen, Marie Panayotopoulos-Cassiotou
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2