BETÆNKNING om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrevelfærd 2006-2010

23.3.2010 - (2009/2202(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Marit Paulsen

Procedure : 2009/2202(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0053/2010
Indgivne tekster :
A7-0053/2010
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010

(2009/2202(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010, KOM(2006)0013,

–   der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd[1],

–   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013)[2],

–   der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet[3],

–   der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastlægges, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr, da de er sansende væsener, når Unionens politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (KOM(2009)0584),

–   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 28. oktober 2009 - En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (KOM(2009)0591),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0053/2010),

A. der henviser til, at dyresundhedsstandarder er af stor betydning for forvaltningen af det europæiske dyrehold, da de har en stigende virkning på landbrugenes konkurrencedygtighed,

B. der henviser til, at enhver harmonisering af beskyttelsen af brugsdyr i EU skal ledsages af importbestemmelser med det samme formål, således at de europæiske producenter ikke stilles ufordelagtigt på det europæiske marked,

C. der henviser til, at enhver aktivitet, der har til formål at beskytte og sikre dyrevelfærden, skal være baseret på princippet om, at dyr er sansende væsener, hvis særlige behov der skal tages hensyn til, og der henviser til, at dyrevelfærd i det 21. århundrede er et udtryk for vores menneskelighed og en udfordring for den europæiske civilisation og kultur, og den skal principielt gælde for alle dyr,

D. der henviser til, at målet med en dyrevelfærdsstrategi skal være at sikre, at der tages passende hensyn til de øgede udgifter som følge af dyrevelfærd, og der henviser til, at en ambitiøs dyrevelfærdspolitik kun kan være delvist vellykket uden en europæisk og international dialog og uden en aggressiv politik for bevidstgørelse og formidling af oplysninger i og uden for Europa om fordelene ved høje dyrevelfærdsstandarder, dvs. hvis den udformes unilateralt af EU,

E. der henviser til, at det for at udvikle dyrebeskyttelsen i EU yderligere er nødvendigt at styrke forskningsindsatsen og at integrere dyrebeskyttelsen i alle relevante konsekvensanalyser samt at inddrage alle interessegrupper i beslutningstagningen, og der henviser til, at gennemsigtighed, godkendelse og ensartet anvendelse samt kontrol af overholdelsen af de gældende bestemmelser på alle niveauer er en forudsætning for en vellykket dyrebeskyttelsesstrategi i Europa,

F. der henviser til, at EU i de seneste år har vedtaget en lang række dyrevelfærdslove og opnået et af de højeste dyrevelfærdsniveauer i verden,

G. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 2006 anmodede Kommissionen om at forelægge en rapport om udarbejdelsen af en dyrevelfærdspolitik, inden den forelagde den næste handlingsplan, og medtage dyrevelfærd inden for alle områder af dens internationale forhandlingsdagsorden,

H. der henviser til, at Parlamentet allerede i 2006 understregede behovet for at forbedre informationen til borgerne om dyrevelfærd og om de europæiske producenters bestræbelser på at overholde disse regler,

I. der henviser til, at dyrevelfærden ikke må forsømmes, da den kan udgøre en komparativ fordel for Den Europæiske Union, dog på betingelse af at EU på et åbent marked sikrer sig, at alle dyr og alt kød, der importeres fra tredjelande, opfylder de samme velfærdskrav som dem, der gælder i EU,

J. der henviser til, at EU under evalueringen og revisionen af EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 skal forpligte sig til at sørge for, at dyrevelfærdsstandarderne anerkendes på landbrugssektionen i den kommende WTO-aftale inden den endelige indgåelse af en generel aftale,

K. der henviser til, at der er en forbindelse mellem dyrevelfærd, dyresundhed og produktsikkerhed, og der henviser til, at et højt dyrevelfærdsniveau fra opdræt til slagtning kan forbedre produktsikkerheden og -kvaliteten,

L. der henviser til, at en bestemt kategori af forbrugere accepterer højere priser for produkter, der opfylder højere dyrevelfærdsstandarder, mens størstedelen af forbrugerne stadig vælger billigere produkter,

M. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 2006 fastholdt, at de vedtagne regler, standarder og indikatorer skulle være baseret på den seneste teknologi og videnskab, og der henviser til, at der også skal tages højde for de økonomiske aspekter, da en høj dyrevelfærdsstandard især også medfører driftsmæssige, finansielle og administrative omkostninger for EU's landbrugere, og der henviser til, at manglende overholdelse af gensidighedsprincippet udgør en risiko for den fair konkurrence over for producenter fra lande uden for Fællesskabet,

N. der henviser til, at EU i forbindelse med denne revision af EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 og lige inden de første drøftelser af den fælles landbrugspolitik efter 2013 skal vedtage en afbalanceret holdning til dyrevelfærd og tage højde for de økonomiske konsekvenser i form af yderligere udgifter for dyreproducenterne, som skal være forbundet med en passende indtægtsstøtte til dem gennem pris- og markedspolitikker og/eller direkte støtte,

O. der henviser til, at den europæiske dyrebeskyttelsespolitik skal ledsages af en sammenhængende handelspolitik, som skal være baseret på den kendsgerning, at dyrevelfærd på trods af EU's anstrengelser hverken er omhandlet i rammeaftalen af juli 2004 eller i nogen andre af de vigtige dokumenter fra Doha-runden; der henviser til, at indtil der er en grundlæggende ændring i holdningen hos de vigtigste handelspartnere i WTO, er det derfor ikke rentabelt at indføre yderligere dyrevelfærdsnormer, som har negative virkninger for producenternes internationale konkurrencedygtighed,

P. der henviser til, at dyrevelfærd almindeligvis betegner resultaterne af anvendelsen af de standarder og normer vedrørende dyrevelfærd og dyresundhed, som skal opfylde deres iboende artsspecifikke behov og langsigtede velfærdsbehov, der henviser til, at Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) anerkender de følgende som nogle af de væsentligste krav til dyresundhed: føde og vand, mulighed for at udvise naturlig adfærd og sundhedspleje,

Q. der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse med titlen "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" fra oktober 2009 anføres, at "Inden for fødevareforsyningskæden er store uligheder med hensyn til forhandlingsstyrke mellem kontrahenterne et almindeligt fænomen," og at "Kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ indvirkning på fødevareforsyningskædens konkurrencedygtighed, idet mindre, men effektive aktører kan være tvunget til at arbejde med reduceret rentabilitet, hvilket begrænser deres evne og incitament til at investere i bedre produktkvalitet og innovation af produktionsprocesserne",

R. der henviser til, at de førnævnte stigninger i udgifterne kan føre til, at produktionen flyttes til områder med et lavere dyrebeskyttelsesniveau,

Handlingsplanen for 2006-2010

1. udtrykte tilfredshed med Kommissionens beslutning om i en flerårig handlingsplan for dyrevelfærd at fokusere på nogle få centrale handlingsområder og derpå gå til værks på disse områder;

2. glæder sig over EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010, som for første gang har omsat protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, til en integreret strategi for udviklingen af dyrebeskyttelsen i Europa;

3. konstaterer, at langt de fleste af de foranstaltninger, som er nævnt i den nuværende handlingsplan er blevet gennemført tilfredsstillende;

4. gør opmærksom på, at der er sket en positiv udvikling i dyrevelfærden takket være handlingsplanen for 2006-2010, men understreger, at EU's landmænd ikke har nydt godt af deres indsats på markederne og i den internationale handel, og påpeger, at dette bør understreges i den næste handlingsplan;

5. værdsætter det arbejde, der er blevet gjort for at finde frem til alternativer til dyreforsøg, men beklager, at der hidtil ikke er gjort nok for at sikre, at sådanne alternativer anvendes, hvis de eksisterer, som fastlagt i den relevante EU-lovgivning;

6. anerkender Kommissionens indsats for at få medtaget ikke-handelsmæssige hensyn, herunder dyrevelfærd, i bilaterale handelsaftaler, men understreger, at sådanne ikke-handelsmæssige hensyn skal fremmes på en effektiv måde i WTO;

7. opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvilke fremskridt der er gjort i WTO-forhandlingerne, hen imod at få anerkendt ikke-handelsmæssige hensyn, som omfatter dyrevelfærd, samt i hvilket omfang der tages højde for dyrevelfærdsspørgsmål og -standarder i Doharunden i forbindelse med WTO-forhandlingerne;

8. bemærker med stor tilfredshed de fremskridt, som er gjort inden for rammerne af "The Animal Welfare Quality Project", for så vidt angår ny videnskab og viden om indikatorer for dyresundhed og dyrevelfærd; påpeger imidlertid, at der i dette projekt ikke er taget fuldt ud hensyn til fremme i praksis af anvendelsen af disse indikatorer;

9. erkender, at der er et behov for at opfølge og sikre en ordentlig gennemførelse af de eksisterende regler for dyretransport i EU-medlemsstaterne, især under henvisning til spørgsmålet om at udvikle satellitsystemer til at overvåge denne transport, og opfordrer indtrængende Kommissionen til, i den tid der er tilbage, inden handlingsplanen udløber, at opfylde sine forpligtelser på dette område og forelægge den undersøgelse, Parlamentet havde anmodet om og som er nævnt i artikel 32 i forordning (EF) nr. 1/2005; anmoder om, at der laves en økonomisk analyse af husdyrbrug, inden der gennemføres nogen nye regler, som bør være baseret på videnskabeligt beviste og objektive indikatorer;

10. er af den opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt at skabe incitamenter til regional avl, markedsføring og slagtning af dyr med henblik på at fjerne behovet for at transportere avls- og slagtedyr over lange afstande;

11. mener, at zoologiske haver spiller en vigtig rolle med hensyn til at informere offentligheden om bevarelsen af vilde dyr og deres velfærd; er bekymret over, at der ikke er tilstrækkeligt tilsyn til at sikre, at Rådets direktiv 1999/22/EF[4] om hold af vilde dyr i zoologiske haver bliver overholdt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativ til en undersøgelse af direktivets effektivitet og gennemførelse i alle EU-medlemsstaterne;

12. er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i forbindelse med overholdelsen af opdrætskravene for svin, selv om der stadig er tilfælde af manglende overholdelse; er imidlertid bekymret over, at der trods henstillinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedrørende dette spørgsmål, stadig mangler anvendelige planer for gennemførelsen af de enkelte bestemmelser i direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelsen af svin[5], og opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte sektorer til at finde tilfælde af manglende overholdelse og årsagerne til denne adfærd og gøre den nødvendige indsats for at sikre en bedre overholdelse af dette direktiv;

13. opfordrer indtrængende Kommissionen til ligeledes at sikre, at forbuddet mod systemer, der mangler bure med reder til læggehøner, som træder i kraft i 2012, overholdes fuldstændigt, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at sektoren kan overholde denne forpligtelse, samt overvåge gennemførelsesproceduren i medlemsstaterne; fastholder, at æg importeret i EU ligeledes skal overholde de produktionsbetingelser, der pålægges de europæiske producenter;

14. anmoder om et EU-forbud mod æg, der ikke overholder loven;

15. mener, at gennemførelsen af den nuværende handlingsplan er utilstrækkelig på en række områder; understreger behovet for at overholde de gældende regler, før der udfærdiges nye regler; gør i den forbindelse opmærksom på betydningen af effektive sanktioner for manglende overholdelse i alle medlemsstaterne;

16. understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionens egen evaluering i 2010 indeholder en grundig analyse af de opnåede resultater og den lære, der kan drages af eventuelle mangler;

17. beklager, at Kommissionen ikke i denne periode har udarbejdet en klar kommunikationsstrategi for værdien af produkter, der er i overensstemmelse med dyrevelfærdsstandarder, men har stillet sig tilfreds med den rapport, der blev fremlagt i oktober 2009;

18. anerkender, at Fællesskabet betragter alle dyr som sansende væsner; erkender, at aktionerne hidtil hovedsagelig har været fokuseret på dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, og at der er et behov for at medtage andre kategorier af dyr i handlingsplanen for 2010-2015, især vilde dyr i fangenskab;

Handlingsplanen for 2011-2015

19. erindrer om, at der i den ovennævnte beslutning af 2006 allerede anmodedes om, at den gældende handlingsplan skulle opfølges af en ny, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forelægge en rapport, der skal være baseret på de nyeste videnskabelige beviser og resultater, og som vurderer gennemførelsen af den eksisterende plan og situationen vedrørende dyrevelfærdspolitikken i EU, og derefter udarbejde handlingsplanen for dyrevelfærd for 2011-2015, som først og fremmest på baggrund af artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i erkendelse af det udbredte behov for at gøre noget ved beskyttelsen af alle dyr, herunder kæledyr og vilde dyr i fangenskab, eller dyr, som udsættes for en behandling, der kontrolleres af mennesker, og endelig resultaterne af den tidligere plan, bør bakkes op af de nødvendige finansielle midler;

20. anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at den gældende lovgivning håndhæves snarest, for at sikre harmonisering af standarder og lige konkurrencevilkår på det indre marked; mener, at ethvert forslag til ny lovgivning bør vurderes i forhold til den alternative fremgangsmåde, som er at gennemføre den gældende lovgivning, for at undgå unødvendig overlapning;

21. foreslår Kommissionen, at den i sin evalueringsrapport bl.a. analyserer, i hvilket omfang den nuværende handlingsplan har opfyldt det europæiske samfunds krav på dyrevelfærdsområdet, om systemet for europæiske producenter er bæredygtigt, og hvordan det indre markeds funktion er blevet påvirket efter gennemførelsen af denne plan;

22. opfordrer Kommissionen til at bevise virkningen af dyrevelfærdsstandarder og tage hensyn til, hvordan forskellige faktorer, som f.eks. dyrevelfærd, bæredygtighed, dyresundhed, miljøet, produktkvalitet og økonomisk bæredygtighed hænger sammen indbyrdes;

En generel europæisk dyrevelfærdslov

23. bemærker, at artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har skabt en ny juridisk situation, som kræver, at når Den Europæiske Unions politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet, fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden hos dyr som sansende væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke; mener, at denne artikel finder anvendelse på alle husdyr og dyr i fangenskab, kæledyr, cirkusdyr og dyr i zoologiske haver eller omstrejfende dyr, samtidig med at der tages højde for, at forskellige karakteristika og leveforhold kræver en differentieret behandling;

24. opfordrer Kommissionen til på baggrund af artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af en konsekvensanalyse og efter en høring af de berørte parter, at fremsætte et begrundet forslag om en generel dyrevelfærdslovgivning for EU senest i 2014, som på grundlag af den foreliggende videnskabelige viden og anerkendte erfaringer skal bidrage til en fælles forståelse af dyrevelfærdsbegrebet, de tilknyttede udgifter og de gældende grundlæggende betingelser;

25. mener, at denne generelle dyrevelfærdslovgivning i overensstemmelse med dyresundhedslovgivningen bør indeholde passende retningslinjer for ansvarsbevidst dyrehold, et fælles system for kontrol og indsamling af sammenlignelige data såvel som krav om uddannelse af dem, som holder dyr, og en præcisering af dyreejernes, landbrugernes og avlernes særlige ansvar; mener, at disse krav bør ledsages af midler til producenterne, således at det sikres, at de gennemføres korrekt;

26. mener, at den europæiske dyrevelfærdslovgivning skal danne et fælles grundlæggende niveau for dyrevelfærd i Den Europæiske Union, hvilket er forudsætningen for fri og fair konkurrence inden for det indre marked både for EU-produkter og import fra tredjelande; mener imidlertid, at medlemsstaterne og regionerne bør kunne tillade enkelte producenter eller grupper af producenter at indføre frivillige systemer, som er mere vidtgående, samtidig med at man undgår konkurrenceforvridning og bevarer EU's konkurrencedygtighed på de internationale markeder;

27. mener, at importerede produkter skal opfylde de samme dyrevelfærdskrav, som dem der gælder for europæiske operatører;

28. opfordrer til, at de europæiske landmænd skal have kompensation for de højere produktionsomkostninger i forbindelse med højere dyrevelfærdsstandarder; foreslår, at finansieringen af dyrevelfærdsforanstaltninger indarbejdes i støtteordningerne til den nye fælles landbrugspolitik fra 2013;

29. mener også, at information til borgerne om det høje dyrevelfærdsniveau i EU og om de berørte sektorers indsats bør være et centralt element i denne politik;

30. mener, at optagelsen af dyrevelfærdskrav i internationale aftaler er vigtig for, at de europæiske producenter kan konkurrere på et globaliseret marked og for at forhindre, at produktionen flyttes til områder, som har et meget lavere dyrevelfærdsniveau og derfor kan konkurrere uretfærdigt med den europæiske model;

31. udtrykker tilfredshed med debatten om de forskellige muligheder for dyrevelfærdsmærkning i Kommissionens ovennævnte meddelelse af 28. oktober 2009; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at tage dem i betragtning i en bredere sammenhæng ved især at tage højde for de forskellige eksisterende mærkningsordninger på miljø-, ernærings- og klimaområdet; understreger, at oplysningerne til de europæiske forbrugere vedrørende dette spørgsmål skal have et solidt og enstemmigt videnskabeligt grundlag samt være tydelige for forbrugerne;

32. mener, at oplysningerne på etiketten skal være nøjagtige og direkte og henvise til overholdelsen af de høje dyrevelfærdsstandarder, som EU kræver; mener, at det bør være Kommissionens opgave at give borgerne de nødvendige oplysninger om den europæiske dyrevelfærdsordning for at sikre, at de får objektive oplysninger;

33. mener, at der skal foretages en gennemgang af, om dyrevelfærdspolitikken er i overensstemmelse med EU's andre politikker;

34. opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af de problemer, som de europæiske dyrevelfærdsstandarder kan indebære for de europæiske produkters konkurrencedygtighed, og til at revidere de støtteordninger for producenterne, der vedrører gennemførelsen af disse standarder;

35. mener, at de gældende regler, uanset om de er almene eller specifikke, bør håndhæves korrekt, før der udarbejdes ny lovgivning; som eksempler kan anføres forbuddet mod batteribure til høns, reglerne om svin og reglerne om dyretransport og opdræt af gæs og ænder; understreger, at yderligere dyrevelfærdsforanstaltninger bør bringes i overensstemmelse med andre fællesskabsmål som for eksempel en bæredygtig udvikling, især en bæredygtig husdyrproduktion og forbrug, beskyttelse af miljøet og biologisk mangfoldighed, en strategi for en bedre håndhævelse af den gældende lovgivning og en sammenhængende strategi for at fremskynde udviklingen hen imod forskning uden brug af dyr;

Et europæisk netværk af referencecentre for dyrevelfærd

36. mener, at der bør oprettes et europæisk koordineret netværk for dyrevelfærd under de eksisterende EU-institutioner eller medlemsstaternes institutioner, og at dets arbejde skal baseres på den almindelige dyrevelfærdslovgivning som foreslået ovenfor; mener, at et sådant netværk bør udpege en institution til at være det koordinerende organ, som bør udføre de opgaver, der er tildelt det "centralt koordinerende institut", som nævnes i ovenfor omtalte meddelelse fra Kommissionen af 28. oktober 2009; mener endvidere, at et sådant koordinerende organ på ingen måde bør overlappe Kommissionens eller andre agenturers opgaver og bør blive et støtteredskab, der yder bistand til Kommissionen, medlemsstaterne, fødevarekædeaktører og borgerne vedrørende uddannelse, bedste praksis samt oplysninger og forbrugerkommunikation og fremsætter udtalelser om fremtidige lovforslag og politikforslag og disses indvirkning på dyrevelfærd samt vurderer dyrevelfærdsstandarder på grundlag af den seneste tilgængelige viden og koordinerer et EU-system til at teste nye teknikker;

37. er af den opfattelse, at befolkningen på grundlag af videnskabelig viden bør have oplysninger om dyrs behov, hvordan man bedst tager sig af dyr, og at dette bør ske på en passende, seriøs måde; mener, at et europæisk netværk af referencecentre skal stå for gennemførelsen af uddannelses- og oplysningsforanstaltninger, da det er af grundlæggende betydning at formidle viden på grundlag af standardiserede kvalitetskriterier, hvis befolkningen skal forhindres i at udvikle yderligtgående holdninger;

Bedre håndhævelse af den gældende lovgivning

38. anmoder Kommissionen om snarest at vurdere udgifterne for de europæiske producenter som følge af dyrevelfærdsforanstaltninger og senest 2012 at foreslå henstillinger, retningslinjer og andre nødvendige foranstaltninger for at tackle de europæiske kvægavleres tab af konkurrencedygtighed;

39. opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at begrebet dyrebeskyttelse og dyrevelfærd fremmes gennem uddannelse;

40. mener, at formålet må være et målrettet kontrolsystem baseret på risikoanalyse, hvor objektive faktorer står i centrum, og hvor de medlemsstater, hvis overtrædelsesprocent er over gennemsnittet, skal forvente at blive underkastet strengere kontroller;

41. understreger, at den ubalance i fødevarekæden, som beskrives i meddelelsen fra Kommissionen "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa", ofte stiller de primære producenter dårligere; minder om, at de primære producenter har begrænset mulighed for at investere på grund af de ekstra udgifter, som denne situation medfører;

42. understreger, at Den Europæiske Unions budget bør indeholde tilstrækkelige bevillinger til at gøre det muligt for Kommissionen at udføre sine overvågningsopgaver og for, om nødvendigt, at støtte producenterne og imødegå producenternes tab af konkurrencedygtighed som følge af vedtagelsen af nye og ændrede dyrevelfærdsstandarder, idet udgifterne til disse standarder ikke videregives i den pris landbrugerne får, når de sælger deres produkter;

43. understreger, at landbrugssektorens konkurrencedygtighed fortsat skal forbedres og styrkes gennem fremme og overholdelse af de gældende regler om dyrevelfærd og også i overensstemmelse med miljøbeskyttelseskravene;

44. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at enhver overtrædelse af EU-lovgivningen vedrørende dyrevelfærd bliver mødt med effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og at de enkelte sanktioner ledsages af en større aktion med information og vejledning til de kompetente myndigheder samt passende afhjælpende foranstaltninger;

45. opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at forhindre overtrædelser af bestemmelser om dyrevelfærd i fremtiden;

46. udtrykker tilfredshed med den betydelige nedsættelse i brugen af antibiotika til dyr i medlemsstaterne, siden brugen deraf som vækstfremmende middel blev forbudt i EU, mens det stadig var tilladt i USA og visse andre lande; forventer imidlertid, at Kommissionen og medlemsstaterne tackler det voksende problem med antibiotikaresistens i dyr på en ansvarlig måde; opfordrer Kommissionen til at indsamle og analysere data om anvendelsen af dyresundhedsprodukter, herunder antibiotika, med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af sådanne produkter;

Indikatorer og nye teknikker

47. efterlyser en vurdering og videreudvikling af "The Animal Welfare Quality Project", især hvad angår forenklingen af instrumentet og dets praktiske anvendelighed;

48. mener, at det vil vise sig at svært at måle disse indikatorer for dyrevelfærd i forbindelse med importerede produkter; understreger, at disse redskaber, uden at betvivle deres nytte eller gyldighed, ikke bør forvride konkurrencen til skade for de europæiske producenter;

49. anmoder Kommissionen om på grundlag af den endelige rapport for "The Animal Welfare Quality Project" at foreslå en forsøgsperiode til bedømmelse af dyrevelfærd i Den Europæiske Union ved at anvende den metode, som er udviklet i "The Animal Welfare Quality Project";

50. anmoder medlemsstaterne om i denne forbindelse bedre at udnytte de muligheder for støtte til dyreavlsrelevant anvendt forskning og dyreavlsrelevante investeringer i innovation og modernisering, som er til rådighed gennem Den Europæiske Unions midler til udvikling af landdistrikterne og GD Forsknings syvende rammeprogram (2007-2013); opfordrer endvidere medlemsstaterne og Kommissionen til at øge den finansielle investering i forskning og udvikling af nye teknologier og teknikker inden for dyrevelfærd;

51. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres bedste for at sikre, at der i retningslinjerne for dyrevelfærd fra OIE tilskyndes til gode velfærdsstandarder, som på en passende måde afspejler den videnskabelige viden på dette område;

52. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

  • [1]  EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 170.
  • [2]  EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 89.
  • [3]  EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.
  • [4]  EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24-26.
  • [5]  EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5-13.

BEGRUNDELSE

God dyresundhed og et godt dyrehold er af afgørende betydning for vort samfund, ikke blot af hensyn til dyrenes velfærd, men også for folkesundheden som helhed, vor økonomi og Europas konkurrencedygtighed. Vor høje dyrevelfærdsstandarder er en del af "varemærket" hos de europæiske landbrugere, dog under forudsætning af at de gældende regler rent faktisk overholdes.

Handlingsplanen for 2006-2010

Langt de fleste af de foranstaltninger, som er nævnt i den nuværende, om end ikke alt for ambitiøse, handlingsplan er gennemført på tilfredsstillende måde. Der er blevet gjort et godt arbejde for at finde frem til alternativer til dyreforsøg for inden for rammerne af WTO og bilaterale aftaler med tredjelande for at give højeste prioritet til dyrevelfærd. Særlig tilfredsstillende er også de fremskridt, som er gjort inden for rammerne af "The Animal Welfare Quality Project", for så vidt angår ny videnskab og viden om indikatorer for dyresundhed.

Samtidig må man beklage, at der ikke gøres mere for dyretransporterne og det dermed forbundne spørgsmål om at udvikle et satellitsystem for at følge disse dyretransporter. Et andet særligt foruroligende spørgsmål er også, at mange svineavlere i Europa overtræder reglerne i direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.

Handlingsplanen for 2011-2015

Allerede i Europa-Parlamentets beslutning af 2006 opfordrede det til, at den eksisterende handlingsplan skulle efterfølges af en ny plan. Denne opfordring bør gentages, især på baggrund af artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som ændret af Lissabontraktaten, som har etableret en ny retlig situation.

Ordføreren mener, at den nye handlingsplan bør fokusere på følgende af nedenfor anførte grunde:

1. En generel europæisk dyrevelfærdslov

2. Et europæisk center for dyrevelfærd og dyresundhed

3. Bedre håndhævelse af den gældende lovgivning

4. Forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed

5. Indikatorer og nye teknikker

Der findes en aktiv vilje og en lang tradition i Europa for at behandle vore dyr på en anstændig måde. Denne tradition skal opretholdes og forstærkes med nye erfaringer og med stadig øget viden om dyrenes naturlige opførsel og alle de åbenbare forbindelser, som findes mellem dyrs og menneskers velfærd og sundhed.

For øjeblikket findes der meget store forskelle i dyrevelfærdsstandarder mellem de forskellige lande, hvilket dels fører til meget forskellige levevilkår for dyrene, men også hæmmer den frie og fair konkurrence mellem producenterne. Det indre marked er absolut det vigtigste redskab til at binde Europa sammen og bevare fred og frihed for alle. Vi bør i alle sammenhænge bevare friheden og retfærdigheden på dette marked.

Derfor bør EU snarest vedtage en stærk almindelig fælles dyrevelfærdslov, som giver dyrene ret til et dyreværdigt liv, og som gør, at ingen producenter kan sætte dyreprodukter på det indre marked, som ikke opfylder betingelserne fastlagt i den almindelige lov.

En sådan lov bør både opfylde kravene om et værdigt liv i overensstemmelse med hver enkelt dyrearts natur og give alle dyreproducenter samme grundlæggende markedsvilkår. Samtidig bør hver producent, andelsforetagende eller region være absolut fri til at vedtage frivillige regler og mærkning, som går ud over den almindelige lovs krav. En sådan almindelig lov skal tillige anføre alle dyreejeres pligt til at tage fuldt ansvar for de dyr, han/hun ejer.

En sådan almindelig rammelov bør ikke være et minimumsdirektiv, men fastsætte en høj generel standard for al detaljeret lovgivning på området som f.eks. dyretransportregler nogenlunde på samme måde som EU’s almindelige levnedsmiddellovgivning forordning (EF) nr. 178/2002 fungerer på levnedsmiddelsikkerhedsområdet.

Gennemførelse af en samlet og skærpet dyrevelfærdslov kommer sandsynligvis til at koste alle producenter både tid, en indsats for at erhverve viden samt penge. En samling af viden kan organiseres gennem medlemslandenes egne databaser, gennem producentorganisationerne og et nyt center inden for EU. Både som borgere og forbrugere bør vi alle være villige til at bidrage til finansieringen af en kraftig forbedring af dyrevelfærdet. Allerede nu findes der en del ressourcer inden for EU's midler til udvikling af landdistrikterne, men disse ressourcer kan ikke betragtes som tilstrækkelige.

Der er brug for et samordnende organ for dyrevelfærd og dyresundhed inden for EU. Om dette organ skal bestå af en afdeling inden for Kommissionen, eller et af de i forvejen eksisterende nationale dyrevelfærdscentre skal tildeles en samordnende rolle, er ikke så vigtigt.

Centret bør baseres på den "almindelige dyrevelfærdslov" og samle al foreliggende viden samt have ret til at igangsætte ny forskning, når der opdages huller som f.eks. det meget succesfulde "Animal Welfare Quality Project", hvor der for øjeblikket mangler viden om, hvordan de nye indikatorer kan anvendes i praksis. Centret bør tillige råde over et samlet billede af viden på et givet tidspunkt og være rådgivende, når det gælder indførelse af ny teknologi.

En absolut forudsætning for, at en hvilken som helst lov inden for et hvilket som helst område skal fungere er, at der foregår en opfølgning, håndhævelse og (desværre!) også sanktioner.

Her skal Kommissionen gives beføjelser og ressourcer til at oprette et målrettet og risikobaseret kontrolsystem. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for, at deres tilsynsmyndigheder opretholder en høj og ligeværdig standard og også har det nødvendige sanktionssystem for de dyreejere, som ikke opfylder de lovfæstede krav.

Der er stærke etiske grunde til at bevare en høj standard for dyrevelfærd, som i sig selv burde være tilstrækkelig grund til en skærpet lovgivning og overholdelse heraf.

Ikke desto mindre er folkesundhedsaspekter af dyrevelfærd mindst lige så vigtige.

Der findes utrolig mange biologiske faktorer, som er de samme for alt levende, og endnu mere for pattedyr, som omfatter både de fleste af vore dyr og os selv. Dyr og mennesker deler angst og smerte, glæde og venskab, vi har også et relativt ens immunforsvar og deler et stort antal patogener med hinanden.

Dyresygdomme berører os ikke blot på grund af forbindelsen mellem fødevareproducerende dyr og menneskers sundhed, men også i form af de sygdomme, som vilde dyr og vore kæledyr kan få, f.eks. hundegalskab fra vilde dyr eller toxoplasmose, som ofte kommer fra vore katte. Derfor er der mange gode grunde til at fortolke den nye artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som ændret af Lissabontraktaten, som en udvidelse af EU’s beføjelser til at omfatte alle dyr.

Som på alle andre områder i samfundet så vokser vor viden om vore dyr og ikke mindst om dyresygdomme og disses indflydelse på vores sundhed også konstant. Vi bør bruge denne viden til hele tiden at forbedre både dyrenes vilkår og vor egen folkesundhed.

Det ville være i vor fælles interesse at få en europæisk database for brug af antibiotika. Hvor meget anvendes? Hvilke antibiotika udskrives? Inden for hvilke geografiske områder? Og inden for hvilke produktionsområder? Hvor meget antibiotika anvendes der til kæledyr? Der er mange vigtige spørgsmål, da antibiotikaresistens - nu både multi- og panresistens - frem for alt er en meget alvorlig trussel mod børns og unges sundhed.

De absolut alvorligste og direkte livstruende sygdomme som f.eks. tuberkulose er netop dyresygdomme, som kan skabe enorme problemer. Her kunne et nyt EU-center for dyrevelfærd og dyresundhed også spille en vigtig rolle som en drivkraft og udbreder af viden.

Der er etiske og kulturelle årsager, for ikke et øjeblik at glemme de praktiske, økonomiske og folkesundhedsmæssige årsager, til at opretholde en meget høj standard for dyrevelfærd. En ny ambitiøs flerårig handlingsplan med ovennævnte fokus ville efter ordførerens mening bidrage hertil.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

7

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Richard Ashworth, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Hynek Fajmon, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Giovanni La Via, Stéphane Le Foll, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Krisztina Morvai, James Nicholson, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luís Paulo Alves, Spyros Danellis, Lena Ek, Véronique Mathieu, Maria do Céu Patrão Neves